#RF16: Snapshots, strøtanker og eureka-momenter – torsdag

   


Nå, hvad sagde vi så til torsdag?

Vi sagde, at vi ville ønske, at Courtney Barnett var vores storesøster – og vi selv var Dev Hynes fra Blood Orange.

Vi sagde, at vi ville ønske, at vi kunne bære vores brandert som Dan Bejar fra Destroyer.

Og vi vrissede et rungende nein danke til Tenacious D’s college-jordhooka-humor på Orange Scene.

Plus: Skoletasker, Savages, skilsmisse via SMS, PJ Harvey, regnslagsurinering og meget mere! Roskilde Festival er for alvor i gang.

 

7.02, Fez: Tænder computeren for at skrive anmeldelse. Ser at Dev Hynes har lagt et foto af sig selv i København på Twitter. Er straks helt klar til Blood Orange om 14 timer.

8.25, Fez: Tager det ledige anmelderstandpunkt: Jeg kunne godt lide RHCP. Giver 4 stjerner i Børsen.

09.25, Snab: Overhørt i badet: “Der er ikke mere varmt vand.”

09.27, Snab: Korrekt.

Dixie12.04, Snab: He he he.

12.47, Snab: Virkelig mange mennesker til Elle King på Pavilion. Og kun enkelte spredte campingstole.

12.53, Snab: Elle King smider sgu lige Sister Nancy ind i sit sæt. Bam Bam. Der var også Johnny Cash. Hun kan en hel masse, er en god erformer, har en stor stemme, en rå stemme. Men fanger mig alligevel ikke rigtig.

13.10, Snab: ‘Tack så fucking mycket!’ Silvana Imam ryger på scenen som en kampsulten bokser på speed. Spotter en Tus Hermannsburg-trøje. Er det mon et hipster-statement, en det normcore, er det en judokæmper?

13.21, Fez: “Sig til Rihanna, jeg vil ha’ hende.” Silvana Iman og det regnbuepositive Sverige trodser regnede på Apollo.

Rihanna, der er bud fra Sveden!

Rihanna, der er bud fra Sveden!

Santigold uniformer

Vi elsker…

 

13.10, Fez: Namecheck af feministen Valerie Solanas. Ikke hverdagskost i rap.

13.50, Fez:  Fish & Chips i regnvejr. My own private Glastonbury

14.06, Danni: Hver gang, jeg hører, ‘L.E.S. Artistes’ med Santigold, bliver jeg nyforelsket i den.

14.12, Danni: Santigold smider jakken og afslører en tætsiddende knaldgul kjole med sloganet ‘We buy gold’. Generelt vil hun gerne sige noget om bevidstløs forbrugerisme – backdrops er fulde af supermarkedsbilleder og referencer til overflødige produkter – og musikere og roadies har trøjer med hendes seneste albumtitel ’99¢’. Men det er mildest talt ikke statementet, som bærer koncerten. Det er hooks – og de virker.

14.26, Snab: ‘Say Aha’ er stadig en god sang, her syv-otte år senere. Grøn er proppet til Santigold. Backdrop og dansere er forrygende. Og de er i uniformer! Elsker bands i uniformer.

14.30, Fez: Bedste kommentarer efter min ikke-negative anmeldelse af RHCP:  – Havde du drukket? (Nej).

14.38, Danni: ‘That’s the funniest balloon I’ve ever seen. Right there. The alien and the cow. I’m almost cracking up during the songs.’ Årets første shout-out til Alien og ko kommer fra Santigold.

14.40, Danni: Læssevis af teenagere inviteret på scenen til Sanitgold til ekstasedans. Der er også en fyr klædt ud i fjollet cowboytøj, der gør sit for at stjæle showet, hvad folk i fjollet udklædning så ofte gør.

