
10.20, Smølle: Pressens toilet. Min lille oase. Altid plads, altid papir. Og godt hegnet ind …
10.27, Nykjær: Godmorgen til den yderste dag på Roskilde. Spændende om lørdag nu blot bliver den nye søndag – med heldags-nedpakningsblues og folk på vej hjem allevegne man kigger. Eller om alle bliver til den bitre ende med samlet sortie i morgen. To be continued…

10.59, Smølle: Ikke så meget power på det campingstol-rant, desværre. Men ja. De ER en skændsel.
11.01, Smølle: Kun Fez har nogensinde brugt hashtagget #stopcampingstolen, viser en hurtig søgning, så mere fokuseret er kampagnen ikke …

11.31, Smølle: Onsdag og torsdag føltes som hhv torsdag og fredag. Men denne ‘søndag’ føles ikke som en sidstedag. Dette fungerer, @orangefeeling!
11.41, Snab: Forstår ikke det der med chili con carne uden guacamole og ost. Men kan virkelig godt lide Food Court.
12.14, Snab: Ingen kø ved Dixie Burger. Overvejer at købe en. Af rent princip. Den slags muligheder bør udnyttes. Rammer Spidergawd på Avalon. Den der bariton sax virker ikke rigtig for mig.

12.36, Fez: Du kan godt holde op. Ellers kan du hænge din stol i campingstoltræet. #stopcampingstolen

13.38, Danni: Tror på lørdagssystemet. Tror på mindre nedpakning og færre hjemtransport-bekymringer. Tror på fest i stedet. Tror på det.
14.04, Snab: På vej mod lørdagsdød – der er det nye søndagsdød – med All Pigs Must Die på Avalon. Blogbroder Fez stiller sig undervejs forrest i pitkøen til Barrington Levy, mens køen til Paul McCartney bare vokser og vokser. Antallet af campingstole, parasoller og armbånd med gul advarselsfarve det samme. Får ildevarslende tanker om lørdag, campingstole og festivalturister. All Pigs Must Die hjælper ikke. Snupper en Dixie Burger.
14.04, Nykjær: Ham den nye unge kunstner, Kanye West trak frem på sin sidste single, kæmper stadig med at slå rigtigt igennem:


14.09, Snab: Urinstøv er en myte – det er urinmudder ikke.
14.18, Smølle: The Mountains har helt sikkert ikke fået for lidt plads på Grøn. Men jeg har altid tid til Michael Møller. Sidst jeg så ham herude var med moi Caprice i 2007. Havde mistet to dage af festivalen pga regnen, og havde derfor et telt fuld af spiritus som vi var nødt til at drikke sporenstrengs. Så da de spillede langt ud på natten, var jeg supersonisk fuld. Det ærgrer jeg mig lidt over. Jeg kan huske at jeg var der. Mindes nemlig stadig at to af dem havde solbriller på. Det synes jeg virkede lidt douche-y. Men Møller havde ikke. Respekt.
14.27, Fez: Søndagsdøden på en lørdag. All Pigs Must Die på Avalon. Let morgen-moshing.
14.31, Nykjær: Chanel-taske og hvid(!) denim-nederdel. På Roskilde. Mode-bloggere har deres egen kategori af latterlighed.
14.35, Smølle: Hold venligst i snor:
14.41, Smølle: Møller rådede os til at gå på Tinder for at finde smukke mennesker til denne koncert. Siden kom der en sangerinde ind. Nu er sidemanden klar til at finde mobilen frem og swipe til højre.
14.47, Smølle: Jeg havde fornøjelsen af at give en femstjernet anmeldelse til moi Caprices album We Had Faces Then i Citadel, kort før den avis led bladdøden. Jeg noterede, at den generelle afskedsstemning og ikke mindst linien “still it feels like moving on now” gjorde mig bekymret for om det var slut for dem. Michael Møller noterede fra scenen til turnéafslutningen i Pumpehuset, at nogen jo havde troet de var klar til at køre bandet i garage. Og det turde hermed være afkræftet. Jeg rødmede som et modent solbær. De har ikke udgivet et album siden …
14.55, Smølle: Jeg savner nu moi Caprice. ‘The Valleys’ er en smuk sang, Møller synger herligt, men The Mountains har stadig ikke farvet mit hjerte på samme måde — eller som de dramatiske soloalbums om sex og svig har gjort det.
14.56, Smølle: Måske er jeg mere til Mols Bjerge. Mol. Bjerge. Geddit?
15.03, Danni: Bare så ingen går forgæves: Der er ingen piger i Girl Band, men fire tynde hvide fyre fra Dublin. Som spiller brutalt højt.
15.10, Nykjær: Seinabo Sey, i ørkenagtige gevandter, sætter soulskabet fra start på Apollo.
15.16, Nykjær: Svenske Seinabo Sey springer de obligatoriske fem interskandinaviske sprogspasserier over og går direkte til engelsk. Og fortæller, at hun også spillede på denne scene for tre år siden som korsangerinde. “Back then it was orange, but it looks much better like this”. Hun er megaglad for at være tilbage “because this festival is the shit”. Vi elsker ros fra scenen. Alt er solskin og kærlighed her.
15.19, Smølle: Superafslutning af The Mountains — de vandt. Og til allersidst vandt de virkelig med stil. Overdådig udgave af sangen de opkaldte efter sig selv. Michael Møller er stadig den bedste sanger vi har — held og lykke på Tinder i nat, du fortjener det.
15.19, Danni: Okay, Girl Band er allerhelvedes godt på Pavilion. Demonstrativ og kantet desperation i alt, de foretager sig. Det er til at forstå, at indiepladeselskaberne har kæmpet om at få dem i stald.
15.25, Fez: Når hvide voksne danskere bruger Seinabo Seys milde soul/gospel – koncert til ar snakke HØJT, er jeg klar til at blive en maskulin Støjberg. Med et baseballbat.
15.27, Nykjær: Troede, jeg havde hørt det meste, hvad kunstnere kan finde på at sige fra scenen mellem numre. Men så begyndte Seinabo Sey at tale om pollen…
15.35, Snab: Seinabo Sey rammer den ikke. Hendes ellers store stemme virker ramt. Og et eller andet svinger ikke med bandet. Sagde hun noget med pollen?
15.38, Nykjær: Seinabo Sey startede godt, men hendes fyldige soulstemme får for lidt musikalsk modspil, og det hele er efterhånden blevet lovlig døsigt i varmen. Nu vågner det hele lidt igen af hittet “Hard Times”. Tager lige den med, inden turen går mod Arena og WhoMadeWho.
15.38, Danni: Girl Bands forsanger ligner i øvrigt Kurt Cobain lidt. Og han synes lige så fokuseret på at krænge alt ud. Han flår så hårdt i sin tynde stribede trøje, at stoffet snart må briste.
15.40, Danni: En publikummer har tydeligvis ikke fattet, hvad det her går ud på og råber ‘say something!’ mellem to Girl Band-numre.
15.49, Danni: Nå, nu begynder det at blive lidt langt. Som med Ought torsdag. I stedet for at tvinge en time ud af debutbands, bør festivalen lade dem spille kortere. Det vil være bedre for alle.
15.53, Fez: God house er en slags gospel. Seinabo Sey tager Clean Bandits ‘I’d Rather Be’ i kirke.
15.57, Snab: Selvom lørdag er den nye søndag, kan man godt se opbrudsstemning hist og her. Til gengæld er der voldsom tilstrømning af cykler og biler på motorvejsbroen. Får ildevarslende tanker om lørdag, campingstole og festivalturister.

