Roskilde er tilbage efter tre år. Til en full blown krise – frivilligkrise, madkrise og shorts på scenen-krise! Read all about it herunder – og få i tilgift alle historierne om tørknep af Arena-scenen, en dude fra Stranger Things, Alison Krauss’ violin, Dixi-burgeren uden e, overvintrede funkrockere fra 1993, cargoshorts til +50-årige, årets so far bedste Roskilde-sang (spoiler: det er et Led Zeppelin-nummer) og meget, meget mere.
Den første Roskilde-onsdag siden 2019 var, trods diverse kriser, en fornøjelse. Sådan her oplevede vi den:
07.49, Snab: Juhu! Endelig.
10.13, Snab: Overvejer at bruge togturen på at læse om madudvalget. Men hvorfor egentlig? Når man først er der derude, kan planlægning, forberedelse og aftaler ikke hamle en skid op med alle de kloge beslutninger, man træffer i nuet.
10.35, Snab: En flok unge piger er lige stået på toget og åbner Breezere til deres salater. Og der er vigtige sætninger som “Der er ikke plads til dårlige øjenbryn,” og 10 minutter senere “Er der nogen, der vil have en Breezer mere?”
10.52, Snab: Fuck! Powerbank pludselig totalt afladet.
12.11, Anders: Trækker i mine nye cargo shorts. Var egentlig kommet i tvivl, om det er værdigt for en mand, der er fyldt 50 år, stadig at gå i disse knælange grunge-gevandter. Men det er simpelthen så vanvittigt praktisk med alle de lommer.
12.32, Snab: Ok, nu kan pressecentret da heller ikke blive mindre og komme længere væk fra alting. Men de har da i det mindste lige nået at tegne et skilt.
13.12, Snab: En har tabt sine trusser i kampens hede. Well, det kan ske. Hører pludselig Moloko på East. Det havde jeg nok ikke forventet at høre. Men tak.
13.34, Snab: Der dyrkes meget sport på campingområdet. Bowling, fodbold, bordtennis, golf …
14.10, Snab: ”Endelig feSTIVal!” Husk Mit Navn har dekoreret en væg på festivalpladsen.
15.13, Danni: “Og så gik vi ned i Aldi og købte en kasse Krudtugler, og så brækkede jeg mig til Sneakers.” Fez slår ventetiden i check-in-køen ihjel med at fortælle anekdoter fra Roskilde Festival ‘83.
15.20, Snab: Dixi Burger uden e. Mangler klart e. Skuffende smagsoplevelse. Tegner ikke godt for madindtag de kommende dage.
15.22, Danni: Spadserer på motorvejsbroen, og et hjørne af Orange Scene titter frem mellem træerne. Får gåsehud.
15.27, Danni: Mattias fra Dúné spottet for enden af Maglegårdsvej. Nedknappet skjorte og langt bølget hår. Han virker i højt humør.
15.35, Snab: Hører pludselig ‘Sweet Home Alabama’ på East. Det havde jeg nok ikke forventet at høre. Men utak.
15.36, Danni: Okay, kan slet ikke finde rundt … hvordan kommer jeg ind i Mediebyen?
15.41, Danni: Nå, der er Fontaine DC’s load-in i gang. Ingen vagter eller afspærring. Det er altså nemmere at komme på scenen end i Mediebyen.
15.41, Fez: Åbner festivalen med et besøg i caravan-området i West. Der er fredeligt, næsten rent. Folk fortæller, at de sover godt om natten.
16.00, Danni: På et ølbord ved Vegas bar står Reserveret-skilte. Slap off. Sætter mig og æder min Gorms-pizza hér.
16.14, Køster: Køen til dyrskuepladsen begynder på Enghavevej. Og nu et cykelløb for seniorer! Aaargh! Ved de mennesker ikke, at der er Roskilde Festival?
16.17, Danni: Drøfter ‘Syng 2’ med Fyens Stiftstidendes musikredaktør. Så er småbørnsfædrene kommet på græs.
16.35, Anders: En mand i 70’erne med en vægt sidst i 90’erne slingrer pludselig voldsomt på sin cykel på vej over motorvejsbroen ned mod festivalen. Han styrter, men næsten inden han lander og slår albuer og knæ til blods mod asfalten, er fem mennesker ilet til hjælp, heraf tre sygeplejersker. Han kommer forslået og chokeret på benene, puster ud og får renset sår med vådservietter. Roskilde, we take care of our own! 🧡🙏🏼
16.35, Fez: Hypen er total, og jeg må ikke være med. Vexi-burgeren er udsolgt.
