Andreas Odbjerg vil blive husket som musikalsk højdepunkt fra årets Tinderbox-festival, hvor den ellers stod på fest, fest og mere fest. Her er, hvad bloggens udsendte ellers fik med sig på notesblokken af observationer, strøtanker og eftertanker:
Ha, vi fandt en parkeringsplads tæt på pladsen.
Nøj, der er mange cykler.
Vi skal undgå at høre Muse og Imagine Dragons.
Hvordan finder folk deres cykel igen??.
Nogen sælger ’lovlig cannabis’. Virker dyrt, når det nu er lovligt.
Her er virkelig pænt.
Man skulle tro, sådan et pariserhjul ville give tivoli-fornemmelser. Det gør det.
Jeg skal ikke spilde et eneste sekund i en af de lukkede restauranter.
Her er ikke mange pressefolk. P4 Fyn har ikke engang fået en stand ude på pladsen.
48 kroner for 0,4 liter tynd Tuborg-øl. Plus en femmer i pant. The Summer of Pant …
MagicBox-pladsen er blevet bredere og mere lukket. Det fungerer. Scenen ligner noget, en fra Tomorrowland eller den slags har designet. Og det er ok.
Her er næsten ingen band-tshirts. Spotter New Order, Joy Division, Black Sabbath, sågar en LCD Soundsystem, Guns N’Roses ved siden af Aural Hellfire (må være taget direkte fra Copenhell). Og en del kvinder i Suspekt-trøjer.
Helle Helle er dj. Ikke forfatteren Helle Helle, men en anden Helle – hende, der også laver P3. Hun spiller et fint sæt. Og så kommer LF System ’Afraid to Feel’ mod slutningen og løfter det til godt. Hun laver også interviews med de andre MagicBox-artister til sit P3-program og elsker tydeligvis scenen. Skøn type.
Tinderbox er ikke decideret uheldige med vejret …
Påklædningsniveau lavt, tatoveringsniveau højt.
George Ezra aflyser pga. halsproblemer. Skal hvile stemmen i 48 timer. Lige tids nok til, at han kan blive klar til sit ’hemmelige’ gig på Glastonbury. Indimellem står stjernerne bare virkelig heldigt på himlen.
Jeg skal ikke spilde et eneste sekund i GrooveBox på at høre comedy.
Typisk omkring 100 kroner for en burger. Lavet af frivillige. Men den i Burger Anarchy er som forventet virkelig god. Den bag MagicBox er også god, men sejler i dressing.
Man kan ikke købe danskvand eller kildevand – men en drikkedunk, man kan fylde ved vandposter.
Der er ikke ret meget musik, jeg gider at høre (igen). Det her er bare en velorganiseret, kæmpe byfest. Tæpper på græsset, høj promille, ”noget, vi kan danse til”, ”noget vi kender” og en stor fuckfinger til nedlukningsårene.
EB skriver igen kritisk om ejerforholdene og skattelykonstruktionen. Det interesserer ikke folk i Odense, der bare er glade for, at ”der sker noget”. Fyens Stiftstidende skriver ikke om det. Men det er jo en helt fair diskussion. Hvorfor skal kommuner støtte private virksomheder med at lave underholdning til folket – og sende overskuddet ud af landet og betale så lidt i skat som overhovedet muligt gennem snedige konstruktioner, der overhovedet ikke er hensigten i skattelovgivningen? Vores verden er kompliceret …
Tessa er god. Pigerne på græsset de ka’ li’ hendes rap. Og Tessa har åbenbart boet fem år på Fyn, i en flække uden for Bogense, fortæller hun. Lyder småt for en Blæstegns-prinsesse. Tænk, hvis det i virkeligheden er en flække uden for Bovense. Så er det VIRKELIG småt!
Jeg kommer ikke til at spilde mange sekunder i Moonshine. Skønt område ellers
Der mangler frivillige. Det kan jeg egentlig godt forstå. Hvorfor ødelægge festen med noget så åndssvagt som arbejde efter to års nedlukning? Oplever enkelte gange lange køer, men det er nu ikke noget gennemgående problem. Tynde øl til 48 kroner stykket – plus pant – kan sagtens erhverves uden at gå til af FOMO imens.
