Fredagen kom, og den bragte både regn, campingstole og en geografisk forvirret Tyler, The Creator med sig, men heldigvis også cykelløb, Helmig, pre-teens og overrumplende lokalpatriotisme. Det blev med andre ord en fredag et godt stykke over middel – men husk! Kun en tåbe frygter ikke tataren på Roskilde…
Læs her om hele fredagen, som det gik ned med Bloggers by Choice:
06.01, Danni: Godmorgen til en sær Roskilde-dag for mig. Jeg skal lige flytte, inden jeg begiver mig mod pladsen.
08.00, McGuire: Vågner op til Spotifys release-radar, der i løbet af natten har serveret en dance-version af Lives ‘Lightning Crashes’ til morgenkaffen. Mit hoved og hjerte siger nej. Min bas-arm siger ja.
08.16, Danni: Cykler langs kolonihaverne ved Kløvermarken. Mand står og børster tænder ved sin bil. Belgiske nummerplader. Cykelnørderne er kommet!
08.17, Snab: Læser anmeldelser. “Katastrofalt! Døden på Orange”. Hvad?? Nå, det er en anmeldelse af Dua Lipa på Orange. Du godeste! Og så på årsdagen for Pearl Jam-ulykken.
08.22, McGuire: Treo går langt over stregen med den rubrik.
08.46, Danni: Nede på min stamcafe. De spiller ‘Ægte kvinde’ med iomfru. Godt nummer. Måske et Pavilion-navn næste år.
10.09, Danni: Hjemme i lejligheden kommunikerer flyttemændene primært med hinanden via fat jokes.
“Jeg har lidt svært ved at komme igennem her.”
“Så sku’ du ha’ taget en anden sports-bh på.”
10.22, McGuire: Tager du ikke lige tre pakker Blå Kings med, skriver min ven. Cigaretter er blevet for Roskilde Festival anno 2022, hvad rene underbukser og mere dåsemakrel var for 1998.
10.30, Fez: Køber coronatests. Forudser, at “fik corona på Roskilde”-historier vil overgå dem om urinstøv. PS! Du bliver ikke syg af urinstøv, men af at sove for lidt, drikke for meget og være tæt på andre mennesker.
10.31, Snab: Regnvejr! Lavere temperaturer! Endelig kan man iføre sig noget fornuftigt sort, heldækkende tøj.
11.52, McGuire: Hovedbanen igen. Finder et tog, der stensikkert stopper i Roskilde. Not today, Satan.
12.13, Danni: Politiken anmelder kunsten på pladsen. God idé. Fortjent to hjerter til hoppeborgen formet som en livmor for enden af Orange-pladsen.
12.23, McGuire: Møder min gamle ven Anders. Kæmpe hotshot indenfor noget med data og banker – har dog i dagens anledning valgt at tage 25 år gammel forvasket t-shirt på med baby, der tisser. Roskilde Festival – festivalen for tvivlsomme modevalg siden 1972
12.45, Køster: Ankommer tidligt til pladsen med ét styk teen og ét styk preteen, der begge skal høre Tyler. Efter vi har fået armbånd på, defilerer vi ned til Mantra-scenen for at høre reggaeton. Men Sangre Nueva lyder nærmere som studentikos avantgarde. ”Heksemusik”, lyder teenagerens dom
13.01, Danni: Endnu en Roskilde-tradition lever videre: Mænd på sociale medier mener at afsløre ekstrem dobbeltmoral ved at skose “klimagenerationen” for at grise på campingområdet. Tværer du det i hovedet på en generation, som måles og vejes for hvert skridt, og som efter to års social isolation endelig kan ånde en smule frit, gør du dig selv så lav, at du ikke kunne se The Tallest Man on Earth, selv om du stod på første række.
13.02, McGuire: Pishegnet ved Avalon opsamler din urin, som siden bliver til øl. Nu ved jeg, hvorfor de der Kronenbourg 1664 smager som de gør…
13.04, Snab: Tog fra Fyn totalt proppet. Frygter allerede trafik- og togkaos i morgen, når Touren rammer Roskilde og Nyborg. Ikke engang festivalen selv ved, hvordan situationen omkring festivalpladsen bliver.
13.12, McGuire: Nu kommer regnen. Fortæller selskabet om dengang, det regnede HELE ugen. 2007 er Roskildes svar på skyttegravene på Vestfronten under Første Verdenskrig – “vi frøs, vi var bange, og Jimmy og Amanda klarede den desværre ikke”
13.33, McGuire: Køber to gange tatar i madboden ved Odeon. Jeg kommer til at fortryde det her i morgen.
