#RF14: Bloggers By Choice tipper en 14’er! (1:3)

   


Så kan vi ikke holde meget længere på vandet: Roskilde Festival 2014 er kun ganske få dage væk. Det er igen tid til fire dage med uforglemmelige musikoplevelser, gastronomisk middelmådighed og mobildækning på 1996-niveau: Vores daglige krav ramt på hele tre parametre på én gang.

I vores uendelige visdom eller i hvert fald indbildning om samme, har vi i år valgt at tippe vores helt personlige 14’ere. Vi er med andre ord ikke meget mere værd end Blæksprutten Paul, men til gengæld er der hele otte af os. Vi lægger ud med de første fem kollektive og komplet usammenhængende spådomme her:

1. Hvilken knap så kendt kunstner bliver talk of the town på Roskilde 2014?

Niels Fez Pedersen
William Onyeabor. Den nigerianske producer og elektronik-fanatiker kommer godt nok ikke selv til Roskilde, men hans musik vil blive hyldet på festivalen. Onyeabor har længe været et navn, man skulle droppe, hvis man var nede med den særeste globale rytmik og ikke var bange for at kaste sig ud i kolde keyboards og virkelig skøre lyde. Det vil ikke gøre snakke mindre, at hyldesten foretages af et allstar-band med bl.a. Money Mark, Dev Hynes, Alexis Taylor fra Hot Chip, og måske kommer David Byrne endda!

Søren McGuire
Jeg håber, Jason Isbell & The 400 Unit kommer til at spille for fulde huse fredag eftermiddag på Pavillion – og sender folk forandrede derfra. Modsat tidligere år har festivalen mere eller mindre ignoreret genren ”Mænd med følelser og guitar”, hvilket i mine øjne er pisseærgerligt. Til gengæld kunne de ikke have præsenteret et bedre navn på den ene ledige plads i spilleplanen til countryrock end Jason Isbell, der udgav sidste års næstbedste album.

Danni Travn
Alene på grund af rygterne om, hvem der muligvis er med: The Atomic Bomb Band.

Anders K. Sørensen
Kendt eller ukendt – jeg tror, at amerikanske Chromeo holder en mindeværdig fest på Avalon kl. 2.15 lørdag nat. Det bliver højpotent, super-dansabel soul med tungen i kinden og anerkendende hoftevrik til Rick James, Hot Chocolate, Nile Rodgers – og blue eyed soul som Hall & Oates. Tjek fx denne funky køkkensession med Daryl Hall fra 2009.

Janus Køster-Rasmussen
Det kunne godt blive Jason Isbell, i hvert fald blandt os, den mere topmavede del af publikum. Dejlige country-harmonier og sange man kan græde til, uhm. Men jeg håber nu alligevel at syriske Omar Suleyman leverer årets brag med sine mellemøstlige sange, der spænder fra det tunggroovy stenede til det techno-skøre. Den her hører til den førstnævnte afdeling:

Nikolaj Steen Møller
Det er aldrig nogen kilde til indsigt at spørge mig om, hvem der der er knap så kendt. Det kan sagtens være folk, der har kørt i heavy rotation i dansk radio i årevis. Men lige Chromeo har jeg alle dage set som et noget marginalt pasticheprojekt, stil uden substans. Og pludselig bobler det over med folk, der – som jeg – ikke kan vente på at se deres firsertrash. Jeg forventer, at det kun bliver endnu mere udtalt når først vi står der.

Jesper Nykjær Knudsen
Samuel T. Herring fra Future Islands. Alle skal selvfølgelig se, om han gentager sin “lettere-overrislet-onkel-til-familiefest”-dans fra bandets efterhånden ikoniske David Letterman-optræden.

Peter Elsnab
Les Claypool’s Duo de Twang kunne godt stå for en af den slags koncerter, mange vil blive overvældet af. Det er skægt, de er sjove at se på, det er håndgribeligt, der er banjo, og de spiller ’Stayin’ Alive’. Og så sker der ikke så meget andet samtidig for et festivalsultent publikum fredag eftermiddag på Avalon.

