Ingen festival uden det klassiske luksusproblem – to koncerter, du gerne vil se, men som ligger samtidig. Her er blogholdets største dilemmaer på Dyrskuepladsen i år.
MAGGIE ROGERS vs. TEARS FOR FEARS
Onsdag
17.30 (Avalon) vs. 18.00 (Arena)
På en festival uden den helt store programlægningssabotage fra arrangørernes side (hvem husker ikke det grusomme valg mellem Neil Young og Albertslund Terror Korps i 2008, gys), er det faktisk onsdagens allerførste timer, der præsenterer det største dilemma:
Den unge folkdame Maggie Rogers med de fine melodier og subtile beats, eller de pompøst tungsindige popdinoer i Tears For Fears? Tilbageskuende samtid eller fremsynet fortid? Det bliver en afgørelse truffet efter vejrlig, selskab og graden af opstemthed versus Summertime Sadness. Vi ses på Avalon. Eller Arena.
Janus Køster-Rasmussen
ROSALIA vs. FONTAINES D.C.
Onsdag
Kl. 21.30 (Avalon) vs. kl. 22.00 (Pavilion)
For en gangs skyld er dilemmaerne i festivalprogrammet til at overse i år, i hvert fald hørt med disse ører. Men det er alligevel ærgerligt, at jeg må zappe mellem Rosalias hypermoderne livtag med sit spanske hjemlands flamenco-tradition og Fontaines D.C.’s friske aftapning af poetisk punkrock.
25-årige Rosalia Vila Tobella stod for et af sidste års mest kritikerombejlede album, El Mal Querer, der væver flamenco ind i elektroniske beats og skarpe urban-attituder. Og irske Fontaines D.C. er som at høre et ungt The Fall, der skyller spids arbejderklasselyrik ned med kold Guinness og gnistrende guitarer. Det ligner to virkelig gode koncerter, som det er surt at skulle vælge imellem.
Jesper Nykjær Knudsen
JORGE BEN JOR vs. LUCY DACUS
Torsdag
Kl. 16.00 (Orange) vs. kl. 16.00 (Pavilion)
Det er fortiden mod fremtiden. Det er manden med guitaren mod kvinden med guitaren. Det er ”jeg nåede at se ham” mod ”jeg så hende allerede på Pavilion”. Jor kommer med skelsættende sange, der lyder friske efter 50 år. Dacus kommer med et af sidste års bedste numre, ’Nightshift’.
Og så er der det med Dacus, at hun er en del af torsdagens lækkert timede zigzag-løb mellem Pavilion og Avalon: 15.00: Sharon Van Etten. 16.00: Lucy Dacus. 17.00: Parquet Courts. 18.00: Julien Baker (der også er Dacus’ bandmate i boygenius). 19.00: Neneh Cherry. Af alle de faktorer ender det med, at vejret bliver den afgørende. Solskin og Sydamerika? Eller regn og indierusk?
Danni Travn
ROBERT PLANT vs. DENZEL CURRY
Torsdag
Kl. 21.00 (Arena) vs. kl. 20.30 (Apollo)
Uha! Gammel Legende vs. Ny Spændende. Et eller andet sted er det festivaldilemmaet skåret ind til benet. Og så endda en legende, jeg af mærkelige årsager aldrig har set live. Ja, han spiller andet end Led Zeppelin. Men hans østligt eller afrikansk inspirerede musik er jo også god, og den har jeg faktisk hørt, lige siden han begyndte at udgive soloplader i 1982.
Ja, han spiller OGSÅ Led Zeppelin-klassikere som måske ’Black Dog’, ’Ramble On’ og ’When the Levee Breaks’. Og bandet spiller givetvis pissegodt. Men Denzel Curry er i mine ører en af de bedste nutidige rappere med tre gode plader i bæltet, og spritnye ’Zuu’ er virkelig god! Det er svært.
Peter Elsnab
LIZZO vs. JANELLE MONAE vs. JORJA SMITH
Lørdag
Kl. 21.00 (Apollo) vs. kl. 19.00 (Orange) vs. 21.30 (Arena)
Nøj, der er ikke mange bekymrende sammenstød i år. Og det er i sig selv bekymrende. Den største reelle skræk er, at i stedet for at se den helt igennem fascinerende Nakhane spille på lillebitte Gloria, havner jeg i stedet i køen udenfor (og nej, jeg fortæller ikke hvornår det er).
Men jeg vil nu stadig slå et slag for Lizzo, der er kommet lidt i klemme mellem to fine samtidige. Jeg har mit på det tørre: Jeg så hende på Primavera. Og skal ikke gå tidligt fra Janelle Monáe denne gang. Men få alt med, du kan nå, for Lizzo synger, twerker, bander, spiller tværfløjte og flasher attitude bedre end nogen anden, du får at se i år.
Nikolaj Steen Møller
