#RF12: Snapshots, strøtanker og eureka-momenter – lørdag

11.07, Travn: Snupper en time mere på øjet i stedet for Dry the River.

13.23, Fez: Roskilde MC-klub spiller Scorpions højt og sælger varme bade. En kombination, der sætter fantasien i gang.

13.39, Køster: Er i toget. Mærkelig mand med sur østeuropæisk kone og lille baby på sæderne overfor. De skændes om hvorfor de har taget toget, når nu hun ikke havde lyst til det. Dropper at forsøge at bløde stemningen op ved at spørge om vi ikke bare alle sammen skal mødes til højre for mixeren til Refused …

13.46, Køster: En glad fyr og en meget hæs pige falder i snak i toget oven en six-pack med lunkne Sort Guld. De snakker om festival, børn, penge og store planer. Det – snøft – er sgu smukt …

14.08, Snab: Campingstole! Ikke bare uden for Arena, men inde mellem stående gæster til Mac Miller. Suk!

Campingstols-helvede.

14.14, Fez: Hvem pokker tager campingstole med til en rapkoncert? Det stopper nu! #macmiller

14.36, Snab: Stor fest hos Mac Miller. Fyldt telt. Det fungerer. De unge piger føler sig lækre.

14.57, Travn: Mennesker overalt foran Odeon … må sparke mig gennem kolonier af strandstole for at komme til scenen.

15.10, Køster: First Aid Kit, Odeon. En mand med en Sonic Temple-tatovering er lige gået forbi. Det kan ikke være i går, han blev fan. Jeez.

15.13, Fez: Søstrene i First Aid Kit har deres far som roadie. Han var engang guitarist i Lolita Pop og har spillet på Roskilde.

15.15, Snab: Vildt mange mennesker rundt om Odeon. Orker ikke at høre First Aid Kit fra afstand. Hviler ømme fødder. Vi snakker om Californien.

15.37, Travn: Der er masser af blødt, løst hår på scenen lige nu. Inden længe ser vi First Aid Kit-søstrene i en balsamreklame.

15.57, Fez: Born to Brok #anmeldelser

16.11, Snab: Storsvedende mand i pitten foran Arena tænder piben og smider t-shirten. Fez kaster håndtegn. Alison Krauss synger, så jeg er tæt på at tude. Det er fantastisk.

16.19, Køster: Er pludselig blevet forelsket i Alison Krauss! De sovekammerøjne! Hun sagde, at hun havde kørt rundt i vores beautiful city i golfbil. Hvilken city? Og hvilken golfbil? Tror hun, at hun er i Florida?

16.25, Fez: Alison Krauss synger ‘let me touch you for a while’. Jeg har det som Steffen Jungersen til en Iron Maiden-koncert.

16.29, AKS: Alison Krauss = sublim stemmekontrol, sovekammerøjne og strygervirtuos. What’s not to like?

16.31, AKS: Hvem der bare var en lille fiol under Alisons kind.

16.56, AKS: Og George Clooneys stemme fra ‘Oh Brother …’ som cool sidekick. #perfektionisme

17.15, Snab: Ville gerne høre The Roots, men er nødt til at lade Alison Krauss-koncerten bundfælde sig.

17.35, Travn: Kan godt høre, The Roots kan blæse i messing og tromme som de færreste. Men det går ikke sådan rigtigt i hjertet.

17.50, Køster: The Roots spiller ‘Sweet Child of Mine’ uden at ramme riffet rigtigt i røven. Der er i øvrigt mange Guns-t-shirts herude i år, nogen der ved hvorfor?

17.57, Travn: Eksministerbling ved Pavilion: Lykke Friis sporter guldjakke.

18.07, Køster: Altsax på scenen til Tune-Yards. Hvornår har man set sådan en fætter siden David Sanborns velmagtsdage?

18.15, Travn: Stille lykke med Dixie Burger, The Low Anthem og en svensk kvinde, som har svært ved at holde brysterne i blusen.

18.18, Snab: ’Fuck dubstep – shove your glowsticks up your ass, pussy’, lyder beskeden på en t-shirt til Refused. Ved siden af to fyre med ’Turbojugend, Mjölby’ på denimjakkerne.

