Store hits og fæle kiksere – her er de næstbedste Robyn-singler

   


Indrømmet, det er ikke alle Robyn-singler, der helt holder niveau. Slet ikke i dag, 15-20 år eller mere efter første lyt. Men selv blandt Robyns næstbedste singler er der masser af guld at hente.

Der er hits, der er små perler, og der er de lidt kiksede indslag. Og blandt disse 24 ‘næstbedste’ af slagsen er der også sange, som Robyn kommer til at spille på Orange Scene en fredag nat i juli. Og – naturligvis – sange man kan danse til.

Her følger Robyns 24 singler efter de ti bedste, som vi gennemgik i går, rangeret fra nummer 11 til 34:

 

11. Call Your Girlfriend (2010)

Det er jo en ærlig sag. Sommetider er det bare slut, og det er ikke nogens skyld. Han mødte en anden – nemlig hende, der synger sangen her – og blev forelsket. Det er helt gensidigt, og så er der en tredje, som kommer til at blive såret. Men det bliver ikke bedre, hvis du ikke tager dig sammen nu, fætter, og håndterer det hele med værdighed i stedet for at prøve at flyve under radaren. Nu får du endda ordene, du kan bruge. Kvit og frit. Og derefter … ”it’s gonna be me and you!”. Og electropop-nummeret går over i Robyns samplede stemme, der bryder ud i lykkelig, euforisk nonsens, lyden af ny forelskelse uden betænkelighed. (smølle)

12. Love Is Free (m/La Bagatelle Magique) (2015)

Robyns nære ven og producer Christian Falk døde af kræft 2014. Han spillede engang i bandet Imperiet sammen med Thåström, men lagde punk-bassen på hylden og kastede sig grådigt over funk, hiphop og house. Han var mentor for Robyn, der sammen med Markus Jägerstedt færdiggjorde de tracks, trioen arbejdede på, mens Falk var syg. ’Love Is Free’ er bouncy, saftig og fjollet som en god klubnat i New York. (fez)

13. Between the Lines (Louie Vega Remix) (2019)

Den gennemgående puls på Honey-albummet stammer fra housemusikkens guldalder. Lyden af årene omkring 1990 er vævet ind i teksturen, og Robyn er så rodbevidst, at hun har fået Louie Vega fra New York-duoen Masters At Work til at mikse en hypnotisk houseudgave af ’Between The Lines’. Dybt. (fez)

14. Cobrastyle (2007)

Oprindeligt udgivet af samarbejdspartnerne i Teddybears i 2004 og i Robyns version med på både en ep fra 2006 og den reviderede, internationale udgave af Robyn-albummet fra 2007. På Roskilde Festival i 2010 kunne man høre både Teddybears-versionen og Robyn-versionen, og begge steder fungerede den upåklageligt. Det er her, vi finder den løsslupne Robyn, og det er svært at stå stille til ’Cobrastyle’. Og så er hun for en stivbenet skandinav mere forståelig end Mad Cobra, der leverer jamaicansk patois på Teddybears-versionen. (snab)

15. Show Me Love (1997)

Det her er en alt for lav placering til en brillant popsang, der forvarsler såvel Max Martins verdensdominans som Britney Spears’ senere udtryk. En melodisk perle bygget af Martin og Robyn og med Deniz Pop som den afgørende lydmager. Hun var 18 år og lå flere gange på top 10 i både USA og Storbritannien. Der var gjort klar til en karriere som ungt idol. ’Show Me Love’ rummer en emotionel dybde, som kopivarerne aldrig er kommet i nærheden af, og det er den eneste af de tidlige Robyn-sange, som stadig kan trække fællessang og tårer ved hendes koncerter. (fez)

16. Tell You (Today) (2014)

Arthur Russell var en avantgardemusiker, der elskede disco. Han døde af aids i 1992, og eftertiden har hyldet hans lyse stemme og skæve påfund. For fans af disco og house handler det især om de sange, han producerede sammen med Loose Joints og fik spillet på New York-klubber som Loft og Paradise Garage i 1980’erne. ’Is It All Over My Face’ var den største, tæt fulgt af ‘Tell You (Today)’. Den slags ved Robyn og hendes slæng, som længe har suget energi ud af netop den periodes klubmusik. Hendes udgave lyder perlende frisk og blev indspillet til velgørenhedsalbummet Master Mix: Red Hot + Arthur Russell. (fez)

