#RF12: Charmerende islændinge og noget om campingstole

   


Ok, det her er selvfølgelig helt galt.

I det mindste sidder de ikke på første række

Campingstole foran scenen holder bare slet ikke. Ung eller gammel – lad dem blive i campingområdet som ingrediens i sportsudfoldelserne, bedre kendt som ølbowling. Roskilde er altså ikke Jelling Festival …

Men ellers var der nu ikke ret meget galt med dag tre på årets Roskilde Festival. Høj sol gør alting lidt nemmere. Måske bortset fra også at hive campinggæsterne op af campingstolene og væk fra druklege og flirt med hende den søde fra Hobro.

Når det ikke lige er et indslag med soundtracket til ovenstående udfoldelser – f.eks. Klumben & Raske Penge eller Ulige Numre – der går på scenen på Pavilion Junior eller den nye, mobile Apollo-scene, er det åbenbart svært at trække folk til musikken.

——

Næppe mere end 1000 mennesker havde således indfundet sig til islandske Kúras aftenkoncert på Apollo, der tirsdag var placeret i område P, langt ude øst bag badesøen. Og det var faktisk synd. For det var godt.

Kúra på Apollo-scenen

Kúra har udgivet en ep i fjor og et debutalbum i foråret, og jeg glæder mig til at høre mere. De charmerende islændinges drømmende triphop i stil med f.eks. Olive, når det var lysest og mest electropoppet, eller Portishead, når det var mest filmisk, hang rigtig fint sammen.

Og med four to the floor-pumpede ’Gógó’ og ’Follow Your Dreams’ endte det hele i et mindre rave, der gav lyst til mere fest.

Lighederne med Björk, Múm og andre islandske artister med lava under neglene skal naturligvis ikke underkendes, men Kúra formår alligevel at få deres eget noirpoppede udtryk frem. Ikke mindst på grund af renheden i sangerinden Fanney Ósk Thorrisdottirs skrøbelige og yndige vokal.

Et par gange, f.eks. ved ’Inhuman’, kom Kúra dog så langt ned i tempo, at det nærmest gik i stå, og så svarede publikum nådesløst igen ved at gå i baren eller på toilettet. Men ’Gógó’ – bl.a. remixet af Lulu Rouge – kendte de og skrålede med på.

——

Således opmuntret kunne man fortsætte til Helsinki Poetry, der både i navn og titler besynger verdens storbyer som ’Saigon’, ’Marrakech’, ’Odessa’, ’Miami’, ’Tokyo’ og ’Phoenix’. Eller bare ’Le Mans’.

Helsinki Poetry på Pavilion Junior

Helsinki Poetry er en duo bestående af Ebbe Frej på trommer og Rune Vigil på lys vokal og med fortid i henholdsvis epo-555 og The Late Parade.

Live er de udvidet til en kvintet, og nok har de rockfortid og leverer indimellem også støjende rockpassager, men udtrykket ender alligevel i synthpop. Og det kan jeg faktisk godt lide.

Der er en dejlig lethed i deres drømmende melodier, men de mangler stadig at lave den helt store sang, som er så afgørende.

——

Det samme kan man sige om Shiny Darkly, der tidligere på dagen gav den i en noget mørkere udgave. Deres shoegazer-støjrock fungerede også fint, og der er åbenbart også stadig et pigepublikum til den type sortsynsrock.

Pigerne udgjorde vel halvdelen af publikum til en god koncert, hvor man dog som indehaver af alt med Joy Division, Jesus and Mary Chain, VU og Suicide ikke har svært ved at pege på inspirationskilder.

Shiny Darkly på Pavilion Junior

Men de spiller godt, et nummer som ironiske ’He’s Suicidal’ skiller sig alligevel ud, og forsanger Kristoffer Bechs hyl og råb vidner om engagement.

Ingen af de nævnte bands væltede ligefrem verden, men de var gode og for gode til bare at sidde i en campingstol – for at sidde eller for at vælte bajere.

I øvrigt:
* Dixie burgeren er stadig god
* Høj sol pynter på Roskilde. Det samme gør sommerkjoler
* Mænd kan stadig lide at være nøgne. Nogen forsøger så at dække sig ind med et vegansk budskab for at være det
* Slæbetræk mellem to kørestole holder. Respekt!
* Barry White er stadig en vinder i et iPod battle
* Korte, højtaljede shorts KAN godt trækkes for højt op
* ‘The best of times for the rest of time’ lyder budskabet på siddepladserne for enden af Orange
* Nogen har fremstillet en masse fuglehuse til alle de fugle, der ikke sidder i træerne på festivalpladsen. Sjovt!
* Logistikken på Roskilde er stadig dybt fascinerende. Man tror aldrig, de når det hele, men kort før åbningen af portene på torsdag lykkes det dem altid at skrue de sidste plader op et eller andet sted
* Mere end 40.000 gæster har allerede været stive i fire dage nu …

Kommentér indlægget