13.58, Danni: Smirnoff, appelsinjuice og Kims chips på bordet i shuttletoget. Mange ting har ændret sig. Men forfesten ser ud, som jeg husker den fra ‘96.
14.00, Fez: Regnvejret bestemmer, at jeg skal høre Richard Dawson sammen med det finske folkband Circle på Pavilion. Heldigvis ligger Coffee Lounge lige ved siden af. Kanelsneglen er mere fedtet, end jeg huskede. Tæt på at være en snoet brunsviger. Har første parket til regn og dødsfolk med skramlet indieguitar og punkvokal.
14.11, Danni: Jeg kan mærke, det er en Irish Coffee-dag i dag.
14.20, Fez: Richard Dawson har arbejdet i en pladebutik og elsker Captain Beefheart. Ku’ være en figur i en Nick Hornby-roman.
14.20, Danni: Dem, der spillede ‘Mucki Bar’, da jeg trådte ind på campingpladsen, spiller ‘Regnvejrssangen’ med Bamse og Kylling i dag. Et dj-talent med sans for timing.
14.27, Køster: Efter en halvdårlig snowboard-burger (Skiburgeren har produktudviklet, siden jeg sidst handlede der i ca. 2007) forlanger ungdommen, at vi skal gå i Mediebyen og spotte kendte. Forsøger at forklare dem, at Mediebyen er det kedeligste i verden. Forgæves.
14.30, Fez: Richard Dawson dedikerer en sang til Big Jeff fra Bristol. Uden nærmere forklaring, så den kommer her. Big Jeff er en legende i koncertmiljøet. Altid til koncert. Han blev forbrændt i en ulykke og har ligget på hospitalet længe. Bliver hyldet af mange britiske bands.
14.31, Danni: Apropos campingpladsen: Her er en lejr, hvor medlemmerne døgnet rundt messer, “så er der bong, så er der bong, så er der bong.” De har også indspillet det og skabt et decideret hit herude. ‘Midalderbongsangen’ har fået over 13.000 plays på SoundCloud på en uge.
14.35, Danni: Alle rollespilleres yndlingsskjald, Richard Dawson, skuffede i ‘18. I dag har han det finske metalband Circle med, og der er smæk på. Her fra bænken i Coffee Lounge lyder det fedt.
14.37, Køster: Vi slår os ned med to gode venner, der sidder og venter på Helle Thorning, som de følger til en dokumentar. Jeg spørger preteen’en hvem VI venter på. Svaret: Casper Drømme, der anmelder mad på TikTok med catchphrases som ”Den her kebab er helt oppe og spille Superliga”.
14.40, Fez: Ville egentlig hellere høre L’Rain på den nye åbne Mantra-scene. Men altså, le Rain.
14.44, McGuire: Køber to glas sancerre i vinbaren ved Avalon til 85 kroner glasset. Serveres i plastikglas. Jeg overvejer at sende anonymt tip til Fødevarestyrelsen. Og til Søren Frank.
14.45, Køster: Efter at have siddet og glanet efter influencere, tiktokkere og youtubere i et kvarter sker det ufattelige: Casper Drømme sjosker forbi! Preteen’en får taget sin selfie – og får at vide, at årets bedste mad herude er en vegansk burger i Food Court.
14.50, Køster: Preteen’en ryster helt på hænderne over mødet med det, i hans bog, måske største navn på årets Roskilde. I hvert fald det største efter Tyler.
15.00, Snab: Efterskoleelev fortæller om de ’gamle’ naboer til hendes egen efterskolelejr. Nogle 25-30-årige. Der holdt fest til halv otte med stort anlæg. Hendes telt lå lige op ad anlægget. Man lærer meget om livet på festival – og får erfaringer til næste gang. I dag har nabolejren Fernet Branca-fredag. Man får en streg på armen for hver. Livet er smukt.
15.05, Fez: Terry Rileys komposition “In C” spillet for kæmpepublikum på Avalon. Africa Express-musikere fra Mali giver minimalismen et frisk touch. Albummet er btw sublimt.
15.07, Danni: Krydser Orange, mens der bliver spillet lækre guitarlicks. Nok Fatoumata Diawaras lydprøve. Min nummer ét-koncert i ‘19.
