Så … hvordan gik den første dag på Roskilde ned? Rimelig godt, og der var endda en af os der ret godt kunne lide Chili Peppers.
Men vi kunne også lide Slayer, Gramatik, Hinds, Action Bronson, Dawn Richard og alle mulige andre.
Til gengæld kan vi ærlig talt ikke helt sige, at Dixie Burgeren er på toppen.
Men det kan du altsammen se her i vores traditionsrige minut-for-minut-beretning!
Beklager i øvrigt de bizarre linieskift. Den gamle pc her i festivalens pressefaciliteter ville ikke heeeelt som dagens vagthavende.
8.04, Danni: Roskilde Station. Lotte Heise på toget i retning mod Fyn og Jylland. Mon hun flygter, fordi festivalgæsterne er for højlydte?
9.36, Snab: Fuck! Hvordan overlever jeg de næste fire dage?!?
14.21, Snab: Fuck! De roder med min festival-ocd. Alt er lavet om.
15.11, Snab: Den første smager altid ad helvede til. Dagen efter, eller når man er syg. Men ikke champagne. Festivalen byder velkommen.
15.36, Snab: Fuck! Ændringerne i backstage-området er jo geniale. Og der er træflis! Blogbroder Fez er lykkelig.
17:00, Køster: På vej over motorvejsbroen bag Orange. Tre ungersvende har prioriteret skarpt. Desværre lækker det fine rejsearrangement. Der rådslages.
17.10, Fez: Lydmandsmusik på Gloria; Johnny Cash ‘Hurt’. På scenen små thailandske mænd, de skal spille syrerock.
17.10, Snab: Den første øl smager fantastisk. Mens vi venter på thailandsk rockmusik. Fez har lige sagt ‘Efterklang’. En fyr flasher sine grå Gabor Kiraly-jogginger, og en flok unge er tydeligvis på Roskilde for første gang. Jo, det er meget tydeligt. Jeres liv er på vej til at forandres, I heldige asener.
17.31, Snab: Det thailandske rockband Khun Narin, iklædt orange veste, bukker til publikum inden koncertstart.
17.52, Fez: Thaiernes lange guitar-guirlander glider ind i ‘Lambada’! Global-galimatias har sjældent lydt så sjovt.
17.59, Danni: Stormer ind et minut i Damon. Den nye medieby giver en halv kilometers ekstra gåtur for at nå pladsen, og garderoben er allerede proppet. Og mine diamantsko strammer!
17:47, Køster: Er allerede træt at den nye Ceres Rock-agtige “Are you ready, Roskilde!!!?”-jingle på Orange. Har hørt den én gang.
Blogbroder Fez elsker træflis. Naturligvis.
18.00, Fez: Big Dave er her! Det var ham, der bar Damon Albarn af scenen sidste år. Han er klar til at skride ind på Orange.
18:08, Køster: Napper årets første Dixie-burger mens Damon Albarn varmer op i kulissen. Er bange for at det også bliver den sidste – den er underligt papagtig i år. Kan det være den nye økologiske bolle, der er synderen.
–
18.11, Snab: I starten troede jeg, det var fremragende, men Khun Narin blev lidt for pænt, for lidt streetband. Men mange sjove riffs. De kan opleves på pladsen seks gange de næste tre dage – forhåbentlig lidt mindre polerede. Men de smadrede igennem til sidst, og bukker til stort bifald. Alle er glade, solen skinner.
–
18:12, Køster: Hører Nirvana der spiller ‘School’ på Avalon. Programmet angiver fejlagtigt at bandet hedder Frank Carter & The Rattlesnakes.
–
18.15, Danni: En makker i pitten klamrer sig til et strå. Men hvilket strå.
–
18.21, Danni: På en skala fra nul til Kirsten Birgit, hvor upassende ville det så være at råbe ‘Chinese Bombs’ som request til Syrien+Damon.
–
18.25, Anders: Albarn & band slår an til ‘Out of Time’ og stopper for en stund afvandringen fra pladsen foran Orange.
–
18.31, Anders: Måske skyldes det lyd-delay, men der er ikke 100 % sync mellem Blurs fine ‘Out of Time’ og den velmenende, arabiske stryger- og slagtøjskakofoni.
