8.37, Danni: Et barn hopper på mig og råber “Vi laver et rumskib!” Hvor er jeg?
8.38, Danni: Ah, hjemme i min seng … Opsedasse, i gang igen.
10.31, Fez: Sidste år blev der drukket 645.500 kopper kaffe på festivalen. Den rekord skal slås! Jeg regner med at stå for 0,003 pct af kopperne.
10.54, Danni: Bladrer SoMe-feed igennem. En af mine venner har fået en selfie af sig selv og Jonas fra SKAM. Rygtet siger, at Even også er på pladsen. Alt jeg så, var Remée.
12.30, Køster: Frokost på Gorms Pizza på bagsceneområdet. Der er noget lusket ved Gorms Pizza. De ultratynde bunde. Hipsterskægget på logoet. Kan ikke helt sætte min finger på det.
12.43, Køster: Overhørt i presseskuret:
“Hvilket medie er I fra?”
“DR”
“Har I lavet interviews ned Madame Gandhi?”
“Nej”
“Var det noget, I kunne være interesseret i?”
“Ikke mig, umiddelbart”
“…”
13.02, Smølle: Alle busholdepladsskure burde se sådan ud.
13.19, Køster: Roskilde får det bedste frem i alle. #thedonald
13.28, Smølle: Ok, det lyder bedre end Sleaford Mods’ engelske af slagsen … men stadig, ‘tapas’?
13.51, Smølle: Quiz! 1/3 af BBC stiller op — som Depeche Maude. Det går helt nogenlunde. Gudskelov for Niels Fez’ trænede øre.
14.25, Køster: Hører Carl Emil Petersen på afstand. Han har vist lyttet til de der Ulige Numre.
14.28, Smølle: Ik’ for noget, men vi vandt semifinalen. Meget skræmmende at være i selskab med så meget viden.
14.32, Danni: Roskilde-publikummet gider virkelig det der med musik af alskens afarter: Gloria er fyldt til bluegrassbandet Pert Near Sandstone, så jeg må lytte i græsset uden for. De spiller blandt andet ’Kiss’ med Prince.
14.35, Snab: Musikquiz veloverstået, og gentager “første øl”-joke. Om at den første smager dårligt dagen efter, så den kan man med fordel hælde ud og starte med nummer to i stedet. Men til 45 kroner …? Vi drak den første. Og den smagte godt.
14.40, Fez: Araber-rave på Apollo med Acid Arab. Tunge franske beats med nordafrikanske vokal-samplinger. Klar lyd selv i modvind.
14.55, Fez: Bliver Lyngby-kampen mon vist på Skate i aften?
15.13, Anders: Ankommer sent til Arena, hvor Carl Emil Petersen & band triumferer med ‘København’ som afslutningsnummer. Stor lyd, god stemning – og konfetti.
15.15, Fez: Popcaan meldes en halv time forsinket. Reggae.
15.50, Fez: Popcaan er udsat en halv halv time mere. Folk skrider i stor stil.
15.59, Snab: Undrede mig meget over det spilletidspunkt, der på et tidspunkt stod i programmet ved Popcaan. Måske var det et forvarsel om reggaetid. “Det bliver ved 15-16-tiden.” Popcaan får ikke flere chancer.
16.02, Danni: Future Islands er i gang. Vokalen går svagt igennem, bassen ligger udover det hele. Samuel Herring (tænk at hedde ’sild’ til efternavn …) er allerede her, der og alle vegne. Ikke noget med at bygge op.
16.03, Anders: The Savage Rose på Orange – endelig en koncert, jeg decideret føler mig for ung til at prioritere. Giver det alligevel en chance.
16.05, Danni: Future Islands spiller deres andet nummer, som lyder som deres første nummer, bare i halvt tempo og et strejf af Fiction Factorys ’Feels Like Heaven’.
16.06, Danni: Herring laver sin egen fortolkning af kopak – den ukrainske nationaldans, eller ’kosakdans’, om man vil. Folk er ellevilde. Jeg begynder at synes, at det handler mere om kom og se far danse end om, I ved, musik.
16.09, Danni: Future Islands spiller tredje nummer, der lyder som andet nummer sat op i første nummers tempo – denne gang er det krukken med The Killers’ ’Human’, de har fingrene nede i. Det er en klæg krukke.