16.20, Nykjær: Hvordan ville Interpol have lydt, hvis de havde forelsket sig i house i stedet for Joy Division? Måske som WhoMadeWho. Barfod, Høffding og Kjellberg har indtaget Arena – med vanlig sans for iscenesættelse iklædt ens stribede sømandstrøjer. Det tegner altsammen rigtig godt med sange fra den brillante nye EP “Ember”.
16.22, Smølle: Kurt Strand er til WhoMadeWho i dag. Helt klart en Grøn-højre-side kinda guy.
16.27, Smølle: Kurt går igen efter fem minutter. Han ved han er spottet. Ikke den type der vil have rampelyset. ‘Spekt.
16.27, Fez: Lægger søndagen i graven sammen med TV 2 News. På taget af Metro-huset i Dream City.
16.31, Nykjær: Spotter fyr i Crazy Daisy Randers-t-shirt. Mere punk kan man næppe blive på Roskilde.

16.41, Smølle: Meldingerne går på, at WhoMadeWho lyder skidt og buldrende inde i teltet og meget bedre herude ved grøften. St Vincent-paradokset fra i går — og ja, de lyder fremragende her. Gad vide hvordan de ser ud?
16.41, Nykjær: WhoMadeWho lader bagtæppet falde, og pludselig er besætningen tredoblet – nu med blæsersektion, percussionister og kor. Selvfølgelig også i matchende stribede trøjer. Selv da guitarteknikeren var inde, var det i samme trøje. Stil!
16.52, Fez: Isen hedder Pop! Det er jo genialt, det der.

16.56, Nykjær: WhoMadeWho. Er. Et. Fedt. Live-band.
16:56, Køster Ankommer til seniortid. Første stop: Joanna Gruesome på Pavilion. De skal være gode, for at slippe afsted med at køre navne-pisstake på en af mine yndlingskunstnere.
16.59, Smølle: Jeg elsker, at Oxburger aldrig har forstået, at der skal andet end store skiver af mør steg i en burger.