15.08, McGuire: Håber, at Damon Albarn er på scenen med Africa Express. Mest fordi han er Chelsea-fan. Vi er i undertal herude, så kunne godt bruge en ven.
15.10, Fez: Så udvandrer de første. Mange begynder at snakke højt i teltet. De havde vist ikke opdaget, at det ikke var den nemme udgave af Africa Express.
15.10, Danni: Går bare og venter på en anledning til at sige: “Nååårh, Arlo Parks. Ja, hende så jeg i en baggård i Hamburg for tre år siden.”
15.12, McGuire: Jeg hører Africa Express fra vinbaren med mit glas sancerre til 85 kroner, mens jeg networker med tidligere pressechef i forlagsbranchen. Er det egentlig sådan her, Heartland føles?
15.15, Snab. Der sives og snakkes på Avalon. NOGEN havde vist ikke læst beskrivelsen af Africa Express. Rimelig meget avantgarde, temmelig lidt røvrystende fest.
15.17, Danni: Uhyre mange, som holder diskussionsklubber under teltduen til Africa Express. Klart det mest irriterende ved regnvejret, at slabberasen flytter ind, hvor der er musik. Jeg kan ikke fokusere og går videre.
15.29, Danni: Overraskende lang pitkø til Mitski. De har garanteret læst mit tweet om, at hun var god i Lille Vega i ‘18.
15.52, Danni: Sætter mig ved højre stolpe i Arena og ta’r en slapper. Scenen er klar til Mitski, og der står blandt andet en hvid dør. Fyr passerer mig iført en OB udebanetrøje med ‘9 Falk’ på ryggen. Hold det ægte, bror.
16.00, Danni: Mitski åbner med ‘Working for the Knife’ og dens fornemme linje om kreativ længsel: “I cry at the start at every movie/I guess ‘cause I wish I was making things too.”
16.02, Snab: Mitski lægger meget dramatisk ud. Men ville klart være en fordel, hvis man kunne teksterne udenad, for fra vores position til højre kan man overhovedet ikke høre, hvad hun synger.
16.05, Snab: Nu kommer regnen. Nu kommer folk ind i teltet.
16.05, Køster: Sampa The Great m. band entrerer Mantra i sort combat-gear, og for Sampas vedkommende de længste extensions jeg i mit liv har set. De svæver et par centimeter over scenegulvet.
16.07, Danni: Mitski kører ‘Tiger på spring, drage i skjul’-koreografi, hvor hun løber fra side til side og laver høje spark med sin mørke kjole blafrende omkring sig.
16.12, Nykjær: Stiller sulten med en indisk menu af butter chicken, samosa og papadam. Det er virkelig ingen stor smagsoplevelse, men nogle gange er et rent funktionelt måltid alt, man har brug for.
16.15, Fez: Mitski-showet ser meget dramatisk ud. Desværre er hendes vokal nærmest væk i højre side af Arena. Så fagterne giver ingen mening.
16.17, Danni: Mitski-koncerten er endnu en i rækken, som er skændet af dårlig lyd. På en gang hård og flad. Øv.
16.23, Snab: Nej.
16:25, Køster: Vi forlod Sampas not so great, ferske ol skool hip hop til fordel for Mitski på Arena, der tilsyneladende er ved at opføre pedellen fra The Big Lebowskis teaterstykke på scenen, mens hun spiller noget meget højstemt musik.
16.30, Køster: Af en eller anden grund spiller en dør en stor rolle i Mitskis scenografi. Den ligner en af dem, vi netop er ved at få sat i hjemme i opgangen i andelsboligforeningen. Overvejer at ringe hjem og høre, om der mangler en.
16.34, Danni: Nu står Mitski og banker på sin hvide dør på scenen. Smuk hyldest til Helmig.
16.38, Danni: Mm, er egentlig zappet ud fra Mitski og tripper for at gå til Arlo Parks … men vil gerne liiiige høre ‘Best American Girl’ …’
16.39, Danni: Og der kom den! Desværre kvalt i lyden. Vildt nok, at et nummer med sådan et spektrum kan lyde så tamt.
16.46, Smølle: Lige nu begynder arme Fatoumata Diawara i piskende regn. Og vi sidder her og drikker en Phil Collins tre kilometer væk og tænker på, hvor vild en udfordring det er at komme afsted.
16.49, Nykjær: Venter på toget på Valby Station. Det regner. Halvmeget. I dag bliver testen, der vil vise, hvad tre års pause har gjort ved ens festival-stamina.