16.11, Danni: Forlader frustreret Future Islands. Skriver man den samme sang igen og igen, må den gerne være bedre.
16.18, Danni: Træder ind på pladsen foran Orange, ligesom Annisette rammer en flænsende tone, som sender kuldegysninger gennem hele kroppen. Her er gang i noget.
16.19, Køster: Så synger Annisette Wild Child. Festivalens første goosebumps.
16.12, Fez: Big A’s burger leverer! Desværre kan man høre Savage Rose i det fjerne.
16.16, Anders: Annisette synger som en drøm med mørk kraft og rusten fylde. Men når hun taler til publikum mellem numrene lyder hun som en af musene fra Cirkeline.
16.16, Snab: Hul i maven lappet med tålelig southern fried chicken burger ved Big A’s Diner (Big Ass Diner). Der er intet sted at undslippe lyden af Annisette på Orange, og nu er Dub De Gaita også forsinket. Vi har brugt meget tid på ikke at høre musik. Hrmpf!
16.20, Anders: Da jeg voksede op i Roskilde kaldte vi det, der foregik ude på Dyrskuepladsen, “beatfestivalen”. Den hippieånd af bare tæer og humanisme er vendt tilbage med Savage Rose på denne dovne eftermiddag ved Canopy Scenen.
16.20, Fez: Popcaan er mødt op og lægger et beat under Annisettes stemme. Begge lyde vælter ind i Pavillon, hvor vi venter på Dub de Gaita. Som nu også er forsinkede.
16.21, Anders: Velkommen tilbage, langt garn og mønsterstrik! ->
16.30, Danni: Skulle egentlig være på vej til Margo Price, men Savage Rose har trukket mig helt op i forreste pit. Jeg har intet forhold til dem, men den stemme og det band virker som en magnet.
16.35, Anders: Festivalen har haft problemer med at skaffe frivillige til boderne i år. Det mærker man tydeligt, når man for fjerde gang mødes af forfjamskede dådyrøjne med et strejf af panik, bare man forsøger at bestille en øl eller en kop kaffe: “Det er min første gang …!”. Godt så.
16.35, Smølle: Dub de Gaita er forsinket i en dominoeffekt, som Popcaan har sat i gang. En fyr med en ukulele kommer forbi og spørger min sidemand Søren “is this Pavilion?” Så stormer han indenfor. Måske det er ham, der binder det hele sammen.
16.36, Danni: Notifikation tikker ind: Margo Price er ca. 30 min forsinket. Det flasker sig.
16.40, Snab: Dub De Gaita er pænt mærkeligt. Men der er åbent for tjenerjokes.
16.41, Smølle: Forbandet, at Dub de Gaita er forsinket. Det ser urimelig skægt ud. Men Margo Price er et must-see.
16.43, Smølle: Ah, hun er også forsinket. Cumbi-ja tak!!
16.45, Fez: Fire af hjemlandets vemodige flag i huset. Colombias Dub De Gaita har lokal støtte. Viva la Cumbia!
16.46, Danni: Pausejam med Savage Rose. Orgel-mesteren Palle Hjort er en fryd. Sideskilningen flagrer i vinden, mens han med smilendende, mimende og virrende følger hver tone med sin krop.
16.47, Nykjær: Politiet har opstillet kontrolpost på vejen bag Orange, hvor to betjente er bevæbnet med rifler. Det er nye tider, også i Roskilde.
16.51, Køster. Savage Rose: Byen Vågner. Anden gang goosebumps.
16.53, Anders: De tudsegamle colombianske gademusikanter i Los Gaiteros de San Jacinto live-dub-mixes på scenen af to hipsterproducere. Næsten en parodi på alt det, Roskilde gerne være.
16.54, Køster: Der er vel lagt +35 år til gennemsnitsalderen foran Orange i forhold til The Weeknd i går.
16.55, Smølle: Jeg må nok hellere være ærlig — lige så fedt colombiansk folkemusik med dubeffekter fra ekkokammeret lyder på papiret, lige så skidt hænger det sammen i den praktiske udførelse. Men jeg har set dagens længste blokfløjte. Det er da værd at tage med.
16.59, Fez: Jamaicansk dub over colombiansk folklore. Tolk lige på den, kulturelle appropriations-typer.