16.35, Danni: Første ministerspot: Magnus Heunicke er i Mediebyen. Mon han dj’er på Apollo senere?
16.54, Anders: For helvede, jeg har glemt mine læsebriller. For tre år siden skulle jeg kun have solbriller med. Den går ikke længere. I morgen får læsebrillen tildelt en lomme i cargo-buksen.
17.03, Danni: Portene til festivalpladsen åbner. En håndfuld kids stormer mod Avalon for at komme forrest til Fontaines DC. Lækkert engagement.
17.06, Fez: Kaffe og æbleskiver hos Mor Tove. Indleverer også pant. Pengene indsættes på mit armbånd. Tror vi. Alt er nyt, og systemerne skal lige i gang. God kaffe. (Forsøger efterfølgende at bruge pantbeløbet fra armbåndet hos Brooklyn Beer Bar. Det virker ikke).
17.25, Snab: Fuck! 1 % strøm på telefonen …
17.31, Snab: Vi er sgu på festival!
17.33, Anders: Fontaines D.C. vælter fra første akkord scenen med en vild energiudladning. Det er det her, vi har ventet på i tre år!
17.35, Danni: Fyr med Rune T. Kidde-look mimer i rasende fart med på hvert ord til Fontaines.
17.42, Smølle: Det her er den mærkeligste indgang nogensinde. Man kommer ned for enden af Maglegårdsvej, over broen … og så kan man bare gå ind. Hegnet er åbent! Der står bare én fyr, og han ser ud til at stole på én.
17.44, Danni: Fyr i amerikansk fodboldundertrøje kaster et håndtegn, så sender han djævletegn i vejret, inden han fistbumber sin makker. Fart på. Og så forsøger han at sætte gang i ‘Seven Nation Army’-lålå’et. Det dør. For meget dude, for lidt oi!
17.45, Køster: Orange Scene i solskin. A sight for sore eyes.
17.45, Anders: ’Roman Holiday’ er simpelthen bare et blændende nummer. Det klæder Fontaines D.C. med en stærk melodilinje.
17.47, Fez: Stærkt trøje-game af ung fynbo i FC Fyns farver. Klubben gik fallit, trods cool stil. Fyren spillede selv for Fjordager.
17.53, Danni: Fontaines DC spiller ‘Televised Mind’. Fyr foran forklarer, at det er titelnummeret på deres anden plade. Er det mansplaining at påpege overfor en anden mand, at det er det ikke?
17.54, Køster: Smider bilen det sædvanlige, hemmelige spot nær pladsen. Altid lidt spændende, om den stadig står der, når man skal hjem.*
17.57, Anders: Fontaines D.C. har Jonathan Byers fra Stranger Things på lead guitar!
18.00, Fez: God plads på Arena, men brasilianske Anitta er forsinket. Der er trafikale udfordringer.
18:06, Køster: Nyder – som i nyder virkelig – årets første festival til Fontaines DC, der næsten er groovy, men som gang på gang nægter at lukke funken indenfor.
18.13, Smølle: Ikke sikker på, at Fontaines er blevet mere fokuserede og skarpe med årene. Hvilket er hårdt at sige om et band, der trods alt Roskilde-debuterede på seneste festival.
18.16, Smølle: Hov, det pseudosydamerikanske design på Avalon er afløst af kludetæpper! Det er en skam.
18.21, Smølle: Det er ikke mange, der kan skrive så euforisk en sang om hustruvold som ‘Jackie Down The Line’. Det ER en kompliment, Fontaines, på en måde.
18.23, Danni: Drøfter, hvilken albumtitel vi eventuelt kunne tænke os at få tatoveret. Min nordjyske ven rydder bordet ved at kalde ‘Sange for rygere.’
18.24, Snab: Vanvittigt med 8-10.000 mennesker til rockmusik i solskin og alt muligt. Men Fontaines D.C. var sgu uskarpt. Og mudret lyd i lang tid. Øv!
18.25, Fez: Anitta og hendes musikere har fundet hullet i trafikken på Holbækmotorvejen og gør sig endelig klar. Brasilianske flag i publikum. Åbner med fragmenter af ’Mas Que Nada’. Men det her er ikke retro, det er det moderne Brasilien tilsat både reggaeton og cumbia. Og dancehall.