 

2. Står jeg med fadøl ned ad trøjen og skråler med på ’Satisfaction’ torsdag aften? Hvorfor/hvorfor ikke?

Niels Fez Pedersen
Nej, men jeg synger ’uh-uh’, når Rolling Stones spiller ’Sympathy For The Devil’. Og glæder mig til at konstatere, at Charlie Watts er den bedst klædte mand på festivalen.

Søren McGuire
Selvfølgelig gør jeg det. Jeg elsker Stones’ 70’er-periode, og kommer til at stå og råbe efter ‘Gimme Shelter’, ‘Honky Tonk Women’, ‘Street Fighting Man’ og ”You Can’t Always Get What You Want”. Alt det, de indspillede efter countryperioden, kan de til gengæld godt stoppe skråt op. Spil noget af det (halv)gamle!

Danni Travn
Ja! 1) Jeg har aldrig set dem, og det vil være et meget godt hak i kasketten 2) Jeg kan li’ en håndfuld af deres sange. 3) Der spiller intet interessant samtidig.

Anders K. Sørensen
Nej – jeg skråler ikke med på ’Satisfaction’. Er mere end færdig med det nummer. Men hvis Jagger, Keef og de andre fx giver ’Gimme Shelter’, ’Paint It Black’ eller ’Rocks Off’, så laver jeg røgringe og hippie-headbang (den bløde, cirkulære variant). Jeg har set Stones én gang før – i Idrætsparken, tror det var i 1993 – hvor min bror og jeg tænkte, at ”nu er det nok sidste chance”. Det tænker jeg også i år, og jeg har tænkt mig at nyde legenderne og deres sange, uden at tænke på honorarer, kønskvotering eller rockisme.

Janus Køster-Rasmussen
Jeg har oplevet Stones to gange tidligere (1990 og 1998 i Parken), og ikke for at være blasert eller noget, men jeg forventer mig intet som helst af den koncert. Jeg tror det bliver en meget distanceret oplevelse, fyldt med folk der er endnu ældre og mere praktisk klædt på end mig selv, og jeg forventer at gå i baren senest midtvejs. Hell, hvis alt går vel, er jeg musikalsk stopmæt efter en fantastisk OutKast-koncert og behøver slet ikke at opsøge mere musikalsk mainstreamaction den dag.

Nikolaj Steen Møller
Nope. Jeg kommer til gengæld til at skrige “RAPE! MURDER!!!” under ‘Gimme Shelter’ efter bedste formåen. Regn det som en advarsel. Jeg har aldrig set Stones, og bliver nødt til det. Hvem ved? Måske er den hippe unge beat-combo fra London faktisk skidegode.

Jesper Nykjær Knudsen
Så afgjort. Og jeg konfiskerer Keith Richards’ sprut, hvis de ikke spiller ‘Paint It Black’.

Peter Elsnab
Åh, dilemma! Synes, det er en glimrende booking, men der er intet alternativ på samme tidspunkt, så jeg frygter, at der kommer til at være så mange mennesker ved Orange, at det næsten ikke bliver til at holde ud. Stribevis af fadøl og hitparade lyder dog fornuftigt i mine ører. Ja, det lyder faktisk som den eneste løsning på folkemængde-problemet. Bare folk i det mindste lader de forbandede klapstole blive hjemme.

 

3. Hvad kommer jeg helt sikkert ikke til at opleve?

Niels Fez Pedersen
Cancer. Et band med et så idiotisk navn fortjener at blive overset.

Søren McGuire
Alle de der åndssvage r’n’b-navne, som tilsyneladende er blevet festivalens nye store musikdille. Der er få ting i verden, der interesserer mig mindre end fimsede rappere med luft i stemmen.

Danni Travn
Drake. Jeg har aldrig været på pladsen søndag efter 23.00.

Anders K. Sørensen
Psyched Up Janis. Jeg brød mig ikke om dem dengang og er om muligt endnu mindre interesseret i dag.

Janus Køster-Rasmussen
Master Musicians of Jajouka. Oplevede dem lige efter ulykken i 2000. Deres timelange trutten i og trommen på deres nordafrikanske instrumenter står stadig for mig som et dybt, sort hul af meningsløshed.