Først fredag opdager vi, at soppebassinet bag MagicBox er åbent i år. Til vores forsvar må siges, at vi ikke er de skarpeste. Og heller ikke de eneste, der har misset den oplysning. Superhyggelig lille oase i bagende solskin.
Juhu! En sky. Eller det, vi døber ”uvejr” i en slags omvendt Copenhell-terminologi.
I øvrigt imponerende så få, der prøver at bryde forhindringerne og springe i de rigtige pools i friluftsbadet. Som en irer skrev på Twitter: “Danish things that wouldn’t work in Ireland, dance stage at a festival beside public swimming pool”.
Jeg kommer ikke til at spilde et eneste sekund på den klimakonference, der angiveligt også finder sted.
Australske Shouse spiller et glimrende sæt. Rigtig house.
Langt hår hos den ene – vokuhila på den anden.
Og tourmanageren har en The Kinks ’Think Visual Tour 1987’ tshirt på. Alt er rigtigt.
Maskerede Imanbek fra Kazakhstan ankommer i backstage-område. Med maskering.
Lukker sig inde i skurvognen, mens tourmanager holder vagt. Kommer ud med ekstra maskering.
Vi prøver at google ham. Passer hans kropsbygning til billederne? Teoretisk set kunne han spille fire jobs på en aften uden at nogen ville opdage det.
MagicBox er flere gange så fyldt, at der lukkes for adgangen.
Purple Disco Machines fly er forsinket, og der er nerver på backstage. TooManyLeftHands har holdt sig klar til at gå på, hvis han ikke når frem. GPS-opdateringerne siger, at det bliver tight. Imanbek spiller lidt længere. Et minut før scenetid ankommer Purple Disco Machine backstage. Når vel lige at skifte skjorte, trække vejret og tælle til 20 på tysk, inden han går på. Glimrende disco-præget sæt. Måske lidt for mange 70’er/80’er-indslag, men skønt med groovy musik. Der danses mere end der hoppes.
Bliver totalt uforberedt kastet forover. Ikke af musikken, men da fire vagter kommer stormende med en pusher (?) mellem sig, og den ene vagt med fuld skrald kører en spids albue i ryggen på mig. I det mindste er de fokuserede på deres job og tager ikke hensyn til den slags småting.
TooManyLeftHands river pladsen rundt. De er dygtige. Prof. Og lækkert ser det også ud med scenelys og fyrværkeri mod nattehimlen. Personligt ville jeg nok skrotte nogle af de lållede indslag.
Altså, det var jo overhovedet ikke direkte fra Gaden som f.eks. Rikke Darling og Hedegaard, men ’Seven Nation Army’ har sgu aftjent sin værnepligt efterhånden.
Ha! Vi undgår at se Muse, og i øvrigt – mens der var Tinderbox, var der jo også Glastonbury, hvor ALLE gode artister i verden spillede. Og billetprisen var kun en smule højere end på Tinderbox. Jack White var ikke annonceret, men kom og spillede bl.a. lidt mere af ’Seven Nation Army’ end bare lååå lålålå lålåååå lå sådan her foran en smule gæster …:
”You’ve been incredible and I’ve been Jack White”, sluttede han som ALTID af med at sige. Altså, undtagen dengang på Tinderbox for fire år siden.
Andreas Odbjerg kunne helt passende have sagt noget tilsvarende lørdag eftermiddag. Publikum var virkelig fantastisk. Og det er simpelthen så rørende at se, når danske kunstnere fortjent blæser op og pludselig går fra at spille små steder til bare ’at have den’.
”Vi så ham også for ti år siden på Kansas foran 20 mennesker,” som en kammerat fik nævnt.
Jeg så ham også give en forrygende koncert på Posten i foråret. Men det her var endnu bedre. Alt sad lige i skabet.
