Så farvel da, Lloyd Brevett

   


Der er ingen reggaemusiker, der dør uden drama. Da Lloyd Brevett, den indflydelsesrige bassist i ska-bandet The Skatalites, åndede ud på et hospital i Kingston forleden, forlød det først, at den 80-årige musiker ikke klarede behandlingen efter et hjerteanfald.

Lloyd Brevett

Men snart kom det frem, at der var flere lag i historien. Lloyd Brevett fik sit slagtilfælde tilbage i marts, kort efter at hans 32-årige søn, Okine, var blevet dræbt af pistolmænd uden for familiens hjem i Seview Gardens-kvarteret. Nyhedsbureauet AP skriver, at Okine få timer tidligere havde taget imod en pris på vegne af sin far ved en stor ceremoni for reggaebranchen i den jamaicanske hovedstad.

Pistoler, mord, hjertestop. The Harder They Come. Vi har hørt den historie før på Jamaica, og den er altid tragisk.

Lloyd Brevett var en af de helte, der skabte ska og reggae. I 1960’erne var han med til at danne The Skatalites, som ikke bare indspillede en masse plader i eget navn, men også leverede backing til mange andre kunstnere, blandt andre The Wailers. De var det skarpeste band i byen, og de var med til at rykke jamaicansk musik fra r’n’b til ska, bluebeat, rocksteady og senere reggae.

Lloyd lå i bunden og åndede i de for det meste instrumentale sange som ‘Guns of Navarone’ – et af genrens mest elskede numre. Der er næppe en skinhead eller rudeboy i verden, der ikke har skanket til det hornriff eller et af gruppens andre giftige grooves.

Skatalites fik heldigvis comeback i flere omgange. De blev pudset af i den store ska-revival omkring 1980, og så sent som i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne udkom flere fine album, mens gruppen turnerede i stort set original besætning.

Lloyd forlod det gendannede band i 2004 efter skænderier med de andre medlemmer.

Han var heldigvis med, da Skatalites spillede på Roskilde Festival i 1998. En vild koncert, hvor unge tyske punkere og voksne mænd med dreadlocks kravlede op på Ballrooms lave scene, kastede sig på knæ i bedestilling og hyldede det aldrende band.

Det var meget vildere end det her klip fra Glastonbury i 2003, men musikken swingede på samme facon.

Kommentér indlægget