18.27, Danni: En crowdsurfer når godt en tredjedel gennem Avalon. Med et stort og forundret smil. Stor kollektiv indsats. Mette F. ville være stolt.
18.28, Danni: Kæmpe hjerte til Roskilde-publikummet og dets kulturelle kapital: Fontaines DC-frontmand Grian Chatten mumler næsten uhørtligt mellem to numre “Let me take you down, ‘caus I’m going to …” Og hele teltet svarer: “Strawberry Fields forever!”
18.34, Snab: Ok, vi skal godt nok lige lære at finde rundt igen. Men ingen stress – Good Morning er et kvarter forsinket på Pavilion pga. tekniske problemer.
18.35, Fez: Kæmpe fest. Anitta har hele sambaskolen med. Scenen er fuld af letpåklædte dansere – plus et band, der supplerer de elektroniske beats. Korte numre. Masser af hooks og capoeira. Rapgæster på bånd. Who cares? Autenticiteten er død.
18.45, Fez: Anitta tørknepper scenen. Bedste bud på den disciplin siden soulmanden Miguel samme sted i 2013.
18.49, Fez: Og hvorfor ikke køre Jobims ‘Garota de Ipanema’ tilsat listige beats? Bagefter en gang baile funk, noget favelafunk, en gang trap og en masse twerk. Mindst lige så meget dans og krop som sang og musik. Anitta er et show og en energisk festivalstarter i heden.
18.57, Danni: Rammer Pavilion. Ind under teltdugen i skyggen. Good Morning spiller lidt jævn lo-fi indie. Pavement uden tunes. Men det her sted er som at komme hjem.
19.08, Køster: Anders K har slæbt mig med til Pavilion og Good Morning, der ganske rigtigt ser ud, som om de netop har fået øjne. Tre ud af fire af dem er i shorts. Det er en non-starter for mig. Shorts ikke cool på scenen. Med mindre det er hip hop. Eller Paul Weller på Orange Scene i 1985 (find det på tuben, kids).
19.13 Anders: Kommer ind i et meget luftigt Pavilion-telt, hvor australske Good Morning spiller outback-aftenskole-folkpop på scenen. Mine ledsagere synes, det er en tynd kop te, men det rammer en nerve i mig. Herligt uperfekt til en ølbuzz i den tidlige aftensol.
19.14, Køster: Hvis man synes, at ens eget liv er lidt kaotisk, skal man bare se ’Ozark’ på Netflix. Hvis man går og synes, at man er lidt uncool, skal man klart gå til koncert med Good Morning. Dog sjældent man ser en bassist med en altsax svunget om skulderen.
19.14, Smølle: Wow, den nye bro over til Camping Vest ser virkelig dyster ud.
19.27, Smølle: Er det modstand mod sydstatsterminologi eller begejstring for Cæsar i Asterix, der gør, at Dixie Burger nu hedder Dixi?
19.30, Snab: Hov! Superfed sang med Good Morning. Den kom lidt for sent, dog.
19.38, Danni: Kæphest! For nu står vi her igen: “We have more time than we thought,” siger Good Mornings frontmand. På mange andre festivaler er sættene kortere end på Roskilde. Og det fungerer. Lad nu bare bands spille 40 stramme minutter i stedet for at tvinge dem til 60 eller 75 minutter.
19.42, Danni: Nu fylder Good Morning bare tiden ved at trække en harmoni i langdrag.
19.40, Fez: Holder den latin. Cimafunk fra Cuba på Avalon. Han er forsinket. Det behøver ikke blive årets tema. Mange folk på pladsen, de står dog i kø til Bøllemeyer og drinks. De får Havana-funk som bonus.
19.45, Anders: De fire medlemmer i Good Morning er så sindssygt normcore at se på. Adidas-shorts, uforståeligt mønstrede skjorter og hvide sokker i gummisko – men jeg tror ikke, det er bevidst eller særlig cool.
19.47, Køster: Dingler forbi ukrainsk rap v. Alyona Alyona på den nye Platform-scene der ligesom ligger i forlængelse af Orange. Frontfigur Alyona Savranenko og hendes hypewoman pumper stemningen op. Flag på scenen. Det må være absurd at være dem, tænker jeg.