17.10, Smølle: Havde intet forhold til WhoMadeWho, men det her er eddermanme fedt — nydt ovre fra et sted i distancen med BBQ-sauce på fingrene. Skal ses en dag hvor det ikke er 36 i solen … meget tættere på.
17.06, Fez: Barrington Levy spiller reggae på Orange med French Rose og deres franske riddims i ryggen. Publikum er en lille solbagt flok og alle McCartney-campingstolene.
17.11, Danni: Er lige der, hvor man kan høre Polyversal Souls, Barrington Levy og Joanna Gruesome lige højt. Grusomt.
17.13, Fez: Allerede andet nummer handler om ‘sweet sensimilia’. Barrington har de rygende folk på sin side, men kan forvente et besøg fra narkohundene senere.
17:14, Køster: Odd Future Wolf Gang Kill Them All er her også i år. I Stüssy-tøjbutikken. Som strømpette. Gad vide hvad den normalt foul-mouthed Tyler ville synes om det, hvis det ikke lige var hans eget band.

17.14, Anders: Pigerne fra Joanna Gruesome ligner nogen, Blachmann ville gøre grin med til en X Factor audition. Men de lyder som et uægte barn af Belle & Sebastian og The Ramones. Skolepunk FTW!
17.16, Køster: Jaha! Uofficielle festival-t-shirts med stavefejl og alting! En uddøende genre. Her fra 1995, spottet til Joanna Gruesome.
17.18, Smølle: Sommetider kan man sidde 50 meter væk og bare FØLE folk gå helt banjo. For de har intet valg. Dette – WhoMadeWho – er en af gangene.

17.20, Anders: Når man skriver skolepunk vil autokorrekturen rette det til skolepenge. Well, well. #joannagruesome
17.22, Danni: Joanna Gruesomes anæmiske sangere går fra naive harmonier til skingert hysteri. På en bund af smadderguitar. Burde ku’ li’ det. Kan ikke. Det tumpede bandnavn står lidt i vejen, men værre er de slaskede sange.
17:25, Køster: Joanna Gruesomes nølende, hulbrystede børnemagt-punk er slet ikke godt nok til at de kan tillade sig at gøre sig lystige over Joanna Newsom, der gave os en af 00’ernes mest eventyrlige plader med ‘Ys’.
17.29, Fez: Det er en fryd at stå lige under den gigantiske højttaler ved Orange og bade i tonstung bas. At Barrington Levy lyder sweet and wicked og gør ikke fornøjelsen mindre #reggaebad
17.29, Snab: Folk svajer og gynger stille til Barrington Levy. Sidder selv på græsset i den halvtomme bagerste pit. Bliver bedt om at rejse mig af scenevagterne. ‘Vi er nødt til at være konsekvente’. Rejser mig med glæde. Og tak. Konsekvensen burde overføres til campingstole på hele festivalpladsen.
17 36, Fez: Stærkt og tight reggaesæt af Barrington Levy. Hvis Paul McCartney skal matche det, bliver han nødt til at spille ‘Obladi Oblada’.
17:56, Køster: Med McCartney-folkets indtog er campingstolenes antal også drastisk forøget. Det er der sgu ikke meget orangefeeling over, højest appelsinhud.
18.02, Anders: Der er påfaldende god plads i Arena-teltet, når Thåström går på. Sidst, han var her, leverede den svenske rockveteran en 6-stjernet koncert.
18.15, Snab: ‘Sønder Boulevard’. Den bedste sang om Vesterbro. Nogensinde. Thåström ligner stadig en fortvivlet mand fanget i et bur. Jens Unmack har givetvis luret nogle bevægelser af.
18.21, Anders: Thåströms sorte, arrige rocksange med spastiske angreb på mikrofonstativet afløses af københavnerballaden ‘Sønder Boulevard. Alle gamle BZ’ere sender hjertetegn mod scenen.
18.22, Snab: ‘Jag är en idiot’. Det er vidunderligt højt, det er råt, og 58-årige Thåström selv lyder jo bare mere og mere desperat. Smukt.
18.22, Køster: Burde høre Barrington Levy, men er gennem årene blevet nuff solskoldet til gamle sidstedagsmænd på Orange. Sætter kursen mod Arenas skygge og Thåström, som jeg aldrig har hørt før.
18.22, Smølle: Sommetider rammer de fremmede Kbh bedre end danskerne. Som Thåström og ‘Sönder Boulevard’. Og andre gange.
18.23, Nykjær: WhoMadeWho var så heftigt, at der må tøjskifte til. Bemærker, at ingen af de omkringliggende lejre spiller musik på deres anlæg, måske i erkendelse af, at de ikke vil kunne spille noget, der vil være federe at lytte til lige nu end Barrington Levys old school-reggae på 500 meters afstand oppe fra Orange. Rullende dub-bas er det eneste rigtige i heden.
18.26, Fez: Spotter fodbolddommer Kim Milton. Han drikker vand, selv om der er øl på bordet. Det endelige bevis på, at manden er blind.
18.27, Køster: Tror den gode Jens Unmack har luret Thåström en scenepositur eller to af. Bortset måske fra svenskerens sjove tick med at tage håndryggen ind i munden og blafre med fingrene, så det der ud som om han har tentakler i stedet for tænder.
18.39, Køster: Point til Thåström for 80’er-sorthed (i røde bukser) og intens energi, men de her ører magter ikke hvid guitarfræs lige nu. Next: Food Courts chili con carne.
18.39, Smølle: ♪ Som en ensam kväll på Guldregn med november utanför ♪ — sig at det ikke er en hyldest til P Glargaard, og jeg siger du lyver.
18.45, Snab: Thåström smider med mikrofonstativet for fjerde gang. Og ‘Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce’. Jo.
18.46, Fez: Den ene pitkø til McCartney rækker nu næsten ned til Pavilion. Det vanvid må stoppe. Tænk at tage til musiksupermarked og bruge dagen i en campingstol. Der bør klippes nogle armbånd.
18.47, Smølle: Påstand: Thåström synger mindst lige så godt blues som Jeffrey Lee Pierce.
18.55, Fez: Corrosion of Conformity er præcis det stoner-metal-band (eller hvad genren nu er), jeg ikke vidste, jeg havde brug for.
19.00, Nykjær: Kæresten har været forbi Opera Bar i Mediebyen og set Eva Kruse. “Hun havde sådan en Stine Goya-kjole på, jeg går til fest i”. Ved ikke hvad der er mest prollet – dét eller campingstole.
19.02, Anders: Længere køer til kaffebarerne, flere campingstole og et massivt rykind af +60-segmentet. Paul McCartney har allerede meget at stå til ansvar for.
19.04, Køster: Okay, her slutter det grå gulds pitkø til Macca så: Nede ved Pavilion. Afsindigt.

