Roskilde-snapshots: Sådan gik det – lørdag

   


Bloggere på scenen. Passioneret tango. Danske hjemstavnssange. Svensk nederlag, norsk popsejr. Flere gastronomiske højdepunkter. Og en rapper i frit fald. Her er lørdag på Roskilde.

 

11.02, Danni: I går syntes jeg, at alle dem med støvmasker var nogle pjok. I dag synes jeg, at jeg er en idiot. Begge næsebor stoppet og et luftrør som sandpapir.

11.45, Fez: Vi hører gammel C.V. Jørgensen i bilen på vej mod Roskilde. Jeg ville betale gode penge for en koncert kun med hans Yacht Rock-numre i stil med ‘Bellevue’.

13.03, Fez: Rune Skyum byder velkommen til eksperimentet Operap. Han laver ikke noget for bloggen, men vi claimer ham stadig! Selv om hans plads på scenen nok mere skyldes en fortid i Københavns Drengekor.

13.10, Fez: Strygerlandsholdet Duen, DJ Noize, europæisk klassisk musik og et hold af rappere og fem operasangere. Mozart og Gorecki med beats og nye rim.

13.23, Fez: “Op med armen for Carmen”. Mr. Catchfrase, Per Vers, rimer til “Den fede dame synger”.

13.30, Fez: DJ Noize scratcher en operaquiz. Jeg sender en tanke til Warren G og Sissel Kyrkjebø.

13.53, Fez: Carl Nielsen tilsat boom bap-beats og rim af Kasper Spez. Det ruller. Og så en freestyle session til Verdi!

13.56, Køster: Bli’r samlet op af Anders K og Danni. Vi hører ‘Harvest’ i bilen. Vi er ready for the country.

14.18, Nykjær: Man ser klart flere svenske end danske landsholdstrøjer i mængden. Forskellen på at gå videre fra eller blive slået ud af ottendedelsfinalerne.

14.28, Danni: Går på motorvejsbroen bag Orange. Som regel er der på sidstedagen folkevandring fra festivalen. Ikke i dag. Lørdagsstrategien med flere store koncerter til sidst ser ud til at lykkes – folk bliver hængende.

14.32, Nykjær: Yonaka på Pavilion lyder lidt som opdateret Skunk Anansie. Er mest fascineret af guitaristen – med bar overkrop, høj guitarføring og tatovering på overarmen. Hvis nogen står og mangler skuespillere til en film om et West Ham-hooliganfirm, så er han et godt bud. I hvert fald væsentlig bedre end Elijah Wood var.

14.32, Køster: Fem teenagere kommer rullende forbi Port 3 med en gigantisk boombox, der spiller … ’Electric Avenue’ med Eddy Grant! Jamen, hvorfor ikke?

14.50, Danni: Drikker reparations-cola til Yonaka. Det virker som en fattigmandsudgave af Yeah Yeah Yeahs, og det slår mig, at jeg ikke har haft nogen virkelig store oplevelser på Pavilion i år. Ellers en tradition.

Bloggen på plakaten!

15.01, Anders: Begynder dagen som indbudt til en samtale om Orange Scene, der fylder 40 år i år, sammen med blogbroder Danni og mangeårig festivalbooker, Peter Hvalkof. Det foregår på en slags mini-blokvogn nede ved Pavilion. Super småt, super hyggeligt og med mange gode anekdoter – og så har man prøvet at stå på en Roskilde-plakat!

15.10, Fez: Temperatur a la LA, støv som i den californiske ørken og colombiansk flag i publikum. Kali Uchis må føle sig velkommen.

15.15, Fez: Musikken lyder lækkert funky og latincool, men Kali Uchis’ stemme lever sit eget liv i mikset på Apollo. Lydmanden må svede mere end os andre. Rykker kun langsomt oplevelsen fra X-Factor-audition til acceptabel.

15.16, Køster: Anders K og Danni repræsenterer BBC til Pavilion Talks sammen med Roskilde-booker Peter Hvalkof. Kloge overvejelser og stærke anekdoter om The Alarm, Incredible String Band og afklædte festivaldeltagere.