17.06, Danni: ”LåååååÅåååååÅååååve” … arhmen, tør mig op og vrid mig ud i vasken. Savage Roses insisteren på kærlighedens kraft får selv den største kyniker i knæ.
<– 17.15, Anders: Den orange følelse …
17.26, Danni: Annisette får alle til at kramme i stilhed, mens hun sender en fredsdue til vejrs. Kæmpe Roskilde-øjeblik. Selv folket i campingstole græder. Godt at se, at de mennesker har følelser.
17.27, Køster: Tror det er første gang jeg har set et dyr på Orange Scene.
17.39, Danni: Bandet spiller kontant countryrock. Stemningen er rowdy i Avalon. Margo Price træder ind iført bredskygget hat og ligner en, der ville spille smilende videre, hvis der begyndte at flyve barstole og ølglas gennem luften.
17.40, Fez: 40 minutter forsinket Margo Price går på Avalon.
17.42, Danni: Selfies er et lyrisk tema på festivalen: I går skreg IDLES: ”Stop taking pictures of yourself” i et nummer. I dag lyder det elegisk fra Margo Price: ”No you haven’t got a clue or another thing to do/Except to take another picture of yourself.”
17.50, Fez; Loretta Lynns rapkæftede knytnæve tilsat southern rock og lidt East Nashville-indie – Margo Price har fat i honkytonk-hovedstolen. Klædt i dobbelt-denim.
18.00, Danni: Note til menneskeheden: Rækker du 10 gange en kæmpe iPad op for at tage billeder under en koncert, er du idiot.
18.00, Smølle: Jeg elsker Margo Prices bukser, uden nogen forbehold.
18.04, Danni: Bandintroduktioner er en mærkelig fisk. ”On the keys [muddermuddermudder]” Publikum jubler. ”And on the drums [muddermuddermudder]. Publikum jubler.
18.05, Anders: Prisen for dagens mest tight swingende country – og de strammeste cowboybukser – går til Margo Price.
18.10, Danni: Afvejning … Margo Price er herligt. Men hvornår skal man gå for at få god plads til Solange?
18.11, Danni: Ah, Margo gør det nemt. Nu spiller hun sit signaturnummer – det om, at hun vil købe familiens gård tilbage – så kan jeg gå med ro i sindet.
18.20, Snab: Margo Price spiller en ny sang. Den er også god. På forhånd den mest sikre firestjernede koncert. Det var det.
18.22, Smølle: Første festivaltårer siden Jason Isbell og ‘Travelling Alone’ for tre år siden. Det var ‘Hands of Time’, der gjorde det. Selvfølgelig.
18.25, Danni: Passerer Gaffas lille scene, hvor der er et liveinterview i gang. ”Genrer er kontrasternes by,” lyder det fra kunstneren. Wow, maaaan. That’s just … Wow maaaan.
18.37, Fez: Prøver at få gang i noget linedance til ære for blogbroder McGuire.
18.41, Anders: Overraskende få mennesker til Margo Prices feelgood-country i Avalon. Og gennemsnitsalderen er et sted i midt-30’erne.
18.51, Nykjær: “Er det hende, der er Rihannas søster?”. Fyr er tydeligvis slæbt med til Solange af sin kæreste.
19.10, Nykjær: Solanges band gør en intet mindre end statelig entre, badet i rødt lys og med to guddommeligt smukke korsangerinder. Og en flok musikere, der kunne være trådt direkte ud af Princes band i 80’erne.
19.13, Danni: Solange og koret flagrer med deres lange hår. Aldrig har der været et så klart politisk budskab bag headbanging
19.15, Anders: Arena er proppet til Solange. Medieby-folket er naturligvis ankommet i sidste øjeblik, så den ydre ring uden for teltdugen er fyldt med renskurede ansigter, designertøj og smarte muleposer
19.16, Køster: Utrolig cool intro af Solange, med headbanging, monokromt klædt band og medidativ soulsang. Men hvorfor skal det være så lavt?
19.17, Nykjær: En brummende baslyd truer med at ødelægge ‘Cranes In The Sky’ – som Solange har overskud nok til at smide allerede efter ti minutter. Men så let får man ikke has på en af sidste års allerbedste sange.
19.21, Køster: Vild nok optræden af Solange. Nærmest en kunstperformance, hvor alle i bandet har nøje koreograferede roller. I like it.
