#RF12: En helt særlig dansk tone

   


På den ene side viste det sig fuldstændig genialt og ren forkælelse af Roskilde-publikummet at placere Klumben & Raske Penge (det sidste ord skal synges vrængende og trækkes langt ud – hver gang) i warmup-dagene. På den anden side var det en kæmpe brøler. På to punkter.

For det første lukkede de to danske ’dancehall-genier’ førstedagen på Pavilion Junior – samtidig med anden halvleg af EM-finalen. Mage til tåbelig planlægning. #Suk! For det andet kunne man på forhånd sige sig selv, at Pavilion Junior var en alt for lille scene til de to populære navne.

Pladsen omkring teltet var da også fyldt fuldstændig ud – selv til højre, længst fra adgangsporten fra teltpladserne, hvor vi selvfølgelig stod – og den euforiske stemning fra et af festivalens tidlige højdepunkter spredte sig langt ud over teltdugens begrænsninger søndag aften.

Coveret til Raske Penges ‘Original Bang Ding’-12″er.

For nok har Klumben & Raske Penge aldrig optrådt med liveband og på så stor en scene, men det, der blev leveret var godt. Det var faktisk rigtig, rigtig godt. Og det kvitterede et festligt Roskilde-publikum for med dans, høj galarføring og hænder, der havde svært ved at holde sig under bæltestedet.

Det var ganske tight, det var sjovt, det var festligt – ting, der også ville gøre det til en fest for stive tyskere i Mayhem-t-shirts. Men det blev også leveret med en udpræget dansk tone.

Den seneste bølge af dansk reggae har sin helt egen tone, som Nørrebro-rappen, der hittede stort i warmup-dagene sidste år. Men denne bølge har mere substans.

Hverken Raske Penge eller Klumben ejer den helt store vokal, men de ejer rytme, skarp timing og stor opfindsomhed, som sammen med deres vrængen og trækken på vokalerne kendetegner dansk reggae og dancehall anno 2012.

Derfor er det heller ikke svært for duoen at få publikum til at skrige endelsen på ’kriminel’, synge ’lort’ eller besynge yndlingssodavanden (Faxe Kondi).

Teksterne er sjove, finurlige, intelligente og har en positiv, socialrealistisk og mildt opdragende tone, som i hittet ’Rundt’ om verden, der drejer rundt, ’men den drejer sig ikke kun om dig’.

Og når de samtidig formår at samle alt det gode, der er sket med den danske basmusik gennem de seneste ti år – inspirationerne fra reggae, dub, dancehall, grime og dubstep – og få det ud af et vel- og varieret spillende orkester, ja, så bliver det først rigtig overbevisende. Som på ’Original’, der blæste derudad med flere store beats til søstrene og makkerne (et ord, som vi er nogle fynboer, der stadig er glade for).

Efter 63 minutter var det slut, og første tanke var, at det kunne være fedt med et afbud til ’den rigtige festival’, så Klumben & Raske Penge kunne træde til og redde festen med noget af det bedste, der er sket for dansk musik siden Malk de Koijns ’Sneglzilla’. Det var emi-nemi-nent. Tænk sig, hvis de endda bliver bedre, når bandet er spillet bedre sammen.

———

Tidligere søndag kunne man også opleve en helt særlig dansk tone, først med Ulige Numre og bagefter med Dig & Mig.

Det overraskende gennembrudshit ’København’ var naturligvis det store nummer for Ulige Numre. Og klogeligt valgte de at afslutte deres 40 minutter lange sæt med det smukke nummer, der blev modtaget med så stort et brøl og kor, at det sgu gav lidt kuldegysninger ned ad rygraden.

Derfor var det meget jordnært og velkomment bagefter at læse min FCK-vens sms: ’Ankommet til Pavilion. Hører Brøndbysvinet synge om min by. Hvor er du?’

Til højre for scenen, naturligvis. Hvor ’Brøndbysvinet’ Carl Emils romantiske poesi indimellem gav minder om både Lars Hug, Nikolaj Nørlund og Jens Unmack. Den unge mand og hans band har gang i noget stort, selvom alle numre naturligvis ikke holder samme niveau som ’København’.

Men et nummer som ’Navn i sne’ rækker også mod himlen, og Ulige Numres længselsfulde tone med ekko af 80’er-poesi rammer direkte i både hjertekulen på en gammel romantiker og studenterhuen på en typisk Roskilde-gæst i gang med andendags-branderten.

’Det har været fuldstændig overvældende at spille for jer. Det er det største nogensinde, lød det inden ’København’. Det var faktisk også pænt overvældende at overvære. Indimellem. Materialet rækker stadig ikke så langt, men det kommer det givetvis til.

————

Dig & Mig er mindre overvældende. I hvert fald, hvis man er så gammel, at man kan huske Mellervang, Parkering Forbudt og Vesterbro Ungdomsgård. Og Rocazino.

Det er enkelt og børnepunket, og det er naturligvis lidt underligt, at duoen er tættere på 30 end 20 år, når de disker op med så naivt et udtryk. Men det er alligevel ganske charmerende, og de trak heldigvis ikke koncerten længere end 35 minutter.

Og når de samtidig kan byde på et hit som ’Skyggerne’, løfter de det enkle til noget, der fylder meget mere. Ikke nok til at fylde Pavilion Junior-teltet (til højre), men det var nok til en fest. #Fint, kunne man vel skrive.

————

Derudover:
* Gule Roskilde ’97-t-shirts proppet ned i bukserne klæder stadig ikke en ølvom.
* Shortsene er blevet kortere.
* Dixie burgeren er stadig god.
* Solskin gør en festival temmelig meget sjovere.
* Pause-dj’erne (foran f.eks. en nordirsk panservogn med skudhuller) er et behageligt tiltag på pladsen.
* Påmalede italienske eller spanske flag klæder pigernes kinder.
* Ærgerligt, at der ikke er mere EM-fodbold.
* Jeg så ingen oppustelige guitarer.
* Man kan igen i år købe vinylplader og quizze i Sonic Zone.
* Hvorfor spiller Eagger/Stunn ikke på årets festival?
* Festivalen er faktisk slet ikke i gang endnu …

Kommentér indlægget