To bloggere midt på scenen. Stadig lidt plads i pitten.

15.25, Fez: Kali Uchis er i synk med bandet. Spiller numre fra det nye sjove album, og stemningen stiger. Men hvorfor skal ny groovy pop altid serveres live som lummer jazzfunk?

15.35, Fez: Gorillaz-henvisning. Kali Uchis synger fællesnummeret ‘She’s My Collar’.

15.55, Danni: Taler med festivalens booker Peter Hvalkof, der står for det ikke-vestlige program. Han fortæller, at Rascasuelos er undergrundstango med en forsanger, der lyder som Tom Waits. Godt pitchet!

Dagens svenske hovednavn er deres fodboldlandshold.

16.00, Fez: Fodbold! Mange svenske trøjer foran storskærmen på East. En del danskere synger med på ‘God Save the Queen’.

16.02, Danni: Sms’er alle venner, at de skal komme til tango på Pavilion. De svarer enten ”Går til CV” eller ”Ser fodbold.” Tid til at finde nye venner.

16.10, Danni: Festivalfænomen: Følsom far-forbandelsen. Man ser et barn på alder med et af sine egne og får straks lyst til at tage hjem.

16.18, Danni: Rascasuelos er på Pavilion. Fire dansere forrest, klaver, harmonika, kontrabas, to violiner og cello bagest. De spiller og danser med et indebrændt temperament, som havde de lige genset en af Argentinas VM-kampe.

16.23, Danni: Nu kommer Rascasuelos’ sanger. En lille tæt skaldet mand, der kunne være chef for et narkokartel. Og ja, han synger grødet og raspende med danserne hvirvlende omkring sig. Længsel og begær.

Mit band, det danser tango.

16.28, Køster: Er vandret ud i Mogadishu Øst for at finde storskærmen og se broderfolket gå op mod de tre angelsaksiske løver. Det går desværre ikke godt for vores blå/gule venner. De er netop kommet bagud og har ikke meget end lunkent sjövand at skyde igen med.

16.31, Nykjær: Komplet proppet på området omkring Arena til C.V. Jørgensen, som åbenbart ikke kun har tiltrukket enkeltdagsbillet-segmentet.

16.43. Anders: At Dixie Burger er rykket fra festivalpladsen ud på det beskidte camping-område er muligvis en fin mikro-socialpolitisk gestus til de fastboende i teltlejren. Men stadig møgirriterende for os renskurede, midaldrende musikfans, der helst vil spise Roskildes bedste burger uden støvstorm, risiko for flyvende iglotelte og tung, tung urinhørm. Men Dixie’en er stadig turen værd!

16.44, Danni: Sætter mig bagerst i Pavilion for at hvile fødder. Læser bloggens snapshots fra i går. Et par af de andre skriver helt okay.

16.50, Fez: Støvmasker, bandittørklæder og lign. overalt. Maskeringsforbuddet håndhæves ikke på Roskilde.

16.55, Danni: Har brug for salt og køber nachos hos Gringo Bar. Forventer en lille bakke, men får nærmest en papkasse. Mon ikke Danny Brown er lidt forsinket, så jeg kan nå det hele?

17.00, Danni: Typisk. Danny Brown går på til tiden. Nu er der ikke engang hiphopforsinkelsesgaranti længere.

17.00, Køster: Nu kan selv teltene ikke mere. Møder op til flere af slagsen, der forsøger at flygte fra Camping Østs støvhelvede.

Telt på flugt.

17.12, Nykjær: “Hvor er I gode til at klappe”, siger en tydeligvis glad C.V. Jørgensen til Arena, som tager virkelig godt imod hans ordblomster og tilbagelænede vellyd. Men vi kunne godt snart bruge et hit.

17.15, Danni: Browns nasale rap skærer sig som et barberblad gennem bassen. Han er alene på scenen med en dj, der ikke helt får alle nuancerne med i produktionerne. Men fest, det er der. Med få tegn får Brown alle de forreste til at lave kæmpe mosh-pit.