19.51, Snab: Lange køer mange steder.
20.00, Fez: Cimafunk er endnu en genre-forsager. Rykker mellem ren son cubano med horn og latin-klaver ind i James Brown-bas og noget rap. Cimafunk selv bærer en flot glimmerbesat vest. Og lyder lidt som en agil Ricky Martin. Teltet koger som Funke på en fredag, dengang Zapp Zapp var nye.
20.09, Køster: De to kordamer hos Cimafunk flår lige hhv. en tenorsax og en trombone frem. Jeg kan lide det. Omstillingsparathed.
20.14, Smølle: Fik en rigtig god sludder med Frode fra Norge efter at have talt (på unødigt engelsk, og så skiftede vi) om sceners placering. Nåede i høj grad at komme ind på fodbold og fik spurgt, hvor lidt han brød sig om Rosenborg. Det viste sig, at han er fra Trondheim og stor fan. Beklager, Frode …
20.15, Danni: Daniel Romano’s Outfit holder lydprøve lige, indtil de skal gå på. Iført stram skjorte, vest, store solbriller og ditto krøller ligner han en fortolkning af Cate Blanchetts fortolkning af Bob Dylan 1966.
20.15, Fez: Funk og latin kræver breaks. Cimafunks otte m/k kan de klassiske breaks. Det er nærmest et jam-band.
20.15, Snab: Cimafunk. Virker, som om alle omkring mig har perler eller glimmermaling i ansigtet og danser den hvide funk med skuldrene og jubler over alt med en korsanger. Eller har noget hæklet på. Hvis der styrtede et fly ned i Avalon nu, kunne de godt skrotte efterårets AOF-katalog for keramikdrejning, rytmisk samspil og salsadans.
20.20, Køster: Publikumstrenden i år er tydeligvis klister-similisten og glittermaling i ansigtet. Pinsekarnevallet har ikke eksisteret forgæves.
20.28, Snab: Er det den fjerde version af ‘Make It Funky’? Nu går frontmanden også i spagat.
20.29, Danni: Daniel Romano kommer med det store smadrede countryrockudtræk. To kvinder på kor, to guitarer, bas og trommer. De lægger sig godt nede i Dylan & the Band-groovet.
20.30, Smølle: Meldingen lød på, at ingen vidste, hvad Daniel Romano ville byde på — smægtende country, rock eller bare noget rod.
20.38, Danni: Hvis Allen Ginsberg træder på scenen til Daniel Romano, bliver jeg ikke være det mindste overrasket (jo, tak, jeg ved godt, han er død).
20.38, Smølle: Det store valg skal træffes: Black Pumas eller Plant/Krauss? Lidt af hver? Og en hurtig udvej i højre side?
20.42, Smølle: Nej. Det duer ikke. Daniel Romano er mest noget rod.
20.50, Køster: Møder en af festivalens faste medarbejdere. Hun bekræfter, at de akut mangler frivillige, og at det er derfor, der er en halv times kø til alle madboder. Frem for værnepligt burde der indføres tvungent frivilligt arbejde bag disken hos Mor Tove, Bolleboden, Frikadiller og Hjalte’s Bagte Kartofler.
20.57, Danni: Kulturministeren er her! Langt oppe foran. Det er både sejt og uhyre dansk. Hun synes også, at Daniel Romano er fedt.
20:32, Køster: Ganske mange tiårige spottet på skuldrene af deres forældre til Polo G. ”Han hører det altid sammen med sin far, når de vasker op”, siger en af mødrene henført.
21.00, Fez: Området omkring Arena er tæppebelagt med cocktail-barer. Hvis udviklingen fortsætter, kan man reservere borde, inkl. flasker, om et par år.
21.11, Anders: Black Pumas har fået opbygget et ret stort publikum i Avalon-teltet. Men de får lov at vente pga. en forsinkelse i programmet. Meget u-Roskilde’sk.
21.13, Smølle: Black Pumas knap et kvarter forsinket. Det hjælper ikke ligefrem et af de mest ærgerlige programsammenstød på festivalen.
21.15, Danni: Okay, hvorfor er her så mange mennesker til Black Pumas? Så gode er de heller ikke.
21.16, Danni: Og hvorfor er de i øvrigt ikke gået på?