Come on Smølle - gi' os  nu en krammer! Du har Diamond Eyes!

Come on Smølle – gi’ os nu en krammer! Du har Diamond Eyes!

Nikolaj Steen Møller
Jeg kommer til at tilbringe lige så få sekunder sammen med Deftones i år som med Slipknot og Suicidal Tendencies i fjor – og som jeg kommer til med Limp Bizkit næste år.

Jesper Nykjær Knudsen
Stevie Wonder søndag aften. Hvor blind og sympatisk han end måtte være. Efter fire dages festival kommer bruseren, sofaen, fladskærmen og god plads i toget hjem til at sparke røv på udsigten til to-tre timers funk-lir og messingsuppe. Og risikoen for at høre I Just Called To Say I Love You’, der som bekendt faktuelt hører til musikhistoriens værste sange. Sorry.

Peter Elsnab
Tokimonsta, lørdag kl. 22. Ærgerligt, men sådan er det bare. Det er samtidig med Spids Nøgenhat (og Arctic Monkeys), og hvis der er noget, der passer sammen, så er det sgu Roskilde Festival og en syret flyvetur med Guf, Grøn & Gutterne. Og hvis der er noget andet, der passer sammen, så er det sgu da en aldeles iskold Alex Turner i front for Arctic Monkeys og Orange Scene med 40.000 mennesker foran klar til at se monstergodt ud på dansegulvet.

 

4. Lørdag 22:30 – ender jeg til Spids Nøgenhat eller Arctic Monkeys?

Niels Fez Pedersen
Been there done that. Og der er Tokimonsta på Apollo. Man kan ikke få nok knitrende, kvindelig elektronisk pop fra LA.

Søren McGuire
Jeg har ikke rigtigt noget forhold til nogle af dem, så jeg aner det ikke. Jeg holder uendeligt meget af Guf Lorenzo, men forstår ikke syrerock eller hvad de nu end kalder det. Og i og med, at Arctic Monkeys er blevet sådan noget studentikost sekunda-rock, tror jeg bare, jeg går ned til Meyers og forsøger at score hans Bøllemeyer.

Danni Travn
Arctic Monkeys. Så gode er Nøgenhatten altså heller ikke. Det er det seneste Arctic-album til gengæld.

Anders K. Sørensen
Den er svær, men falder ud til fordel for Arctic Monkeys sexede pubrock (ja, det er det). Men bare ét enkelt tvært, forkælet udsagn/udtryk fra boy wonder Alex Turner og jeg stryger ned i rygerteltet.

Pubrock? Funkfest?? Nu må I fandeme tage jer sammen. Hvor mange gange skal vi sige det? Vi er The Clash Jam!!!

Pubrock? Funkfest?? Nu må I fandeme tage jer sammen. Hvor mange gange skal vi sige det? Vi er The Clash Jam!!!

Janus Køster-Rasmussen
Kan egentlig godt li’ Arctic Monkeys’ funkfest, men det er lykkedes mig at gå glip af Nøgenhatten flere gange i træk, så de skal opleves – og det før syrerock bliver lige så played out som hipsterskæg og Mads Nørgaard-thermojakker.

Nikolaj Steen Møller
Den beslutning kommer i meget høj grad til at blive præget af, om Costa Rica og Chile som formodet mødes i en fantastisk kvartfinale på et fjernsyn et sted.

Jesper Nykjær Knudsen
Sort Maroc vs. Guinness 1-0.

Peter Elsnab
Ja. Forhåbentlig da. Skulle da nødig være gået under på det tidspunkt, som dengang på Midtfyns Festival i 1989 til Tracy Chapman. Men dagsformen må afgøre, om det bliver en halv eller hel Spids Nøgenhat inden Arctic.

Følg med om et par dage, så kommer del 2 af BBC’s Tip en 14’er! Og hvis du vil dykke ned i vores allerede legendariske optakter fra de to tidligere år, så er chancen her og her.

Kommentér indlægget