16.50, Danni: Mennesker i ly for regnen danner en mur rundt i Avalons kant. Umuligt at komme ind.
16.57, McGuire: Pit-køen til Saveus på Arena strækker sig allerede helt ned til Odeon. The kids are alright.
16.58, Fez: God Titanic-synker-stemning i Frivilligbaren bag Arena. Nabobordet ser Tour de France på mobilen.
17.00, Danni: Skønt, alle rykker tre skridt frem, da musikerne går på scenen. Får mig kantet ind i teltet.
17.01, Køster: Preteen forlanger en tur på campingområden. Vi hører straks Gramsespektrum i en lejr, hvorefter nogle fulde jyder forsøger at lave tunnel på os med deres fodbold, da vi går forbi. Man skulle tro, nogen havde gang i en hvervekampagne for at få preteen med på holdet før tid.
17.02, Danni: En helt anden Parks, end jeg så for tre år siden. Der var hun en afdæmpet singer/songwriter med sort hår. I dag er håret rødt, og hun danser ind på scenen og tager rummet som fuldendt frontfigur. Åbner med den ulykkelige queerkærlighedshistorie, ‘Green Eyes’.
17.05, Snab: Skøn stemning i Volunteer Lounge. Nogle frivillige har samlet en hulahop-ring af shotsrør og danser med den til stor jubel. Folk, altså ❤️ Som Nick Cave ellers så rigtigt sang, “people just ain’t no good”. Men den holder sgu ikke på Roskilde.
17.21, Danni: Arlo Parks bevæger sig fedt på en scene. Flydende, adræt. Og hun er en empatisk, skarptobserverende fortæller.
17.27, Danni: Lidt dødvande i sangkvaliteten hos Parks. Klassisk Roskilde-ting, når debutanter – modsat på andre europæiske festivaler – skal fylde 60 minutter ud i stedet for 40. (Har det, som om jeg har skrevet det her før).
17.31, Danni: Kvaliteten tilbage i top hos Parks med ‘Hurt’. Der gemmer sig med garanti mere godt i hende.
17.32, Fez: Chiller i regnen ved Avalon. Arlo Parks med rødt hår bringer hilsener fra Londons altid virile soulscene. Hun hæver knapt stemmen. Lyder som i hovedtelefoner. ‘Hurt’ er en banger. En mild banger. Og ‘Too Good’. Jazzet, rolig. Bare solen skinnede.
17.33, Snab: ‘Too Good’ er en kæmpe sang! Er helt nede med London-stemningen til Arlo Parks. Det er sgu første gang i lang tid, at jeg spontansavner hovedstaden i Brexitland. Fez dropper navne i samme genre, og jeg elsker dem alle sammen.
17.44, McGuire: Står bag to midaldrende mænd, der konsekvent udtaler SaveUs som “sa-væus”. Alderen trykker. Også på de forkerte stavelser.
18.02, Danni: Kommer ind foran Orange, ligesom Fatoumata Diawara introducerer sidste nummer. Bonus! Regnede ikke med at nå det.
18.10, Snab: Når lige lidt af Fatoumata Diawara. Det er sindssygt højt bagerst på Orange. Men ligner en god fest (man er kommet for sent til).
18.10, Danni: Diawara er et kraftfelt, som er umuligt ikke at blive suget op af. Orange danser.
18.13, Snab: Kaotiske scener på vej fra Orange til Mantra! Fez bliver overfaldet af tre ældre, elskværdige, fornuftigt klædte fans, der beder om en selfie.
18.14. Nykjær: Ankommer til festivalpladsen og ramler ind i Orange, hvor Fatoumata Diawara er i gang med at koge et tungt rockende afro-groove op. På under fem sekunder er man i festivalstemning.
18.20, Nykjær: Wood Wood Museum kalder det danske tøjfirma sin salgsbod. Hvad bliver modebranchens næste påhit, når forretning skal tales op? En katedral?
18.21, Smølle: Nej, nu er det nok med drinks. Vi har misset Diawara, Sampa the Great, Mitski, Arlo Parks. Vi må afsted. Vi kommer. Vi har brændt god musik af, og det føles ikke rigtigt. Men nu viser der sig en åbning i regnen.
18.25, Fez: Melike Sahin på en vindblæst plads foran Mantra. Den tyrkiske rock har virkelig et øjeblik. Også herhjemme med Kalaha og Ay Say. Det er Melikes første internationale gig.