–
18:40, Køster: Kommer lige til ‘Out Of Time’ på Orange med Damon og det syriske orkester. Bundsympatisk idé. Svær at åbne Orange på.
–
18.45, Anders: Sufi-sang og ørkenstrengeleg er åbenbart ikke Roskilde-folkets yndlingsbrændstof. Albarns rodede globaliseringsshow med syriske og afrikanske eksil-musikere får paradoksalt nok en stor del af publikum til at flygte til andre egne af Dyrskuepladsen.
–
18.45, Snab: Kameraet zoomer ind på en træt Damon Albarn, netop som han vender bunden i vejret på en dåsebajer, siddende i siden af scenen. Hele Tuborgs marketingafdeling jubler.
–
18.50, Danni: Julia Holter! Hun er skøn. Og hun giver festivalen en ret vild bonus ved at synge et af sidste års 10 bedste numre: ‘Feel You’. Jeg er et stort hurra.
–
18.54, Danni: Koncerten er i øvrigt, ikke overraskende, lidt ujævnt. Blurs ‘Out of Time’ var en fint moment, den libanesiske rapper var skarp som et barberblad, og Julia Holter var Julia Holter. Men der går også lidt tomgang i strengeklimperiet efterhånden.
–
19.01, Anders: Fra Albarns fredsmusik til Action Bronsons vrede og aggressivt soulede hiphop på Avalon. Roskilde rummer det hele!
–
19.02, Danni: Noget af det fine ved worldkoncerter er, at introerne er så lange, at man kan tjekke sin telefon.
–
19:02, Køster: Exodus fra Damon til Action Bronson, der lægger knaldhårdt ud med knastør funk og upåklagelig diktion på ‘Brand New Car’.
–
19.03, Anders: Action Bronson har bundet en Christiania-fodboldtrøje om hovedet. Tror ikke Hummel havde én, der var stor nok til hans korpus.
–
19:08, Køster: Teltet er tungpakket til Action Bronson. Folk er sultne.
–
19.19, Smølle: Godt fyldt til Gramatik. Første konfettikanon er affyret. Nåede ikke at få den på foto …
–
–
19:22 Køster: Action Bronson har helt styr på sin vintage funk. Han rapper overlegent. Folk er glade. Festivalen er på vej i omdrejninger.
–
19.25, Danni: Åhr, en musikalsk gruppekrammer, da Julia Holter og Damon Albarn synger ‘Blackbird’. Selv om den blafrer lidt i lyden, får den selv de mest forkullede hjerter til at smelte.
–
19:33 Køster: Forlader Action Bronsons funkskole og går mod Slayer. Undervejs: Mor Toves Æbleskiver er bukket under for globaliseringen.
–
19:36, Smølle: Det er virkelig påfaldende at jo mere musik fra Balkan, slovenske Gramatik bruger, jo mere … ja, Balkan går folk.
–
19.36, Snab: Fuck! De roder med min festival-ocd. Alt er lavet om. Avalon er helt anderledes – der er gulv! Ahhh … Så meget rarere at end stå på en grus og store sten. Jeg er fan. Og Action Bronson har den.
–
19:40 Køster: Slayer! Et uendeligt ridt af løglosser-guitarriffs. Guitaristen har en ‘Kill The Kardashians’-T-shirt på og lige foran os danses der pogo, der hele tiden er liiige ved at gå galt.
–
19.42, Danni: ALLE (eller i hvert fald jeg) håber naivt, at Damon slutter med ‘Tender’.
–
19.45, Fez: ”Jeg består af 300 pund rent kød”. Action Bronson lægger op til ’Baby Blue’ og slår over i en bid af Biz Markies ’Just a Friend’. Stort.
–
19.45, Anders: Slayer går i blodet på de +40-årige mænd på Arena. Oplever mit første nærved-slagsmål på RF i 20 år.
–
19.45, Anders: Et par Frem-fans kommer i mellem og får stoppet nævekampen til Slayer #rf16
–
19:50, Køster: Ja, jeg har siddet hele vinteren i mit ansigts sved og lavet en kludetæppe-udgave af Orange Scene. Og?
–
20.00, Danni: Damon sluttede ikke med ‘Tender’.
