Stort rockforår i vente – del 3

johngrant-pale-green-ghosts
John Grant er på trapperne med nyt album, ‘Pale Green Ghosts’.

I tredje del af vores lille fremkig på forårets mange (rock-)plader kigger vi på den mere afdæmpede del af udgivelserne – lidt folk, country, americana.

Men der er stadig rigeligt at glæde sig til – Kurt Vile, John Grant, Devendra Banhart, Steve Earle, Emmylou Harris, Low, Iron & Wine og mange flere …

Læs del 1 af ‘Det Store Rockforår’ her – og læs del 2 her.

21. John Grant ‘Pale Green Ghosts’, udkommer 11. marts

Meget tyder på en stilændring i retning af det mere elektroniske forhold til den fremragende og dybt personlige misbrugs-/ud-af-skabet-solodebut ‘Queen of Denmark’, der blev til i samarbejde med Midlake. Ex-The Czars-sangeren har i hvert fald bosat sig i Reykjavik, hvor han har arbejdet sammen med Biggi Veira fra elektroniske Gus Gus i tilblivelsen af andet album, ‘Pale Green Ghosts’. Sinead O’Connor er med som vokalist:

Man kan også finde liveversioner af numrene ‘Vietnam‘, ‘You Don’t Have To’ og ‘I Hate This Town‘ på YouTube.

22. Kurt Vile & The Violators ‘Wakin on a Pretty Daze’, udkommer 8. april

The War On Drugs-frontmanden Kurt Vile er på vej med sit femte soloalbum, der er sat til udgivelse i april. Første nummer fra ‘Wakin’ er titelnummeret, der kan høres i nedenstående video, og det flyder stille og roligt lofi-agtigt derudad i mere end ni lækre minutter. Videoen forestiller tilblivelsen af et vægmaleri af coveret til albummet. Kurt Vile og bandet spiller i Amager Bio 29. maj.

23. Phosphorescent ‘Muchacho’, udkommer 18. marts

Matthew Houck har i forholdsvis ubemærkethed lavet et par glimrende plader med sit band Phosphorescent de seneste år, og nu er det sjette i rækken på vej, ‘Muchacho’. Første sang, ‘Song for Zula’, kan høres herunder: Endnu ingen dansk dato på hans forårsturne ..

24. Devendra Banhart ‘Mala’, udkommer 25. marts

Freak-folkeren gone straight, Devendra Banhart, fik efter de første charmerende, skramlede plader råd til et band og nogle instrumenter, men det ødelagde ikke noget. Han kan stadig skrive gode sange, selvom de også lyder fremragende … På ‘Mala’ er han både i Tyskland og hjemme i Venezuela med en sang på spansk. Og så er der jo linjen ‘If we ever make sweet love again/I’m sure it would be quite disgusting’ i smukke ‘Never Seen Such Good Things’:

25. Low ‘The Invisible Way’, udkommer 18. marts

Helt afdæmpet er Low efterhånden nået frem til tiende album i rækken. Og SubPop-bandet lyder givetvis dejligt indie-slow med smukke tostemmige vokaler som de plejer, så det går næppe galt … ‘Just Make it Stop’ herunder lyder i hvert fald fin. Low spiller på Loppen i København 2. maj.

26. Iron & Wine ‘Ghost on Ghost’, udkommer 15. april

Ligeledes fra SubPop er der også nyt på vej fra Iron & Wine. Og Sam Beam holder fast i den saxofon og andre blæsere, han har tillagt sig – i hvert fald på jazzede ‘Lover’s Revolution’, som kan høres herunder. Den folky stil er vist for længst lagt på hylden. Desværre. Men derfor kan det jo alligevel stadig være smukt!

27. Son Volt ‘Honky Tonk’, udkommer 4. marts

Americana-darlings’ene i Son Volt, ledet af ex-Uncle Tupelo-frontmand Jay Farrar, er ude med et album med titlen ‘Honky Tonk’ – og det skulle efter sigende stilmæssigt ligge i forlængelse af ‘American Central Dust‘. Altså akustisk, country og honky tonk .. Har ikke kunnet finde det store på nettet af nyt materiale, men den her dukkede op for et år siden …:

Og så dukkede den her lige op …: https://soundcloud.com/rounder-records/01-hearts-and-minds

28. Emmylou Harris & Rodney Crowell ‘Old Yellow Moon’, udkommer 25. februar

Rodney Crowell har tidligere spillet med Emmylou Harris, bl.a. som guitarist i hendes band i 70’erne, men nu er de for første gang gået sammen på en officiel duet-plade. Helt klassisk country, der muligvis kan få blogbroder McGuire til at tude .. Nå ja, Emmylou synger naturligvis stadig som en engel.

Se også dette BBC-klip, hvor duoen fortæller om pladen.

29. Steve Earle ‘The Low Highway’, udkommer 29. april

Rebellen Steve Earle har bl.a. sidste år brilleret med et rant mod Walmart – ‘Thinking About Burnin it Down’ – og det er kommet med på det kommende album, der vist er texanerens album nummer 14. Jeg glæder mig bare!

‘Calico County’ kan høres hos Rolling Stone her.

30. Mark Kozelek ‘Like Rats’, udkommer 19. februar

Det er ikke meget mere end et halvt år siden, Ex-Red House Painters-sangeren Mark Kozelek udsendte det seneste album med Sun Kil Moon, men den flittige mand er allerede på trapperne med et nyt soloalbum, ‘Like Rats’. Samtidig er der også et livealbum og et nyt Sun Kil Moon-samarbejde med The Album Leaf på vej (29. april) … ‘Like Rats’ er et coveralbum, der bl.a. tager Genesis anno prog under behandling. Der er også coverversioner af Misfits, Bad Brains og Sonny and Cher …

http://www.youtube.com/watch?v=M7QSlJUV6H0

http://www.youtube.com/watch?v=LbkZODF_7cA

Læs del 1 af ‘Det Store Rockforår’ her – og læs del 2 her.

About the author