18.30, Danni: Indierocktid a la Det Elektriske Barometer 1994. Snail Mail på Pavilion. Hun lægger ud med sit måske bedste nummer, ‘Valentine’. Men hey, så er luften da renset.
18.31, Køster: Hører det første nummer med Snail Mail, de synger ikke rent og kunne ærlig talt godt have gjort lidt mere ud af forberedelsen. Videre!
18.35, Fez: Intense tyrkiske ballader og et touch af anatolsk disco. Mega godt, sur placering. Melike annoncerer et nummer i 9/8.
18.36, Snab: Den her Mantra-scene er fandme ussel! En gennemgangsscene. Men nu spiller Melike Sahin en sang i 9/8 takt. Og cat eye-brillerne er røget. Det er tyrkisk psych og dyb funk. Fandme skægt. Og godt.
18.37, Smølle: Er til Snail Mail. Er det hårdt at sige, at vi allerede har set Phoebe Bridgers én gang på denne festival? Ja, det er det nok. Men efter den opvisning i går er det svært at undgå. Lindsey Jordan er god. Men der er lidt en følelse af After the Lord Mayer’s show.
18.42, Danni: Taler lidt om Band of Horses. Det har ingen relation til koncerten. Men det er længe siden, jeg har talt om Band of Horses. Godt band.
18.42, Snab: Melike Sahin ønsker ikke at tale om situationen i Istanbul, men den er “really dark”, siger hun dog.
18.47, Nykjær: Der er forbavsende meget opdateret 90’er-indierock på festivalen i år. Kids’ne har genopdaget guitaren. Men Snail Mail hæver sig ikke over mængden, og hendes småkedelige koncert kan ikke dæmpe min craving efter mad.
18.47, Snab: Hvordan har I det, spørger Melike Sahin. “For os er det almost wonderful”, fortsætter hun. Det er sgu sjovt sagt. Noget andet end det sædvanlige ‘I er fantastiske, vi har det fantastisk, alt er fantastisk!’ Vi er da heller ikke ret mange til hendes internationale debut, mens folk valfarter lige forbi med retning mod Helmig på Orange lige bagved Mantra. Men bandet ser faktisk ud, som om de har det næsten vidunderligt, og nogle få synger med på hvert et tyrkisk ord. Folk, altså ❤️
18.50, Smølle: Ville have nævnt snaskede plasticsække op ad benene i shorts som én ting, jeg ikke har savnet på festivalen… men du milde et i-landsproblem, det er. Er der i øvrigt nogen, der faktisk har forstået pantsystemet? Kanderne får man ikke penge igen for. Bægrene heller ikke, men man kan få dem på sit armbånd … som man ikke kan betale med. Lyder det lidt, som at øllet bare er langt, langt dyrere i år.
18.51, Danni: Uh, Snail Mail tager fat. Hvidskjortede Lindsey Jordan i front er ikke meget over 1.60, men hun bygger et tårn af melodilarm i Pavilion.
19.03, Smølle: Snail Mail spiller Holes ‘Miss World’, og jeg er vild med det. Alt for få dyrker Courtney Love.
19.09, Danni: Snail Mail har gang i en af den slags Roskilde-koncerter, jeg har manglet. Den helt igennem gode koncert. Der har været flere koncerter med forsinkelser og dårlig lyd, og det har været svært at finde et flow. Det her er ikke magisk, og om 10 år kan jeg ikke huske, om jeg så Snail Mail i ‘22 eller ‘24. Men det er bare solidt.
19.13, Smølle: Vietnamesiske forårsruller, lige ved Orange, kan ikke være helt skidt.
19.15, McGuire: Jeg kan godt li’ tanken om Helmig på Orange.
19.28, Smølle: Turen går væk fra Pavilion, og vi er lidt i en vanskelig situation, fordi Helmig spiller, og vi helst vil holde os ude af hørevidde. Det er svært. Det lyder, som der er et udvalg af sange fra pladen Rend mig, Søs fra 1988.
19.32, Fez: Ifølge mit festival-dogme må jeg ikke se kunstnere, jeg har set før. Så ingen Helmig. Men mens en god gang brændende kærlighed giver varme, kommer ‘Dybt inde i mit hjerte’ svævende. Stadig fan.
19.39, McGuire: Sådan her lød ‘Stupid Man’ sgu ikke hjemme på Birgittes futonsofa i 93.
20.00, Snab: Alle ser ens ud i regntøj. Jeg dagdrømmer lidt om, at band-regnjakker måske bliver en ting.
