(Disclaimer: Alt herunder finder sted i en anden og bedre dimension, hvor Corona-virus ikke findes)
Årets Roskilde Festival lagde fra land med Taylor Swift, kontroversielle burgernavne, yndlingstyskere, Perfume Genius, obligatorisk hiphop-afbud, skandalejournalister, norsk indie-fest og meget mere. Her er festivalens førstedag, som vi oplevede den:
11.18, Smølle: ”Beklager, skal forbi … må jeg lige … ups, undskyld, det var bare en pedal …” – man lærer virkelig udglatningens kunst på vej ind i regionaltog med en cykel, en uelegant skuldertaske og en pose fuld af bidrag til hjemmebaren.
11.20, Smølle: Når man først er inde i toget og presset ind på sin tildelte kubikmeter halvvejs ovre i cykeldyngen, er det et mirakel, hvis man både kan balancere sin øl, sin telefon og sig selv. Men hey! Det er onsdag! Jeg er på vej!
11.46, Smølle: Var ikke med til at blogge undervejs sidste år, fordi jeg havde mistet lysten. Kan se to tårne i det fjerne fra det togvindue, jeg er mast op ad. Skal fandme lige love for, at den lyst er tilbage nu!
13.30, Anders: Skrivebordet er ryddet, og tasken er pakket til første dag på Roskilde. Selv her i mit niogfyrretyvende leveår kunne jeg ikke forestille mig nogen anden måde at skyde sommerferien i gang på end med festivalen på Dyrskuepladsen. Det har jeg gjort hvert eneste år siden 1987 – og jeg ved ikke, hvad jeg gør det første år, hvor det af en eller anden grund ikke længere kan lade sig gøre. Ingen sommer uden Roskilde!
13.32, Snab: What!? Dixie Burgeren har skiftet navn til Fixie Burger. Altså … what?!?
15.04, Danni: Der løber rygter i Mediebyen om, at DaBaby er blevet anholdt i lufthavnen …
15.32, Fez: Den årlige vandretur gennem campingområdet. Lydsystemerne er endnu ikke løbet tør for batteri. En lejr vurderer forbipasserende fyre efter 12-skalaen, mens de blæser Sylvesters ’You Make Me Feel (Mighty Real)’ ud over området.
16.01, Snab: Fez snakker konstant og henrevet om nogle pakistanere, brasilianere og blinde malinesere (tror jeg nok, han sagde), han skal se i år. Eller ”høre”. Nogle sprogfascister insisterer jo på, at koncerter er noget, man hører. På det punkt er jeg sgu ret polynesisk. Se! Derhenne er der ikke ølbowling.
16.35, Køster: Endelig på vej mod pladsen. Har brugt det meste af eftermiddagen på at forsøge at indløse et Fortnite-gavekort på 60 kr. til den 10-årige, og nu går jeg måske glip af åbningen! Fuck you very much, Epic Games! Nå, men er Perfume Genius ikke også ret opreklameret?
16.46, Anders: Ankommer til Dyrskuepladsen via mediebyen og tager et smut ned forbi Avalon, som har genindtaget sin ”nye” plads nede i hjørnet mellem Orange og Arena. På pladsen foran Avalon er Meyers store madbod også landet som vanligt. Bemærker, at den latterlige BølleMeyer-hat i år har fået en fætter i form af et hæklet, farverigt mundbind, som man kan købe for 150 kr. Det må være tænkt som beskyttelse mod urinstøvet. Langt ude!
16.56, Smølle: Check-in med tre armbånd, hvoraf jeg ikke aner, hvad det ene skal bruges til? ✓
Indkvartering hos ven i villa i vestlige ende af byen? ✓
Parkering for enden af cykelmarken bag Orange? Også ✓ – skal vi så komme ind og i gang!
Velkomstdrink, der blev til fire? ✓
17.01, Danni: Tjekker årets handelsboder. Hos Hornbæks gummistøvledronning, Ilse Jacobsen, sælger de hvide v-necks med “BLM” på brystet. Intet kan kvæle en revolution som kluns.
17.10, Nykjær: Ankommer til festivalpladsen gennem camping-kaoset ved indgang Øst. Og konstaterer, at i teltlejrmusikkens evolution har vi på tyve år tilsyneladende rykket os fra goa-trance spillet på ghettoblastere til dakkedak spillet på gigantiske soundboxes. Campingpladsen lyder som en kakofoni af studentervogne.