19.06, Fez: Bluestrio – ordet virker bedaget, men Benjamin Booker fyrer op under det gamle format på Pavilion. To hvide fyre med moustache på bas og trommer, og den klejne, sorte Benjamin med hæs røst og masser af strøm på guitaren. Teltet er pakket! Stemmen dog ramt af urinstøv.
19.20, Danni: Som når Thåström ser begravelser i tv, var jeg tæt på at tude som et barn under hans koncert.
19.22, Snab: Får et Roskilde-højdepunkt! ‘Släpp aldrig in dom’. Ren gåsehud. “Det är ett kallt krig/som dom säljer/men nånting/jag vill inte ha.” Den slags skal jo siges, og så kan det lige så godt siges så insisterende, at man tror på afsenderen. Jeg er fan fan fan.
19.29, Smølle: Thåström er 58 år. Kan vi tale om det maleri, han må have stående oppe på loftet?
19.37, Anders: Nicki Minaj er ankommet. Som den sorte enke i aftensolen.
19.38, Fez: Nicki Minaj på Orange, og jeg har en gammel Malk De Koijn-sang på hjernen. Du kender den. Den om Lone.
19.42, Snab: Finder to hovedrystende blogbrødre, der har placeret sig foran nogle tosser i campingstole tæt på pitten til Orange. Kan folk virkelig ikke regne ud, at et koncertpublikum er en bevægelig. levende mekanisme, der ikke har brug for den slags obstruktioner? Overvejer at falde ind over dem.
19:43, Køster: Meget minimalistisk start af Nicki Minaj. Altså på nogle punkter.
19.43, Snab: Glæder mig til at læse blogbrødrenes rant om campingstole og festivalturister. Samtidig med hovedrysten trækker de på skuldrene over Nicki Minaj, der ryster balder og bryster, så vi til sammen har gang i en seriøs electric boogie.
19.48, Fez: Jeg kan ikke finde ud af, om Nicki Minajs optræden er som, når fritidshjemspiger leger popstjerner, eller om showet i virkeligheden er ren avantgarde.
19.51, Fez: Okay, en sang om at skide på hinanden. Vi er ikke på fritidshjem.

19.55, Køster: NEJ NEJ NEJ. Stole helt fremme til Nicki Minaj. Jeg begynder at revidere mit syn på at det var en god idé med McCartney på den her festival. Og ved ham fyren her egentlig hvilket syn han går glip af? #forbudnu
19.59, Smølle: Thåström er det mørke, jeg holder af i min musik, selv på den varmeste sommerdag. Næste stop: the First Aid Pit.
20.01, Køster: Nicky Minaj: Simuleret lesbisk samleje, bootydans og hunks i bar overkrop og guldbukser. #pornghettofabulous
20:11, Køster: Nicki Minaj kører max slutty stil. Men mikrofonen matcher kostumet.
20 12, Fez: I køen til økologiske hotdogs brokker fire ældre mænd i Beatles-trøjer sig over musikken. “Det skulle være noget lige som Paul”, siger de, mens Nicki Minaj kører stemningen op med David Guettas EDM-basker ‘Turn Me On’.
20:19, Køster: Har spottet to mobillifter lige til højre for Orange Scene med Suspekts fyrværkeri til senere i aften.

