11.00, Fez: Kaffe og Seun Kuti på Red Bull TV. Missede koncerten i går pga. Tinashe (og dogme-regel om ikke at se bands, jeg har set før). Felas knægt holder afrobeatet tight, og regnsættene foran Orange danser.
11.52, Snab: Overhørt ved check-in sekundet inden de første regndråber: “Det holder tørt, og solen kommer i aften”.
12.17, Snab: Den traditionelle søndagsdød. To betjente står i udkanten af Pavilion til Pig Destroyer. Jeg troede, ironi døde i 90’erne … “It’s never too early to mosh!!,” erklærer sanger J. R. Hayes. Der moshes. Korte, brutale numre. Grindcore.
12.28, Snab: Hayes spørger om vi glæder os til Ice Cube. Og om vi kan lide keyboardspillerens Jurassic Park-T-shirt. Yeah! Og jeg elsker som altid til metalkoncerter også publikums bandtrøjer.
12.45, Snab: Crowd security-folkene observerer moshpitten, smiler, trækker på skuldrene og går bagud i teltet.
12.51, Snab: Pig Destroyer slut. Kort og brutalt. 36 minutter. Og måske næsten 36 numre … Og skidegodt. Får at vide, de spillede greatest hits. Jeg syntes nok …
13.01, Snab: Avalon proppet til The Rumour Said Fire. Imponerende. “Rygtet siger regn. Men det synes jeg ikke. Jeg synes, rygtet siger ild”. Kammerat var lige så længe om at fange den, som jeg selv.
13.11, Snab: Ja, de er jo nødt til at spille den … ‘The Balcony’. Andre gange har de åbnet med den for at få den ud af verden. Men det er en god sang. Mange forlader teltet bagefter. Dumt. De har også andre fine sange. Også på det nye album, i øvrigt.
14.24, Smølle: “Taking drugs and eatin’ junk food”, synger Aaron Lee Tasjan om. Kan notere et flueben i begge kategorier i dag.
14.40, Smølle: Tasjan er en syredroppende shitkicker med en rasende cool trommeslager. Gode historier fra randområderne nede sydpå.
14.44, Snab: Aaron Lee Tasjan (Tas Djan) gør ikke meget for ikke at ligne en folkesanger fra 70’erne.
14.44, Danni: Endagsbilletterne rykker ind i deres shiny, shiny boots.
14.48, Smølle: ‘Bitch can’t sing’ — fed musikalsk revanche mod et røvhul, der ikke kunne opføre sig ordentligt til en koncert.
14.54, Anders: Har fået et lift til festivalen. Min chauffør har 6 kørebajere i bilen og 7 (syv!) joints i inderlommen. Jeg skal finde en anden måde at komme hjem på.
14.56, Smølle: Tasjan er The Dude! Lebowski må have fået en søn. Gode vibrationer. Country er altid godt på PaviIlon.
14.59, Snab: Hvad har folk egentlig i de tasker og rygsække? –>
15.04, Snab: Aaron Lee Tasjan er måske ikke lige mig, men han er god. Og sjov. Og han appellerer til folk med nyeste trend i festivalgear – rosélommen. Roskilde, ♪ You never promised me a rosé garden ♪.
15.05, Smølle: “A Southern man tells better jokes”, sang Jason Isbell her for tre år siden. Han får ret lige her. Vil drikke en sjus med ham her en dag.
15.06, Danni: I toget fordyber man sig i dagens program: “Hvad er det han hedder, ham forsangeren fra Sort Sol? Har han ikke sådan noget kommunefarvet, gråt hår og været med i ‘Toppen af Poppen’?” “Han har været med i ‘Klovn’. Jeg ser ham tit stå og spise en hotdog på Kultorvet.”
15.12, Køster: Når en burger og det sidste af Digable Planets. Som jeg næsten kan holde sølvbryllup med, så dem herude i 1993.
15.17, Køster: Indtil videre har genhøret med Digable Planets mest bestået af en trommesolo, der har varet lige så længe, som det har taget at spise burgeren. Og nu noget jam. Går ikke, før jeg hører nogen rappe.
15.18, Danni: Roskilde Festival er ofte rammen for mange af livets store debuter. Som det lyder fra en begejstret undersvend: ”Jeg har aldrig haft gummistøvler på i mit liv!”
15.23, Danni: Campingfolket holder fanen højt. Man bliver ikke mødt af den store exit-folkevandring som visse år. I stedet bliver der spillet ‘Regndans’ og ‘I Wanna Dance With Somebody’ under pavillonerne.
15.23, Anders: Første stop, Q8 i Folehaven. Min chauffør skal have en cowboytoast og vi skal have tjekket dæktrykket, for bilen skøjter rundt. Det viser sig, at dækkene er pumpet hårdere end Henry Rollins’ overarme – så vi smider noget luft og tanker op på mad.
15.26, Snab: Bjarki raver igennem for et par hundrede på Apollo. Han har medbragt The Giant i fantomdragt som danser. Tung techno. Perfekt tolv timer senere.
15.27, Køster: Endelig! Der kommer ord ud af Ladybug Meccas mund. Desværre lyder Digable Planets i dag lidt som en protoudgave af Black Eyed Peas, og jeg må videre.
15.31, Danni: Midtfyns Festival t-shirt spottet. Intet glemt, intet tilgivet, Odense Sport and Event.
15.36, Danni: Islandske Bjarki på Apollo. Det lyder som de dér kompositioner, Ross fra ’Venner’ spiller på sit keyboard – tilsat stive muskelbeats. Imens slasker en type i hvid heldragt rundt på scenen. Kom, dummere!
15.37, Fez: Tager Roskilde på distancen i dag. Ser Idles-showet fra onsdag på Red Bull TV. Sangeren siger i interview, at “musikken forhindrer os i at nikke folk skaller”. Og så på med punkhymnen ‘Well Done’. (Se mere onsdag)
15.41, Køster: Ung, beruset kaffekøbende kvinde er lige imponeret af svensk og norsk tv-drama: “En stänkere! Drittkul!”
15.44, Køster: Tiden opløser sig på Roskilde. Den er kvart i fire, men det føles som morgen. Der er jo ikke rigtig sket noget endnu.
15.52, Snab: Festivalmode: Halm er det nye flis.
16.07, Køster: Leif Skov sightet! Kigger meget interesseret på jakker i Vans-butikken. #foreveryoung
16.15, Snab: Overrasket over mængden uden for teltet til Kellermensch. Forklaring: De er forsinkede pga et eller andet reparation inde i teltet.
16.18, Anders: Ankommer foran Orange til Lumineers, der spiller hygsom sørøver-folk, mens solen bryder frem. Sidstnævnte er vederkvægende, førstnævnte jævnt kedeligt.
16.22, Danni: De bærer sorte og hvide kutter, render rundt med flag, lange stykker plastik, ligger på ryggen og laver cykelbevægelser. Og så er der en, der spiller tuba under kølige elektroniske flader og norske Jenny Hvals forvrængede messen. Det er lige så meget et stykke performancekunst, som det er en koncert.
16.24, Danni: Klassisk udfordring for skandinaviske kunstnere. Skal de tale modersmålet eller engelsk fra scenen. Jenny Hval får at vide, at norsk er fint. Endnu en sejr til ’SKAM’.
16.25, Køster: Jenny Hval begynder á la ringånderne i Ringenes Herre, med sort tildækkede ansigter under kutter. Og fortsætter med noget meget tænkt elektropop
16:32, Køster: Nu låner Jenny Hvals band publikums mobiler til en eller anden performance, hvor de tager billeder af sig selv. Hmmm…
16.34, Danni: Først IDLES, så Margo Price. Nu tager Jenny Hval og hendes musik- og dansekorps selfietemaet til det ekstreme ved at tage parykker på og tage billeder af sig selv på scenen og studere dem, inden de bryder hulkende sammen.
16.38, Snab: Kellermensch-sangeren synger som en arrig Brandon Flowers (hvis det findes) og ligner lidt Win Butler. Og Andrew Strong spiller klaver. Ni mand på scenen. Arcade Fire Jam!
16.40, Fez: Var glad for Lorde-koncerten, men ikke mere. Genser showet på skærmen, og det er nydeligt. Ville ønske hun lod være med at have sine egne vokaler kørende som track/kor. Giver en stivhed, musikken ikke har brug for.
16.42, Snab: Nej, vent. Er det The Killers Jam? Lyder som en lidt hårdere ‘When We Were Young’. Hmm! Måske er det Kaizers Orchestra Jam, foreslår Fez via sms fra hjemmesofaen.
16.44, Nykjær: Kellermensch spiller med musklerne på Arena. Tung, mørk voksenrock, spillet med både desperation og power. Det er fremragende. Og bassisten har endnu højere basføring end Level 42’s Mark King. Den kan på ingen måde komme længere op i armhulen.
16.50, Fez: Hvis vi har lært noget af årets popprogram, er det, at Robyn skal spille Orange til næste år (inkl. nyt album, kun med bangere).
17.01, Nykjær: Verden ville blive et bedre sted, hvis bare halvdelen af Volbeats fans opdagede Kellermensch.
17.01, Danni: Jenni Hvals band leger med plastik og rammer en nerve hos småbørnsfaren: I må sgu ikke tage dem over hovedet!
17.03, Danni: Jeg kan ikke placere det. Og det er som det skal være. Knife, Björk, Kate Bush.
17.10, Danni: ”Det var det. Jeg håber, vi ses igen,” slutter Jenny Hval kortfattet. Okay. Nå. Altså. ‘Koncerten’ var hele tiden ved at lukke sig om sig selv, men i sidste øjeblik åbnede et beat, en melodistump eller en frasering små sprækker. Sært dragende.
17.10, Fez: Tager lige en dans til ‘Green Light’. Bare Lorde og mig. På Amager.
17.15, Anders: Ude på Apollo mixer Krept & Konan deres onde London-grime med samples fra Diana Ross’ bøssehymne ‘I’m Coming Out’. Respekt for det. Derudover er der ikke meget at komme efter.
17.21, Køster: South London-rapperne Krept & Konan dropper Notorious BIG’s ’Mo Money Mo Problems’ inden de går på. Kids’ene er ét stort spørgsmålstegn.
17.23, Køster: Krept & Konan rammer ikke Kanos energiniveau fra i går, og vi dasker videre.
17.28, Skyum: Grimerappere, også Krept & Konan, bevæger sig aldrig som amerikanske brødre: Ballondans med torsoen, EM i høje knæløft med solar plexus.
17.38, Nykjær: I Artzone har de udstillet skulpturer dækket af jord og skidt fra campingpladsen, gravet op fra tidligere år. Måske den også indeholder den flaske kirsebærvin, jeg efterlod i 1994.
17.42, Snab: Pis! Kommer for sent til en god plads til Slowdive.
17.43, Nykjær: Hvorfor synes alkoholiske drikke at blive dobbelt så vandladende, når man befinder sig på en festival?
18.05, Skyum: Et tæppe kan væves, så en tråd hele tiden sitrer og solipsistisk vil gå solo. Det er Slowdive netop nnnnnnnu.
18.08, Snab: Mig til Slowdive –>
18.11, Danni: Slowdive indleder tøvende. Hvis det er bevidst, kan det blive helt mageløst. Hvis det bliver hele koncertens grundvibration, bliver det kedeligt.
18.12, Nykjær: Slowdive folder drømmenes faner ud på Avalon. Det havde virket dobbelt så godt efter midnat.
18.23, Danni: Lyset blænder som for at understrege, at det er en koncert for lukkede øjne. Slowdive spiller med voksende intensitet. Og volumen.
18.26, Danni: Slowdive-koncerten giver mig lyst til at blæse sæbebobler og skrive breve til Det Elektriske Barometer.
18.35, Danni: Så! Avalon får brusende guitarafvaskning i ‘Machine Gun’.
18.41, Snab: Hmm! Slowdive fanger mig ikke. Leder efter et sted med god lyd, men finder det ikke. Havner bag tre piger i campingstole med rosévin, “restricted area”-armbånd og rent tøj. Gider ikke mere.
19.01, Danni: Når Moder Indie serverer, har man bare at spise op. Slowdive var alt, man kunne drømme om.
19.18, Køster: Solen bryder frem til kæmpe, spontant bifald i området omkring Time Out Pommes Frites. Klassisk Roskilde-moment.
19.37, Danni: Fritterne hos Big A’s burde stå som hovednavn på plakaten.
19.39, Nykjær: Ice Cube får 50.000 mennesker til at skråle med på ‘Fuck The Police’. Modkultur for masserne. Det føles på en eller anden måde lidt sært.
19.43, Nykjær: Et reklamefly svæver henover Orange til Ice Cube med banneret “Wood Wood – Check Yo Self” med reference til et af hans gamle numre. Nice try, marketingtyper.
19.43, Skyum: Ice Cubes hypeman er konstant lidt bagefter. Han drypper nok.
19.50, Smølle: Karen Elson, Tinashe, Against Me!, Lorde, Icona Pop … “kvinder hører ikke hjemme på scenen”, sagde ingen begavede mennesker nogensinde. Netop færdig med at redigere fredagens tweets og indfald — et mareridt på fire timer. SÅ LÆS DET!
http://bloggersbychoice.dk/bloggers-by-choice/rf17-snapshots-stroetanker-og-eurekamomenter-fredag/
19.52, Nykjær: Det er hiphoppen, der leverer de store historielektioner på Roskilde i år. Nas torsdag, og i dag Ice Cube, som fylder Orange langt over forventning og skoler kids’ne med gangsta basics fra the golden age. Rutineret crowd control og ordsalver, der når helt ned bagi. Også selvom han og hans hypeman snakker lige lovlig meget mellem numrene.
19.55, Fez: Oplever festivalen forsinket – i min sofa – via Red Bull TV. Faktisk meget forsinket. Så sidst Digable Planets på Roskilde i 1993. Jazzrap er en tidslomme.
20.03, Smølle: Ret sikker på, det er Ice Cube på Orange nu. Og han må være fra det sydligt centrale L.A., er mit indtryk.
20.04, Smølle: Inden Elsnab tog hjem fik han bildt mig ind, at Priests var 19.15. Men det er en time senere. Får set dem nu, så! Hurra!
20.11, Fez: Ice Cube var også god i 93. Det var i Den Grå Hal #sofahiphopper
20.14, Smølle: Mægtig hygge og norske flag hos Cashmere Cat. Det er dem så vel undt. Tænk, at vi fik solen at se.
20.19, Køster: Ice Cube nyder godt af, at solen er brudt frem. Pladsen foran Orange er helt proppet.
20.20, Køster: Ice Cube pumper det ene west coast-beat ud efter det andet. Det virker. Folk er glade.
20.23, Anders: Ice Cube leverer en uvant moderat intro til det nye track, ’Good Cop Bad Cop’: “I don’t hate good cops, I hate bad cops”. Ice Cube er blevet soft, terroristerne har vundet!
20.26, Danni: Priests’ sangerinde, Katie Alice Greer, viser post-punk fra genrens bredt smilende side. Iført hvid læderjakke med frynser er hun som Debbie Harry i Dolly Partons tøj. Ved sin side har hun en rund guitarist med hornbriller, der ligner et pizzabagende sidekick fra en gangsterfilm.
20.28, Køster: “Today was a good day”, siger Ice Cube. Indeed.
20.29, Nykjær: Hip-hop har nået nostalgi-alderen. Det kunne man sige alle mulige småkyniske ting om. Man kan også bare lade sig rive med af en god fest. Ice Cube er sjovt, og at stå i pitten til ‘It Was A Good Day’ havde været hele kø-ventetiden værd.
20.30, Smølle: Priests — de MÅ være en forstadsfar, der har dannet et band med sin overrislede voksne datter og to teenagesønner.
20.33, Køster: Ice Cube går ud til Curtis Mayfields ’Ghetto Child’ og Janes Browns ’The Boss’. Han er måske ingen af delene længere, men han er til gengæld en skarp og tung rapper. #legacy
20.31, Smølle: Han vil spille surf, hun er til Riot Grrrl. Det fungerer fint sammen.
20.37, Danni: Priests scorer højt på lyd og lungekapacitet. Knap så højt på sange. Ikke mange under 35 år i teltet.
20.42, Danni: Hæ, jf. tidligere kommentar siger Greer nu: “Did you know it is Debbie Harry’s birthday?” Det gjorde vi faktisk ikke.
20.59, Danni: I sangen ’No Big Bang’ går Priests all Sonic Youth anno ’Goo’. Langt talestykke fra den urokkelige trommeslager Daniele Daniele.
21.10, Danni: For lige at få alle ritualerne med slutter Priests med mosh-pit. Men det er lidt en paradeforestilling.
21.12, Køster: Det virker sgu godt med flytningen til onsdag-lørdag. Helt anden stemning på sidstedagen end tidligere.
21.14, Køster: Anders K. finder endelig T-shirten med sig selv som ung. #iceman
22.05, Danni: Woosh! Arcade Fire sætter fut i den store generationsfakkel fra begyndelsen. ’Wake Up’ som første nummer. Nummeret, der sparkede flere års rock-ironi i røven og puttede mennesket tilbage i centrum.
22.10, Nykjær: Vi er kun ti minutter inde og har allerede fået både pompøst stadionsvaj og disco-glinsende ABBA-klaverer. Arcade Fire er ikke kommet for at fedtspille.
22.13, Smølle: Arcade Fire har brugt absolutte formuer på album-brandet tøj. Så få det udgivet, I fjollede basser.
22.14, Smølle: Det er virkelig en del af deres charme, at selv Daft Punks Thomas Bangalter ikke HELT kan få dem til at lyde strømlinede og glatte.
22.17, Danni: Roskildetype: Fyr, der kommer vadende på tværs af bagerste pit med en slange af venner efter sig. Da de når midten, råber han højt og irriteret: ”Fuck mand, der en midtergang, vi kan ikke komme over til dem.” Amatør.
22.18, Nykjær: Kan ikke ignorere, at Win Butler fra en bestemt vinkel ligner Lars Trier Mogensen.
22.26, Smølle: Ny single — ‘Signs of Life’. Mine makkere hader den. Ikke mig. Den lød lidt som Pet Shop Boys.
22.32, Nykjær: Arcade Fire er en parade af hits, man ikke vidste, var hits. Selv vejret er godt nu, og der er kridtet op til et decideret triumftog med den ene store sang efter den anden. De er virkelig et storband i en tid, hvor den slags ikke hænger på træerne.
22.33, Smølle: Vi hører igen og igen, at vi er et smukt publikum. Musikere er flinke. Men nærsynede.
22.33, Køster: Til Arcade Fire, der blæser deres kæmpelyd ud over en fyldt plads. ’No Cars Go’ og ‘The Suburbs’ i en svampet, stenet version.
22.37, Danni: Der er mere klarhed og finesse i én violin på ’The Suburbs’, end der var i hele Tivoli CPH Phil i går.
22.38, Køster: Par i fornuftigt tøj, der danser husmands-jitterbug til gode sange, de ikke kender, skal have klippet armbåndet øjeblikkeligt.
22.39, Anders: Efter en underspillet og slo-mo udgave af ‘The Suburbs’ sætter Arcade Fire trumf på med en forrygende ‘Ready To Start’. De stive ben får lyst til at danse, men hvorfor spiller I så lavt?
22.41, Danni: ”I would rather be alone than pretend I feel alright”. RF17 når sit Morrisseyske klimaks på ’Ready to Start’.
22.55, Køster: Hvis Win Butlers stemme er lidt forceret, er hans makker Regine Chassagnes nærmest skinger. #autotunejatak
23.02, Køster: Hov, så lød hun pludselig helt Kate Bush-elegant på ’Reflektor’.
23.05, Smølle: De linier om The Resurrector i ‘Reflektor’ SKAL synges af David Bowie. Lav et hologram!
