8.55
Det kan have været så luset som det vil, det kan have øset ned nonstop – men om søndagen vågner man uden undtagelse op i et 56 grader varmt telt i strålende solskin. Man kan stille sit ur efter det.
8.58
Det bedste eksempel må være 1997. Det var ikke dårligt vejr, det var en økologisk katastrofe. Og så blev det søndag. Mudderet blev ramt af sol som en laserstråle, med det resultat at skorpen blev hård og for hvert skridt man tog sad støvlen fast igen. Jeg kom hjem med vabler på hver hæl på størrelse med femkroner.
9.04
Det var i dagene før Twitter, og for den sags skyld også mobiltelefoner. Det var rigtig let at holde sig offline. Hvad jeg havde gjort, fordi der lørdag nat var kamp mellem Holyfield og Tyson. Videoen var blevet sat til at optage den, og det lykkedes i fin stil ikke at høre hvad der var sket. Så jeg smed mig i sofaen med ømme ben og fødder og regnede med at der nok ikke skete det store. Et kvarter senere havde Tyson bidt Holyfields øre af. For anden gang. Fantastisk. Et ægte Roskildeøjeblik, derhjemme.
9.26
Én ting er, at Thomas Treo som sædvanligt troller med sin trestjernede anmeldelse – det er efter bogen. Men den der overskrift? “Bossen uden Bruce”? Jøsses!!
9.30
Det får mig til at tænke på Danmarksrekorden i lamme overskrifter, der blev sat i to omgange. Her. Og her. Armen altså.
9.37
Ingen præmie for at gætte hvad der vil stå hvis han laver en ujævn plade.
11.19
♪ Guess this world needs its dreamers – may they never wake up ♪
11.33
Me? I love Springsteen, too. Og kan ikke rigtig bedømme hans koncert sagligt, for frem for alt står bare det uvirkelige faktum at han faktisk stod deroppe på vores Orange Scene og sang ♪ I come from down in the Valley … ♪
Verbalt lammet af kærlighed. Og lidt tømmermænd. Bruce er en god dreng.
12.57
Funky angolanere og en ny tatovering. Føles som sommer!
14.23
Så grønt kan græs stadig være efter et sekscifret antal ølsalg i Tuborgbaren ved Orange Scene, når planken foran fjernes. Spøjst nok ser det ekstremt kunstigt ud.
14.41
Nej, TV2, det er ikke den slags græs. Kald nu bare den nyhedshelikopter hjem.
14.58
Første oplevelse med “Ti stille”-filmen. Den giver mig lyst til at snakke permanent.
15.49
Magtens Korridorer er dejlige drenge med hjertet på rette sted. At en varm søndag eftermiddag måske ikke er den bedste scene for Johan Olsens misantropi er jo ikke deres skyld. Her dufter helt vildt af vanille. Al solcremen er blevet taget i brug i dag.
23.32
Ømme fødder ligger i sengen. Slut for i år, og det var forbandet skægt. Men hvis jeg ikke behøver gå nogen steder i den kommende uge er jeg lykkelig.
23.37
Ømme fødder, og øm hals og skuldre. Knaldrøde. Som nævnt deroppe: om søndagen klarer det altid op.
23.46
For så lige at vende tilbage til Magtens Korridorer – efter deres sæt og under en forfriskning i solen mødte man nogle noget mere frisk udseende blogbrødre Elsnab og Fez. Sidstnævnte mente ikke helt at det var ideelt at blive råbt i hovedet af Johan Olsen som afrunding på at have ligget i fordrukken lejr i en uge og endda være vågnet i 40 graders varme i teltet.
Men det virkede for mig. De er lidt af en guilty pleasure, det er klart. For jeg har stadig svært ved at tyre deres studentikose sager. De er blevet mere dunkle og tænksomme og mindre Det sagde hun også i går, og de har skrevet meget bedre sange på det seneste. Det er det jeg holder af. Selv om jeg oplever at folk nægter at tror på at jeg kan lide dem overhovedet. Hellere sortsyn end hesteviser. Og helst den fremragende Milan Allé. Men når det så er sagt, var det oplagt at de i solskin på Orange mere sigtede efter den … folkelige tone. Det må trods alt blive noget andet dér end på en kold vinteraften på Vesterbro.
00.18
‘Noget andet’, det er hvad man må kalde deres medbragte pigegarde. Det var et ægte wtf-øjeblik at se bandet forlade scenen midt i sættet, høre tonerne af ‘Enter Sandman’, og så se en større flok uniformerede damer med stenansigter marchere ind for at lave formations-moves til sangen, mens bandet formentlig tømte en Fernet Branca omme bagved. De blev i øvrigt interviewet på TV2 for lidt siden. Første tanke var “Kristus, de må være stangvisne efterhånden”. Det var de også. Fortjent nok. Gode drenge.
0.55
Det er altid en skam at ankomme til en koncert, konstatere at det vist egentlig lyder ganske fortrinligt, og så se manden på scenen sige “Tack och hej” og gå sin vej efter det ene nummer. Det var hvad Lars Winnerbäck gjorde, en venligt udseende mand der kunne minde lidt om ovennævnte Elsnab af udseende, og hvis nogen aner hvad hans fine finalenummer var, så sig gerne til. Det blev så også min sidste sang i år. Kræfterne var slut der, også hos selskabet. De rakte ikke til Alabama Shakes. Og fødderne var alt for ømme til at danse til Friendly Fires. Så tak for i år.
1.20
Måske med en enkel eftertanke: Den her er ikke specielt rock&roll at slæbe rundt med permanent. Men uundværlig. Tak til dem der gad læse med her – det var skægt at prøve!
