#RF14: Derudad – i sit eget rolige tempo

   


Det kan ikke gå hurtigt nok. Sådan føles det, når turen fra København til Roskilde skal overstås. Transporttid er jo spild af god festivaltid. Men i tunnelen under Roskilde Station kommer roen og ‘den’ følelse igen. Forventningens glæde, det velkendte ritual – op til rundkørslen, og så derudad. Og så haster det alligevel ikke længere.

Så er det bare at nyde synet af glade festivalgæster, der slæber på bagage, telte og absurde mængder af drikkevarer. Som de tre unge piger, der kommer trækkende med i alt 19 kasser øl og Somersby. Eller festivalgæster, der går den modsatte vej, ind mod byen for at handle, spise en pizza, besøge bageren. Det er det samme hvert år. Og det er rart.

Dream City Kirke

En kirke opført i Dream City.

Videre til højre ad Ringvejen, krydse ind gennem Rabalderstræde og Musicon Valley, for at se, hvad der nu er sket af forandringer i industriområdet. Det er mange, og det er vist ikke længere stedet at finde en hemmelig parkeringsplads.

På festivalpladsen og campingområdet er der også altid forandringer, og selvom festen for mit vedkommende er taget en del ud af festivalen, elsker jeg at komme ud til Roskilde Festival i opvarmningsdagene. Vade campingpladsen rundt. Se, hvad der er nyt i forhold til tidligere år. Se, hvordan gæsterne er klædt – udover ‘så lidt som muligt’-stilen. Høre, hvad der spilles på de flere og flere og mere og mere opfindsomme anlæg – fra det lille nuttede, lyserøde og blomsterdekorerede pigeanlæg til det enorme vinylplade-dekorerede soundsystem.

Glidebanen i Dream City

Glidebanen i Dream City

Dream City har f.eks. udviklet sig, og de fantasifulde lejre er et besøg værd. Der er posthus, bibliotek, en saloon ved navn Trashville og den gennemførte Blastbeast-lejr for metalhoveder, der i år sjovt nok har fået en lilla kirke som nabo. Der er den tvetydige glidebane, mormors kolonihavehus, en flok fyre med svenske ordningsvakt-uniformer osv. osv.

Musikken spænder naturligvis bredt på festivalpladsen med så mange forskellige gæster og anlæg. Der er pop, elektronisk musik i mange afskygninger, der er masser af hiphop, og man kan stadig høre rock med både Arctic Monkeys og Rolling Stones som markante eksempler. Sjovt nok hørte jeg hele fire gange på min rundtur gennem de to store campingområder East og West et drum’n’bass-remix af Aloe Blaccs ’I Need a Dollar’.

Selvom det er enormt stressende med lydcollagerne fra de mange anlæg på samme tid, gik jeg alligevel og savnede at ligge i lejr og smadre igennem. Folk har det tydeligvis sjovt, og hærgknappen er skruet op på 11, men generelt er de fleste enormt imødekommende, snaksaglige, omsorgsfulde og gavmilde.

Badesøen i øst, Game City i vest med fodbold, basket, bordtennis osv. Ølbowling, fodtennis, lidt volleyball. Det vidunderlige skateområde – med storskærm, hvor man følge udøvernes anstrengelser. Og hvorpå man sagtens kunne se VM-fodbold, hvis festivalen gad vise det!!! Tilfældige møder med gamle venner, en hotdog, en øl i solen. På den måde er alt ved det gamle, men der er også forandringer på campingområdet.

Nu må de godt snart åbne ...

Nu må de godt snart åbne …

Biografen er f.eks. væk, Sonic Zone er mere eller mindre nedlagt, og Pavilion-scenen er ikke i brug i opvarmningsdagene, så hele området omkring scenen er lukket af. Det betyder f.eks., at jeg må vente til på torsdag med at få sæsonens første Dixie Burger … Dammit!

Brynjolfur på Apollo.

Brynjolfur på Apollo.

