11.07, Nykjær: At vågne i et telt i solskin er som hot yoga uden yoga.
11.58, Travn: Nøgen mand og nøgen hund sælger Hus Forbi i nærheden af festivalens togstation.
12.07, Travn: Metallica-køen tæller godt hundrede mennesker i hver side. Sort er det nye sort.
12.34, Nykjær: Det her er jo naturstridigt. Kø til mændenes bad, ingen kø hos kvinderne.
12:55, Køster: Hører Musikquizzen på P3 på vej i Frikadellebilen. De sender fra festivalen. En stor flok deltagere melder pas på hvem, der har indspillet ‘Rhinestone’. The times they are a-changin.
12.59, Travn: De første rækker til Martin Ryum udgøres af meget unge og forventningsfulde mennesker. Finder ud af, det er hans folkeskoleelever. Sødt.
13.11, Snab: Hov! Drikker Martin Ryum og co. rosevin? Det er sgu rock’n’roll. Det er i øvrigt fint.
13.13, Travn: Fornem opsætning til Ryum: Ryum selv på tangenter og vokal, to korpiger og én blæser. Blæserfyren ligner John Grant.
13.22: Nykjær: Konstaterer, at der stadig findes folk, der synes, det er sjovt at kalde deres lejr Tour De Fiss’
13.27, Travn: Det er kvindernes time hos Ryum: Digte af Inger Christensen, samt Maria Laurette Friis og Signe Høirup Wille-Jørgensens betagende korharmonier
13.49, Travn: Ryum: ‘Nu kommer der et nummer, som hedder ‘Sorg’. Bagefter kommer det nummer, som hedder ‘Mani’. ‘Det er kunst!’ bliver der svaret fra bagerst i salen.
13.50, Fez: Roskilde Food Court er det mest velduftende sted på festivalen. Kvalimad fra Lolland, Svanholm, Kbhs Madhus osv. Tester Pulled Lamb i fladbrød. 4/5 armbånd.
14:29, Fez: Diskussion om Occupy og demoer i Tyrkiet i domerne i Art Zone. Lars Trier Mogensen er ordstyrer og ligner sangeren i et bedaget metalband med sort wifebeater, hullede jeans og skulderlangt hår. Man savner sgu hans blazer.
14.37, Travn: Parquet Courts eller Matthew E. White?! Parquet Courts eller Matthew E. White?! Parquet Courts eller Matthew E. White?! Parquet Courts eller Matthew E. White?!
14.39, Travn: Bliver tilbudt kanelsnegl og går med til Matthew E. White.
14.41, Travn: Den nøgne mand og den nøgne hund har fået selskab af endnu en nøgen mand og sælger nu Hus Forbi i omegnen af venstre pitkø til Metallica.
14:45, Køster: Odeon et kvarter før Matthew E. White. Jeg har ikke været så tæt på en Roskildescene siden Keziah Jones i 93. Jeg er rystet. Troede, det var et af festivalens allerstørste hypenavne.
14:46, Fez: Fyr i Frem-trøje deler sanghæfter ud inden Matthew E. White-koncerten. Der er lagt op til gudstjeneste med den langskæggede.
14.49, Køster: The whitest boys alive: Matthew E. White med band til lydprøve.
14.51, Travn: Overraskende få mennesker 10 minutter inden Matthew E. White. Gode dagbladsanmeldelser gør ikke længere, hvad de har gjort.
15.04, Nykjær: Hår i ansigtet er tydeligvis et krav for at komme med i Matthew E. Whites band.
15.05, Smølle: Selvfølgelig skulle Pet Shop Boys-albummet da lække, mens man står herude på landets største campingplads. Sævens!!
15:07, Anders K: Hvis Matthew E. White & band (MEW) var en bowlingklub, ville jeg være medlem!
15.08, Travn: Paprika Steen er på de forreste rækker til Matthew E. White. Hun står med ryggen til scenen og fotograferer sine venner.
15:09, Anders K:. MEW: Det er næsten naturstridigt at spille så loose og så tight på én gang.
15:11. Anders K: Matthew og vennerne – nu med indstuderede dansetrin, der matcher den henslængte syrefolk med soul i ascendenten.
15.15, Nykjær: Matthew E. White lægger et dejligt varmt eftermiddagsgroove og synger veloplagt fuldskægssoul på Odeon.
15:19, Køster: Efter en lidt løs start samler det sig for Matthew E. White. Nu spiller de Neil Youngs ‘Are You Ready for the Country’.
