’Copenhagen Dreaming’, ’Fuck Min Højdeskræk og ’Drømmenes København’. Nogle af de markante Love Shop-sange om København – byen, som viborgenseren Jens Unmack bedre end de fleste musikere er i stand til at beskrive.
I aften spiller Love Shop i Tivoli som et led i deres Skandinavisk Lyst-turné, og i en pressemeddelelse om begivenheden skrev Tivoli forleden, at der er “lagt op til en rigtig Københavner-majaften, når Love Shop for første gang på deres turné spiller på hjemmebane.”
– Vi har ofte i Love Shop fået skudt i skoene, at vores sange er indbegrebet af København. Så hvad er mere oplagt end at tage tyren ved hornene og spille dem ud fra Tivolis store smukke scene, en forårsaften under lys i Hovedstadens absolutte centrum. Det skal blive kæmpestort – vi glæder os, så hurtigt vi kan!, blev Jens Unmack citeret for at sige i samme pressemeddelelse.
Den fik mig til at tænke på et interview, jeg lavede med Love Shop til Urban i 2004 i forbindelse med en trippel-udgivelse med bandet – opsamlingspladen ’ Sendt fra himlen 1990-2004’, live-pladen ’Copenhagen Screaming’ og Stephan Bachs fotobog I byens lyse strøm fra samme miniturné, der lagde numre og titel til live-pladen.
Copenhagen Screaming-miniturnéen foregik året før i 2003 og var seks koncerter på seks dage på seks forskellige spillesteder i København. En fremragende ide!
I Urban-interviewet bad jeg Jens Unmack og Henrik Hall om at fortælle om steder i København, der betød noget for dem, og det kom der en stribe finurlige kommentarer om Drømmenes By, trafik, fodbold, musik og politik ud af.
Parken
Henrik Hall (HH): Der har jeg tilbragt uendelig meget tid. Mest da den hed Idrætsparken. Nu er jeg blevet gammel og doven. Det lyder dumt, at man synes, det er blevet dårligere med alle de sponsorsæder og fribilletter, men det var altså federe, da der var ståpladser.
Jens Unmark (JU): Når man var til landskamp derinde, stod man højt oppe på den billige langside og drak øl. Men der var så mange mennesker, at man ikke kunne komme på toilettet. Så pissede man bare i et bæger og slyngede det udover publikum.
HH: Nogle stod også bare og pissede på brædderne …
JU: … og hvis man så kom forbi nedenunder, så dryppede det ned, og folk troede, det var regnvand!
JU: Jeg kommer en del derinde med min søn nu. Han er FCK’er, hip hop’er, otte år og spiller i KB. Han vil gerne ind med sit store flag og pandebånd. Slap dog af knægt!
Falconer Centret
HH: Jeg har set ufatteligt mange store navne i Falconer. Især da jeg ikke var så doven!
JU: Og du har en drøm om, at vi en dag skal spille der.
HH: Ja. Men jeg har jo faktisk spillet der. Jeg fik lov at spille et nummer til P3’s fest engang, da Karen Busck havde lavet en cover-version af et Love Shop-nummer. Hun spurgte, om jeg ville spille med på det. Det var en drøm, der gik i opfyldelse for mig, fordi jeg har set så mange bands derinde. Jeg så Rolling Stones derinde i ’65, og Doors og alle de andre store navne dengang.
Pumpehuset
JU: Det har jo mest af alt en historisk betydning for os. Det var dér, vi først begyndte at få noget, der kunne minde lidt om succes. Det var ligesom vores hjemmebane. Det var, som om scenen bare var enormt stor, men nu virker det ret klemt.
HH: Ja, for nu er vi rykket ind i Store Vega, ik’.
JU: Og vi har spillet alle de her festivalscener.
HH: Men stadigvæk er det fedt at komme ind i Pumpehuset. Det er det sted i København, vi har spillet senest, til Copenhagen Screaming. Det er vores første kærlighed.
Vega
JU: Store Vega er også et fantastisk sted, hvor jeg har haft mange store koncertoplevelser. Og et smukt, smukt sted. Hvis man var turist i København og var til koncert sådan et sted, så ville man føle, at man var med til noget etnisk, særpræget og specielt. Og det er mageløst at spille derinde. Man kan kigge op på folk på balkonen. Der er folk alle vegne. Det er en god fornemmelse.
HH: Som regel finder jeg først ud af, at der er folk på balkonen midt i koncerten. Man står ikke og kigger derop. Man passer sin biks, men så efterhånden, som man er lidt ovenpå, finder man ud af, at der også står folk deroppe.
Rust
JU: Det var vores samlingssted i mange år. Før det blev klub, og mens det endnu var et alternativt sted. Man kunne spise, høre noget ordentlig musik, og Jimmy Jørgensen var altid flad. Med al respekt, så er det nu bare endnu et sted. Men selvfølgelig skulle de også finde et ungt, købedygtigt publikum, og så måtte man lave det om. Ærgerligt. Der kom vi meget, da vi gik meget i byen i start/midt-90’erne. Det betød meget for Love Shops socialliv.