20.22, Anders: Nicki Minaj – nu i porno-ballet-outfit – svinger kæmpebarmen: “Shout if you’re sexy, and you know it!”. Pigerne skriger, og crowden går amok i slutty ghettomoves. Den bliver svær at overgå med ‘Let It Be’.
20.25, Smølle: Rigtig godt fyldt op til First Aid Kit. De fik mig til at græde med ‘Emmylou’ en sommerdag på Odeon for tre år siden. Løjsere.
20.29, Snab: Ok, den kebab var virkelig ikke ret god. Men det var der, der ikke var kø. Har travlt. Skal nå First Aid Kit.
20:34, Køster: Nicki Minaj hiver A-materialet frem til sidst: ‘Starships’ bringer festen til Dyrskuepladsen endnu en gang. Det har været en god party-festival.
20.37, Nykjær: Er man en tør fætter, hvis man har mere fidus til svensk søskende-country end til Nicki Minajs strip-hop?
20:41, Køster: Fin nok performance fra Nicki Minaj. Det var dumt. Og materialet er måske ikke helt i top. Men hun er en stærk rapper og en skør festabe.
20.41 Snab: Ok, det her bliver godt. Elsker, når de to søstre med de guddommelige vokalharmonier kaster med garnet under blide folk- og countrysange. #Showtøser
20.42, Smølle: De kommer til at gøre det igen. Kan allerede mærke det. SÅ ufint at lægge dem sidste aften. Godt jeg har solbriller med. Løjsere.
20.44, Danni: Folk sidder i campingstole inde i selve teltet til First Aid Kit. Vanviddet kender ingen grænser.
20.47, Nykjær: First Aid Kit svinger garnet i bedste 80’er-hair metal-stil til “The Lion’s Roar”. Men I kan ikke snyde os, I er og bliver søde, svenske folkhem-countrypiger.
20.49, Fez: Sange Paul McCartney bør spille, men næppe gør det: 1. ‘Silly Love Songs’ (slut på meddelelse).
20.09, Danni: First Aid Kit-søsterene har fået en god del selvtillid siden Odeon-koncerten i 2012. De slapper af, er sjove og løfter de luftige omkvæd endnu højere.
21.10, Smølle: ‘America’. Nu kommer fontænerne.
21.13, Nykjær: First Aid Kit synger Paul Simons “America”. Det er skitvackert.
21.13, Smølle: Damn.
21.13, Snab: ‘Silver Lining’. Der er godt nok meget støv i luften efterhånden, snøft snøft.

21.23, Snab: Ha ha ha. De smider lige en – efter deres standard – hård version af Black Sabbaths ‘War Pigs’ ind i det smukke sæt. Muligvis mere sjovt og kuriøst end godt, men det virker.
21.26, Smølle: First Aid Kit spiller ‘War Pigs’, og det losser sgu røv.
21.29, Fez: Paul McCartney vil forlade Roskilde uden at have smagt en Dixie Burger.
21.29, Smølle: Hvad er det med søde svenske piger og Black Sabbath? Jeg tænker på Cardigans og ‘Sabbath Bloody Sabbath’ ….
21:37, Køster: Klar til McCartney. Stod samme sted til Disclosure i går. Skyder på at gennemsnitsalderen er tredoblet siden da.
21.38, Fez: Folk vader direkte ind i pitten til McCartney – de kommer helt tæt på scenen uden at have ventet hele dagen i en campingstol.
21:40, Køster: Der kører et ok classy billedreel af McCartney som barn, ung og voksen på storskærmene, til remixes af ‘Twist & Shout’ mm. Lennon er der minsandten også blevet plads til. Jeg hører hans hånlatter fra hinsides.
21.41, Snab: Tak, Sverige! I har gjort det igen. ‘Emmylou’ er så smuk, som man kunne have håbet. Selv den store fællessang er på sin plads. Støvet sætter sig igen i øjenkrogen. I et øjeblik har jeg glemt alt om campingstole og store rygsække fulde af fornødenheder til alle eventualiteter.
21.44, Danni: Anders Møller Christensen i Mediebyen. Den havde jeg ikke det komme. Hvad bliver det næste? Carsten Dethlefsen?
21.53, Fez: HAVESTOLE FORAN ORANGE. NU STOPPER DET. DET ER IKKE FUCKING LEDREBORG.