19.22, Anders: Solange indleder med stiliserede danseformationer for hele bandet – fra de åleslanke korsangere til blæserdrengene i tætsiddende rullekraver. Slowfunk og soul, der er mere vellydende end medrivende.
19.25, Anders: Solange bevæger sig graciøst som en kat: “It’s time for dancing tonight. Show me how you move” … Det tror jeg ikke, du har lyst til at se, søde.
19.25, Fez: Elza Soares! Samba-legenden siddet højt hævet over bandet. Håret er lilla, stemmen rå. Hun er 80 og cool som få.
19.28, Køster: Okay, Solange = über cool. Som at overvære et mix af Daft Punks Around The World-video og Andre 3000’s band fra Hey Ya-videoen. Ja, som antydet, meget visuelt!
19.30, Fez: Det er ikke aftenskole-samba. Musikken lyder som Tom Waits på togt i Brasilien. Guitar!
19.32, Nykjær: Solange er ren opvisning. Perfekt symbiose af kunst og cool.
19.34, Anders: Solange & band er koreograferet og køligt. Hun kunne knipse med fingrende og sætte teltet i brand. I stedet kælesynger hun sine human-politiske sange over tilbageholdt neosoul. Stilsikkert, og lidt kedeligt. “Hun får sikkert 6 hjerter i Politiken”, konstater blogbroder Elsnab tørt. Han fik ret.
19.35, Snab: Solange er nede ved publikum. Ingen klasker hende i røven. Men en grædende pige på første række får en krammer. Alt andet er gennemkoreograferet, men hun har positiv energi og får plusser på karmakontoen.
19.36, Danni: Solange ryger ned til publikum under ’F.U.B.U.’ og synger direkte til at en brun pige med afro på forreste række: ”This shit is for us”. Pigen græder. Hun er ikke den eneste.
19.40, Smølle: Aw, gid jeg kunne skrive at 80-årige Elza Soares var legendarisk. Men stemmen lider, naturligt nok — og bandet er fuldt af rockmusikere.
19.41, Køster: Solange spiller FUBU og krammer en sort pige i publikum. Fint øjeblik faktisk.
19.45, Fez: ‘A Carne (Negra)’ er et af de sejeste numre spillet i Roskilde i år. Elza Soares råber: “Negra, Negra, Negra”. Bagefter dobbelt stortromme.
19.47, Køster: Scenografien til Solange er et kapitel for sig. Alt er hvidt, også gulv og trommepodie. Alt tøj er rødt, og en stor rød cirkel på bagtæppet. Tjekket.
19.49, Danni: Solange slækker – bevidst, naturligvis – på det stramme udtryk, som koncerten skrider frem. Den økonomisering har kæmpe effekt. Hun lader os hele tiden komme tættere og tættere på. Nu taler hun om at holde balancen mellem at være mor og kunstner og siger, at det er hårdt, og hun føler sig slidt.
19.55, Fez: Fact; Elza Soares var engang gift med Garrincha. Alletiders bedste brasilianske fodboldspiller.
19.55, Smølle: Måske er det ikke så sensitivt, men Elza Soares’ show på Avalon er virkelig ikke fedt. Én ting er at hendes stemme er baldret, og det er bestemt ikke et problem i sig selv. Hun er 80, hun må sidde i et glitrende Jabba the Hut-setup alt hun vil. Men funkrocken? Den virker ikke.
20.00, Køster: Elsker den måde Solange bruger bandet på. Hun har flere gange alle oppe og danse på række foran på scenen. Hvorfor gør flere ikke det?
20.01, Danni: Gennemkontrollerede Solange råber ’fucking’ i opfordring til at hoppe og danse under ’Losing You’. Tøjlerne er sluppet. Messen når sit klimaks. Transitionen total. Det er lige til at blive religiøs af.
20.08, Snab: Solange bukker meget. Indre By til højre for Grøn kan lide det.
20.09, Smølle: Elza Soares’ boytoy har lige imponeret os. Nu har han besteget … eh, scenen. Han får måske en travl aften.
20.10, Fez: De første Gucci Mane-fans rykker ind på Avalon. Unge, hvide knægte, der stirrer forundrede på Elza Soares.