Musikken spiller igen på den velfungerende Apollo-scene lige uden for festivalpladsen og på den nye Rising-scene, som jeg til gengæld ikke umiddelbart er vild med. Selve scenen er temmelig karakterløs og ligner noget, der kunne være rullet ind på en blokvogn til en byfest i Vejle. Der er masser af plads omkring, men lydteltet står meget tæt på scenen og tager derfor udsigten fra en masse mennesker bagved. Samtidig er Rising placeret langt ude på East, hvor man ikke bare lige dropper ind.

Nå, jeg ville nu gerne have hørt f.eks. Minds Of 99 derude i går aftes, men da blev VM-fodbolden prioriteret, så jeg måtte nøjes med en times tid i fornøjeligt selskab med Brynjolfur på Apollo, hvor han fik skabt en pæn fest med både sol, acid, house, disco, techno, røgmaskine, et dejligt hårdt edit af Donna Summers ’I Feel Love’ og selvfølgelig singlen ’I Love You’.

Festen var i gang i sit eget rolige tempo, og indenfor på festivalpladsen skred opbygningen af pladsen også roligt af sted. Jeg kan til stadighed blive imponeret over netop den ro, der hersker midt i dette enorme, logistisk udfordrende arrangement. Få timer, ja nærmest minutter, før åbningen på torsdag vil man kunne se de sidste plankeværk blive banket op og malet, men der er meget sjældent panik at spore. Højst i medieområdet, hvor klassikeren med manglende netværk naturligvis havde voldt kvaler, så tv-indslag f.eks. måtte sendes hjem til redaktionen via mobilopkoblingen …

Men der er også forandringer på festivalpladsen i år.

Orange Fangelejr

Den Orange Fangelejr.

Odeon-scenen er nedlagt, og hele området ud mod motorvejen er i år lavet om til campingareal. ’Den Nye Fangelejr’ eller ’Den Orange Fangelejr’, om man vil …

Cosmopol-scenen findes heller ikke mere. Og dog. For telt og placering er det samme, blot med det nye navn Avalon. Forandringen her er mest markant i åbningen af teltet ud mod pladsen, så langt flere kan være en del af festen. Kapaciteten er på den måde øget fra 6500 til 12.000.

Avalon-scenen. Den gamle Cosmopol-scene - bare med en større åbning ud mod pladsen.

Avalon-scenen. Den gamle Cosmopol-scene – bare med en større åbning ud mod pladsen.

Nær Avalon er den nye, kulørte ArtZone i gang med at blive opført. Her vil man bl.a. kunne se lysinstallationer, kunstinstallationer og høre Zetlands artist talks i hullerne mellem koncerter på Avalon og Orange.

Også Arena er forandret i form af omgivelserne. Det eksproprierede område til højre for scenen er åbnet, så der nu er et langt større område at hænge ud i omkring teltet, og det har – ikke mindst – givet en ekstra udgang til campingområdet, så folk kan komme væk, og flaskehals-problemerne mellem Orange og Arena på den måde burde kunne blive mindre.

Den nye plads til højre for Arena.

Den nye plads til højre for Arena.

Netop det sted på pladsen er et af mine yndlingssteder på pladsen. På grund af graffitimalerierne. Mandag var kunstnerne i fuld sving med at male deres værker til tonerne af hiphop-musik på de medbragte ghettoblastere, og det er en fornøjelse at kunne følge deres projekter, som vil pryde plankeværker og barakker, når pladsen bliver åbnet på torsdag.

U-de-mærked, Roskilde! Vi er der, vi er klar.

Graffiti Stones

graffiti 3

graffiti 1

graffiti 2

graffiti 4

Ghetto

Spilleplanen ifølge BlastBeast i Dream City.

Spilleplanen ifølge BlastBeast i Dream City.

Flagmaling i Dream City.

Flagmaling i Dream City.

 

Der knokles i ArtZone.

Der knokles i ArtZone.

Orange

Roskilde Festival kan bl.a. følges hos de store medier her:

DR

Politiken

EB

Berlingske

Jyllands-Posten

BT

 

Kommentér indlægget