20.01, Snab: Fuck! De roder for alvor med min festival-ocd. Gutterbaren ved Pavilion er flyttet om på den anden side. Jeg overvejer seriøst at stå til venstre nu. Og Dixieburgeren er flyttet!!! Ved ikke, om jeg kan klare det her. Men køen er heldigvis lige så lang, som den plejer …
20:05 Slayer kører Marshall-stacks i Spinal Tap-lignende antal og spiller thrash så tight som Frøken Klokken.
20.06, Anders: Rigtige heavy-fans skider på retstavningen #copenhell #rf16
20:08, Køster: Nu spiller Slayer en kærlighedssang. Det kan Slayer godt. For man kan godt elske nogen så meget at man elsker dem ihjel, siger forsanger Tom Araya.
–
20.09, Smølle: Mest spring break-venlig bro’step til at slutte af på fra Gramatik. Keder mig lidt. Springbreakerne gør helt sikkert ikke.
–
20:10, Køster: Det kan altså godt ødelægge thrash metal-oplevelsen en smule, hvis man står bag ved en fyr i Liverpool-kasket, der klapper sin kæreste lidt for mange gange i numsen til at det er charmerende.
–
20.15, Danni: Klar til Vince Staples. Her lugter af pot. Kasketter overalt. Og en indspillet stemme beder os over højtalerne om at lave noget ‘fucking noise’.
–
20.16, Danni: Og det var altså ikke bare da usual larm. Men fucking larm.
–
20.26, Snab: Apollo er også lavet om. Det er blevet som en portal til en anden verden. Bryder allerede nu festivalmenuen og smider en chili ind mellem Dixieburger og flæskestegssandswich. Dårlig ide. Det skal ikke ske igen. Vi snakker om ’space management’ og menneskestrømme.
20:30, Køster: Slayer overtrumfer LFC-numseklapperen med ‘Reign In Blood’ og ‘Angel Of Death’. Festivalen er officielt indviet.
–
20.35, Danni: Jeg kan ikke se ham, for der proppet langt til langt ud på pladsen foran Pavilion. Men Vince Staples virker sympatisk og indskærper, at man ikke skal skubbe til the ladies oppe foran. Derudover er der engageret feststemning. Godt gået af den 22-årige fyr fra Long Beach.
21.17, Snab: Fez bliver interviewet om Red Hot Chili Peppers til TV 2 News, mens kidsene strømmer ind i pitten til samme band. Nogen synger om Lukas Podolski. Og om en fyr, der kaldes Will Grigg, som der er ild i.
21.27, Danni: Jørgen Ramskov i pitten til At the Drive-In. Hardcore.
21:34, Køster: At The Drive-In kører hysteriniveau på højde med Ulrich Thomsen i ‘Blinkende Lygter’. Smutter på Avalon og hører high life.21.38, Anders: Mere aggressiv politisk rock på Arena. Efter to numre har At The Drive-In allerede brugt flere akkorder end under hele Slayer-koncerten.
21:44, Køster: Ghanesiske Pat Thomas på Avalon er for high life, hvad Slayer er for thrash metal. Ustoppelige grooves, uskjulelig spilleglæde.
21.47, Danni: Et traume fra mine gymnasieår er, at alle mine venner hørte alt det der nu-metal-crap, som jeg umuligt kunne relatere til. Men over At the Drive-In kunne vi mødes. Lige nu er de brutalt og intenst velspillende på Arena. Og lyden. Lyden er krystalklar.
21.48, Fez: Kan I finde på et ord, der passer dårligere til Roskilde end bobler og bad?
21:49, Køster: Okay, det her er seriøst funky, Pat Thomas. Otte mands groovemaskine med en guitarist der må have mindst 14-15 fingre. Hvorfor var det ikke dem, der åbnede Orange? De her drenge ville kunne åbne en fodterapiklinik og stadig skabe en fest.
21.50, Smølle: Dawn Richard bliver kolossal om et par år. På helt sin egen måde. Jeg er kæmpefan.
22.01, Fez: Jeg har mistet mit program, men afrikanerne (undskyld generaliseringen) på Avalon er ren Lagos 1979. Kuti cool!
