Ouch! Beastie Boys i copyright-problemer

Ouch! Knap har man sundet sig efter nyheden om, at Beastie Boys-MC’en Adam Yauch er død efter tre års kamp med en kræftsygdom, før den næste grimme nyhed rammer newyorker-rapperne.

Beastie Boys er nemlig ifølge All Hiphop blevet sagsøgt for ulovligt at have brugt samples fra gruppen Trouble Funk på to af Beastie Boys-albummene.

I alt har Beastie Boys ifølge Trouble Funk – eller hvem der nu sagsøger på gruppens vegne – brugt gruppens musik ulovligt på fire numre:

* ‘Hold It Now Hit It’ og ‘The New Style’ fra Licensed to Ill

* ‘Car Thief’ og ‘Shadrach’ fra Paul’s Boutique

Beastie Boys skal angiveligt have samplet fra Trouble Funks ‘Say What‘ til ‘Car Thief‘ og ‘Shadrach‘. Hør de tre numre ved at klikke på linksene.

Beastie Boys har ifølge anklagerne også samplet ulovligt fra ‘Drop The Bomb‘ til ‘Hold It Now Hit It‘ og ‘The New Style‘. Hør de tre numre ved at klikke på linksene.

Uanset om det er rigtigt eller ej, er jeg ved at være træt af sampling-sager. Når bare det bliver brugt kreativt, må folk sgu sample hvad som helst.

Og før de hellige rockfolk kommer på banen, bør de lige tjekke, hvor mange tyverier ‘unikke’ (og naturligvis fantastiske) Led Zeppelin har begået … Kom nu videre!

* UPDATE: Okay Player hylder Beastie Boys’ evner som samplere med en top 10 over bandets bedste samples. Se og hør de ti numre af originalkunstnerne her.

About the author