20.11, Nykjær: Solange takker af med ‘Don’t Touch My Hair’ efter præcis en times sublim soulmesse. Stemmen, sangene, groovet… og de koreograferede moves – alt sad lige i skabet. Empowerment til medsøstrene, leveret så sofistikeret, sanseligt og stærkt, at man bare måtte give sig hen. Uforbeholdent. En Roskilde-koncert af de helt særlige.
20.13, Køster. Solange starter ultrastramt koreograferet, slutter med at kaste sig på gulvet og sprælle med benene. Dynamik.
20.34, Nykjær: Det er ikke til at få et sted at sidde i Food Court’s gourmet-madunivers. Kids i dag har for mange penge.
20.41, Danni: I Food Court. Kæmpe-køer overalt. ”Vi tager det med den korteste kø, uanset hvad” besluttes det.
20.43, Danni: Nå, det var så insektburgeren, der havde kortest kø.
20.45, Danni: Kløgtigt ordspil i boden med insektburger. Stadig bittert, at de aflyste.
20.57, Danni: Fire kokkehuer til insektburgeren. Mere melorm havde pyntet. De gav både sprødhed og salt.
20.52, Anders: Har købt en hundedyr jordbærshake hos Meyers. Henter lige nogle servietter ved disken – blot for ud af øjenkrogen at registrere en pantsamler gribe det shake-fyldte bæger, tømme indholdet og smide bægeret ned i sin plastsæk … Min Roskilde-rummelighed er sat på en alvorlig prøve!
20.56, Nykjær: Overvejer Erasure om en halv time. Men kommer i tanker om, at hver gang jeg hører en Erasure-sang, tænker jeg, at jeg egentlig hellere ville have hørt en Depeche Mode-sang.
20.56, Snab: Kan godt se, at 32 kroner for et blødkogt æg hos Meyer sidste år var for billigt. Så i år koster det 35 kroner. Forrykt! Taber helt tilfældigt æblestykkerne i min flæskestegssandwich.
21.03, Anders: Fraværet af regn betyder udsolgt af rosé. Det er hele to positive ting.
21.06, Fez: Masser af bas. Atlanta er landet. Gucci Mane er heldigt nok ikke i spjældet for tiden. The kids er elektriske.
21.10, Fez: Folk hænger i masterne inde i Avalon. Stor aften for anonyme trapaholikere. Gucci kunne dog godt have taget instrumentaler med i stedet for at rappe oveni sin egen vokal.
21.22, Anders: The kids går amok til Gucci Mane på Avalon. En dj, en rapper – og mere energi en stang beriget uran i et lejrbål!
21.25, Fez: Folk kaldes ned fra masterne. Ellers vil koncerten blive stoppet, lyder meldingen.
21.30, Danni: Har klemt mig et stykke op foran til Erasure. Skal lige huske at forklare min kone, hvorfor jeg vender hjem indsmurt i glimmer.
21.36, Snab: Smadder-skalaen er skruet op på 11 hos Gucci Mane på Avalon. Kids vakler ud fra det proppede telt med svedige trøjer og tomme blikke. Uden for teltet kender de alle tekster og danser med. “Rigtig Roskilde Festival.”
21.40, Danni: Ømt øjeblik: Andy Bells jakke er så stram, at hans to korpiger må lirke den af ham. Under den bærer han en t-shirt med inskriptionen ’Pride not prejudice’. Min engelsklærerven nikker anerkendende.
21.50, Nykjær: Spotter Mikkel Hansen, som rocker en tøjstil et sted mellem Liam Gallagher og Colombo.
22.01, Danni: Her er masser af hits, masser af glæde, men på skalaen sjovt/godt tipper Erasure mod det sjove. Og det er fint nok. Men vil prøve at finde noget, der kan få det til at kradse lidt mere.
22.02, Anders: Fra vild ungdomsfest med rap og samplede skudsalver hos Gucci Mane – til voksenfest med glad homopop på Arena, hvor Erasure trækker en større crowd end Solange. Mangfoldighedens festival, indeed!
22.05, Anders: Så kom regnen – netop som jeg havde forladt Erasures regnbuefest til fordel for The xx og deres introverte gråvejrsmelankoli. Dårligt træk! #neverchangeawinningteam
22.14, Anders: Andy Bell fra Erasure synger fantastisk. Men hvis den 53-årige rødtop ikke stod på scenen, ville hans guldlamé-bukser og stramme t-shirt med strutmave blive kategoriseret som lettere patetisk.
