Sidste dag på Roskilde Festival. Sidste dag i det simrende parallelunivers. Bloggerholdet kaster sig hovedkulds ud i mudder, kylling, karry, disco, ethiojazz, crowdsurfing, AC/DC-jam, bare bryster, revisorpunksangere og countryforbrødring. Blandt andet.
08.53, Snab: Åh nej! Får nyheden om 20-årig piges dødsfald i nat på campingpladsen, da jeg møder EB-mand på vej ind i backstageområdet. Det er bare slet ikke det, en festival skal handle om.
10.04, Snab: The sound guys strike again! ‘Another One Bites the Dust’ fra Orange Scene. Og nu The Clash. Savner egentlig ikke Steely Dan. Fez svarer: “Jeg vil læse en “Vis mig din cd-samling”-artikel med en lydmand!” Enig!
10.34, Fez: Dagens køremusik – ‘World In Motion’.
12.20, Fez: – ‘We’re singing for England, En-ger-land!’ New Order har skuffet før, men bilvinduet er rullet ned. Folk på Amagerbrogade får et skud hooliganpop.
13.01, Snab: Mere træflis! Flere køreplader! Nu!
13.42, Snab: Elf Kids grime på Apollo giver mig stress. Bliver irriteret over rap på backtrack. Sgu ikke meget ‘Golden Boy’ over det her.
13.46, Snab: Nøj, der stinker i passagen mellem Apollo og Pavilion. Hvordan havde det så ikke været, hvis solen havde skinnet i fire dage i træk. Men det har den heldigvis ikke. Eller …
13.46, Fez: Jan Sneum sender radio fra kæmpe ghettoblaster ved Orange. Kan han få den ind i sin garage?
13.58, Snab: Kylling i karry med ris er præcis, hvad det giver sig ud for: Kylling, karry, ris. Og intet andet. Virkelig tarvelig ret.
14.01, Danni: Mand står og taler indsmigrende, men bestemt i dørtelefon på Amager: “Smid nu lige det afdrag ud af vinduet.” Livet går videre uden for Roskilde. Nå, men nu af sted!
14.09, Fez: ’Noder og uldhuer’-alarm! Jazzfestivalen er rykket ind. Andromeda Mega Express Orchestra fra Berlin spiller spacejazz for bigband med et fedt groove på Avalon.
14.12, Smølle: Køen til Kiin Kiins bod er længere end M83’s pitkø var i aftes.
14.20, Fez: – Ze next piece iz called ‘Sozialbau’, and it’z very nize.
14.38, Nykjær: Cykler er de nye campingstole. #stopdet
14.32, Snab: Lang trommesolo til Andromeda Mega Express Orchestra på Avalon. Har hørt bekymrende mange af dem i år.
14.44, Nykjær: Går forbi den lille Eschomayhem-scene, hvor nogen der hedder Caribisk spiller. En håndfuld jazzmusikere (tror jeg), der spiller mere mod end med hinanden. Er stadig sikker på, at der ved indgangen til helvedes forgård står et fusionsjazzband i spraglet tøj og spiller. Højt.
14.45, Fez: Meget populær butik.
14.48, Smølle: Den pad krapow fra Kiin Kiin var rigeligt værd at vente fem minutter på. Bedste mad foreløbig i et år, hvor gamle kæmper har svigtet os. Ja, det er jer, jeg ser på, Dixie Burger som repræsentant for den nyere garde og Skiburger fra den helt gamle. Drop nu alle fuglefrøene og det der Dixie-økomel, der smager som karton.
14.58, Smølle: Den listige butik, der går efter at levere kviklån til skolebørn, er den skæggeste bod på festivalen, uden konkurrence. “Payday Loans 4 Kids! – get an advance on your pocket money today!” Ja – jeg nåede at falde i vandet for den plakat man ser her. Indenfor var der nogle af de mest sarkastiske plakater og diverse andet politisk satirisk merchandise, jeg har set længe. Men check det selv her.
15.10, Fez: Gangen ind til Gloria er dunkel. Man kan INTET se, når man kommer ind fra solen. Inden for fyrer det colombianske gadeband Rancho Aparte op for gøgl og tubasolo. Et par hvide danske kvinder får lov at danse tæt på scenen med store brune mænd.
15.15, Smølle: Rancho Aparte er trommende, truttende, højtråbende colombianere. Stemningen er som en weird nat i fremmed storby. De hiver et par damer på scenen til en dans, bager totalt på dem, og får folk til at råbe deres navne. Deciderede charmetrolde. Og deres førsteråber ligner gode gamle Tino Asprilla – altså i hans nuværende tilstand.
15.19, Danni: Klassisk sidstedagsmotiv rammer mig på motorvejsbroen bag Orange: Den brungrønne udvandring. En veninde dukker op i flokken, falder mig i armene og siger: “Kan ikke mere. Var til Skepta i går. Savner min datter.” Fair.
15.27, Danni: Anders K er alment betragtet som en af de bedst klædte i bloggerkollektivet. I dag må han holde tungen lige i munden for at holde sine Adidas-sneaks hvide.
15.35, Fez: ‘ Do You Believe In Magic’ med Lovin’ Spoonful spiller i bod med lædertøj. Bedste argument ever for at købe en bikerjakke.
16.05, Snab: Kan I da ikke selv se det??
16.15, Fez: Cool runnings på Arena med Tien Jah Fakoly fra Elfenbenskysten. I fem minutter. Hans afro/roots-reggae er en gennemført kliché, inkl. hilsener til I&I, Selassie og rastafari.
16.32, Nykjær: Smutter forbi Guardian Alien på Pavilion. En mand, der spiller trommer, og en kvinde der håndterer guitar og laptop, mens hun… well, hyler. Det er lyden af en fødsel, der er ved at gå galt. Og det kræver faktisk smertestillende at lytte til. Smutter op og tjekker Danko Jones i stedet.
16.34, Anders: Hvem har lyst til to stykker toastbrød med en deprimeret grisebasse? Eller en kartoffel med levende skidtfisk?! Hjaltes kartoffelbod tager prisen for årets mest uappetitlige menu-oversigt. Det er en ommer til den grafiske afdeling!
16.44, Snab: Gråskæggede Tiken Jah Fakoly kom på scenen med vandrestav og kappe, men viste adræthed med høje spring og spark. Det var vel også det mest underholdende ved hans søvndyssende afroreggae. Selv de to korpiger så modløse ud.
16.45, Fez: Kan vi få et læs træflis på stykket mod Arena. NU.
16.46, Danni: Hører Qwanqwa i Gloria. Sval ethio-jazz spillet på trommer, violin og strengeinstrumentet krar. Den kvindelige violinist tager mellemfolkeligheden seriøst og fortæller indgående om historien bag sådan en krar.
16.50, Anders: “You know the words”, opildner sangerinden fra Guardian Angel på Pavilion, inden hun kaster sig ud i endnu et nummer med insisterende støn og skingre, uforståelige Nina Hagen-skrig.
16.53, Nykjær: Danko Jones spiller punket rock’n’roll for mænd i vom-alderen. Og Hamburger SV-fanfraktioner, tilsyneladende. Så hellere finde en kop kaffe.
16.55, Fez: Har det, som om jeg er den eneste, der er på vej VÆK fra Orange og Dizzy.
17.03, Anders: Canadiske Danko Jones gør det ikke sværere, end det er. Vælter en dedikeret skare af voksne, halvskaldede rockhoveder med deres skarpe blanding af Thin Lizzy og AC/DC Jam!
17.05, Smølle: Djævelen er Real? Ah, men det vidste jeg jo allerede.
17.07, Anders: “This heart is strong, this skin gets thicker and this mouth gets louder!”. Danko Jones er en rock, rock bulldog.
17.09, Fez: Jeg kan kåre festivalens mest miserable siddeplads. Foran Coffee Lounge, hvor man kan høre både Danko Jones på Pavilion og Dizzy fra Orange.
17.10, Anders: Dizzy Mizz Lizzy er gået på. Så er det nu, hvis man skal på toilettet i Backstage Village!
17.11, Snab: Når lige forbi Guardian Alien på Pavilion. Meget få mennesker og virkelig abstrakt musik. Fatter intet.
17.14, Anders: “Posen er pakket med nyt og gammelt. Og nu tager vi fat på noget af det gamle. Vi lægger ud med ‘Barbwired Baby’s Dream’. Tim Christensen lyder som en vært på P4.
17.16, Danni: Der danses IBIS-dans omkring mig. Tretrinskursus:
1) Løft skiftevis højre og venstre knæ højt.
2) Bevæg armene op og ned, mens du blafrer med hænderne.
3) Bøj overkroppen frem og tilbage..
17.22, Danni: Det der akavede øjeblik, hvor bartenderen hælder cola i din dark ‘n’ stormy.
17.25, Fez: Reddet af Mali. Balan Show Business de Bamako mikser traditionelle instrumenter med rap. De er unge og swinger råt. Spotter to modebloggere og Lars Munch, formand for JP/Politikens Fond helt oppe ved scenen med en kop økokaffe.
17.30, Danni: Går bag om Orange Scene, mens Tim Christensen introducerer nummeret ‘Love and Circumcised.’
17.31, Danni: Nå, sangen hedder ‘Love at Second Sight’, får jeg at vide. Det andet var friskere.
17.32, Snab: Kunne snart godt tænke mig noget god lørdagsmusik. Har været uheldig indtil videre. Men så er det jo heldigt, at Sturgill Simpson venter om lidt.
18.01, Nykjær: Sturgill Simpson går på i Avalon. Og har i løbet af tyve sekunder lagt lydsporet til et saloon-slagsmål. Country-røvballe er det bedste røvballe.
18.05, Nykjær: Har entreret Sturgill Simpson-koncerten med en Somersby. Så ikke-country som det kan blive. Venter bare på, at en blogbroder skal opdage det og starte mobningen.
18.07, Danni: Beder Nykjær om at gå over at høre Dizzy, hvis han skal drikke Somersby.
18.09, Nykjær: Forunderlig høj repræsentation af tv-journalister i teltet til Sturgill Simpson.
18.11, Smølle: Sturgills saxofonist har strithår, og en T-shirt hvor der står FUNK. Han er 100% sikkert bandets bad boy.
18.12, Anders: Bassisten og trompetisten i Sturgill Simpsons band sporter festivalens frækkeste frisurer.
18.13, Danni: Journalistforbundets tårnhøje formand Lars Werge er så fast en bestanddel af Roskilde som Dixeburgeren. Og han stikker begejstret op på de forreste Sturgillrækker
18.15, Nykjær: Sturgill Simpsons band ligner snarere software-udviklere fra Silicon Valley end farmere fra Midtvesten. Men de spiller røven ud af bukserne, og er der noget, der hedder cowboyfunk, så er det dét, den ret sprøde blæsersektion har gang i.
18.15, Danni: Bag klumpen af bloggere står to unge kvinder. ‘Har du set, hvor meget de der gamle mænd står og tweeter,’ siger den ene til den anden.
18.22, Danni: ‘Careless Whisper’-alarm under saxsoloen i ‘The Promise.’
18.33, Smølle: Sturgill er en fin sanger, han har et forrygende band, men rører det mig på samme måde som Jason Isbell i fjor, eller bare Hurray for the Riff-raff i går eftermiddags? Nej.
18.35, Smølle: 18.35, Smølle: Hører, at et dansk band ved navn Dizzy Mizzy Lizzy lige har været på Orange scene — lagde godt mærke til det navn på plakaten. Godt, at festivalen giver en chance til de nye navne. De skulle have en ny plade ude. Det har sikkert været de mest populære numre.
18.41, Anders: Oppe foran til Sturgill Simpsons sentimentale country står en flok midaldrende mænd og græder over alle de biler, de har kasseret til skrot i tidens løb … Hvad havde de egentlig gjort galt?!
18.43, Smølle: Hvis Jason Isbells ‘Super 8’ lyder som ‘Achy Breaky Heart’, hvad den gør, så lyder Sturgills ‘Keep It Between the Lines’ ligesom ‘Hard to Handle’. Og nej. Ikke Otis Reddings version. Henning Stærks.
19.09, Fez: Gad godt se Sturgill i en koncert kun med Elvis’ soulsange.
19.10, Nykjær: Sturgill Simpson er en sjov countryfest, men det er ikke rørende på den måde, country er når det rigtig rammer. Det er ikke her, man kan tude voksne mandetårer ned i fadøllen (eller cideren, om du vil). Men det er good times, og publikum virker godt tilfredse.
19.18, Smølle: Dagens helt er trompetist David Guy med den bedårende, tidløse frisure, der forlader scenen lige efter at have truttet sig tomatrød i hovedet efter en opvisning i finalenummeret. Giv den mand en øl!
19.21, Anders: Sturgill Simpson har en voldsom effekt på mænd. Som min nye, århusianske ven fra tissekøen råbte: “Jeg ska’ kraft’eme være cowboy i mit næste liv! Det’ sguda meget sjovere! Bare stå i bredstående hele tiden …!”
19.45, Fez: Alex Turner i kortærmet sort skjorte og højtaljede mørke slacks med svaj. Bedstklædte mand på #rf16
19.47, Nykjær: På Orange viser The Last Shadow Puppets, at man godt kan få ungmøer fra Generation Hiphop til at dåne til rock. Eller også er det mest Alex Turners skamløse swagger. Musikken balancerer på en knivsæg af dekadent selvhøjtidelighed – og falder jævnligt ned – mens både Turner og makker Miles Kane skruer flanør-faktoren helt op til 11.
19.47, Snab: Alex Turner og Miles Kane kører Dario-stilen. Især Turner ligner en italiensk filminstruktør, men deres retro-stil kunne nu også være Tony Curtis og Roger Moore i ‘De uheldige helte’.
19.52, Smølle: The Last Shadow Puppets hamrer en skarp version ud af The Falls ‘Totally Wired’. Antal folk, der fatter en skid, kan højst være tocifret.
20.10, Danni: Alex Turner synger fødselsdagssang for … en eller anden …
20.10, Fez: En midaldrende mand (ikke mig) og hans unge søn forsøger at score gigantfoto af Action Bronson i pressebunkeren. Bliver pænt bedt om at skride i en fart.
20.12, Danni: Juhu, topløs kvinde på storskærmen. Orange Feeling!
20.14, Anders: The Last Shadow Puppets spiller stramt og sexet – og trækker de første bare bryster frem på årets festival.
20.14, Smølle: Oxburger er fuld af braiseret kød og søde løg. Den emmer af okser og rødvin. Og bollen er god. Stor oprejsning for den fedtede kødmad efter de sidste dages skuffelser. Men spar lige lidt på barbecue-krydderiet på fritterne, tak!
20.17, Danni: ‘My Mistakes Were Made for You’ fra første Puppets-plade er et pissegodt nummer. Og introducerede i virkeligheden noget af den coolness, Arctic Monkeys foldede ud på ‘AM’. Ellers virker koncerten mest som stiløvelser i for buldrende setting.
20.42, Smølle: Jeg havde egentlig troet, Mø-effekten ville påvirke New Order på Grøn, men der er godt proppet. Det lykkes at få sig klemt ind i pitten inden den lukker – virkelig overraskende så ung den er.
20.55, Fez: Da jeg så New Order være miserable på Canopy Scenen i 1984, ville jeg have forsvoret, at jeg skulle se dem igen i 2016. Og formentlig også, at jeg stadig ville tage til festival til den tid.
20.55, Smølle: “Roskilde against drugs”, står der som altid på skærmene. Sikker på, at New Order er helt enige – de, der gav den nævnte klassiker ‘World in Motion’ den originale titel ‘E for England’ …
21.05, Smølle: Klip af udspringere fra Leni Riefenstahls 1936-film Olympia på skærmene. I kan ikke lade være, vel, New Order? Men det giver mening under ‘Singularity’ med klip fra firsernes lasede Vestberlin. Sikke en sang.
21.17, Smølle: Barney Sumner: “Hello Roskilde!! How are you?” I 1993 var første hilsen fra Barney rettet til en uheldig roadie: “Get it sorted, you dozy cunt”.
21.21, Danni: Egentlig burde Roskilde bare ha’ lavet et fire timer langt potpourri på Orange, hvor New Order, LCD Soundsystem og The Minds of 99 spillede ind i mellem hinanden.
21.22, Smølle: Folk der forlader pitten under sang to og tre. Der er ‘Ceremony’ og ‘Your Silent Face’. ER I VANVITTIGE???
21.25, Fez: Fyr passerer iført ‘Ceremony’- T-shirt OG cowboyhat. Den var ikke gået i ’84.
21.28, Danni: En af mine favoritter blandt festivalens arketyper er manden – såsom min sidemand til New Order – der står udtryksløst en halv time med armene over kors for så pludselig at råbe: “Det er jo fucking fedt!” Han har i øvrigt ret. Moder Elektrorock åbner sit skød.
21.32, Nykjær: Lyden i Arena mudrer noget til New Order, og det kan undre i en musik med så mange backing tracks. Et ellers sikkert hit som ‘Bizarre Love Triangle’ drukner lidt i mellemtonegrums.
21.37, Smølle: Jeg ved, Barney Sumner tager prozac, for det har han selv fortalt — men i aften har han da taget hele pakken.
21.41, Fez: #TeamHooky
21.55, Fez: Voksenraver til ‘True Faith’
21.56, Nykjær: Der er kommet styr på lyden til New Order, der giver os ‘True Faith’ og ‘Blue Monday’. Der er rave-stemning i Arena, og kids, der end ikke var født i 80’erne, kan teksterne udenad. Hvordan skete dét?
21.58, Danni: Ikke alle synes, jeg er sjov, når jeg synger ‘Video Video’ henover introen til ‘True Faith’.
22.04, Anders: “Blue Monday is not a song. It’s a machine that make people dance”, har Bernard Sumner sagt. Damn right it is! Arena eksploderer i hvad der må kandidere til prisen som Roskildes bedste fest.
22.09, Smølle: The Perfect Kiss! True Faith!! Blue Monday!!! HVAD ER DET DER SKER!!!!
22.10, Anders: Hold kæft, hvor det klæder Bernard Sumner at gribe en guitar. Og det klæder crowden at danse til ‘Temptation’.
22.17, Anders: ‘Love Will Tear Us Apart’. Dejligt nummer og masser af kærlighed i teltet. Men det der ‘Joy Division forever’ og martyrbilleder af Ian Curtis på storskærmen … Meningerne er delte.
22.18, Nykjær: New Order takker af med ‘Love Will Tear Us Apart’. Joy Division og Ian Curtis hyldes på bagtæppet. For meget? Overhovedet ikke. Publikum hylder til gengæld Joy Divisions tre overlevende for en af rockhistoriens største sange. Alt er ekstase i Arena lige nu.
22.20, Danni: Taber alle manchetter til ‘Love Will Tear Us Apart’. Sange lever ikke i en fastlåst tid, de lever i alle tider, hvor de resonnerer i mennesker.
22.22, Fez: Efter at have hørt New Order med friske ører er det fandme nedtur, at de slutter som Joy Division Jam. To ord: Bad Lieutenant.
22.37, Danni: Hastehotdog mellem Arena og Pavilion. For anden gang i år. Nu er det en tradition.
23.14, Fez: Dejligt med et skud Mø efter New Order. ’Lost’, ’Final Song’, ’Lean On’. Nutiden er bare federe.
23.40, Nykjær: CSC (Christiania Sport Club) forsøger hårdt at blive Danmarks svar på FC St. Pauli. Der sælges spilletrøjer med hip farvekombination og Alis-brystreklame fra egen merchandisebod.
22.48, Danni: Ankommer til Protomartyr, ligesom de indleder ‘The Devil In His Youth’. Perfekt. De spiller indigneret og skramlet. Som hvis The National stod i en garage.
22.51, Danni: Protomartyr-sanger Joe Casey ligner en udbrændt revisor, som er stukket af med et heavyband: Slasket blazer, vom i skjorten, armbåndsur og vielsesring.
22.55, Danni: Skuespiller Charlotte Munck er til Protomartyr. Hun har god smag. Tidligere i år spottede jeg hende til Joanna Newsom.
00.11, Smølle: Kinky, men sødt, på toiletterne ved Orange. I øvrigt de bedste toiletter på pladsen. Finere end mit eget. Giver et kram til en af dem med orange veste for indsatsen.
00.15, Danni: Strandet i Gutter Island-baren. Marokkanske Imghrane går i gang med perkussiv og banjobåret folkemusik. Det er vist det, Weekendavisen kaldte ‘Venligboermusik’ i en patetisk kommentar op til festivalen. Informations Ralf Christensen haster ind i teltet.
00.55, Nykjær: LCD Soundsystem om fem minutter. Tror aldrig, der har været så meget gear på Orange. Til gengæld kan man stadig godt komme ind i pitten.
00.52, Smølle: LCD Soundsystems discokugle er ENDNU større end New Orders. Ganske lovende.
01.00, Nykjær: LCD Soundsystem går på scenen til, formentlig, en af de mange obskure gamle discovinyler i James Murphys omfattende pladesamling. Første gang på festivalen, at jeg bruger Shazam-app’en, der påstår at det er ‘Stand On It’ med Lono Brazil vs. The Joubert Singers. #nørdinfo
01.05, Nykjær: COWBELL!
01.07, Nykjær: DISCOKUGLE!
1.34, Nykjær: “Maybe we don’t do hits”, synger James Murphy på “You Wanted A Hit”, men newyorker-kollektivet ER et hit på Orange lige nu. Mange har holdt ud til dette sene tidspunkt, og de belønnes med stramme discobeats, übercool newyorker-attitude og forbandet effektive elektroniske forløb, altsammen konsekvent blæst op i maxisingle-længde.
01.34, Danni: ‘You Wanted a Hit’ er en af alletiders største langemænd til pladeselskaber.
01.47, Danni: Jeg har meget godt at sige om LCD Soundsystem. Og koncerten er omsluttende. Men går mod Minds of 99 – et band, der givetvis vil have endnu mere hjerte.
02.08, Nykjær: Når en mand, der virkelig kan skrive, laver dansemusik. LCD Soundsystem sætter skred i ‘Losing My Edge’, en af de bedste sange, der nogensinde er skrevet om popkultur.
02.14, Smølle: ‘Losing My Edge’ med den bedste opgivende linie, der aldrig var med i originalen.– ♪ I hear that you and your band have sold your guitars and bought … whatever people use these days ♪
02.15, Nykjær: Kan nogen komme med vægtige argumenter for, at LCD Soundsystem ikke er verdens bedste band? Lige nu har jeg ingen.
02.25, Smølle: “This is fucking cold! This supposed to be summer? Are you fucking crazy, Denmark?”
02.38, Danni: Den første crowdsurf, jeg har set i år: Niels Brandt i ‘F.A.M.I.L.I.E.’ Arena har det vildt. Alle er klar til at presse de sidste dråber ud af festivalen.
02.45, Smølle: James Murphy dedikerer ‘All My Friends’ til New Order, og siger at “De nogenlunde lavede den her for os” .., og bekræfter ret meget hvad jeg tænkte da ‘Temptation’ begyndte tidligere.
02.55, Nykjær: LCD Soundsystem lukker sættet, og dette års Orange Scene, med den mesterlige “All My Friends”. Fornemt punktum for en formidabel koncert med en disco-puls, der vil pumpe videre helt ind i næste uge. Der er lige netop tid til at smutte på Arena og få det sidste af The Minds Of 99 med.
02.59, Danni: Dagens anden trancenderende oplevelse: ‘Ud af min krop.’ Kan ikke ønske mig bedre afslutning på festivalen.
03.15, Nykjær: Når ind i Arena-teltet netop som The Minds Of 99 tager hul på den måske bedste danske rocksang i dette årti, ‘Det Er Knud Som Er Død’. Så ‘Fuglebur’ og finale med ‘Hjertet Følger Med’. De allersidste kræfter trækkes ud af festivalkroppen, mens Niels Brandt og co. cementerer sig som en ny generations store rockband. Roskilde lukker med gode løfter om fremtiden. Tid til at drage hjemad.
03.37, Smølle: Vrider det allersidste ud af RF16. Mens vennerne får en sidste bid mad, er Neon på Apollo. Helt vemodigt at høre det sidste drop, og det sidste beat der hamrer ind igen efter det. Det er koldt. Tak for denne gang. You weren’t a beauty, but hey, you’re alright.