17.16, Smølle: Ingen større kø på vej ind. Jeg gætter på, at de fleste kom fra den anden side, for der er godt nok allerede stormet mange ind foran Orange, hvor de venter på Jada. Halvdelen af de nærmeste vælger hende. Jeg har fået lokket den anden halvdel til Perfume Genius på Avalon. Nyeste album er storartet. Også lækkert og mildt. Men hey, vi behøver ikke bangers lige fra starten.
17.21, Danni: Køber årets første karton festivalvin på vej mod Avalon og Perfume Genius. Altid spændende at møde den nye årgang – og finde ud af, om den består den sande test: At smage godt, når den er blevet varm.
17.30, Køster: Står stadig i kø ved akkrediteringen. Er indtil videre blevet overhalet af Hella Joof, Chris McDonald og Stig Elling i kendiskøen ved siden af min. Overvejer at udgive mig for at være Sebastian. Eller Mel Gibson.
17.36, Smølle: Mike Hadreas er tumlet direkte ud i ’On the Floor’. Den er om grænseløs længsel, men meget veldrejede knægte danser allerede, som om ingen kiggede. Her er en skøn atmosfære. Godt hjulpet af, at der allerede dufter voldsomt af kanel ovre fra Bøllemeyerens bod.
17.57, Danni: Den hvide undertrøje på Mike Hadreas sidder, som var den malet på. Musikalsk maler Perfume Genius med den brede patos-pensel: Blide klaverakkorder og henført vokal. Festivalen vågner til queerpoppens ’I Østen Stiger Solen op.’
18.03, Smølle: Den Avalon-scene er altså noget nær perfekt. Åben nok til at man ikke koger, lukket nok til at lyden er suveræn.
18.10, Anders: Jada indtager Orange som velvalgt åbningsnavn. Hendes lækre designersoul kommer overraskende langt ud over pladsen – godt hjulpet på vej af koret af nyklækkede studenter, der fylder op foran scenen.
18.11, Danni: Årets første højdepunkt: Perfume Genius’ ’Jason’. Et af årets bedste numre. Også live. I øvrigt er der fin balance i årets paphvidvin; men den mangler 2012’erens fylde. Fire plastikskruelåg herfra.
18.24, Smølle: Tre stilfærdige numre i træk uden tung bund – det fik barer og Food Court til at lokke pænt mange videre. Synd, det var smukt for os, der hørte efter, og de kommer til at gå glip af den store glitterbombe, ’Queen’ …
18.25, Fez: Perfume Genius er en genial åbner af Avalon. Det store, men intime telt er pakket – og sangeren fra Seattle har gang i årets første forførelse med grænseløse sange som ’Queen’.
18.33, Anders: Der er en overvægt af piger til Jada, der synger med på ”Boy, I sent you nudes, I don’t regret / Boy, you’re so rude, left me on read” … Drengene står for det meste bagved med et lidt fåret udtryk i deres alt for solbrankede ansigter og ligner nogen, der leder efter en vej ud af pigernes vennezone og ind i en mere lystig mosh-pit af teenage-drifter.
18.34, Danni: Jep, DaBaby aflyser. Han spiser citronmåne i politiets varetægt. Fraads er hentet nede på campingpladsen og optræder i stedet.
18.35, Snab: Hiphopafbud, hæhæ! Rart, når virkeligheden bekræfter klicheerne. Jeg ærgrer mig dog mere over, at jeg ikke kan finde Los Gaiteros de San Jacinto i programmet. Colombiansk cumbia med harmonika og hele svineriet. Har ikke hørt noget om afbud. Forstår intet! Vælger at gå i panik et øjeblik.
18.37, Smølle: ’Queen’ fik ikke for lidt. Som det sig hør og bør. Nu er vi i baren. Om jeg vil have en HVID Tuborg? Wow, I brander det der festival nr. 50 hårdt. Den smager faktisk okay. Selv om den kun består af skum.
18.59, Køster: Må på næsten-20 års-dagen en tur forbi mindelunden. Jeg er så ikke den eneste, der har fået den idé. Her er fuldkommen pakket med mennesker i alle aldre. De har ikke alle sammen alderen til at have oplevet de grimme timer den nat i 2000, men smukt at også de yngre festivalgængere ønsker at dvæle en stund ved mindet om de ni unge mænd.
19.00, Snab: Førstedagen er sgu altid så mærkelig. Alt for kort. Vælger man én forkert koncert, kan man næsten ikke nå at rette fadæsen op. Nå, ikke mere snak om TBA på Arena. Prøver desperat at finde en æblefri flæskestegssandwich.
