Roskilde 2013 vil blive husket som intet mindre end et vintage Roskilde-år. Måske manglede den store spirituelle oplevelse, der samler alt og alle på tværs af generationer, genrer og grader af fuldskab. Det er et faktum, at Rihanna og Metallica bestod eksamen i at give folket en fantastisk fest.
Jeg tror dog ikke, at mange (bortset fra Soundvenue) vil påstå, at Rihannas koncert vil blive stående som en af de største gennem tiderne. Og Metallicas vil jeg lade andre om at bedømme, for da de spillede, havde jeg travlt med at skrive. Om Rihanna. Men sjældent har jeg da oplevet så mange virkelig fine koncerter på én festival. Ud over dem, der figurerer nedenfor, vil jeg nævne: Kraftwerk, Kris Kristofferson, John Grant, Fidlar og – Rihanna.
Roskilde Festival har gjort os forvænte. At gå fra John Grant til Kid Koala til Miguel til Kraftwerk på én friggin’ dag er forkælelse på et niveau, der ville give enhver ordentlig sundhedsplejerske dybe furer i panden. Lad det være lektien: Det kan godt være, at hovednavnene ikke var de stærkeste ever. Men altså, når Disclosure samler 10.000 mennesker til UK Garage-rave, er de sgu også et hovednavn. Det samme kan siges om Miguel, når han har samleje med 18.000 mennesker på Arena. Vi vidste det bare ikke inden festivalen. Heldigvis har vi Roskilde Festival og dens fantastiske publikum til at lære os den slags.
Årets Top fem-koncerter
1. Disclosure
2. Matthew E. White
3. Miguel
4. David Lindley
5. Kid Koala
Årets moment
Da Kid Koalas cabaret-danserinder slog hul på min læbe med en af de vel flere hundrede kazoos, de kastede ud til os fra scenen – efter de havde smidt tre meterlange papirflyvere efter os og skudt grillhandsker ud over publikum med en kæmpe trepersoners-slangebøsse.
Årets tidsspilde
Diskussionen om, hvorvidt Rihanna hører hjemme på Roskilde Festival.
Årets sang
’Mercury Blues’ med David Lindley
(Bobler: ’White Noise’ med Disclosure)
Årets mest cool person
Trommeslager Malcolm Catto fra The Heliocentrics. Mere funky mennesker eksisterer ganske enkelt ikke. Under hele bandets middelmådige koncert var det musik bare at høre på ham.
Årets madoplevelse
Lakse/spinatpasta i Ovalen (ja, jeg er fra Frederiksberg).
Årets scene
Odeon. Som bare er festivalens bedste scene, punktum. Jeg har hørt, at festivalledelsen betragter den som lidt af et problembarn. Gør den i stedet til arving af sølvtøjet, bilen, frimærkesamlingen og hele lortet. I år fik den dog kam til sit hår af Apollo, der fungerede fantastisk, når der var folk.
Årets marketingsmaveplasker
Bøllemeyeren. Den fik ligesom aldrig rigtig luft under vingerne.
Årets mediebrøler
Hæderen går til BT, der kl. 19:03 søndag aften publicerede en festivalkonkluderende artikel, som priste bl.a. Queens Of The Stone Age for deres håndtering af Orange Scene. Josh Homme & co. gik på scenen kl. 19:00.