21.20, Danni: Zigzagger forsigtigt igennem rækkerne foran Avalon-teltet. Får første gang i hele min festivalkarriere flere “Hey, du kan ikke komme længere frem!” Ehm, er vi blevet mere uptight i de her tre års pause (der er jo masser af plads)?
21.24, Anders: Black Pumas går på. Forsanger Eric Burton omfavner publikum med luftkrammere og vokal massage – men deres retrosoul er lidt vel tilbagelænet og uden bid. Lidt som Charles & Eddie, før de kom på et major label.
21.29, Smølle: Det lange bifald, siger sidemanden. Det er det, vi kan. Det opslugte, lange bifald, der slår bandet ud af kurs. Det laver de ikke på Primavera. Det gjorde vi her, og Black Pumas sugede det op.
21.31, Nykjær: Selv efter så mange år går det stadig lige i nakkehårene på mig, når jeg første gang hører brølet af publikum på Arena. Robert Plant og Alison Krauss får en heltemodtagelse. Alle har savnet det her.
21.34, Danni: Ka’ sgu ikke rigtig koncentrere mig om Black Pumas’ lidt glatte soul i det her menneskehav. Går i baren.
21.40, Fez: Skru dog ned for Plant og op for Krauss! Alison er ikke Roberts korsanger, men en ligeværdig partner. Og vi er altså nogle …
21.44, Fez: “Fortune Teller”! New Orleans-klassiker, som Benny Spellman sang, og Allen Toussaint skrev. Skøn tekst om manden, der får læst sin fremtid. Og ender med at gifte sig med sandsigersken.
21.46, Snab: Ok, gåsehud. Alison Krauss … Og det band. Og Robert Plant. Og lyden på Arena. Det her er godt!
21.52, Køster: Ingen sange, og da slet ikke Robert Plant og Alison Krauss’, bliver dårligere af en violinsolo.
21.58, Køster: I ti år, siden Roskilde 2012, har jeg ventet på at høre Alison Krauss spille violin på Arena igen. Jeg kan nu gå roligt ind i de næste ti.
21.53, Nykjær: Alison Krauss spiller violin. Intet ondt kan ramme os lige nu.
21.59, Nykjær: Robert Plant er 73 år. Det er fuldstændig naturstridigt, at han kan synge så godt.
22.01, Anders: Jeg er ved at gå fuldstændig sukkerkold på for mange øl, en masse kilometer i knæene, festival-gensyns-begejstring og flere øl … Jeg. Skal. Have. Mad. Nu!
22.06, Anders: Det er umuligt at finde en madbod uden +8 meters køer. Og da jeg forsøger at komme fra Backstage Village til området ved Arena, er porten lukket pga. medarbejdermangel. Frivillig-krisen er real!
22.09, Fez: Meget rart med en puster til et band, der ikke får sved på panden. Plant og Krauss har et køligt hold, som holder groovet stramt. ’Gone, Gone, Gone’ er en perle.
22.11, Smølle: Black Pumas slutter med ‘Colors’, måske ikke uventet, og får besked om, at de er virkelig fantastiske, måske heller ikke så uventet. Nu lykkes det måske at fange lidt Plant og Krauss her til sidst.
22.12, Anders: Finder endelig en bod med en rimelig kø. Køber en gang Butter Chicken med et stykke størt naan-brød til. Der er vel i alt fem små stykker kylling i den underdimensionerede portion ris. Til gengæld koster det 110 kr. Inflation eller ej, det er grotesk ringe og overpriced!
22.18, Anders: Må spæde den elendige risret op med en økologisk pølse med brød fra naboboden til 48 kr. Tænk, at være hernede på en SU-økonomi!
22.20, Køster: Uha. ‘Battle Of Evermore’, leveret fra Robert Plant med Krauss’ længselsfulde hyl og den absurd musikalske ukulele-mandolin-guitar-violinmand Stuart Duncan som akkompagnement. Roskilde moment!
22.24, Danni: Sidder i Mediebyen og taler om klasseskel. Nogen skal jo gøre det.
22.24, Fez: ‘Battle of Evermore’. Heftigt. Plant er en sublim frontmand. Underspillet, velsyngende og så slipper han løs. Måske første gang, jeg har nydt et Led Zeppelin-nummer.
22.24, Snab: Watch, listen and learn!!! ‘The Battle of Evermore.’ Wow! Kommer næppe til at høre en bedre sang på årets festival. Og hvordan kan Robert Plant stadig synge så godt?