20.08, Nykjær: Vi sidder ved Arena og leger ‘Gæt en Helmig-sang’ kun ud fra de basgange, vinden bærer herhen ovre fra Orange. Kalder ‘Midnat i Europa’ og bliver enig med mig selv om, at det er min favorit-Helmig-sang. Og at det ville have været federe med Gnags på Orange i år.
20.09, Smølle: Wow, der er en enorm kø til The Smile på Grøn. Vi glider mod Little Simz. Regnen begynder at stilne af, og vi skal se Simbi på en ordentlig plads. Igen i dag spiller Avalon en gudekamp.
20.13, Køster: Sikker på, at Peter AG tager det som en selvfølge, at et societet i hans navn optræder i år. Men AG Club er hip hop fra Memphis. Deres dj pumper ’Hey Ya’ og trap, inden de går på. Og da to af kollektivets angiveligt 14 rappere lægger ud, er det faktisk meget fedt. Men der skal tankes aftensmad inden Tyler.
20.17, Smølle: Av, problem: Er nødt til at gå efter rosé i regnen. Men i samme sekund brager ‘Malaga’ fra Oranges højttalere. Prøver at tale til mig selv på vejen for at overdøve sangen.
20.22, Danni: Hænger ud i Mojito-bar med en flok svenskere. Vi holder fast i at tale vores modersmål med hinanden, men engelsk må udrede trådene, da en af svenskerne tror, at det var Peter Schmeichel og ikke Toni Schumacher, som slagtede Battiston i ‘82.
20.30, Fez: Ak Dan Gwang Chil. Nu peaker det. Sydkoreansk syrefolk gør klar i Pavilion. Masser af instrumenter, jeg ikke kender navnene på. Allerede lydprøven rykker!
20.33, Nykjær: Tror ikke, jeg har set nogen sidde så dybt foroverbøjet over et klaver som Jonny Greenwood siden Schrøder fra Radiserne.
20.34, Danni: Runder Helmig. Annonceringen af Lord Siva får omkring 100 kids til at spæne mod Orange-pladsen. Bemærker til min makker, at jeg virkelig gerne vil høre ‘Nu hvor du har brændt mig af.’ Den danske pendant til ‘Don’t Think Twice, It’s Alright.’
20.39, Danni: ‘Nu hvor du har brændt mig af’! Jeg spæner mod pladsen som en 20-årig, der lige har hørt Lord Siva blive annonceret.
20.45, Snab: Eddermame svært at blive i dårligt humør til koreanske Ak Dan Gwang Chil (ADG7) på Pavilion. Farverigt, smukke vokalharmonier, sjove instrumenter, festligt, syret og anderledes end alt andet. Skønt! Måske bortset fra at blive pisket i ansigtet af ham den topklar, svajende hvide rasta foran.
20.45, Fez: Sjældent har et band vundet venner så hurtigt. ADG7 er en hvirvelvind anført af tre sangere i spraglede kjoler. Livligt er et lille ord.
20.49, Nykjær: Jonny Greenwood spiller bas med en violinbue. Sikker indikation på, at vi er i artrock-territorium.
20.52, Smølle: De var ikke på listen over ting, der ikke var savnede, men måske de burde være: Folk, der skal sidde ned på store dele af et attraktivt stykke koncertgulv, og enten falder man over en, eller andre falder over én, fordi de prøver at undgå de andre. Ikke? Ikke? Ved, vi er enige.
20.58, Fez: K-Psych? Og der følger et sprogkursus med. Vi lærer at sige “vil du gifte dig med mig?” på koreansk.
20.59, Nykjær: Det er en vild udvikling, Thom Yorke har været igennem i karrieren. Der er godt nok langt fra Radioheads gennembrudshit ‘Creep’ til de repetitive forløb og komplekse rytmestrukturer i The Smile. Hvornår kommer han dertil, hvor han laver et freejazzband? Er The Smile i virkeligheden hans freejazzband?
21.00, Danni: Simz går på til kæmpefanfaren fra ‘Introvert’. Hendes rap ligger perfekt i mikset. Venindegruppe foran mig retter blikket mod hinanden og råber: “Fuuuuuck!” Enig.
21.01, Køster: Teenageren, der kun lige knapt er gammel nok til Roskilde på egen hånd, er forsvundet ud til nogle andre teenagere. Smukt egentlig. Preteen’en og jeg har en lille krise. Det regner, vi småfryser, og der er ikke særlig mange steder at søge ly. En pandekage fra Mor Tove’s er svaret.