22.34, Danni: ”Could someone ask them to keep it down over there?” Hamilton Leithauser har en gudsbenået skærebrændervokal og nogle stædigt fortællende sange. Men The xx’s bas forstyrrer ham.
22.35, Nykjær: Bagsiden af at licensere sange til reklamer, blæst helt op i Orange størrelse. The xx åbner med nummeret, der nu lige så godt kunne hedde ‘A New Normal”.
22.40, Snab: Jublen foran Orange til The XX lyder mistænkeligt højt i højttalerne …
22.49, Danni: De første dråber rammer. Nu sker det.
22.50, Snab: “Så! Nu kommer det!” Jeps. Endelig. Det! meteorologerne har ventet så længe på …
23.02, Snab: Kombinationen af projektørlys og regn er smuk. Men sidste del i kombinationen er også forholdsvis irriterende. The Xx er til gengæld overhovedet ikke irriterende. Det er godt, og Romys lille fortælling om at være på Roskilde Festival som 16-årig og blive dumpet går rent ind. Men det er sjovere at være her med os end med hende, slutter hun af til stor jubel.
23.11, Nykjær: Hvis jeg ikke kunne lide the xx, ville jeg nok kalde dem det kreative segments Coldplay. Men nu kan jeg ret godt lide the xx.
23.17, Danni: Krydser campingpladsen. Som oplevelsessyge unge kæmper telte og pavilloner bravt for at sig oprejste og få det hele med. To dage endnu. Tro på det!
23.29, Danni: Festivaltype: Den beduggede svensker, som velmenende vil være venner med alle, men mest er klodset. Således overhørt i togkøen: ”Hey, du lyder ligesom SKAM!” siger han til midaldrende norsk mand. Sekunder senere: ”Sverige ejede jo Norge frem til 1906!” ’ ”1905,” svarer nordmanden lakonisk.
23.40, Snab: Flere af de afdæmpede sange har fået et ekstra skud Orange-vitaminer, og det ender nærmest i rave!
00.43, Snab: Kombinationen af projektørlys og regn er smuk. Men overhovedet ikke, mens man står og venter på Nicolas Jaar. Der kører minimalistisk. Gaaabbb …
00.38, Anders: Ude på Apollo stilner slagregnen af, mens Nicolas Jaar sender iskoldt dryppende beats og tung bas udover det hårdføre publikum. Dog ikke godt nok til give varme i knoglerne igen.
01.42, Nykjær: Dette års store orange historielektion kommer ikke fra rocken, men fra hiphoppen. Nas tager Roskilde med tilbage til ‘the golden age’ og New York i start-90’erne. “Whose world is this? The world is yours”.
01.43, Anders: Der er masser af plads foran Orange. Regnen er stoppet, men måske trækker lejrfesterne? Nas lægger hårdt ud med bastant østkyst-hiphop, der får et jazzet groove på ‘The World Is Yours’. #partylikeits1994
01.44, Nykjær: …og belærer kids’ne om, at dengang foregik det på kassettebånd.
01.49, Anders: Nas kalder denne nat en hyldest til musikken – og starter et beskidt Sting-sample (‘Shape of My Heart’), inden han går over i Eurythmics ‘Sweet Dreams (Are Made of This), som bliver til ‘Street Dreams’ … Mere kuriøst og ol’skool, end egentlig elegant.
01.57, Nykjær: Nas klipper tæt mellem sine hits. Hjemmedrengene fester og dominerer totalt pitten. Kønsfordelingen minder om et fodboldstadion.
02.06, Anders: Reid-brødrene og resten af The Jesus and Mary Chain gemmer sig bare et tykt lag røg og blågrønt lys. Der er vist noget med, at den ene er blevet lidt overvægtig.
02.09, Anders: Lyden fejler dog intet. ‘April Skies’ og ‘Head On’ lyder fantastisk. Og øresønderrivende højt.
02.29, Anders: Roskilde-forældrene sidder ikke længere og skriver vrede beskeder på festivalens Facebook. De er i pitten til JAMC. Fædrene i hvert fald.
02.53, Nykjær: I gamle dage ville Nas have fået et 10-tal for den udmærkede, men også lidt rutineprægede præstation. Tid til at ramme et tog hjemad. Og en god nats søvn inden det varslede regnhelvede i morgen. Ses!