17.22, Danni: Træls festivaltype 1: Ham i bar overkrop, der iført solbriller med gult stel og med shotsrør i buksekanten pludselig hopper ind i mængden og myrer sig frem som gjaldt det liv og død … for to minutter senere at komme ud af klumpen med et fjoget smil.

17.27, Nykjær: Ok, der kom der så et hit, den helt formidable ‘Sæsonen er slut’. Sangen, hvor C.V. Jørgensen for alvor rækker ud over de abstrakte ordmalerier og stikker sylen ind i sjælen.

17.27, Danni: Træls festivaltype 2: Ham lige foran dig, der tager sin telefon til en vildt høj koncert, vender sig om og råber, ”jeg kan ikke høre, hvad du siger!”

17.30, Fez: Tiden løber ud for svenskerne. I det fjerne synger C.V. ‘Sæsonen er slut’.

17.40, Nykjær: C.V. Jørgensen forlader os uden at have spillet ‘Bellevue’, nationens bedste yacht rock-sang. Det er ikke okay i så meget solskin.

17.43, Anders: Det britiske House Gospel Choir på Apollo kickstarter lørdagsfesten med deres sang og dans henover house-tracks. Ankommer netop som ‘Ain’t Nobody’ sender støvskyer i vejret fra aerobics-dansende publikummer!

17.51, Køster: Smutter forbi House Gospel Choir, der 13 m/k på scenen boltrer sig i beats og korreferencer til alt fra Felix Jaehns ‘Ain’t Nobody’ til ‘Jesus Walks’ med Kanye West. Mere sjovt end egentlig fedt. Men hey.

17.56, Køster: Flere medlemmer af House Gospel Choir filmer crowden med deres mobil. Altid lidt undervældende at se.

17.58, Fez: Lander ved Apollo til sidste nummer med House Gospel Choir. De tager ‘Free’ af Ultra Naté i kirke. Roskilde bør generelt booke mere vokalhouse og mere gospel.

18.02, Anders: På Orange lægger Peter Sommer afdæmpet ud med den fine intro til ’Skønne spildte kræfter’. Måske et lidt for underspillet valg i den bagende sol overfor et sommerdovent publikum. 50 meter fra scenen hilses den diskrete entre i hvert fald blot med et skuldertræk.

18.09, Danni: Masser af plads i forreste pit til Peter Sommer. Ham i hvidt. Tiggerne i storform. Han lover, at sættet nærmest bliver en selvbiografi.

18.15, Fez: 80 pct. af festivalens affald stammer fra campingområdet. Det kan ses.

Festivalens største affaldssynder: Campingpladsen.

18.21, Nykjær: “Gid du kom til Skanderborg og blev der”. Er Peter Sommer købt af Smukfest til at lave guerilla-markedsføring hos konkurrenten?

18.24, Danni: Dagens første kuldegys af glæde: ‘8-6-6-0’. Den rammer plet hos mange af os, der bærer provinsopvæksten med gennem livet.

18.25, Fez: Dansksproget rock på Orange i solskin! Peter Sommer & Tiggerne er næsten som at være til festivalen i 80’erne. Okay, det viser sig, at vi er nærmere Sommers egen Skanderborg Festival med hilsener til venner fra ‘8-6-6-0’ og snak. Det er solidt, men langt fra dynamisk.

18.27, Danni: Sommers koncert er familiær, og med navns nævnelse hilser han på venner og samarbejdspartnere blandt publikum. Jeg skal ikke være for fin til at indrømme, at jeg håber, han ser mig.

18.28, Danni: Det gjorde han ikke.

18.33, Danni: Uh, en af årets bedste sange. ’Sand kærlighedshistorie’. Ren og skær højskolesangbogsmateriale.

18.37, Danni: Mikael Simpson kommer ind for at spille en Henrik Hallsk mundharpe. Med sin lange frakke i 25 graders varme ligner Simpson en, der gerne vil ligne Liam Gallagher.

18.41, Anders: Sidder på afstand og hører en omarrangeret version af ‘Hvorfor løb vi’. I min bog en af de sidste 10 års stærkeste danske sange.