22.04, Danni: For anden gang bruger At the Drive-In melodika. Overraskende, men ikke dumt valg.
22.06, Fez: Bandet er fra Ghana, sangeren Pat Thomas bor i Canada. Det grovswinger på Avalon.
22.11, Smølle: Ok. Dawn Richard er fantastisk. Mine venner der blev på tribunen: I gik glip.
22:17, Køster: Forlader modvilligt Pat Thomas, spanske Hinds skal tjekkes ud på den altid gode Pavilion-scene: Fire Madrid-piger i start-20’erne der spiller ungdomsklub-rock. De starter lovende.
22:20, Køster: Hinds er Fucking Åmål som rockband. What’s not to like?
22.25, Danni: Pitten eksploderer til ‘One Armed Scissor’ sidst i At the Drive-In. Frygtede det ville virke bedaget, men sikke et sus.
22:26, Køster: Hinds gir props til Red Hot Chili Peppers med en lille a capella-udgave af ‘By The Way’. Sødt, men kunne de ikke have valgt et bedre nummer?
22.33, Anders: Hinds ️ frem for RHCP
22:35, Køster: Hinds er utrolig nuttede, men sangene – og sangeren – følger sgu ikke helt med.
22.35, Smølle: At gå fra Dawn Richard til Hinds er som at gå fra en molekylær restaurant til en dame der sælger små retter fra bagklappen af en Seat.
22.37, Smølle: Men det kan altså også være virkelig godt.
22.37, Danni: Madanmeldelse: Der ligger en pølsevogn perfekt placeret på gåturen mellem Arena og Pavilion. Deres franske hotdogs er ikke alene praktisk ‘æd-mens-du-haster-til-næste-koncert-mad, de har også en dejlig balance mellem sprød pølse og blødt brød.
22:42, Køster: Alle mænd, der påstår at de ikke et flygtigt øjeblik kunne ønske sig at være 23 og sidde på en bænk i Valencia og flette fingre med guitaristen i Hinds, er enten løgnere eller slet ikke til piger. Selv om man nok skulle være 28 og en del pænere end man er for at have en chance, som Anders K. så korrekt påpeger.
22.45, Snab: Hinds har ikke meget andet end charmen at byde på. Den har de til gengæld også. “De synger da på engelsk, gør de ikke?” spørger Køster.
22.45, Anders: Hinds spiller ikke godt. De flyder rundt i forhold til hinanden, men vinder alligevel på charme og energi.
22:47, Køster: Hinds er lidt rockens svar på Islands fodboldlandshold: De har ikke mange strenge at spille på. Jeg er faktisk ikke helt sikker på om de synger på engelsk eller spansk. Men de gi’r den én over nakken alligevel. Får vi mon en haka at gå hjem på?
22.52, Fez: En cykel crowdsurfer til RHCP. Der er en første gang for alt.
22.55, Danni: Ankommer til Hinds ligesom de siger ‘two more songs’. Nnnnnnå.
–
22:58, Køster: Slut på Hinds – et ekstremt charmerende, og garanteret også hurtigt glemt bekendtskab. Må hellere tjekke om RHCP har taget lidt af fedheden fra den nye plade med til Roskilde.
–
22.59, Snab: Kort koncert. Tre kvarter. Kan godt lide, at bands ikke bliver tvunget til at spille en time, når de tydeligvis ikke har materiale til en time.
–
23.00, Danni: Hinds hiver en Mac DeMarco-look-alike op på scenen, som vist er en slags fan af bandet. Det virker alt sammen charmerende, men det lyder dårligt.
–
23.03, Danni: Bedømt på to numre. Hinds … tro ikke sådan for alvor på hypen. Det var sjusket og ikke på en måde, hvor man finder perler i rodebunken.
–
23:11, Køster. Det er lidt som om at den gode lyd fra RHCP’s nye plade ikke gad rejse med over Atlanten.
–
23.11, Anders: Vi møver os ned mod RHCP, som funk-jammer med lav, dårlig lyd, der svæver væk med aftenbrisen. Metalfunk-drengene fra L.A. lyder som Papkasseshow med tatoveringer.