15.19, Travn: Masser af lækker slideguitar på Matthew E. Whites cover af ‘Are You Ready for the Country’.
15:20, Fez: Matthew E White groover i 70’er-stil og kører en version af Neil Youngs ‘Are You Ready for the Country’. Countryrock er den hvide mands soul.
15:24, Anders K: ‘Big Love’ kunne være en Happy Mondays-single. Madchester fra Virginia!
15:28, Køster: Matthew E. White spiller festivalens ondeste perc-kagedåse.
15:28, Fez: Da Matthew E. White gik i 6. klasse, var Peter Schmeichel hans helt. Har stadig sine PS-målmandshandsker. Mon han har hørt Peters single?
15:32, Køster: Matthew E. White har spillet trekvart koncert med en sprunget a-streng. Rock’n’soul.
15:35, Fez: Nu spiller han Randy Newmans ‘Sail Away’. Hvis bare folk ville holde kæft i Odeon, ville det være fantastisk. Lykke Friis har fået nok og går videre.
15.41, Travn: Matthew E. White slutter med ‘Brazos’ – eller som den hedder hjemme hos mig: ‘Jesus-strippersangen’.
15:49, Køster: Matthew E. White og hans band er fra Richmond, Virginia. Jeg vil til Richmond, Virginia. Skøn eftermiddagskomcert med Matthew E. White. Hvid soul.
16.03, Travn: Tager den sædvanlige rute højre om Arena til Efterklang.
16:07, Køster: Hyggelige hjemmegjorte stickers i Odeon-baren. Hæp hop.
16.10, Snab: Ramler ind i en protestmarch udenfor Pavillion efter en god koncert med Parquet Courts. Det virker, som om der protesteres mod alt. Sætter mig og lytter lidt til solskinnet.
16.15, Smølle: Her varmede man op en milliard moustachejokes, og så har Casper fra Efterklang barberet sit af!! Han har til gengæld butterfly på …
16.18, Smølle: … well, godt begyndt er halvt fuldendt. Vigtigere er nok, at Efterklang lyder pænt fåking formidable i dag
16.23, Travn: Efterklang er, som Efterklang skal være: Varmt og klangfuldt. Perfekt castet til solskinseftermiddagen.
16.50, Travn: Efterklangs forsanger Casper Clausen sidder på scenekanten i Arena i hvid skjorte og sort butterfly og kigger med store øjne på publikum. Det band kan noget med kontakt.
16.54, Travn: Spiller lufttrommer til ‘Modern Drift’.
16:58, Fez: I pit til Kris Kristofferson. Møder Simon Kvamm og tre piger. De har solbriller på og beder mig tage et foto af dem foran Orange. De vil have blogbroder Køster med på billedet.
17.00, Snab: Sagde konferencieren på Orange lige Chase & Static? Og indisgustable?
17:02, Køster: Kris K – lille stemme, stor scene.
17:03, Anders K: Gamle Kris er HELT alene på den umenneskelig store Orange scene.
17.04, Smølle: Sol! Det burde vel ikke spille en rolle, men det er og bliver en pragtfuld ekstra dimension.
17:05, Anders K: Krydser fingre for, at folket tager pænt i mod Kristoffersens rustikke solosange. Ellers kan det blive en meget lang koncert.
17:12, Køster: Det er altså et major hak i skæftet at høre Kris Kristofferson synge ‘Me & Bobby McGee’.
17.12, Nykjær: Kris Kristofferson: Rubber Duck på Orange. MACK-trucken skiftet ud med en guitar. Men glimtet i øjet er det samme, også uden Dirty Lyle i hælene. Og hvor er man i øvrigt gammel, når man kender Convoy så godt.
17:18, Fez: “Help Me Make it Through the Night” er en af alletiders bedste soulsange. Kris Kristofferson synger sin sang raspende og nøgent (Soul? Find Gladys Knights version).
17:25, Fez: Kris K. er 79. Det er en ok alder at debutere på Orange. Det er så min livsplan for de næste 32 år.
17.37, Travn: Går forbi Kris Kristofferson helt nede ved bagtribunen. Synet af menneskemængden foran den gamle mand alene på scenen er rørende. Det lyder hyggeligt – men gotta eat.
17.43, Smølle: It’s happening outside! The music is outside! Rave-græskarret Apollo er en genistreg.
17.44, Travn: Er fan af Cofocos pizzakoncept. To slices for 40 + blot tre typer at vælge imellem + boden sælger intet andet = hurtigt og solidt.
17:47, Anders K: Det blev en meget lang koncert med Kris Kristoffersen. Alene. På Orange Scene.