17. Who’s That Girl (2005)

Nøj, hvor var The Knife gode, dengang de endnu ikke opførte deres musik, men i stedet lavede fængende electropop som ’Pass This On’, ’You Take My Breath Away’, og ’Heartbeats’ – og den efterfølgende mørke techno på Silent Shout. Deres tone kan man også høre på ’Who’s That Girl’, der ligesom de øvrige sange på Robyn demonstrerer, at den nu selvstændige svensker med succes er trådt ind i en ny og mere elektronisk fase af karrieren. (snab)

18. Ever Again (2019)

Man kunne sådan set godt være i tvivl om, hvad fine, rolige ’Ever Again’ – den spritnye single fra Honey-albummet – egentlig handler om. Kunne det (også) være sex? Bare se videoen af Robyn og et mikrofonstativ. (snab)

19. Handle Me (2007)

Oprindeligt kun en promosingle fra Robyn-albummet i 2005, men også den sang fik nyt liv, da ’With Every Heartbeat’ brød muren til verden ned, og så blev den udsendt som single. Fornuftigt. Det er en god sang. Med en befriende tekst om den halvt fandenskarl, halvt idiot af en fyr, som Robyn erklærer, ikke kan håndtere hende. Og især leveringen af disse to linjer er uforglemmelig: ”But you’re a selfish narcissistic psycho freaking / Boot licking nazi creep and you can’t handle me”. Modtaget! (snab)

20. Keep This Fire Burning (2002)

Den danske vinkel! Remee var med til at skrive sangen, der markerer overgangen mellem de to faser af Robyns karriere. Man kan høre 90’ernes r’n’b spøge med fingerknips og funkbas, der er en elektronisk puls, men vokalen er endnu ikke helt fri. Et skarpt stykke periode-pop, som hendes pladeselskab aldrig forstod. (fez)

21. Bum Like You (2005)

En lidt speciel single, der kun blev udsendt i Sverige på 7” i begrænset oplag som en forløber til Robyn-albummet i 2005. Mere en filler end en killer. Selvreflekterende og kredsende om kærlighed og parforhold falder den fint i tråd med f.eks. ’Handle Me’ og passer stilmæssigt godt til den nye, elektroniske Robyn, men den kommer som single ikke rigtigt nogen vegne. Og det er et nummer, Robyn har droppet fra sætlisterne igen. Men på Roskildes Cosmopol-scene i 2008 var det fremragende. (snab)

22. Konichiwa Bitches (2007)

Spøjs og legesyg sang med en vis inspiration fra hiphop og længe et fast indslag på sætlisten. Men alligevel lidt af en parentes i Robyns fornemme singlediskografi. Udsendt som første single fra den internationale version af Robyn i 2007 – altså før ’With Every Heartbeat’! – men rykkede ikke synderligt. Den muntre historie bag titlen, hvoraf første del også er navnet på hendes pladeselskab, stammer fra en Dave Chappelle-sketch med Wu-Tang Clan.

Læs selv mere på Wiki … (snab)

23. Set Me Free (m/La Bagatelle Magique) (2015)

Her er vi tilbage i samme stil som ’Love Is Free’ (se nr. 12 på listen) førstesinglen fra La Bagatelle Magique-projektet, og ’Tell You (Today)’ (se nr. 16 på listen). Og ’Set Me Free’ er næsten lige så god. Af en eller mange grunde supervelegnet til sommer, nedrullede bilvinduer og en køretur ud i det blå. (snab)

24. U Should Know Better (feat. Snoop Dogg) (2013)

Hvis man vil høre et vellykket samarbejde mellem Snoop og Robyn, er det nok bedre at finde den omvendte verden – den, hvor Robyn gæster Snoop. Som det skete på ’Sexual Eruption (Fyre Department Remix)’ seks år tidligere. (snab)

25. Sayit (m/Röyksopp) (2014)

Det er nemt at forestille sig, at Robyn elsker at danse til housemusik. Også når det bliver så maskinelt som i samarbejdet med norsk Röyksopp på Do It Again. Men det er samtidig enormt legesygt og eksperimenterende, og det er bare at nyde samtalen mellem Robyn og legetøjsrobotten. (snab)