21.57, Danni: En bærer Rolling Stones-t-shirt til McCartney. Enten lidt provo eller bare et år for sent på den.
22:01, Køster: Pænt selvbevidst billedhjul der kører til Paul McCartney. Men okay, hvis der er nogen der kan bære det….
22.01, Nykjær: Paul McCartneys opvarmnings-billedstrimmel spiller “I Love You”. Yacht Rock på Orange.
22.04, Nykjær: Her er ikke bare campingstole. Folk har sgu slæbt luftmadrasser med ind på pladsen. Camping-tyranniet er totalt. #stopjerselv
22.09, Nykjær: McCartney entrerer med “Magical Mystery Tour”. Men skal der indfinde sig nogen som helst magi, skal der skrues op. Halvvejs ude på plænen er lyden på baggrundsmusik-niveau.
22.09, Smølle: Smukke Bo set! Gik mod Grøn. Så meget alene ud. Han bliver ikke alene med Africa Express. Ses dér!
22.10, Køster: Macca intro: ‘The Magical Mystery Tour’. Stadig sunget i tonearten. Okay.
22.10, Danni: Uh, det sejler til McCartney. Værst er hans tynde, tynde vokal. Kom nu, Macca. Vi vil det gerne.
22.15, Danni: Plastiske keyboardblæsere i ‘Got to Get You Into My Life’. Du har jo heller ikke råd til lige at hyre et par ekstra musikere. Vi er ikke mange trin over ‘Fællessang på Charlie’ lige nu.
22.19, Anders: ‘Gotta Get You Into My Life’ og ‘Good Day Sunshine’. Klassenumre, leveret i standardformat og astadigt tempo. Lidt som at høre gamle plader med sine forældre.
22.21, Nykjær: Selv et avantgarde-nummer som “Temporary Secretary” lyder som røvballerock. Der er noget helt galt her.
22.22, Snab: På en eller anden made er Paul McCartney sjov. Kan godt lide, at han spiller numre, som folk ikke nødvendigvis kender. Selvom det ikke er lige godt det hele. Mange tomme blikke rundt omkring.
22.25, Danni: Bedst til Pøllefar so far: At guitaristen ligner Phil Dunphy fra ‘Modern Family’.
22:26, Køster: Okay, Pølle spiller jo bedre guitar end Keith Richards these days. Men – står der MEW på trommeslagerens stortrommeskind???
22.27, Smølle: Jeg har intet imod Lord Paul, men Thåström og First Aid Kit siger mig sytten gange mere. Og det samme gør Claudio Bravo, Javier Mascherano og ikke mindst Leo Messi. Så jeg har søgt til pressecentret for at se Copa América-finalen.

22.32, Smølle: Lord Paul kan stadig høres fra pressehuset. ‘Paperback Writer’ er nu god. Beatles var i god form i 66. Vi ser bort fra ‘Yellow Submarine’ her. Også du, Lord Paul. Tak.
22.34, Smølle: Mine blogbrødre kalder ham Pølle. Det er altså respektløst. SIR Pølle, tak.
22.37, Smølle: Beatles-album-top 3:
3. White Album, 2. Rubber Soul, 1. A Hard Day’s Night
Problemet med sidstnævnte er, at John skrev næsten alle sangene. Men I kan få ‘Things We Said Today’. Det håber jeg.
22.41, Anders: Macca indleder ‘Nineteen Hundred and Eighty-Five’ med “this one goes out to all the Wings-fans”. Alle syv kaster armene i vejret.
22:42, Køster: Til gengæld, Danni: David Bowie på den anden guitar/bas. Stærke sidemen.
22.42, Danni: Slut med at se poppens arvesølv blive trukket gennem mudderet. Damontid.
22.47, Fez: Der er sgu støv i tårekanalerne. ‘Maybe I’m Amazed’. For min skyld kan Roskilde booke Billy Joel til næste år.
22.48, Danni: Er lige smuttet ind til Selvhenter i Gloria. Helt rigtigt. Fem punkjazzkvinder, der smadrer al McCartney-dårskaben ud af kroppen.
22.48, Køster: Jeg er halvvejs fascineret af at kigge på Sir Paul, halvvejs smådeprimeret over at være i Ledreborg Slotspark.
22.53, Smølle: Spiller Lord Pølle ikke lidt lavt? Husker en presselade, der bævrede som i et jordskælv under James Blake forrige år. Dette overdøves af en fyr der vil låne mit iPhone-kabel.
22.56, Snab: Præsentation af kunstnerne i Damon Albarn’s Africa Express er i gang på storskærm. Damon selv hænger ud i den ene side af scenen. Meget få mennesker på Arena.