17.58, Smølle: Tomas Barfod på Apollo på en utaknemmelig opgave. Der er vidunderlig sol. Det havde måske været nemmere i mørke.
18.00, Smølle: Barfod er nok en tand Trentemøller minus ti procent. Ingen disrespekt ment. Jeg holder meget af Trentemøller.
18.04, Travn: To slags fuldskæg dominerer i dag: Indiefuldskægget og heavyfuldskægget.
18.10, Snab: Det er eddermame at lave det op ad bakke for sig selv, når Iceage starter med otte-ti minutters støj. Hvad var pointen? I øvrigt kommer de aldrig op ad den bakke. Uha … Men de forstår da at tømme et i forvejen ikke synderligt fyldt Arena-telt ret effektivt.
18.13, Travn: Mand med t-shirt fra en støtteforening til et børnehus stiller sig på et af bordene i Food Court og stripper ned til ingenting, mens han samler mønter ind i et plastikglas. Det fremgår ikke, om pengene går til børnene.
18:15, Køster: Det er frem for alt hyggeligt med Kris Kristofferson. Sange om djævlen, døden og ensomhed i bragede sol.
18:28, Fez: James Hetfield er på Orange. Metallica-manden får det sidste af Kris Kristofferson med. A fellow Man In Black.
18:28, Køster: Breaking: Pantsamler diskriminerer. Da Fez rækker en tom vandflaske frem mod hende, rynker hun på næsen og leder i stedet efter flere platikkrus. Pantsamlere er ikke, hvad de har været.
18.44, Nykjær: Smutter forbi Iceages koncert på Arena. Hypen af det danske punkband med udenlandsk succes er trods alt ikke stor nok til så stor en scene. Her, en halv times tid inde i koncerten, er teltet mere end halvtomt.
19.22, Snab: Nyder rygmærkerne med Motörhead, Machine Head, Hammerfall, Crowbar, Iron Maiden osv. mere end Anaal Nathrakh, der hurtigt bliver enerverende.
19.22, Travn: Møder Smølle i højre pitkø til The National. Vi kører hinanden op.
19.24, Smølle: Jeg elsker The National. Jeg kommer ikke til at skrive noget kritisk om dem. Jeg ELSKER The National
19:25, Fez: Tilbage i Roskilde Food Court. Prøver kål wrap fra Mad Synergi. En egnsret fra Faxe, siger de. Lækker, men kræver akut håndvask.
19.41, Nykjær: The National: Matt Berninger klæder sig som om, han stadig arbejder i reklamebranchen.
19:45, Fez: Fruen efter tre sange med The National: “Det er sådan lidt indadvendt. Skal vi gå en tur?”
19:52, Anders K: The National holder overraskende godt stand på Orange. Matt Berninger er stadig indadvendt, men den melankolske skosnuderock blæser da ikke væk i aftenbrisen.
19.59, Travn: The National spiller lortet op. Guitartvillingerne gnistrer. Berningers blik lyner, og han vrider alt ud af sin vokal. And don’t get me started on that drummer …
20:02, Køster: The National står og larmer lidt i solskinnet. Går ned og hører basdrops på Apollo.
20.03, Travn: Jeg elsker bands!
20.07, Travn: Raiser mit heavenly glass to the heavens og spiller hvidvin ud over mig selv.
20:09, Fez: Apollo i dagslys. Numbers-holdet spiller lydfiler for folk på vej til og fra camping.
20.10, Nykjær: The National giver en helt fænomenal og indædt udgave af Squalor Victoria. Matt Berninger synger og vrænger, som tager han i dette øjeblik et indre opgør med sin white collar-fortid, med os alle som vidner. Store ord er påkrævet. The National er godt i gang med trække en seksstjernet koncert frem.
20:20, Køster: Er til Numbers på Apollo. Der står fire kids og danser til noget indebrændt IDM, der lyder som en syg bilalarm. Videre.
20.28, Smølle: Den nervøse, usikre, neurotiske storbymands blues. På Orange. Jeg er hjemme.
20.29, Nykjær: The National: Matt Berninger drikker hvidvin af flasken. Rock’n’roll på executive-måden.
20.30, Travn: ‘Sorrow’ er ‘Yesterday’ for voksne storbymænd.
20:45, Fez: Ting, vi ikke køber: Orange Karma Hummel sko.
20.46, Snab: Har kæmpe optur over scenevagterne på Arena. Skarpe, opmærksomme, hurtige med vand, og samtidig danser og rocker de til Kvelertak.