14:44, Smølle: Fin hat og briller med en fyldt scene af dansende publikum, med strengt forbud mod telefonbrug, hos Santigold. Som Fez tidligere forsikrede mig, at han så da hun var SanTOgold. #Iwasthere

14.53, Nykjær: I gamle dage lod de helt hårde Roskilde-entusiaster armbåndene sidde på håndleddet i årevis. I dag laver de haute couture med dem. Set i toget på vej mod festivalpladsen.

IMG_2269

DIY Roskilde-memorabilia

15.01, Fez: Choir of Young Believers på Avalon. Regn kan drive en til ekstremer.

15.43, Danni: Går ind i en Reload- (Ingen relation til Metallica) bod for at få ild i udslukt telefon. Får i tillæg et kulturstudie: Festivaldebuterende teenagepiger, der i 30 minutter ikke siger et ord om musik, men intenst drøfter scoremoral. Hvor mange er det ok at kysse med under en festival uden at være slutty? Hvis ens eks kysser med en anden, vil man så vide det? Universelle og altafgørende emner i de år.

15.45, Fez: Ser endnu en gruppe festdeltagerne lave det islandske kampklap fra EM i bold. Huh-ligans!

16.08, Danni: Står foran Gutter Island-baren og holder min tale om, at Liss da virker uhyre sympatiske, men at man simpelthen ikke kan få mig til at lytte til Danseorkestret uanset, hvordan man pakker det ind.

16.15, Danni: Det islandske vikingeklapperitual fra EM-slutrunden i fodbold har virkelig fået sit tag i Roskilde-publikummet. Og selvfølgelig bliver Júníus Meyvant – med det borgerlige navn Unnar Gísli Sigurmundsson – klappet ind på Pavilion på den måde. Han griber den med et ‘áfram Ísland!’

16.22, Danni: Et par blæsere på scenen gør meget for godt hos Júníus Meyvant. Det er varm eftermiddagsmelankoli – et blåøjet sted mellem Thomas Dybdahl og Matthew E. White.

16.26, Anders: Lykken er sol over pladsen. Og et nyt batteri i mobilen. Glemte bare solbrillerne. Fuck!

Tyskere

Vennerne fra Union Berlin.

16.30, Fez:  Behøver jeg sige det igen? #stopcampingstolenfez1

16.31, Snab: Juhu! Union Berlin er her igen i år. Elsker, elsker, elsker, at jeg støder på dem hvert år. Totalt yndlingsting: Kigge på band-tshirts, tour-tshirts, padges, badges. Og mængden er enorm til Uncle Acid, der spiller dejlig tung stoner. Juhu, det er godt.

16.40, Nykjær: Islandske Junius Meyvant supplerer sin hyggelige folkesoul med en haka. Folk er meget modtagelige. Og klar til at holde med Island i kvartfinalen på søndag.

16.51, Nykjær: Junius Meyvant fortæller, at inspirationen til hans mest kendte sang, ‘Color Decay’, kom fra, at hans kone råbte ad ham, fordi han ikke havde ordnet vasketøjet. Så meget for højpandet, kunstnerisk skabelsesproces.

16:53, Smølle: Avalon. Ret sejt, at man kan se sangeren fra pissoiret. Vice versa? Ikke helt så sejt.nsm4

16.58, Danni: Nå, videre til Destroyer. Jeg kan nærmest ikke huske deres Pavilion-koncert i 2011. Havde lige inden drukket pænt meget hvidvin til Kuti-brødrenes fest på Arena.

17.02, Fez:  Passende, at Destroyer,  der drømmer om at lyde som sen Roxy Music, spiller på Avalon.

17.07, Smølle: Interessant mash-up mellem Destroyers stille ‘Bangkok’ og noget ’92-hop fra House of Pain ovre på Orange. Savner Odeon. Lå med plads.

17.10, Anders: Destroyer på Avalon byder på lækker avantgardepop. Med saxofon! Modereporteren er glad.

17.15, Danni: Et kvarter inde i Destroyer har Dan Bejar vist stadig ikke åbnet øjnene.