22.56, Smølle: 0-0 i pausen. Messi er blevet losset i maven. Men er ok. Præcis ligesom det er tilfældet for ‘We Can Work It Out’ lige nu, kan jeg høre.
22.58, Nykjær: Holy shit, der er flere musikere på scenen end publikummer i teltet til Africa Express, der lige er skudt i gang på Arena.
22.58, Køster: ‘We Can Work It Out’. Efter et par pauvre indslag lever vi igen.
23.02, Nykjær: Damon Albarn skuler lidt mellemfornøjet ud over det mere end halvtomme telt. Men navnene på scenen præsenteres til Mujava’s “Township Funk” – det her er allerede federe end Pølles museale happy hour-jam.
23.04, Køster: “Den næste sang blev jeg bedt om at skrive til et computerspil”. Ok, den kunne du godt have solgt bedre, kammerat.
23.05,Fez: Når Macca spiller en kedelig sang fra et videospil, føles lørdagen lovlig søndags-agtig.
23.06, Nykjær: Okay, fremmødet klatrer hurtigt i vejret på Arena nu. Damon smiler. Og bandet freestyler over Fugees’ “Fu-Gee-La”.
23.10, Smølle: Lige nu bliver en spag ‘And I Love Her’ hjulpet på vej af en masse tunge afrikanske trommer fra Grøn. Det giver et interessant clash.
23.12, Nykjær: AFRICA EXPRESS RYKKETID!
23.14, Køster: ‘Blackbird’. Solo. Ok, Paul. Godkendt. #goosebumps
23.16, Fez: Nå, så kan folk godt være stille og lytte.
23.18, Danni: Bo Madsen – nu eks-Mew – ved at stille op til Africa Express. Imens er beatboxeren Reeps One i gang med et vildt soloshow. Både tungt basset og åndende sfærisk.
23.19, Snab: Africa Express er kaotisk med tekniske problemer. Det fortsætter givetvis hele natten, så det bliver med garanti godt. Men Roskilde har vist igen fået skovlen under mig. #suk
23.20, Køster: ‘Here Today’, Pauls sang til John Lennon. Jeg overgir mig, det var fandme bevægende. Jeg har sgu aldrig været tættere på at brøle til en koncert. Stik den mand en akustisk guitar. Mere behøver han ikke.
23.26, Nykjær: Damon Albarn har åbnet the velvet rope til en global natklub på Arena. Selv blogbroder Danni danser næsten.
23.31, Anders: Sir Paul var i forvejen temmelig off med sin stive mimik og sin bedagede Mylius-humor overfor festivalcrowden – og nu dedikerer han ‘All Together Now’ til børnene: ABC-rim og tegneseriefigurer på bagskærmen. Tåkrummende.
23.31, Køster: Macca er en dybt skizofren oplevelse. Han har sange fra HELE karrieren med. 70-80 pct. røvballerock og enkelte bevægende moments af kæmpe storhed og skønhed.
23.37, Fez: Så god er ‘Sgt. Pepper’ altså ikke.
23.38, Køster: Og netop som man var ved at give op på ham, smider han lige ‘Eleanor Rigby’. Jo færre instrumenter der er i spil omkring den mand, jo bedre.
23.39, Snab: Der arbejdes på et par store sorte kister med dannebrog hen over bagerst i Backstage Village. Suspekt har kørt det store show i stilling og angiveligt brugt hele hyren på fyrværkeri og andet lir.

23.40, Nykjær: Bo Madsen, formerly known as Bo Madsen fra Mew, er næste i Africa Express’ monumentale gæsterække. Og Mews “Comforting Sounds” sniger sig ind i mixet. Sunget af to afrikanske sangerinder lyder den helt funky. På den måde får Madsen lige sendt en hilsen til de gamle bandmates. “Jeg var hjernen i det band”.
23.41, Snab: Overhørt om Polle på broen over motorvejen: ’Jeg synes, han spillede nogle dårlige numre.’ Måske tog du hjem for tidligt, kammerat? De få parkeringsområder omkring handelsskolen er pludselig fyldt op med busser. Og meget dyre og officielt udseende sorte biler. Polle har fået gæster.
23.43, Anders: ‘Something’ – en af pophistoriens bedste kærlighedssange. Introduceres på ukulele, inden det fulde bandformat rulles ud. Storslået!
23.47, Køster: Jeg hadede i forvejen ‘Obla-Di, Obla-Da’…
23.51, Fez: Mere Wings!

23.57, Anders: Macca træder den store klinge med ‘Back In The USSR’. Nu letter det!
23.57, Nykjær: Jeg troede ikke, der fandtes højere hatteføring end Pharrells. Så kom jeg til Africa Express.
23.58, Danni: Graham Coxon overrasker med entre til Africa Express. Han ser vanligt klatøjet ud i sin undertrøje. Men kan vi så ikke få ‘Tender’?
0.02, Anders: ‘Let It Be’ rammer pladsen – og slår ‘Don’t Look Back In Anger’ som årets største syng-med-oplevelse.
0.10, Anders: Og ‘Hey Jude’ slår ‘Let It Be’! Alle par indtager tæt tangloppe-positur.
0.12, Køster: Netop nu spiller Paul McCartney den originale ‘Comforting Sounds’. Den hedder ‘Hey Jude’.
0.26, Smølle: Halløj! Jeg kan se Warren Ellis fra hvor jeg står til Africa Express! Med fiolen. Han er egentlig ikke fra Afrika, men stadig herregod.
0.30, Anders: En grådkvalt norsk pige kommer på scenen med et skilt – hun vil have Maccas autograf på armen til en tatovering. Og hun får det. Lige inden ‘Can’t Buy Me Love”
0.33, Smølle: Så sidst Ellis på scenen i DR-byen. Der var endnu flere folk på scenen end her, den aften med Nick Cave.
0.33, Anders: ‘Helter Skelter’! Et dejlig brutalt nummer – og det er ikke kun pga. af det med Manson-familien.
0.34, Køster: WTF? Sir Paul fyrede Suspekts krudt af! Til ‘Live Or Let Die’. Klamfyr får og leder efter ham i Mediebyen lige nu.
0.38, Anders: ‘Golden Slumbers’ og ‘Carry That Weight’! Denne afslutning er hele Ledreborg Slotskoncert-trædemøllen og alle Mylle-vittighederne værd!
0.41, Smølle: Altså, folk kan jo ikke rigtig kende Africa Express’ sange, af den grund at musikerne heller ikke lader til at kende dem — endnu.
0.42, Smølle: På den baggrund er det forbløffende sammenhængende.
0.49, Smølle: Så har vi First Aid Kit på den afrikansk-iske scene. De ser lidt betuttede ud foreløbig.
0.52, Smølle: Ah! De synger ‘Dancing Barefoot’ med en togrejse i baggrunden. Skønt!