Loppen
JU: Og jeg elsker den lille Kitty Club på Park.
HH: Sådan har jeg det mere med Loppen. Og jeg tror, jeg har fået Jens omvendt nu …
JU: Jah, det er godt at spille, men som tilskuer er det ikke optimalt.
HH: Men som band lyder det rigtig godt.
JU: Men der er tit det her problem med udenlandske bands, at de ikke kan holde nallerne fra lidt duty free drugs på Christiania, ik’.
HH: Måske hører det med, at man skal ryge en ordentlig koger, når man spiller på Loppen.
Christiania
JU: Det er et fantastisk sted. Så længe det holder. Der er jo politi-auktion hver dag! Det er smukt, det er liberalt …
HH: … det er væk! Pusher Street er væk.
JU: Én ting er, at de her stakkels hashhandlere bliver jagtet, som om de er roden til alt ondt i verden, men noget andet er, at man slår ned på folks måde at bo på. Den er jo netop alternativ og dermed alt det, de gerne vil med byplanlægning og byfornyelse.
HH: Det trækker endda turister til, og det burde jo være noget, Venstre kan forstå – bare der er penge i det!
JU: Det viser jo igen, at alle, der synes noget andet end regeringen, bare skal skæres ned ved roden.
HH: Der er så lavt til loftet i Danmark, som der aldrig har været før.
Inden den videre snak – få et blik ind i Puk Studiet i 1992 i denne video:
Christiansborg
JU: Det er ikke et sted, man er særlig stolt af.
HH: Det burde man jo være …
JU: Men der er vel blevet for stor forskel mellem det, politiske termer handler om, og almindelig sund fornuft og anstændighed.
HH: Og så alle de smålige mennesker, der har fået mulighed for at komme til magten – som Dansk Folkeparti. Sådan nogle kulturfornægtere.
JU: Det lugter sådan lidt af 30’erne i Tyskland, da man brændte bøger af forfattere, som ikke havde det rette sindelag. Det er jo imod alt, hvad liberalistisk tankegang burde være; frisind og troen på forskelligartetheden og det frie, personlige initiativ, så længe det holder sig inden for gængse samfundsregler.
HH: Vi har gået og troet, at vi er så pissetolerante, men det er vi jo ikke. Tyskerne, som vi altid har hakket ned på, er meget mere tolerante end os. Jeg tror, vi har indrettet de her velfungerende demokratier i Norden, fordi vi i bund og grund er pisseintolerante. Vi er kraftedme smålige! Der er højere til loftet i de fleste andre lande, man kommer til.
JU: Jo, men de har jo også haft et imageproblem, som der skulle gøres noget ved. Men det kan vi også hurtigt få her. Ja, vi har det jo allerede. Udlændinge ser jo på os, som vi så på ham østrigeren Jörg Haider for otte år siden. Lidt som sådan en svineplet på Europa.
HH: Og det er fandme pinligt.
JU: Jo jo, men så sendte vi jo Sælen ned for at befri Irak …
Strøget
JU: Jeg er jo meget modstander af, at der skal være flere gågader. Man skal ikke tage pulsen ud af en by. Man kan da heller ikke forestille sig Oxford Street være en gågade. Man skal have busserne og taxaerne, og det samme her. Når man laver en gade til gågade bliver det til en turistgade, et folkebillede, hvor folk kan gå og spise is og tage billeder i stedet for et sted, hvor tingene sker. Nej, lad os få folk ind på fortovet og bilerne ned igennem Strøget! Det var en rigtig Søren Pind-ting at sige …
HH: Det gad jeg ikke have sagt.
JU: Og flytrafik! Mere flytrafik ind over København. Det er, som om man dirigerer flyene uden om, fordi man ikke vil have støjen. Men flyene symboliserer jo vores håb og drømme. Jo mere man ser dem, jo mere tror jeg, vi som mennesker kan få lidt højere til loftet.
HH: Hmm! Interessant. Men det er vist også for egen regning
JU: Jeg synes også, man skal hænge sådan nogle højttalere op, som man har i mange islamiske lande, hvor der kommer bønner ud fem gange om dagen. Om søndagen skulle man tænde for de højttalere, og så skulle der være bilstøj i dem, så man ikke får den her søndagsstilhed.
Sporvogne
JU: Sporvogne var en stor fejl! Mmm. Lyden af en sporvogn. Lad os få sporvognene tilbage!
HH: Der tror jeg, man har dummet sig. Den måde, man bare hopper ind. Man er virkelig på farten. Men har man ikke også fundet ud af, at man har kvajet sig?
JU: Busserne i dag er jo den bedste reklame, en bilforhandler kan få. Der bliver færre linjer, men til gengæld bliver de dyrere!
HH: Jens Unmack som trafikminister! Så kan jeg være departementchef.
JU: Måske ikke i den her regering. Hvem er egentlig trafikminister nu?
—–
Lige nu er Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokraterne trafikminister, i 2004 var det Flemming Hansen fra de Konservative – men måske ville Jens Unmack være en bedre en af slagsen.