21.02, Snab: Er det K-folk? K-psych? Shamanistisk K-folk? Nu er der i hvert fald K-sprogkursus fra Pavilion-scenen. Meget charmerende orkester. De får ikke mange fjender med den opførsel.
21.20, Danni: Simz har charme, autencitet og kæmpe overskud. Omgivet af tætspillende band. Avalon arbejder sig frem mod et Roskilde-højdepunkt.
21.20, Køster: Står på asfaltvejen tæt på Orange og venter på Tyler. Teenageren står i første række bag pitten. Sender 70 Ave Maria’er, Ohm-mantraer og en masse Hogwarts-beskyttelsesbesværgelser af sted, selv om jeg godt ved, det ikke er nødvendigt.
21.22, Smølle: Der er ikke så meget uventet ved Little Simz’ sæt, men det er så også kun, fordi jeg så hende i Barcelona, hvor hun var helt overlegen. Det her er samme niveau. Hun virker altid lidt forbavset over, at alt går så godt. Det er unødvendigt.
21.27, Snab: Vildt tidspunkt på en festival. Alle folk er på vej, det er fredag aften, folk er fulde. Jeg har spist brændende kærlighed og hørt afrikansk avantgarde, tyrkisk psychfunk og koreansk syrefolk i regnvejr. Helt almindelig Roskilde-dag.
21.36, Nykjær: Rammer Avalon, hvor Little Simz har taget hele teltet med til fest i Nordlondon. Hendes blanding af grime-rap og moderne gadesoul sidder lige i skabet, og straks er det ligegyldigt, at regnen er begyndt at krybe ind under tøjet.
21.37, Fez: Tilbage til London. Fanger den sidste bid af Little Simz på Avalon. Bandet gynger funky med reggae i blodet. Simz er sej og har fundet sit groove. Bandet forløser Inflos produktioner smukt. ‘Woman’!
21.42, Smølle: For en måned siden var jeg ikke rigtig opmærksom på, hvor fantastisk en Little Simz-sang ‘Point & Kill’ er; nu er det noget nær årets sang. Afrobeat klæder Simbi – meget.
21.42, Snab: ‘Point and Kill’ er en kæmpe sang. London-lyd på Avalon igen. Vi ses i Amager Bio senere på året, Little Simz.
21.46, Nykjær: Det er nærmest radioteater, Little Simz har gang i lige nu. Mens hun fortæller en historie om at begive sig ind i en jungle, laver bandet lydeffekter OG holder et svajende groove i gang samtidig. Kan man danse til dét? I den grad!
21.48, Danni: Simz laver nærmest børnemusikteater, da hun fortæller historien om at gå en tur i junglen for at stå for ansigt til ansigt med sin frygt. Hun møder en slange og en løve. Lydeffekter og det hele. Men vi spiser det hele op og råber “Fear no man!”
21.53, Snab: Nå ja, ‘Woman’ er også en kæmpe sang. Få gerne Cleo Sol og Sault på plakaten næste gang, Roskilde.
21.59, Danni: Simz flækker teltet, og jeg mærker værdien af min billet til Amager Bio stige i værdi som en Apple-aktie i 00’erne. I andre kan se hende på Arena om to år.
22.05, Køster: Tyler er let forsinket. Preteen har fundet en elkasse at træde op på ved en pæl til højre for Orange. Han er lykkelig nu.
22:15, Køster: Så gik Tyler på. Okay. Overlegent. Som vandringsmanden i Caspar David Friedrichs berømte maleri stiller han sig an på en medbragt bakketop med sin stav og skuer kaos an. Og så begynder han.
22.19, Køster: Som Kendrick Lamar for en håndfuld år siden i Royal Arena er Tyler alene på scenen. Det her virker bedre. Helt sublimt, faktisk. Scenografien er også på et andet niveau.
22.20, Danni: Kørelejlighed eller Tyler? Kørelejlighed eller Tyler? Kørelejlighed eller Tyler? Aaaargh. Kørelejlighed. Kan godt mærke, at jeg stod op klokken 06.00.
22.23, Nykjær: Lidt forbrugeroplysning. Vi opdager, at man faktisk bliver snydt, hvis man køber en kande drinks til 400 kroner. Der er til fire glas i sådan en, og dem kan man købe til 80 kroner stykket, altså blot 320 kroner i alt. Påpeger denne hårrejsende urimelighed overfor baren, chefen bliver hentet, og vi ender med at få to ekstra drinks som kompensation. Roskilde har altid haft aktivisme i sit DNA, men okay, det er muligvis ikke helt dén slags, der menes.
