9.43
“Jeg skriver da bare en liveblog! Det er ungt, det er nu!, det er råt, det er som at være der selv!”
Og det er umuligt, når man har 3 som udbyder. Det var nu engang kun et spørgsmål om tid før de for alvor ville tabe sutten, og det gjorde de så i aftes. Intet hul igennem da først folk for alvor samledes foran Orange scene i ét stort publikum og to store køer. Et mindre problem for verden, kunne man måske sige, men et væsentligt problem for denne blog. “Uden et godt netværk er den intet”, som 3 sagde i en af de mest ironiske kampagner længe, sat i gang bare et par dage efter festivalen i fjor.
9.53
Så her er lidt mere om fredagen, samlet op og gemt til denne regnvejrslørdagmorgen. Sidst telefonen gik kold, sluttede Hank 3 sit sæt af ved som ventet at gå over i thrash, og virkelig skidt af slagsen. De fleste BbC’ere var gået over for at se ham, og de var gået dér, afsted fra en fyr der slet ikke holder. En sløj joke med et berømt navn.
Derefter gik turen over efter mere strøm via The Cult, der måske ikke overraskede alt for meget ved at være så langt over the hill, at de må have glemt at bakken i det hele taget var der. Ian Astbury så ud til at være lavet af voks. Et ret skræmmende syn. Jeg gætter på, at de ikke har kostet det store. Men hvis man ville have folk til at blive hængende, var det måske ikke det klogeste at lægge ud med ‘Lil’ Devil’ og ‘She Sells Sanctuary’?
I stedet for at se ringvragene til ende gik jeg til The Vaccines. Det måtte jeg trods alt. De er nogenlunde det sidste håb for britisk guitarpop. De har måske ikke alverdens talent, men bruger den smule de har glimrende og virkelig fik liv i Odeonteltet. Ikke engang de skræmmende ord “Her er endnu en sang fra vores nye plade” fik spoleret stemningen. Eller det nye look de kører – det er vist dæmret at man ikke bliver rockgud med kort hår, så deres tidligere brilleprydede og nørdede sanger prøver nu at ligne Russell Brand, mens ham på bassen kunne være trådt direkte ud af Pretty Maids.
Jack White er sej. Hans band af seks damer redefinerer sej. Og han ved det. De der blikke mellem White og hans sangerinde Ruby Amanfu oppe ved mikrofonen. Trommeslageren Carla Azar, der gik så hårdt til sagen, at håndværkerne måtte i gang inden ekstranumrene. Og så Margrethe Björklund. Hun er også totalt sej.
Det der bliver husket er selvfølgelig finalen, ‘Seven Nation Army’, ‘den fra EM’. Det var et Roskildeøjeblik af de store. Men det hele var høj klasse. Og det band der …
10.21
Man må tage hatten af for technopoppere, der mister al deres lyd og bare spiller videre til den kommer igen. Men apropos hatte, så var denblomsterbuket som svenske Niki uden ironi havde på et komisk højdepunkt. Niki & the Dove var strenge, fra hendes stil som en discount-Stevie Nicks til hendes synthfætters cheesy firserlyde som hans keyboard kom med ved købet. Da de myrdede ‘The Drummer’ gik vi.
10.27
Malk de Koijn har jeg aldrig forstået. Jojo, de er finurlige, men det er Vagn Simonsen da også. Og jeg ser ikke folk stå i en 100 meter lang kø for at se ham fra pitten.
At se dem og ikke fatte et suk af deres in-jokes er som at sidde med en flok Douglas Adams-fans der bryder sammen af grin når man siger “42”. Men … en pænt stor flok i dette tilfælde. Der må være noget jeg har overset ved hiphoppens Nephew. Måske det kan læres.
13.29
Niklas? Hvad handlede det lige om?? Gal adresse og galt tidspunkt: Vilde Vulkaner var tidligere på ugen.
14.02
Enten læser Steffen Jungersen med her, eller også tænker jeg bare stadig mere som BT-veteranen, for han har også beskrevet den slående lighed mellem Hank3 og ‘Counting the Cattle’ – se dag 2 …
15.07
First Aid Kit. Søstre, samekostumer, glockenspiel, og kæresten henter øl. Himmel på jord.
Hvis jeg ikke giver min datter andet at spise fremover end Grievous Angel, kan jeg så selv få en First Aid Kid? De er vidunderlige.
16.33
Spurgt i ølkøen uden for Alison Krauss: “Har du grædt?” Dagnabbit, ja jeg har. Og det er First Aid Kits forbandede skyld. Og Emmylous og Grams, og Johnnys og Junes. Det må man godt! Uden at vide en hundrededel af hvad BbC’s Søren McGuire gør om dem, så elsker jeg de der folksy damer med knækkende stemmer – Krauss, Emmylou Harris, Gillian Welch, Neko Case osv. Men jeg havde dæleme ikke regnet med at kunne indregne to stockholmske piger på den liste. Der er de så nu. Blænden
de. Hvilket føles blasfemisk når man står og hører det udført i verdensklasse af Alison Krauss. Men sådan går det.
18.02
Hvad er denne hæslige, ukendte ildkugle? Den vil fortære os alle i et flammehav!!
18.03
Ok, den er væk igen.
19.44
Camping Øst.
20.57
Campingstole? Come on. Gamle tosser. Hvis I også står og snakker om jeres pension efter reformen får I nakkedrag. Ja, det var for at bruge et ord fra jeres tid. Seriøst, jeg er gammel. Og står op. Tag jer sammen.
21.23
Dude, jeg elsker dig. Jeg vil føde dine børn, Bruce. Dine og First Aid Kits børn. MEN SKRU NU OP!
22.03
Jeg er forelsket i en 62-årig mand fra New Jersey.
2.31
Jeg er mere end forelsket. Springsteen er min soul mate. Om han kan lide det eller ej.
Jeg kan stadig ikke helt komme mig over hvor god en dreng Bruce Springsteen er. Nogle folk elsker bare at spille musik. Det halve festivalbudget? Oh well. Giv ham det. Han er et vidunderligt menneske, og det kan man ikke sige om alle.
Undtagen First Aid Kit. Godnat!!
Spillede The Cult “She Sells…” to gange? Var der ikke fra begyndelsen, men hørte den som ekstranummer.
Cult spillede først She Sells Sanctuary til sidst…
Så er jeg sgu blevet snydt! Hørte den ikke selv, men fik det at vide af én hvis sans for detaljer plejer at være fin. Det bliver sagt! Måske det kan være ‘Rain’ der blev tænkt på, så – de lød jo ret ens.