–
23:13, Køster: Temmelig massiv udvandring fra RHCP som de spiller den fantastiske ‘Dark Necessities’ fra den nye plade, tilsyneladende gennem en Sanyo-ghettoblaster fra 80’erne. Lyden er helt igennem grusom. Hvad sker der?
–
23.16, Fez: Store klynger af kids maser sig væk fra RHCP. De taler om “Wiz” og har retning mod Arena.
–
23.22, Snab: God fest hos Odesza på Apollo – hvordan kommer jeg tværs af Orange uden at høre RHCP?? Lyder Anthony Kiedis egentlig lidt som Michael Poulsen??
–
23:25, Køster: Det er ren mishandling af ‘The Getaway’, det fine titelnummer fra RHCPs seneste. K-a-t-a-s-t-r-o-f-a-l lyd. De distanceret monokrome billeder på storskærmene, de lange pauser mellem sangene og den totale tavshed fra bandet (bortset fra Fleas uforståelige snøvlerier) hjælper heller ikke.
–
23.25, Anders: Der var engang, hvor RHCP gav mig lyst til at feste og drikke mig i hegnet i en Californication-brandert. Nu står jeg bare og får lyst til en kop kaffe og en romsnegl.
–
23.26, Snab: Teltdugen på Grøn er blevet løftet. Man kan bedre se udefra – og det er vigtigt. For teltet er proppet til Wiz Khalifa, og Grøn tager sig smukt ud i nattens blå.
–
23.33, Smølle: Ungarns fineste bryg!
–
23:33, Køster: Er gået tættere på. En ufokuseret udgave ‘Californication’ lyder stadig som om den bliver spillet på et dårligt PA-anlæg til en slatten studenterfest.
–
23:38, Køster: Anthony Kiedis lagde lige en ordentlig snotter på scenegulvet. Tror måske RHCPs sjæl røg med ud.
–
23.40, Fez: Hyggelig, poppet koncert, men RHCP var selvfølgelig bedre i Musikcafeen i København i 1988 #Iwasthere
–
23:42, Køster. En skam med de katastrofale forhold. Folk vil jo gerne. Halventusiastisk syngen med til ‘By The Way’. Hinds’ version var bedre, eller i hvert fald sjovere.
–
23.44, Smølle: Er på anden gode Chili Peppers-sang (og kun to jams i samme periode). By the Way, så spillede Hinds den samme sang.
–
23.50, Smølle: Har de egentlig sagt undskyld for ’07? Det er alt vi gik herover for at høre. Og Flea på trompet, det siger sig selv.
–
23.54, Snab: Wiz Khalifas mange rap om weed er ikke decideret upopulære … Afslutter vist en god hiphopdag med maner. Stor fest på Grøn.
–
0.01, Snab: Hehe. Triumf. RHCP er færdige. Det er risikofrit at bevæge sig på tværs af Orange. Hvad? En ginbar uden Hendricks??
–
0.03, Smølle: “It’s technically Friday”, siger ham speakeren på Orange. Det er ikke kun mig, der stadig ikke kan finde ud af det.
–
00:10, Køster: På vej hjemad på motorvejen mod byen. Giver Apollos resident onsdags-dj, DJ Nannalicious, et lift. Mit Roskilde swag peaker lige nu og her ved Fløng-afkørslen. G’nat!
–
0.16, Snab: Prøver at stå til venstre på Pavilion. Det kan man faktisk godt. Hmm …
–
0.41, Snab: Föllakzoid på Pavilion er virkelig godt. Chilensk krautrock. Mørkt, modlys. What’s not to like? Og lyden er fuldstændig fantastisk!
–
0.47, Snab: Hvis jeg frit kunne vælge et chilensk krautrockband, jeg gerne ville høre lige nu, så tog jeg fandme Föllakzoid!
–
00.56, Danni: Bliver vækket af en konduktør i toget. Vi er åbenbart nået til KBH H.
–
1.27, Snab: To fyre står med bar røv og diller. The kids are alright. Det skal nok gå alt sammen.
18.45, Snab: Kameraet zoomer ind på en træt Damon Albarn, netop som han vender bunden i vejret på en dåsebajer, siddende i siden af scenen. Hele Tuborgs marketingafdeling jubler.
️ frem for RHCP