18.56, Danni: ”Det skal lige være lidt mere sentimentalt, inden jeg er færdig med mig selv,” siger Peter Sommer og spiller ‘7777777’ alene med tangenttroldmanden Palle Hjort – i en brunt værthus-version.

19.01, Danni: Festivalens første snakkefjols. Kævler læs i forreste pit. Mand beder hende pænt om at dæmpe sig. Hendes svar er: ”Sådan er det jo!” med et overlegent smil. Nej, sådan er det overhovedet ikke. Heldigvis har jeg ellers intet oplevet af den slags – og heldigvis dæmper hun sig.

19.04, Nykjær: Peter Sommer tager os på sin egen lidt kejtede, jordnært jyske og meget poetiske måde igennem kapitlerne i sit liv – både i sangene, og i det han fortæller imellem dem. Det er indbegrebet af at give noget af sig selv, og det er svært ikke at blive rørt af.

19.04, Danni: Søren Huss trasker uannonceret ind bagerst på scenen og spiller kornet til ’Sang til Bo’.

19.05, Fez: Konferencieren på Avalon opfordrer folk til at bygge instrumenter af deres skrald (derhjemme). Det gør Kokoko! fra Kinshasa. Flotte gule kedeldragter! David Byrne ville danse.

19.18, Danni: Simon Kvamm springer til som Peter Sommers hypeman til allersidst. Med sin bøllehat og ivrige klappen ligner han en, der er faldet ud af Happy Mondays. Det er lige dele okay sjovt, lige dele overflødigt.

19.27, Fez: Den musikalske skraldetraditionen er reel i Kinshasa.  Roskilde har før haft besøg af bands som Konono No. 1 fra Congotronics-universet. Kokoko! er mere funky, mindre støjende.

19.34, Anders; Dagens skud world-vitaminer injiceres på Avalon med congolesiske Kokoko!, der fyrer op under en gang dansabel jungleboogie spillet på instrumenter af skrald og kasseret elektronik.

19.51, Danni: Kæmpefest til skraldebandet Kokoko! fra Congo. De laver finten, hvor alle skal ned og sidde for at hoppe op i fællesskab. Det er tredje gang, jeg oplever det på festivalen. De kører en forlænget version, hvor vi lige skal klappe lidt og svinge med armene, inden det hele slippes løs.

Ned at sidde, op at hoppe. Kokoko! kører Mike Skinners gamle trick.

19.40, Danni: Står bag Roskilde 1995-t-shirt, hvor Cranberries, Van Halen og D.A.D. er trykt som de tre øverste navne. Tiden har ikke været god ved den prioritering.

20.00, Køster: Kokoko! ender i en gigantisk afrikansk ravefest. Superfedt.

20.03, Danni: Apropos hypemen – først Eminens, så Cezinandos og så Peter Sommers: Kokoko! består udelukkende af hypemen, og nu crowdsurfer den ene med esperantos grønne flag i hånden.

Syriske lækkerier.

20.23, Danni: Madhøjdepunkt. Den syriske delemenu lige til venstre for Avalon Gate. Lam, baba ganoush, hummus, fladbrød med mere.

20.25, Fez: #Plantebevægelsens vegan-falafel er i øvrigt bomben. Delt førsteplads på årets madhitliste sammen med økogrisen fra Birthesminde – og med det mindste klimafodspor.

20.36, Nykjær: Forvilder mig tilfældigt ind i, hvad der viser sig at være Klub Rå-området, og det er som at træde ind i en helt anden verden. DJ’en Ena Cosovic spiller techno og house, der rammer et perfekt skæringspunkt mellem at gå i kroppen uden at tvinge festen igennem. Folk danser omgivet af træer. Som at rykke et hjørne af Culture Box ud i en skov. Et parallelsamfund i parallelsamfundet.

20.48, Køster: Hvilke andre steder i Danmark end på Roskilde vil en kunstner ved navn Dua Lipa samle 30.000 mennesker? Det klarer den unge brite og hentes powerpop snildt her.