20:46, Fez: Et slæng gutter på camping øst pumper Backstreet Boys. “Quit Playing Games With My Heart”. Der er næste års topnavn, Musikgruppe.
20.50, Nykjær: The National, 6 stjerner. Ganske enkelt. Tabloidoverskriften kunne være “Nationaldag på Roskilde”. Og med det katalog kunne de have spillet en koncert mere på samme niveau med helt andre sangvalg. Fantastisk band.
20.57, Smølle: Gud, hvor ville jeg hade at være Matt Berningers mikrofonledningsroadie.
20.59, Travn: Siden 2005 har det været et adelsmærke at have set The Nationals Loppen-koncert. I dag fik tusinder et adelsmærke ved at se dem på Orange.
21:02, Anders K: Unknown Mortal Orchestra (UMO) har mellem The National og Quadron samlet en pæn flok på Pavillion.
21:02, Køster: Forsangeren i Unknown Mortal Orchestra kører guitaren over den forkerte skulder. Altid en fræk detalje.
21:04, Anders K: UMO lægger fra land med svingende, synkoperet powerpop i det høje toneregister. Gode sange, men irriterende stemme.
21:06, Køster: Unknown-sangeren bærer solbriller. Det er aldrig cool at optræde med solbriller. Med mindre man hedder Lou Reed. Det er for resten heller aldrig cool at optræde i shorts. Især ikke hvis man hedder Reed.
21:10, Køster: Unknown Mortal Orchestra: Kombinationen af skinger vokal og hentehår har bare aldrig været et hit i min bog, sorry.
21:12, Anders K: Forsanger Ruban Nielson fra UMO kører hentehår og feedback. Fræk combo – men stadig irriterende!
21:15, Køster: En af dem fra Efterklang står og hopper til Unknown Mortal Orchestra. Jeg smutter.
21.20, Travn: Gigantisk kø til garderoben i Mediebyen. Alle agerer, som var de for vigtige til at stå der.
21:20, Anders K: Meyer, for fa’n.
21:31, Anders K: Overraskende god plads til Quadron på Odeon, hvis man går højre om. Altid højre om.
21:33, Anders K: Har altid vidst, at Coco O havde en solid selvtillid. Men dét flamenco-catsuit er sgu alligevel modigt.
21.35, Snab: Yes! Der var den. Den gode metalkoncert. Kvelertaks garage-metal er fantastisk. Ser ud, som om alle bandmedlemmer nåede en tur ud for at crowdsurfe.
21:35, Anders K: Quadron åbner op for deres luksuriøse gardenparty-soul, og pigerne lader make-up- pungen gå rundt.
21:41, Fez: Coco fra Quadron i den smukke flamenco-dragt spiller den kølig/hotte cafejazz. Får lyst til at bestille en quiche og tage på Monten. Ko og Alien virker ekstra opstemte.
21:42, Anders K: Har på fornemmelsen, at det kan blive en historisk koncert. Ikke fordi den musikalsk er ekstraordinært mindeværdig – men Odeon er et lille telt, og Robin Hannibal og Coco O kan blive rigtig store.
22:03, Køster: Ned og skrive i Mediebyens pressecenter. Bygningen rasler, da Metallica går på lige ved siden af.
22.28, Snab: Går direkte ind i pitten til Metallica to minutter før koncerttid. Også pænt optur.
22:09, Anders K: Har fået forbud mod at forlade min plads ved Quadron, fordi en flok piger har brugt min skaldede isse som pejlemærke for deres venner, som er på vej … En ny kompetence til CV’et.
22.30, Travn: Coco fra Quadron skifter fra sort til glimmer mellem hovedsæt og ekstranummer. Publikum bærer dem frem. Det lugter af fortjent dansk gennembrudskoncert.
22:57, Anders K: Har aldrig rigtig holdt af Metallica. Bortset fra ‘Enter Sandman’. På afstand lyder akkordskift og arrangementer temmelig ens. Men dog rart at se, at Hetfield er kommer sig oven på sit stress-syndrom.
22.57, Travn: Går mellem Orange Scene og Cosmopol og har Metallica i venstre øre og Badume’s Band & Selamnesh i højre. They don’t mix.
23.01, Travn: ‘We are fucking Metallica!’ råber forsangeren i Pissed Jeans og parodierer Hetfields stemme: ‘Are you ready for three hours of rock with the greatest band in the world?!’ Derefter slynger de sig ud i en rasende punksalve.
23.04, Anders K: Fire studenter forveksler mig med Peter Sørensen – og jeg lærer på den hårde made, at der findes overraskende mange homofobiske smædesange om AGF-træneren.