22.25, Anders: Lander mæt og glad ved Alison Krauss og Robert Plant og får med det samme serveret deres ørken-spirituelle version af ’When the Levee Breaks’. Det er berusende godt!
22.26, Anders: Hvis jeg var Val Kilmer, så ville mit Tordenhjerte briste til Krauss & Plants peyote-trippende udlægning af Zeppelin-klassikeren.
22.31, Nykjær: Plant og Krauss og deres formidable band spiller Led Zeppelin-klassikeren ‘When The Levee Breaks’, så det bruser ud i hver en fold af Arena-teltet. Det er virkelig, virkelig godt, det her.
22.32, Køster: Stuart Duncan sætter af mod festivalens so far vildeste kraftræstation, en afsindig, arabiskklingende violinsolo.
22.34, Smølle: De to på Grøn tager fat på en lang version af ‘When the Levee Breaks’. Måske ikke helt det, jeg havde håbet fra dem. Mellem os, ikke? Det bedste ved deres plader er, at de ikke er Led Zeppelin.
22.38, Snab: Et par af de normale adgangsveje væk fra Arena lukket. ”Der mangler frivillige,” fortæller vagt ved Arena. ”Og toiletpapir. Mange kommer og spørger efter det.”
22.58, Smølle: Spurgt som pissevorn mand: Lidt færre pissoirer i år, er her ikke?
22.59, Anders: Vi kæmper os ned til Orange, hvor Post Malone har samlet årets hidtil største crowd. Men der er ikke plads til den ansigtstatoverede californiers backing track og middelmådige flow i mit svulmende Tordenhjerte.
23.07, Køster: Bilen stod der sgu! Vi ses i morgen.
23.10, Danni: Hmm, også Turnstile er forsinkede.
23.10, Smølle: Igen Primavera-relateret — man vænner sig røvhurtigt til, at koncerter begynder til tiden. Måske sundt at vænne sig af med …
23.21, Danni: Turnstile trykker på alle de rette Rage Against the Machine-knapper. Peaker lidt nu.
23.21, Nykjær: Spotter Alien & Ko til Turnstile i Avalon. Gad vide, hvor mange små rumkalve de har lavet på tre års festivalpause.
23.24, Smølle: Det, vi ventede på, var Turnstile, og jeg er så glad for, at vi gjorde det. ‘Blackout’ er en decideret evergreen.
23.24, Snab: Turnstile er fede – når de lyder som Rage Against The Machine.
23.29, Nykjær: Den dér særlige festival-variant af Murphy’s Lov, hvor man stiller sig i en af fire køer til en drinks-bod og altid havner i den suverænt langsomste – har den et navn?
23.35, Anders: Vi dropper Post Malone til fordel for the kids fra Turnstile. Og hardcore-drengene fra Baltimore fyrer den af med spastiske scenespring, bredstående guitar-positioner og en vild energi!
23.43, Nykjær: Turnstile har åbenlyst besluttet sig for at ryste Roskilde ud af tre års dvale. Det er som revet ud af MTV’s Alternative Nation i begyndelsen af 90’erne, og energien i Avalon er forrygende lige nu. Om det er en koncert, jeg vil huske om en uge, er et helt andet spørgsmål.
23.47, Anders: Turnstile spiller hårdt og kantet, men også kontrolleret og melodisk. Som et mix af Red Hot Chili Peppers og Rage Against the Machine. De var blevet rigtig store i 1993!
23.51, Smølle: Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår Turnstile. Men hold nu kæft hvor jeg nød dem. Riffs uden kontekst.
00.28, Danni: Flere hundrede mennesker står i stor klump ved Roskilde Festivals togstation. Ingen kø-koordinering. Ingen fortæller nogen noget.
00.30, Danni: Togportene åbnes. Folk råber desperat, fordi de bliver mast. Uh, det er ringe håndteret det her. Som Oluf Sand siger: “Vi må da håbe det bli’r bedre i morgen.”
00.41, Danni: Anders K er ved at gå sukkerkold i hjemtoget. Heldigvis har jeg lidt af mit småbørnsfarudstyr med i rygsækken. Stikker ham en figenstang.
00.50, Smølle: Overhørt: “Ved I hvor Skiburger er?”
Læs om de andre RF22-dage her:
