Blogholdets Niels Fez Pedersen vurderer årets udgave af Roskilde Festvial således:
Når man i løbet af få timer hører New Orelans-funk, trunk-rap fra Alabama, polsk black/death metal, svensk rockpoesi, salsa som i Spanish Harlem, afropop fra Mali og runder af med islandsk lydkunst, så har jeg haft en god Roskilde-dag. Den myldrende pluralisme og lyden af vidt forskellige subkulturer er fundamentet for den store fest. Særligt i år. Topnavnene samlede mange stammer, men den sande sejr blev sikret af colombianske harmonikaspillere, engelske indierockere, rappere fra Pittsburgh, rastaoldinge, souldansere og vegetar-bibliotekarer, der spillede bluegrass, så voksne mænd græd.

Årets top 5-koncerter:
1. Alison Krauss
2. Jack White
3. Amadou & Mariam
4. DevilDriver
5. Mænd, der græder
Årets værste programclash:
Rubén Blades samtidig med Amadou & Mariam.