De 993 bedste danske sange: Skjern-pigen Elisabeths møde med 80’ernes København og den sanselige åbningssang på debutalbummet i eget navn.
Kunstner: Elisabeth
Sang: En sømand som dig
Årstal: 1985
Efter årene som sangerinde i Århus-bandet Voxpop, og inden hun begyndte at lave børneplader, indspillede Elisabeth Gjerluff Nielsen en skelsættende soloplade.
Albummet bar blot hendes fornavn som titel, og sangene var stærkt påvirkede af Skjern-pigens møde med 80’ernes København, ikke mindst hovedstadens natteliv: store, dystre lydbilleder, trommer med rumklang, der fortaber sig i storbytåger, og synths, der prikker i huden som kold regn.
Det lyder som en kliché på noget prætentiøst 80’er-pop – men Elisabeths sangskriverkvaliteter og uskolede vokal, giver sangene en helt særlig karakter og personlighed, der transcenderer det tidstypiske og har gjort sange som ‘Tågedage’ og ‘Hud mod hud’ til klassikere.
Det nummer, der klatrer højest op på Bloggers By Choices liste over de bedste danske popsange, er dog albummets sanselige åbningssang, ‘En sømand som dig’.
Elisabeth bekendte tidligere i år til bloggens egen Niels Fez Pedersen (ifm. DR P7’s programserie ‘Den store poptur‘), at ‘Sømanden’ var en fyr, hun engang i midt-80’erne havde mødt på et af Københavns legendariske barer som U-Matic eller Floss. Og han hed ikke Djarkata-Danny som i sangen.
Således blev en kort affære til et smukt popnummer, der kombinerer sensuel lyrik med romantiske billeder af tatoveringer, sejlskibe og “stivfrosne stuer, hvor vi tænder bål”. Kulde møder varme, og stor popmusik opstår.
Særlig fin poesi rummer B-stykkets dobbelttydigheder: “Sirenerne synger for vores ører / men det er havet jeg ka’ høre”.
Sirenesangen som et ildevarslende udtryk for både storbyens konstante, natlige udrykninger og sømandsskrønernes femme fatale med fiskehale. Og på den anden side lyden af havet som et trygt ekko fra opvæksten ved Vesterhavet – og naturligvis bølgebruset som et klassisk billede på sex. Min dansklærer ville være stolt.
Sangens maskinelle puls, der understøttes af kvinde-suk og mande-støn, matches på forførende vis af blå keyboards og en guitar, der klinger perlende skarpt som Guld Tuborg i glasset på nattens sidste bar.
Fuck, det lyder stadig som en fantasiløs 80’er-kliché …! Men så lyt for pokker bare til nummeret – igen.
Den tilhørende musikvideo blev i øvrigt forbudt på Danmarks Radio, fordi man kortvarigt ser en penis. Enjoy!
https://www.youtube.com/watch?v=Y83mXm1MCZc