20.57, Anders: Dua Lipa trækker en kæmpe crowd til Orange. Hun ligner Posh Spice, men har noget mere attitude, vokal power og nogle popsange, der ikke mindst taler til pigerne på pladsen. En sang dedikeres til alle piger, der har været i kløerne på en fuckboi – og strakte langefingre kastes i vejret.

Dua Lipa i popkontrol på Orange.

21.03, Køster: Dua Lipa styrer Orange, som Florence & the Machine gjorde det for et par år tilbage. Sangene er egentlig ikke specielt store, men energien og poptricks’ene virker.

21.22, Køster: Hørt på pladsen: “Nu gik jeg med til punkkoncert i onsdags, så kan du fandme også godt gå med til det her”.

21.45, Anders: Norske Sigrid er i fuld kontrol i et overfyldt Avalon. Så sikker vokalt og som scenisk midtpunkt for hendes kraftfulde popsange. Norge rykker på Roskilde! Måske skulle jeg se det der SKAM …?

21.51, Køster: Sigrid i Avalon-teltet har helt klart sit livs koncert. Helt overvældet af kærligheden, der strømmer mod hende. Hendes fine popsange fungerer også ualmindelig fint.

21.57, Anders: Sigrid-bonus; ingen har vel båret et par højtaljede jeans bedre i skandinavisk pop siden Agnetha Fältskog.

22.01, Danni: Sigrid er et naturtalent på scenen. Hun bevæger sig på den ene side let og yndefuldt, på den anden side hurtigt og energisk. Lige dele balletdanser og gymnast.

Sigrid! Det føltes som et gennembrud.

22.05, Nykjær: Kommer forbi Avalon lige til festivalens andet store SKAM-øjeblik efter Cezinando torsdag. Sigrid vælter teltet med hittet ‘Don’t Kill My Vibe’. Norge er det nye Sverige – det er nordmændene, der holder den skandinaviske popfane højt internationalt lige nu.

22.14, Køster: Sigrids band forekommer fuldkommen irrelevant. Og der er ment som en ros. De gør, hvad de skal, og forærer scenen til solisten. Blændende godt.

22.17, Danni: Ung kvinde mimer indfølt samtlige Sigrid-sange med front mod sin kæreste. Han kigger over hovedet på hende. Giv hende nu lidt emotionel respons, din træmand!

22.19, Køster: Sigrid har den 100 pct. En af festivalens bedste koncerter.

22.25, Anders: Sigrids show føles som et karrieredefinerende øjeblik på Roskilde i liga med Robyn og – dare I say it – Björk tidligere på Roskilde.

22.58, Danni: Prøver noget nyt: At se en koncert fra Grand Stand bagerst på Orange-pladsen. Her er proppet. Synet er skønt: Flagene vejrer over pladsen. Den mørkelilla aftenhimmel over Orange. Lige til at blive sentimental af.

23.03, Danni: Damon hopper rundt, som var det 1992, og han lige havde udgivet ’Popscene’.

23.13, Danni: Er begyndt at få hosteanfald, hver gang nogen ryger i min nærhed. Te og honningkur fra i morgen.

23.15, Danni: ’Every Planet We Reach Is Dead’ indledt med tordentrommer og tung guitar. Uelegant. Og sådan slingrer koncerten frem uden nogen større sammenhæng.

23.17, Nykjær: Årets festival har endnu en gang vist, at al snak om “problembarnet” Orange godt kan lukkes ned. Scenen har trukket massive menneskemængder flere gange, og lige nu er pladsen fuldstændig pakket til Gorillaz.

23.23, Danni: ’Super Fast Jelly Fish’ er et superfjollet nummer, De La Soul eller ej. Det her stritter altså i alle retninger.

23.26, Danni: Så er der Kim Larsens ‘Tarzan Mamma Mia’ aka ‘Melancholy Hill’. Men det er faktisk en af Gorillaz’ virkelig gode sange.

23.31, Danni: Damon siger, at han holder af sin årlige aften på Roskilde. Det gør vi da sådan set også … men nu må det snart være Blurs tur.