18.33, Fez: Mødte en ekskollega. Midaldrende mand: ‘Jeg er her jo kun for Bruce’. The aliens are here.

18.41, Fez: Er klart undertatoveret til Refused. Turbojugend, Mjölby er repræsenteret af to mand i demin og stofmærker. Hardcore.

18.48, Snab: Refused er tilbage efter 14 års fravær. Det er eddermame hårdt. Og konfronterende. Hardcore, garage, metal, skærebrænder-guitar, ’Free Pussy Riot’ på stortrommen. Alt føles som en knytnæve i fjæset. Det er godt. Dennis Lyxzén er samtidig en forrygende showmand, som Howlin’ Pelle fra The Hives vist har studeret. ’We broke up a long time ago, we’ll probably break up again soon,’ lyder det fra Lyxzén.

19.07, Køster: Jokeren i bar mave og Mads Nørgaard-thermojakke. Det virker en anelse desperat.

19.44, AKS: Cold Specks = Tracy Chapman til en ny generation. Fremmødet på Pavilion tyder på, at der er behov for hende.

19.44, Fez: Skriver Cold Specsks en popsang er hun den nye Tracy Chapman. Ellers blues med feeling + temaet fra ‘Fresh Prince’.

19.50, Snab: Cold Specks er godt. Hun synger temaet til ’Fresh Prince of Bel-Air’ acapella. Men mange sange lyder desværre lidt for ens.

20.27, Snab: Slapper med en Dixie Burger til Staff Benda Bilili. ’Underskriftindsamling for at der burde være BACON i dixieburgerne’-sedlen har mange underskrifter.

20.54, Snab: Nu må det stoppe! Det er jo campingstols-helvede foran Orange. Forbud. Nu! Parasol, oppustet badedyr, kulørte balloner?!?

21.00, Køster: Venter på Bruce. Hører en fyr sige ‘Nej, der var noget med pumaen, der ikke var helt godt’.

21.05, Travn: Min gymnasielærerven skråler ‘we learned more from a three-minute record than we ever learned in school’.

22.14, AKS: ‘I can hear him in your voices’. Springsteen trækker tårer med sin homage til afdøde Clarence.

21.52, Snab: Bruce is one hell of a soulman!

21.57, Fez: ‘My City of Ruins’ og ‘Spirit in the Night’ Bruce prædiker den hårdeste gospel på Orange siden Prince.

22.07, Fez: Bruce har The Roots på scenen. Soul Power! E Street Shuffle!

22.15, Køster: Fyr i gul regnjakke og camouflagekasket kaster ca. 30 joints efter folk. Hans veninde siger, at han bare er fyldt med kærlighed over den her koncert. Jeg forstår ham.

22.45, Travn: Alt er lykke i højre pit, og en fra Efterklang danser ind i mig

22.57, Fez: Gætter på mindst syv stjerner i BT til Bruce.

23.02, AKS: ‘The River’ – en af de største oplevelser på mine 27 festivaler!

23.52, Fez: På Bruces gravsten skal der stå: Han var god til at optræde.

23.59, Snab: Lykkelig efter stor Bruce-koncert. Soul, gospel, country, rock’n’roll. Smittende energi fra en altid hårdtarbejdende mand.

00.19, Fez: Brug for forsyninger efter næsten tre timers Bruce. Og mega kø ved tisserenden til højre for Orange.

Graffiti, Mediebyen.

00.59, Travn: Forsøger at overbevise en dansk sangerinde om Monty Pythons helt ubetingede kvaliteter ved minutiøst at genfortælle hele ‘every sperm is sacred’-scenen fra ‘The Meaning of Life’.

01.19, Fez: Pladeselskabernes bod i Mediebyen er mindre end boden ved siden af, hvor man kan lade sin telefon op. Tiderne skifter.

01.47, Travn: Mew-lyden er den bedste hørt med disse ører til årets festival. Ingen Bruce Springsteen-komplekser at spore.

03.10, Snab: Træt. Kunne ham gøgleren med panfløjten i toget til København ikke mime lidt i stedet?

03.16, Fez: Værre end at sidde i et forsinket tog mod KBH fra Roskilde? At en fyr i toget øver sig på sin nye panfløjte.

Læs også:
Søndag
Fredag
Torsdag

About the author