23.07, Travn: Pissed Jeans er punk af den slags, som er sjovt i doser på tre numre. Går efter tre numre.
23.08, Nykjær: Der er noget godmodigt over Metallica. Tungt og mørkt, javist, men som i en tegneserie eller et musikalsk rollespil. Og det er umådelig svært ikke at holde af.
23:20, Fez: Bliver ramt i nakken af den obligatoriske halve fadøl til Metallica. Alt er godt.
23.35, Snab: Hvad er metal, hvad er punk, hvad er rave. Det er lige meget i dag. Glowsticks, Nirvana eller Guns N’ Roses på t-shirten. Alle fester til Metallica. Og lyden er fuldstændig fantastisk bagerst i pitten.
00.11, Nykjær: Sigur Ros kalder på alle klicheerne: “Soniske katedraler”, “drømmelydspor” og alskens referencer til islandsk natur. Det korte af det lange er, at det lyder stort og virkelig smukt.
00:11, Fez: I dette øjeblik er ‘Master of Puppets’ med Metallica den bedste sang i verden.
00.11, Smølle: Sigur Rós. Like a bós!!
00:18, Anders K: “This is a protest song for Pussy Riot. It’s called ‘Lick’!” Ex-Sonic Youth Thurston Moore er stadig vred i front for sit nye band, Chelsea Light Moving, på Odeon.
00.22, Nykjær: Sigur Ros: Sjæler-nostalgi. Selv i en smartphonetid bruger folk stadig rigtige lightere til de stille stunder.
00.26, Snab: Ok, der er grænser. En fyr i laksefarvet skjorte forsøger halbal-pardans til Metallica, men den går dog ikke. Lars Ullrich har intet sagt endnu?!?!
00.27, Travn: Er helt i knæ over Sigur Rós’, ehm, hitparade på Arena. Himmel og jord står i ét.
00.47, Smølle: Vand rakt tilbage til udkanten af Sigur Rós-teltet. Det er så sødt og venligt. Men vi er så ekstremt langt fra at dehydrere …
00:54, Fez: Metallica viste, hvorfor festivaler har brug for hovednavne, og at den slags specialarbejde kræver hymner og power. Og ild.
00.59, Smølle: Sigur Rós. Det er smukt. Det er dygtigt. Det er … LIDT kedeligt. Mest af alt: det er ikke Metallica.
01:03, Køster: Tak for i dag! Hjemad i dellen.
01.05, Snab: Ok, Lars Ullrich nåede selvfølgelig at gribe mikrofonen. Var afslutningen i øvrigt ikke lidt for venlig, imødekommende og hyggestunds-agtig. Anyway, det var satme en god koncert!
01.40, Travn: Kulret oven på Sigur Rós’ bombardement. Kommer i tanker om, at Goat er gået i gang for 10 minutter siden. Kan ikke rumme mere.
02.17, Nykjær: Hørt inde fra mediebyen lyder Chase & Status som om, de vil forsøge at få bassen til at slå ud på Richterskalaen.
02.39, Travn: Genfinder accelerationsevnerne fra dagene som venstrekant hos Odense KFUM og når akkurat toget 02.39 på Roskilde Station.
02.45, Smølle: Respekt, Chase & Status, for at samle alle fodboldsinker i København … men i er ikke rigtig gode, er I?
02.46, Snab: For første gang nogensinde drum’n’bass på Orange, og der er den ondeste moshpit i pitten hele vejen igennem Chase & Status-koncerten. Den bliver ikke mindre, da de spiller ’Killing in the Name’.
02.58, Smølle: Rædsomt cover af ‘Give It Away’. Lige efter ditto af ‘Killing in the Name’. C&S er Prolbeat, og jeg vil have royalties på navnet.
03.22, Snab: Det var fem kvarters amokfest med dubstep-drops og singalong. Ikke elegant, men effektivt. Også uden for pitten danses der. Dog mere behersket.
03.28, Smølle: When Saints Go Machine. De lyder som en milliard.
03.37, Smølle: Gud hvor jeg ønsker, at jeg havde set hele When Saints, og ikke Chase & Status’ prol’ede lort
04.05, Snab: Den sædvanlige andel af egoister sniger sig foran i køen til toget på Camping West, hvor vi venter til lyden af bl.a. Chuck Berry, Medina, The Monkees og Moulin Rouge-versionen af ’Lady Marmalade’.
Det er os, der er beefysauce!!
Det lyder rigtigt!