23.37, Nykjær: Er pludselig havnet i en kendis-lomme. Mads Langer, Christopher og Søren Huss hænger ud til Gorillaz. Måske de snakker om at lave et dansk, virtuelt band?

23.43, Køster: Gorillaz har haft De La Soul på scenen og kører indtil videre på det gode groove frem for de gode sange.

23.47, Anders; ‘Strobelite’, ‘Andromeda’ og ‘Hollywood’ sætter et tungt dancegroove, der får hele Dyrskuepladsen i svingninger.

23.58, Danni: Det slår mig, at jeg jo bare kan gå over og se Blonde Redhead. Som en ven hjemme fra Odense bemærker om nogle af vores lokale helte: ”Drengene fra Kissaway Trails talte altid om dem, og de har jo god smag.” Korrekt.

00.07, Anders: Energiniveauet og originaliteten er skyhøj hos Gorillaz, men de har reelt ganske få sange, der hænger ved. Lidt for ofte virker projektet mest af alt som en sjov øvelse og kreativ ventil for Albarn og venner. Hvilket det vel også er.

Albarn i fri dressur med legeprojektet Gorillaz.

00.10, Køster: Så kom ‘Feel Good Inc.’ – i en bleg afglans af Arena 2014 i en rodebutik af en koncert. Men sikke en festival, en af de bedste. Godnat og tak for i år. Systemet klarer ikke mere.

00.10, Danni: Træder ind i Avalon, der er en tiendedel fuld. Æteriske stemmer søger rundt i sprødt støjende guitarflader. Blonde Redhead kunne godt være noget.

00.13, Danni: Nå, nu sluttede Blonde Redhead. Lidt svag slutning på lørdagen.

00.15, Anders: ’Feel Good Inc.’ med De La Soul på latter og rap er blandt mine all-time Roskilde-highlights, da de gav den op på Arena i 2014. Og den virker stadig. Et latterligt effektivt nummer!

00.29, Danni: Venter på lift hjem ved Avalon Gate. Kan høre Gorillaz starte ’Clint Eastwood.’

00.31, Nykjær: Kelly Lee Owens skal virkelig koldstarte Gloria-scenen. Her er næsten tomt, og man kan stadig høre Gorillaz rumle i baggrunden ovre fra Orange. Forhåbentlig vil hendes stemningsmættede elektroniske musik gradvist trække flere ind.

00.32, Danni: Øh, hørte jeg lige i det fjerne, at ‘Clint Eastwood’ stoppede midt i det hele? Tjekker Twitter.

00.40, Danni: Shit, rapperen Del the Funky Homosapien er simpelthen gået lige ud over scenekanten og faldet ned i graven. Derfor den bratte Gorillaz-slutning. Håber, han er okay.

00.52, Nykjær: Der kommer støt og roligt flere ind til Kelly Lee Owens, der solo på scenen fremfører numre fra sit fine, selvbetitlede debutalbum fra sidste år. Hendes drømmende stemme lægger sig på et lydbillede, der ikke ligger langt fra tidlig Trentemøller. Det lyder virkelig godt, men trætheden ligger tungt over publikum, der knap fylder halvdelen af Gloria ud. Svært tidspunkt. Men tjek albummet!

01.55, Nykjær: Ville meget gerne have haft Anderson .Paak med, men kræfterne rækker ganske enkelt ikke længere. Har ramt regionaltoget mod København, hvor vi som levende tetrisbrikker vender og drejer os for at finde plads mellem store rygsække og tungt læssede cykler. Tak for i år, Roskilde, mit 27. i rap – det er vel også en slags Klub 27. Nu venter årets mest udrensende brusebad og et helt års ventetid. Vi ses i 2019.

02.10, Danni: Tjekker Twitter en sidste gang. Det rapporteres, at Del the Funky Homosapien har det fint. Pyh. Havde været en nederen slutning med en kvæstet kunstner.

Selv tak!

 

Læs også fredagens reportage her.

Torsdagens reportage kan læses her.

Og onsdagens reportage findes her.

Kommentér indlægget