19.28, Nykjær: Boy Pablo fyrer op for veloplagt norsk indie-fest på Apollo. Det lyder som Lukas Graham ville lyde, hvis han ikke havde ambitioner om at lave store hits i USA. Tag det som en advarsel eller anbefaling alt efter temperament.
19.34, Danni: Cate Le Bon drejer hænderne foran sig med undertrykt drama. Men hendes band surmuler, selv om de har både saxofon og xylofon at lege med. Og jeg tør vædde min pensionsopsparing på, at hun har hørt følgende sætning fra et pladeselskab: ”Vi kan godt lide det, men du mangler at skrive sanGEN!” Jeg er enig med idioten fra pladeselskabet.
19.35, Nykjær: Keyboard-spilleren i Boy Pablo benytter enhver ledig lejlighed til at springe rundt på scenen med maracas, iført afbleget hår og psykedelisk batik-t-shirt. Som at se Bez fra Happy Mondays’ hovsa-barn fra en backstage-fest i Manchester i start-90’erne. Det er sjovt, det her!
19.43, Smølle: Cage the Elephant er lidt som Spoon … anglofile fyre fra det sydlige USA, som jeg fik overset i evigheder. Det er (igen) en klar fejl. De er dæleme gode. Lidt mere stadionegnede. Vi får se, om de også bliver en favorit.
19.44, Anders: Festivalens første positive overraskelse er Cage The Elephant på Avalon. Havde tjekket dem lidt ud på Spotify inden og var blevet nysgerrig på deres kantede americana (i 1990’erne havde vi kaldt det slacker rock). De vælter mig helt omkuld fra førte strofe. Super sange, super lyd og super attitude!
19.45, Køster: Nå, er ikke helt oppe at støde over onsdagsprogrammet, så snupper lige en vegansk spaghetti (ekkoet fra bifaldet, da Roskilde i forgårs offentliggjorde forbuddet mod kød-bolognesen kan stadig høres på pladsen) inden Taylor Swift, der er mit eneste must-see i dag. I forbindelse med Rihanna-debatten for nogle år siden skrev jeg, at så længe festivalen ikke hyrer Justin Bieber eller Taylor Swift, så går det nok. Jeg mener stadig det med Justin Bieber.
19.53, Nykjær: Boy Pablo spillet hittet ‘Feeling Lonely’, komplet med danserutine. De ligner en flok godmodige venner, der lige så godt kunne have lavet et gaming-hold, men så faldt over deres storebrødres musikinstrumenter. Discofest for blegansigter.
19.55, Anders: Mindre end en halv time spillet – og jeg har allerede nynnet med på fem for mig helt nye sange, der i min bog burde være kæmpe indiehits. Forsanger Matt Shultz har lige præsenteret det seneste nummer som ’Cigarette Daydream’, der lyder som Josh Rouse møder Modest Mouse. Hvordan er det lykkedes mig ikke at kende Cage The Elephant før dette salige, orange øjeblik?!
19.59, Smølle: ’Cigarette Daydreams’ var da vist den fineste indieklassiker fra seneste årti, som jeg ikke havde hørt. Men så kom ’Ain’t No Peace for the Wicked’, der lød som en af Chili Peppers’ værre sange spillet unplugged. Du milde. Ud herfra efter endnu en runde Hvid.
20.11, Snab: Åhhh, ja! Får øje på yndlingstyskerne med flag, langtyndt hår og de påsyede Roskilde-armbånd på denimjakken. De har nu været her så mange år, at ryggen er fyldt, så de er begyndt at sy dem rundt om ærmerne. Vi er enige om, at det er ret geil! Og nu funderer du sandsynligvis over, om der egentlig er udgivet en tysk bog om Roskilde Festival. Svaret er ja.
20.27, Smølle: Her kommer ’Social Cues’ til at lukke med, kan jeg regne ud uden lommeregner. Godt valg. Og godt band, selv om der godt nok skal håndplukkes lidt i deres arkiv. Har brugt et par af numrene på mest at overveje aftensmaden. Skulle man prøve de friterede snegle igen?
20.44, Anders: Stadig høj over bagholdsangrebet fra Cage The Elephant møder jeg min gamle ven, skandalejournalisten fra Vamdrup. Jeg køber en stribe af de der Orange fadøl, som vist nok er brygget på sidste års festivaltis. Vi drikker to øl hver på stedet, mens vi diskuterer Radio Loud. Jeg har endnu ikke spist noget mad. Det ender galt det her!