26. Do You Really Want Me (Show Respect) (1995)

16-årige Robyns første flirt med hitlisten hjemme i Sverige og visitkortet til at komme ud i verden et par år senere. Omkvædet lyder som en børneremse fra legepladsen, mens beatet virker som masseproduceret smooth r’n’b. Det er Robyns hvide soulstemme, der gør, at sangen i dag virker som lidt mere end bare et kuriosum på vejen mod storhed. (fez)

27. Don’t Stop the Music (2002)

Hun var 23, men virkede allerede lidt metaltræt og kørt fast i den lyd, hendes faste producere Ghost havde lagt på skinner for hende. Det her er en hårdtpumpet gang sen-swingbeat, her drevet frem af en samplet guitar, og Robyn som synger Remees omkvæd om, at musik er godt, så lad os blive ved med at høre musik. Det er i sig selv rimelig banalt, og det var helt forståeligt, at Robyn egentlig gerne ville noget andet. Men det er eddermame fængende. En værdig afslutning på fase 1. Et sommerhit, der blev udsendt om vinteren, og som heller ikke rigtig hittede. Men også en sang med lidt mere dybde end lige på overfladen. Hvis ord vi end hører, er de en programerklæring om at finde sin egen stemme og synge sin egen sang. Det skulle snart ske. (smølle)

28. Do You Know (What It Takes) (1996)

Tredjesinglen fra debutalbummet fra 1995 og den unge svenskers gennembrud i USA, hvor den blev nummer syv på hitlisten. Der er altså blevet solgt rigtig mange cd-singler med ’Do You Know (What It Takes)’. I dag er det lidt sjovt at tænke på, at den meget skarpere ’Show Me Love’ nåede samme placering som denne fine, men også noget strømlinede r’n’b-sang. (snab)

29. Electric (1999)

Det er ikke helt tilfældigt, at den første og bedste single fra My Truth-albummet er at finde så langt nede på listen. Robyns andet album og perioden omkring er den svageste i svenskerens karriere. Men tænk, hvad man var gået glip af, hvis hun var strandet her … (snab)

30. You’ve Got That Something (1995)

Debutsinglen fra den kun 16 år gamle Robyn. Allerede dengang en selvstændigt tænkende sangerinde, der ikke ville være marionet og teenpop-sensation. Men det var alligevel det, hun blev i begyndelsen af karrieren. Og hendes r’n’b lyder også noget bleg i dag, hvor vi kun kan glæde os over, at hun – med forsinkelse – kom videre. (snab)

31. Play (1999)

“I will never try to hide behind myself / I will never try to be somebody else”, synger Robyn på ‘Play’. Men spørgsmålet er vist, om hun ikke netop var noget andet, end gerne ville være. Hun ville i hvert fald ikke synge dårlige sange. Som ’Play’. (snab)

32. Main Thing (2000)

Et eller andet sted skal dette jo skrives: Rihanna hedder egentlig Robyn til fornavn. Men det kunne hun jo ikke kalde sig som sanger, for der var jo allerede en anden Robyn derude i popverdenen. Så hun kaldte sig i stedet ved mellemnavnet Rihanna. Og det er det vigtigste, der er at sige om ’Main Thing’. (snab)

33. Don’t Want You Back (1996)

R’n’B var ret stort i Sverige på det tidspunkt. Mary J. Blige, Jodeci, TLC, Faith Evans osv. Så der var rigeligt plads til en svensk version af slagsen. En, der absolut kunne synge, men det lykkedes ikke helt hver gang at få det til at swinge. Som på denne poppede sag, der i dag lyder temmelig bedaget. (snab)

34. My Only Reason (1999)

Kedelig, langtrukken, skuffende, går ikke over i historien som en klassiker. Men nok om Champions League-finalen … ‘My Only Reason’ fra My Truth-albummet er med, fordi én sang jo skal indtage sidstepladsen. Og lige netop dét er den velegnet til.

 

Første del med de ti bedste singler kan læses her:

Stiletter og knuste hjerter – de 10 bedste Robyn-singler

Og samtlige 34 singler rangeret kan ses og lyttes i denne Spotify-playliste:

 

 

 

 

Kommentér indlægget