35 års Roskilde-favoritter: 1991

   


1991 var formentlig det vådeste Roskildeår nogensinde. Det sætter sit præg på BBC’ernes minder fra et år, hvor navne som Iron Maiden, Elvis Costello, Iggy Pop, Paul Simon og Simple Minds var på plakaten sammen med unge danske håb som Fielfraz, Love Shop … og Big Fat Snake.

Her er listen over hvad der var værd at gå gennem styrtregn og storm efter:

Niels Fez PedersenSimple Minds, Orange, torsdag
Jeg har moonet fra Orange Scene. To gange. Jeg var sammen med Svend Rasmussen hyret til at være konferencier torsdag og fredag, og vi havde lejet kostumer og forberedt os grundigt på at være cool og sjove. Simple Minds blev præsenteret i kilt, og vi sluttede med at vise vores blege baller. Da de var færdige og havde spillet ‘Don’t You Forget About Me’, spurgte vi folk, om de ville se dem igen? Der kom et brøl, og så moonede vi en gang mere. Dagen efter kom den ondeste regn, men vi fik hilst på Iggy Pop, mens vi var klædt i nonnedragter.

Hvor fa’en køber han det tøj henne? – Billy Idol

Anders K.SørensenLove Shop, Billy Idol, The Charlatans og Paul Simon, flere scener, alle dage
Det sidste år i Roskildes såkaldte præ-kloakerede periode. Efter syndfloden i 1991 fik festivalen endelig lagt dræn, så regnvandet nemmere kunne rinde væk – men denne sommer var et drivvådt helvede af træg, ildelugtende mudder og store vandpytter, hvor formiddagsbladenes fotografer lå på lur efter unge, kvindelige festivalgæster i frivillig mudderbrydning med gennemblødte t-shirts. De fleste minder om årets musikalske højdepunkter synes også at være druknet i det altædende mudder – og et chokfremkaldt hukommelsessvigt, som blev fremprovokeret af et natligt møde med en rocker, der kravlede over hegnet lige præcis der, hvor jeg havde min bagscenevagt. Han tilbød mig hundrede kroner for ikke at gribe ham i mine tynde teenagearme, men jeg dirigerede ham bare ind på festivalområdet. Ud af min farezone. Jeg havde været en tøsedreng, men i det mindste ikke korrupt. Af koncerterne husker jeg primært et festivaldebuterende og meget nervøst Love Shop, en drivvåd og læbevrængende Billy Idol fredag nat, beats og Hammond-orgel fra Madchester-drengene The Charlatans – og Paul Simon, der spillede solen frem søndag aften.

Janus Køster-RasmussenDread Zeppelin, Midtfyns Festival
Tog til Midtfyn, ligesom i ’89. Husker ikke helt hvorfor. Men britiske Dread Zeppelin, der spillede reggae/elvisversioner af Led Zeppelin-sange på Rytmescenen, indvarslede 90’ernes ironiske tilgang til alt. Og var gode.

Kærlighed ved første festivalblik – CV Jørgensen

Nikolaj Steen Møller – C.V. Jørgensen, Hvid Scene, søndag
1991 var min debut. Det var samtidig et af de mest infernalsk regnvejrsplagede år, hvilket virkede som sort uheld dengang, men har vist sig siden bare at følge mig rundt med stor præcision. Fredag eftermiddag, mens Love Shop spillede deres første koncert nogensinde på Grøn Scene, iført gule cykeldragter, begyndte en syndflod, der varede til ud på natten. Hen ad aftenen var én scene oversvømmet, en anden udstykket til midlertidig overnatning, og et lyn havde sat Orange Scenes lydtårn godt og grundigt ud af drift. Så da først det var blevet søndag og klaret lidt op, føltes det, som om det var en art udholdenhedsprøve, der var overstået. Belønningen var så at trave gennem nu halvstørknet pløre og se C.V. Jørgensen, som jeg var blevet gjort til fan af i månederne inden, på den lille hvide scene. Det var himmelsk. Det var så tæt, man kunne komme at blive sat i trance af en herre med et Elvis-bælte og en Hawaiiskjorte på, mens man i øvrigt sørgede for ikke at stå for tæt på scenekanten, fordi Lars Hybel var askegrå i fjæset og så ud til at kunne kaste op, hvert øjeblik det skulle være. En af de oplevelser, der ændrer én fra forbigående interesseret til livslang fan.

Next up: 1992 – grunge, fodbold og EMF!

Rewind selecta:

1990

1989

1988

1983-87

Kommentér indlægget