20.50, Danni: Hos Big A’s frabeder fyren foran mig i køen sig låg og sugerør til sin milkshake. ”Det er unødig brug af plastik.” Sugerørs-shaming. Det’ en ting.
20.56, Smølle: Du milde, det skælver ovre fra Grøn. Det får min pad krapow til at stå og danse. Købt fra mediebysiden af boden med den korte kø – en af de vigtigste finter at kende, når man har de fancy armbånd.
20.58, Anders: Skandalejournalisten er smuttet i mediebyen, og jeg går ned mod Avalon for at tjekke Old Man Gloom. Det lyder som et band for mig – selvom det er svært at holde gammelmandsbitterheden intakt sådan en onsdag aften med +20 grader og en sommersvimmel rus af fadøl.
21.10, Fez: Jeg kender ikke Old Man Gloom, man jeg føler navnet og drages igen mod Avalon. Okay, det er så doom-delen af navnet, der styrer retningen. Det er simpelthen for lyst til den slags. Måske en falafel, inden der er country på Orange?
21.12, Anders: Old Man Gloom er growlende ond doom metal. Alle fire medlemmer er pumpede og sorthårede med skæg og tatoveringer. Forsangeren ligner en kloning af Henry Rollins og James Hetfield. Jeg hænger på af ren viljestyrke.
21.23, Anders: Lyden af Old Man Gloom fra New Mexico er lige så tung og bastant, som den mur, Trump er ved at bygge i deres hjemstat. Fjerde nummer følger samme opskrift som de tre foregående – jeg smutter!
21.24, Smølle: Vi kigger ind i Avalon igen. Old Man Gloom viser sig at være halvt heavy og halvt industriel dronen. Vi kigger ud af Avalon igen.
21.41, Snab: Ser en socialdemokratisk minister komme gående småberuset med en udstoppet dværgpelikan ved navn Theis på skulderen. Prøver at finde noget mærkeligt ved det, men kan simpelthen ikke se, hvad det skulle være.
21.51, Køster: Der går rygter om, at Taylor Swift har ændret sin sætliste drastisk og vil spille HELE ’1989’ for at pisse sit tidligere management, der jo ejer rettighederne til hendes første plader, af.
21.52, Nykjær: Hver Roskilde-årgang har en enkelt Orange-koncert, som hele medieby-folket løsriver sig fra Tuborgs V.I.P.-bar for at gå ud og se. Bedømt på mængden af fnugfrit modetøj og designertasker i pladsens højre side lige nu er det Taylor Swift i år.
21.57, Danni: Klemmer mig op på tribunen bagest på Orange-pladsen. Shit, her er mange. Jeg tror, de eneste, som ikke står klar, er dem, der var så ski-iiiii-de sjove at skrive ”hvem er Taylor Swift” i kommentarsporet, da hun blev booket.
21.57, Smølle: ”Taylor Swift hører sleeeeet ikke hjemme på Roskilde Festival”, siger ca. 60.000 mennesker overhovedet ikke lige nu. Det her er en hjemmebane. Paraderne er helt nede.
22.07, Danni: ”Hello Copenhagen!” Klassiker fra Taylor. Vi tilgiver hende.
22.08, Anders: Taylor Swift lægger ud med ’Welcome to New York’ og sender en hilsen til sit splittede hjemland, som hun håber, snart slipper af med den ”presidential pest”, der plager de pt. knap så forenede stater.
22.11, Køster: Så er Taylor i gang! Og hun gør det sgu! Eller, hun lægger i hvert fald ud med ’Welcome To New York’. Jamen, welcome to Darup, da, Frk. Swift!
22.19, Smølle: På plade og video er ’ME!’ og ’You Need to Calm Down’ neongrønne stænger af candyfloss i xxl, men her er de store, venlige kram. Kæft, det var velgørende, at hun holdt op med at være diplomat og sagde ligeud, at hendes musik ikke er for røvhuller. Hvad jeg egentlig aldrig rigtigt var nervøs for.
22.23, Nykjær: Spotter Venstres kulturordfører Britt Bager til Taylor Swift. Har egentlig altid tænkt, det var mere sandsynligt at finde en “Absolute Music”-opsamling hjemme hos hende end hos Joy Mogensen.
22.29, Fez: ”What are they doing?” Taylor Swift har fået øje på Alien & Ko.
22.30, Nykjær: Taylor Swift får en spandfuld skandinavisk frisind smidt lige i synet. ”What are they doing?”, spørger hun ved synet af Alien & Ko. Hvis hun tager én tour-anekdote med sig hjem til USA, er det her et godt bud.
22.31, Smølle: Tay-tay er blevet mindet om at hilse på Roskilde, og ikke Copenhagen denne gang. Men det bløde ’d’ får amerikanerne nok aldrig helt fat på.
22.35, Nykjær: Tænker at begrebet ”country” efterhånden er strukket godt og grundigt ud, siden Taylor Swift stadig blot tilnærmelsesvist forbindes med det.
22.42, Danni: Tager en detour fra Taylor og ser Squid på Gloria. De har en syngende, eller snarere skrigende, trommeslager, og deres sange handler om planter og rengøringshjælp. Besynderligt, men relaterbart.
22.47, Smølle: De fleste af sangene her er fra ’Lover’, og de er, stort set uden undtagelse, strålende. Men det bedste er at vide, at der også er et lille countrysæt og et stort hitsæt her et sted.
22.53, Smølle: Og her kommer hitsættet rullende … in Style.
22.54, Anders: Åhhh, Taylors Swifts bassist slår det liflige riff an til ’Style’ og følges efter af den tunge baslinje, inden Swift træder frem på scenen i hvid t-shirt og miniskirt: ”Midnight, you come and pick me up, no headlights / Long drive, could end in burning flames or paradise”. Det er en af 10’ernes fineste popsange og svært at forestille sig en bedre sang til at synge en blodrød aftensol i seng!
23.11, Smølle: Det er mørkt, det er tæt nok på fuldmåne til at se smukt ud, og Taylor synger om en svunden kærlighed, der lever videre i de vildeste drømme. Det er gudesmukt.
23.12, Snab: For én i fucking !&%#!&€ … Årets første sammenstød med dødsfælde aka campingstol. Ser skræmmende mange af dem på min vej mod baren. Beslutter at gemme akut raseriudbrud til senere. Tay-Tay fortjener ikke aggression. Er her ikke voldsomt mange mennesker, i øvrigt??
23.15, Nykjær: ‘Shake It Off’ er en god og medrivende popsang. Men jeg får bare en allergisk reaktion, når sange snakker om ”haters”. I det hele taget må jeg nok bare erkende, at Taylor Swift og jeg ikke er skabt for hinanden. Går ud for at finde noget natmad.
23.30, Fez: Jeg har ikke set så mange pink cowboyhatte til en koncert siden Madonna i Horsens. Taylor Swift spiller greatest hits. Fællessang gør noget godt for Roskilde. Altså, når det er gode fællessange.
23.34, Smølle: Et hattrick af ’Red’, ’Speak Now’ og ’Cornelia Street’ på klaveret? Ja tak!
23.37, Smølle: Nå, men det var en triumf. Meget punktlig triumf. Jeg tror ikke, jeg får nogen med over at hoppe til Bicep, så afsted mod cykelmarken. Mon ikke der er linet op til nightcaps i ’lejren’? En enkelt skader helt sikkert ikke!
23.40, Køster: Arh okay, det blev ”bare” til en almindelig turnékoncert fra Taylor Swift. Bedst, når hun tonede fuldt countryflag – der fik kids’ene og vi midaldrende hvide mænd noget at stå skulder ved skulder til. Vi er jo trods alt også på en dyrskueplads. Nu godnat – ses i morgen!
0.10, Nykjær: Passerer Apollo-scenen, hvor Bicep lyder som om de er ved at genopfinde big beat. Og som om, at de faktisk har held med det. Men trætheden vinder, og jeg vælger at trække stikket på en åbningsdag med et program til den lidt svage side, og gemmer energien til i morgen.
00.16, Anders: Min ven skandalejournalisten er blevet smidt ud af mediebyen. Jeg fandt aldrig helt ud af hvorfor, men det var vist noget ballade med én af Mikkelsen-brødrene. Vi går mod Roskilde Station på jagt efter en taxa.
00.21, Danni: Skimmer anmeldelser på vej hjem i toget. Gaffa giver tre stjerner til Cate Le Bon og bruger hele anmeldelsen på at sammenligne hende med Duran Duran på grund af, I ved, Simon Le Bon. ”Hun virkede hverken sulten som en ulv eller som en wild boy …” Øvkæy, godnat for i dag.
01.11, Snab: Har aldrig helt forstået Deftones. Men lige nu behøver jeg og mine to øl heller ikke forstå noget som helst. Voldsom, voldsom energi i en pakket Arena, der er på grænsen til at kæntre. Eller er det mig??
Læs også:
