For første gang siden 1987 missede jeg i år en dag på Roskilde. Det var søndagen, hvor familie og ferielogistik betød, at jeg gik glip af Miguel, John Grant, Kraftwerk, Calexico og Holy Other mv.
Jeg kunne ellers godt have brugt et par koncerter mere under bæltet i et år, hvor listen over weekendens bedste koncerter ser en kende tynd ud. I 2012 blev listen toppet af Springsteen og Jack White. I år er det hyggekoncerter med Matthew E. White, The Lumineers og Jonathan Wilson.
Solen skinnede, stemningen var som altid god, og Rihanna lukkede debatten om pop på Roskilde – på et år, hvor Nik&Jay endelig fik deres Dyrskueplads-debut. Det er de vigtigste pointer jeg tager med mig fra et gennemsnitligt musikår.
Blandt scenerne markerede Odeon sig stærkt med en stribe gode koncerter – hvor der overraskende nok altid var plads nok i og omkring det forholdsvis lille telt. Det sidste er i mine øjne dog tæt ved at være en svaghed; når selv stærkt hypede navne som Matthew E. White og Jonathan Wilson spiller for reelt halvfyldte telte.
Det er smukt og en særlig Roskilde-dyd, at der altid er publikum til selv den mest eksotiske bedstefar-polka fra Balkan eller blind ørkenblues – men også på Danmarks hæderkronede kulturkronjuvel er polariseringen for alvor ved at melde sig. Festen på campingområdet og opvarmningen til nattens megakoncert på Orange går i stigende grad ud over fremmødet på de andre scener, hvor publikum i øvrigt oftest er markant ældre end de 23 år, der er festivalgæsternes gennemsnitsalder.
Bedste koncerter 2013:
- Matthew E. White
- The National
- Rihanna
- The Lumineers
- Jonathan Wilson
Årets misser
Udover søndagens missede program, fortryder jeg faktisk, at jeg ikke fik givet mig hen til Metallica. Min noget gennemsnitlige Roskilde-oplevelse kunne godt have brugt den kompromisløse energiudladning, som Hetfield & co. står for. Men efter at have set Quadron spille pæn penthouse-soulpop på Odeon var det umuligt at komme tæt på scenen til Metallica.
Årets sang
Matthew E. White: ’Big Love’ – det er jo bibelbælte-folk spillet som Madchester!
Årets skuffelse
Den pris må deles mellem Bobby Womack, der siddende på et scenepodium brugte det meste af tiden på at fortælle snøvlede anekdoter og præsentere sit band – og Animal Collective, som torsdag aften stenede sig gennem et indadvendt show, der mindede om Karius & Baktus på Spids Nøgenhat. Med lukket mund.
Årets madoplevelse
Food Court i Kvæghal B med kvalitetsmad og egnsretter fra Lolland-Falster til Vietnam.