22.29, Køster: Hver gang Tyler siger ”What up Copenhagen”, bliver han forsøgt irettesat af publikum med murrende utilfredshed og spredte ”Roskilde! Roskilde!”-chants. Lokalpatriotismen er kolossal.
22.35, Nykjær: Tyler, The Creator melder sig ind i den omfattende klub af kunstnere, der forveksler Roskilde med “Copenhageeeeeen”. Vi tilgiver. Igen.
22.37, Køster: Sidemanden: Vildt, at han kan lave et helt show om sig selv uden at virke selvoptaget. Ja, det er faktisk lidt vildt. Tyler rocks.
22.38, Smølle: Vi går på Gloria for at se Zulu.
22.41, Nykjær: Tyler, The Creator rocker shorts OG pelshue. Hård fashion-combo alligevel.
22.50, Fez: Dejligt at høre Frank Oceans stemme fra Orange. Også selv om det kun er på tracket bag Tyler.
22.56, Køster: Besked fra teen: ”Vi var lige i moshpit, far!” Holy fucking crap!
22.57, Smølle: Zulu spiller modvilligt et ekstranummer. Svært at bedømme Zulu. De var, ærlig talt, bevægelsesøkonomer. Fra en solskinsstat, venlig sanger, bundløs vrede … og efter tyve minutters koncert var de færdige. De blev bedt om et ekstranummer, som de helt klart IKKE var forberedte på.
22.59, Smølle: Det nummer varede 40 sekunder.
22.59, Fez: Tyler er mere nuanceret end de rappere, der elles får chancen på Orange. (Kendrick undtaget). Balladerne står stærkt, han kan sin Stevie Wonder. ‘Earfquake’, manner!
23.02, Smølle: Jeg er ligeglad med Zulus verden generelt; jeg vil bare se dem losse løg.
23.03, Køster: Tyler slutter en kraftpræstation af med ’Earfquake’, som han lige tager á capella til sidst for at sætte skabet helt på plads.
23:07, Køster: Der er sket så meget med hip hop, siden Tyler for 10-11 år siden var på Roskilde med sit rapkollektiv OFWKTA (Odd Future Wolfgang Kill Them All). Dengang forekom det som noget værre rod. I dag lyder hip hop fra før den tid sært gammeldags, sammenlignet med Tyler, Frank Ocean, Earl Sweatshirt og hele den Odd Future-millennial-generation, der skabte en ny inderlighed og integritet i rapmusik.
23.10, Snab: Helt urimelige arbejdsvilkår! Mit printede, analoge pdf-program er blevet så vådt, at jeg bliver nødt til at printe et nyt.
23:25, Køster: Teen dukker op fra moshpit, gennemblødt af sved og med ordene: ”Det er det vildeste, jeg har oplevet i mit liv!” Fremtiden er sikret, Roskilde. The kids are alright.
23.30, McGuire: Hører Jerry Cantrell i et halvtomt Avalon. Det er koldt og mørkt, jeg er ensom og vil gerne hjem. Gamle grunge-stjerner er åbenbart også Roskildes svar på skyttegravene på Vestfronten under Første Verdenskrig.
23.47, Smølle: Vi er i H.E.R.’s pit på Grøn. Den er til alt held ikke fuld. Håber på sange om lurvede forhold og den slags. Men hun arbejder vist ikke længere så meget med den slags.
00.05, Nykjær: H.E.R.’s koncert på Arena lider under en underligt grødet lyd, og hun skærer sin ellers virkelig kompetent spillede kærestesoul ud i småbidder af kun et par minutters varighed. Kan ikke rigtig blive grebet af det.
01.15, Smølle: Endnu en spadseretur op til Chvrches. Vi ender med at dele et bord med Emil og Ida, der mødte hinanden på Roskilde for en håndfuld år siden. Absolut herligt selskab. Vi ender med at følges til koncert.
03.11, Smølle: Så meget som jeg elsker Cvhrches, er hele koncerten en ærgerlig overdøvning af Lauren Mayberry. Hun skal høres. Mere subtilitet var måske en ting. På den anden side endte det med ‘Clearest Blue’ og freakout derefter.
Læs om de andre RF22-dage her:
