Der er blevet talt pænt meget om hende, siden hun blev annonceret en gang i efteråret. Og der er blevet smidt pænt mange stråmænd på banen. Hvis man ikke var specielt vild med, at Rihanna var booket til Orange Scene, var man gerne 1) imod pop, 2) imod piger eller 3) begge.
Så sent som i går var den igen oppe at vende. “Som selverklæret poptøs og samtidig Roskilde-gænger gennem 10 år, var jeg selvfølgelig blandt de meget begejstrede. E-N-D-E-L-I-G turde Roskilde skide på finkulturen og indie-snobberne ved at booke et gedigent popnavn – ja faktisk tidens måske allerstørste popnavn. Endelig turde festivalen prioritere en genre, der i min øjne har haft meget trange kår gennem alle mine år som festivalgænger.”
A hva ba? Seriøst, man behøver ikke engang finde en, der hedder noget andet end Rihanna for at have et eksempel på en, der både laver popmusik OG er pige. Ja, hun hedder (også) Robyn til fornavn. Hun er ganske vist en absolut krig om at lave en ny plade, hvilket Rihanna kunne lære en del af, men hun lever i den grad op til kriterierne.
I call bullshit. Det er helt ude i skoven at skulle have at vide, at hvis man ikke synes, Rihanna er alle tiders, så er det fordi man er rockist, mandschauvinist, og totalt forstokket. Der er for pokker en mellemvej. Og den er at kende hendes musik ganske udmærket, at elske ‘SOS’ og ‘Umbrella’ og glæde sig, til hun endelig laver en singleopsamling, og at have en Spotify-playlist liggende i mellemtiden – men samtidig at synes at hun for det første har en totalt ucharmerende, metallisk stemme, for det andet laver dybt ujævne plader, og for det tredie virker som lidt af et røvhul. Med al respekt.
Og i øvrigt: Havde Roskilde ikke Erasure på besøg? Er de for meget rock, siden de er mænd? Har Gnags ikke spillet 91 gange, inden det trods alt blev for pinligt? Og var de kreperlige Aqua ikke på Arena i en af festivalens største hjerneprutter gennem tiden? Pet Shop Boys har været forbi flere gange – ikke gedigne nok? Hele den debat er totalt tåbelig. Det kan lade sig gøre at knuselske popgenren og stadig have meget, meget svært ved at holde af Miss Fenty.
Og derfor … var jeg ikke til Rihanna i aftes. I stedet gik turen over til Grøn, hvor Crystal Castles var. Jeg havde et indtryk af dem som lidt forknytte, lidt gotiske, lidt soundtracket til bitter sex på kirkegårde.
Det var ikke tilfældet her. De var forbløffende. Rå energi, konstant eksplosive – bare følelsen af at være 21 og til rave igen.
Hvorefter, gudskelov, at Simian Mobile Disco var på Apollo hele vejen nede i den anden ende af pladsen. Og det var der, hoppende som et føl klokken halv fire om morgenen foran det store blinkende rave-græskar med den suveræne lyd, med glowsticks på folks arme over det hele, at tanken meldte sig om at skulle der aldrig dukke en rockgruppe op her igen, så skal det nok gå alligevel. Bevares, en tanke der nok er glemt når The National er i gang i aften, men alligevel.
Maskinel pop hører ikke hjemme på festivalen? Sludder. Hvis nogen tror, den diskussion overhovedet er relevant, har de sovet i 20 år. Maskinel pop er overalt. Og Roskilde er så meget desto bedre et sted af den grund.
Word!