Sangene er der, sangskrivningen er noget af det bedste danske overhovedet i de seneste 10-20 år, bandet spiller pissegodt. Der er luft, der er plads til bare at groove, og samtidig er Odbjerg en stærk sanger. Teknisk set findes de sikkert bedre, men han har følelse og melodi i stemmen, og hans falset holder hele vejen gennem koncerten. Og så er han en stor entertainer.
Ja ja, nogle af jokesene og anekdoterne er de samme, men der er jo også 30 gange så mange folk den her lørdag på hjemmebane i Odense som for et par måneder siden på Posten. De skal da også høre dem, for de er jo sjove. Boogies blev selvfølgelig nævnt, og OB blev nævnt meget af OB-ambassadør Odbjerg, der undervejs iklædte sig en OB-trøje og flere gange satte OB-sang i gang. Han manglede sådan set bare at sige ”brunner”, så havde der været fuld Fyn-bingoplade.
Odbjergs ’Hjem fra fabrikken’ er sammen med Claus Hemplers helt anderledes ’Kuffert fuld af mursten’ nogle af de bedste dansksprogede album, jeg har hørt i årevis. Begge er helt vildt fynske, men hvor Hempler nok er for de færre og ældre lyttere, er Odbjerg for alle. Det er musik, der forhåbentlig sætter sig nogle spor i de kommende års danske popmusik, for den slags succes har det med at smitte. Lad os bare få mere velspillet, velkomponeret, velskrevet og nærværende dansksproget popmusik, der samtidig har et groove.
Odbjerg kneb en tåre undervejs, og det må dælme også være overvældende at gå fra nul til 100 på så kort tid – efter at have kæmpet i så lang tid. At stå og blive hyldet på hjemmebane efter en storsejr. ”Du var Andreas Odbjerg, og du var fremragende”.
Jeg kommer ikke til at spilde mange sekunder i GrooveBox på at høre ”podcast”.
Yo Johnny har stort krøllet hår og er i åbenstående køredragt som taget ud af Le Mans.
Kommer åbenbart med en rockbaggrund, men virker til at have bedre styr på produktionerne end så mange andre på den elektroniske scene.
Måske burde hans TO hypemænd have et instrument i hænderne.
Åh, hvor er der rart ved soppebassinet.
Misser Patina. Gad jeg ellers godt se på hjemmebane her en halv times kørsel nord for Svendborg.
Rebecca & Fiona oplever Minds Of 99-effekten for fuld hammer.
De har spillet for titusindvis til Summerburst hjemme i Stockholm – her tømmes MagicBox ubarmhjertigt, fordi folk skal høre Minds Of 99. Som sikkert også er fine (igen). Det er deres nyeste plade bare ikke.
Rebecca & Fiona kæmper, og deres sæt er egentlig et fint rave-sæt med stærke tråde til 90’erne, men det er sgu ondt.
MagicBox fyldes langsomt igen til amerikanske Acraze, der tidligt spiller ’TNT’ med AC/DC.
Og smider Europe og Guns N’ Roses ind i sit sæt.
Hov! Lavede en fyr lige baglæns stående salto?? Ja, det gjorde han vist.
Som Odbjerg er MØ totalt på hjemmebane. Men hun kommer ikke til at overgå hverken den første gang på Tinderbox eller dengang i det hvide outfit på Roskildes Arena-scene.
Er vild med alle de kolonifester, der bliver holdt omkring Tusindårsskoven.
Ha! Der er sgu en ledig taxa. Og vi slipper for at høre imagine Dragons.
MØ spillede åbenbart ’Fisse i dit fjæs’ fra hendes gamle punkduo MOR, men ellers er der ikke meget at hente i medierne søndag.
Danmarks kulturavis Politiken er taget hjem efter fire anmeldelser torsdag og fredag og videre til Roskildes opvarmningsscener. JP og Berlingske har vist slet ikke været til den tre dage lange kulturbegivenhed med 40.000 betalende gæster per dag. Men som Stiften lokalpatriotisk konkluderer i overskriften på et interview med festivalchefen Brian Nielsen: ”Efter tre dages fest på Tinderbox: Bare rolig, festen fortsætter de næste mange år”.