1.15, Smølle: Africa Express er fandenfuckemig sjove. Det kunne ikke virke mere random, hvad der sker, og man kan se stribevis af nye gæster stå klar i fløjene. Bandet har allerede været flyvende udskiftet et par gange. Fløjter til folket, dansere i front, en human beatbox der ydmygede Lars Hugs fra i går, og hvem hulen de allesammen er finder jeg aldrig ud af. Niels Fez kender nok en del, dog.
1.30, Smølle: Ok, planen nu:
1) at komme over til Jamie xx
2) at drible uden om Suspekt. Lidt for rapey
3) at håbe Expressen stadig er i gang, når vi kommer tilbage efter Jamie.
1.36, Nykjær: Både Nicki Minaj og Suspekt på Orange på samme dag. Det kan ikke andet end ende med en ildspruttende, nyfeministisk kronik i Politiken i morgen.
1.43, Køster: Paul McCartney blev faktisk som jeg forventede det: Mest af alt var det fantastisk bare at se ham i levende live. Og enkelte sange var dybt rørende. Med det er jeg ude. Et godt Roskilde-år, med de to højdepunkter placeret inden for fem timer, på samme scene: Father John Misty og Jungle på Avalon torsdag. I morgen er den første dag i nedtællingen til 2016. Sov godt indtil næste år!
1.55, Smølle: Jamie xx. #stopcampingstolene
2.04, Danni: Hjemme. Og har straks fået en civilists toleranceterskel: Det er herreirriterende, at de larmer ovre i nabogården.

2.17, Nykjær: Sceneskift fra Afrika til London. Jamie XX på Apollo er tydeligvis et rent DJ-sæt – indtil nu bygget på disco. Oliver Cheatham og Brenda Harris. Lidt som at være på VEGA Natklub i 2003.
2.26, Nykjær: Jamie XX er et naturligt punktum for en god disco-festival. Den skjorteklædte brite har taget vinyler med fra privaten og holder det saftigt og old-school. Blandet op med den slags house, Dimitri From Paris også kunne finde på at spille. Måske det bliver mere London-dunkelt senere.
2.29, Nykjær: Okay, måske ikke mørkere, men dybere. Hans egen produktion af Gil Scott-Herons “I’ll Take Care Of You”. Folk genkender. Jamie XX er blandt venner her.
2.46, Nykjær: Discoen var opvarmning. Nu er vi i nutidens Østlondon. XX’s egne produktioner mellem garage og britisk farvet house. Det er en fin og uforceret fest. Fyren bag mig danser med sin sko i hånden.
2.51, Smølle: Han er en class act, Jamie xx. Dj’er helt enkelt hvad han kan lide. Men i sidste ende savnede vi det afrikanske kaos. Skal så lige tilbage forbi noget Vestegn. Gud bedre det.

3.01, Smølle: House på en mark var fedt …
3.03, Smølle: … men Africa Express er et totalt bingbong overflødighedshorn. Nu på femte time. Stærkt, @orangefeeling!
3.19, Smølle: Bare for at forklare hvad der sker, så kommer vi tilbage midt i en jam, hvor scenen er fuld af dansere, der siver i samme sekund vi går i pitten, hvorefter dj’en overtager beatet, bare bas og stortromme, hvorefter percussion går ind, pisker løs, hårdere og hårdere, synthen begynder at bygge op som Devo, og så hamrer fyren her, som jeg ikke har gnist af idé om hvem er, men som binder hele lortet sammen, frem på scenen og synger Joy Divisions ‘She’s Lost Control’. Og SÅ går vi over til rimelig ustyrlig dancehall. Ja. Det er nogenlunde det. Lige nu.
3.51, Smølle: Det her er Damon Albarn med en nordafrikansk udgave af Rock the Casbah klokken 3.37. Just sayin’, A-mennesker.

3.55, Smølle: Oh, og det her er Gorillaz’ ‘Clint Eastwood’ lige efter … nyt band på nu! Nattesøvn er overvurderet.

4.09, Nykjær: Jamie XX’s privatfest-DJ-sæt var fedt, men kadaveret sagde stop cirka halvvejs. Er nu på vej mod Roskilde Station og kan se på blogbroder Smølles tweets at jeg bare skulle have bundet tyve Red Bulls og tvunget mig selv ned til resten af Africa Express’ globale marathon-jam. Fandens også. Men tak for i år, Roskilde. Den nye dagstruktur ligner en succes, lørdagen var prisværdigt fri for nedpakningsblues og halvhjertet festeri. Nu skal der bare ryddes ud i de pokkers campingstole. Vi ses!
4.29, Smølle: Her lukker #rf15. Damon ville give mere, men måtte ikke, og blev båret ud. Men Grøn står stadig og klirrer …