23.09, Nykjær: LCD Soundsystem sidste år, Arcade Fire i år. Tænksom hvid disco klæder Orange.
23.14, Danni: Régine Chassagne betyder vildt meget for Arcade Fire. Hun lægger mange af de små eksotiske finesser. Og så hendes vokal. Lige nu flænser hun igennem det foruroligende nye nummer ’Creature Comfort’, der kredser om selvmord og menneskers kamp for at finde sig til rette uden for ekstremerne – den konstante rus, eller den totale bedøvelse.
23.15, Køster: De omkring ti mand på scenen i Arcade Fire spiller eminent. Oplagt Roskilde-referencepunkt, når det kommer til bandvirtuositet: Radiohead 2008.
23.40, Køster: ’Neon Bible’ bliver Arcade Fires og min sidste Roskilde-sang i år. Fin koncert, der dog var mere imponerende end egentlig rørende. Tak for en helt okay festival.
23.48, Anders: Efter Arcade Fire er der mulighed for et lift hjem. Hverken Moderat/Modeselektor eller Sort Sols nattemesse trækker nogen steder i min gennembankede festivalkrop – så jeg slår til på det ledige bilsæde.
23.49, Anders: Tak for i år, Roskilde! Musikalsk og meteorologisk et mellemår – men altid en fest, altid en oplevelse, og mon ikke jeg står herude igen næste år? For 33 gang.
0.15, Nykjær: Mand pisser op ad hegn. To meter fra en toiletskurvogn uden kø. Der er mange måder at fucke systemet på.
0.33, Smølle: Moderat lægger ud med ‘A New Error’. Jeg får helt lyst til at tøffe ned i 3’s bod og købe en telefon.
0.48, Nykjær: Tjekker begyndelsen af Moderat/Modeselektor på Orange. Berlin-klubben Berghain i stadionstørrelse, og uden at man skal forbi deres berygtede dørmand. Tung, sexet og hypnotisk techno, der sender stød gennem underlivet og skærer nattemørket ud i kvadrater. Det tegner fedt, og jeg ville gerne blive og danse igennem til hele det tre timer lange rave, tyskerne har varslet, men der er simpelthen ikke mere tilbage i de gummistøvleklædte ben. Tak for i år, Roskilde, vejrguderne fik alligevel ikke fucket dig helt op. Vi ses i ’18.
1.49, Smølle: Sidste måltid som ventet det bedste: Pad krapow fra Kiin Kiin. Ris, svin, chili, basilikum, spejlæg. Klassisk. Hædrende omtale? Den Røde Bus’ flæskestegssandwich og Madklubbens steak & bearnaise-ditto. De sidste vader ikke i gode anmeldelser for tiden, men denne er skam fortjent.
2.01, Smølle: Kom til Grøn (Arena, red.) til Sort Sol, stod i det skarpe lys i kanten, vendte mig om og blev stirret lige i øjnene af selveste Henrik Marstal. Megachok.
2.48, Smølle: Jeg troede Sort Sols nye album handlede om en ubåd — ikke en drone.
2.52, Smølle: “We hope you like our new direction!”. Sort Sol går Jazz Odyssey på os.
2.59, Smølle: Dette er det kedeligste, jeg har oplevet i mit liv.
3.02, Smølle: Steen synger om ”nocturnal creatures”, mens flokke af folk vader hjem i seng. Der er en vis fin ironi dér.
3.08, Smølle: Peter Peter og Knud Odde må rotere i deres … well, senge. De lever jo stadig. “Var der ikke engang, vi kunne skrive sange, Peter?”
3.20, Smølle: ‘Let Your Fingers Do the Walking’ og jubel. Men lad os nu se, når den udvikler sig til en 17 minutter lang psych-jam. Steen synger den, som om han skal nå en bus.
3.23, Nykjær: Cykler hjem gennem Vesterbro. Klokken er lidt i tre en lørdag nat, og her er lige så stille som en tirsdag aften i Slagelse. Roskilde betyder virkelig undtagelsestilstand i København.