17.19, Nykjær: Destroyers kunstnernavn er nogenlunde lige så retvisende, som hvis en gabba-techno-DJ kaldte sig Visselul. Det skulle da lige være, når blæserne i deres flossede auteur-pop får lov at hvine igennem.

17.20, Anders: Canadiske Dan Bejar fra Destroyer ligner med sit sorte hår og skæg, hvid bohemeskjorte og stok (!) den populæreste professor på Designskolen.destroyer

17.20, Smølle: Dan Bejars menu i dag: en stribe Tuborg på dåse, og en umarkeret lommelærke. Skyder på Jägermeister.

17.21, Smølle: Eller måske er det European Oils, han har i den …

17.20, Danni: De unge Gammel Hellerup-løg  foran mig forlader skuffede Destroyer med konstateringen: ‘Det er ikke cokemusik.’

17.25, Snab: Hehe. Panoz fra Cypern elsker Roskilde. Og han har travlt… Hver dag, hvert år.Panoz program

17.25, Anders: Dan Bejars nasalt slæbende vokal nægter at følge med bandet, der lyder som en lounget fusion af Roxy Music og Mezzoforte med masser af skinger messing. Behøver jeg at sige, at det er fedt?!

17.27,  Danni: Alle Destoyers sange er gode. Så jeg kan ikke andet end blive hængende. Men savner efterhånden variationer i fremførelsen og bare et lille vink om, at Dan Bejar overhovedet gider at være her.

17.31, Smølle: ‘Savage Night at the Opera’ er den bedste sang der ikke kom med på New Orders Power, Corruption and Lies. Helt fremragende.

17.35, Danni: Kom tilbage Gammel Hellerup-løg! Nu synger Destroyer rent faktisk om coke.

17.40, Danni: Dan Bejar knalder en tamburin ind i sin håndflade som intro til ‘Dream Lover’. Et øjeblik var der lige lidt nødvendighed at spore i koncerten.

17.40, Nykjær: Tager et spise-break og kan høre House Of Pain ovre fra Orange, hvor Everlast tager mig tilbage til midt-90’erne og sætter skred i sin fine solosang ‘What It’s Like’, som jeg havde glemt alt om. Jeg undskylder, hvis jeg på et tidspunkt skulle have vrænget ‘one hit wnsm6onder-booking’ i den retning.

17.41, Smølle: Sjovt, som instinktet altid er at se Bejar drikke af lommelærken, snarere end se hans fine musikere i aktion.

17.50, Danni: Nå, sangene er stadig suveræne i sig selv, men nu er Dan Bejar så ugidelig, at vi lige så godt kan gøre det, han vist også hellere vil: Gå i baren.

17.54, Smølle: Jeg bliver med at tænke “er der fodbold?”, når jeg ser på de grønne skærme i siden af Avalon. Nok en arbejdsskade.

18.02, Smølle: ‘Bay of Pigs’ til at slutte på! Kommer Courtney Barnett til at gå på til tiden, så?

18.10, Snab: “Destroyer kunne være lige så gode som Roxy Music, hvis de havde bedre sange, spillede bedre og blev bedre produceret. Og var bedre klædt.”

18.30, Snab: Fravalgte Grimes til fordel for tyrkisk goth-tøs i løse gevandter med hendes kutteklædte band. Hvad kan jeg sige – det er Roskilde … I øvrigt: Dårligt valg.Tyrkisk

18.38, Fez: Bedømt på pit-køernes længde er der ingen store bands på Orange i aften. Eller har folk lært, at man går glip af meget med køsidning? (Hælder mest til det sidste)

18.50, Danni: Pænt pakket til Courtney Barnett. Men hun er også blevet hypet på Bloggers by Choice i halvandet år nu.

19.05, Nykjær: Courtney Barnett er som hvis Patti Smith var opflasket på 90’erne i stedet for 70’erne. Hun er forrygende.

19.09, Smølle: Courtney, og tilsyneladende Dave og Krist! Der er en Nirvana-joke i det, som jeg ikke helt kan naile.

IMG_7171

19.10, Anders: Columbianske Bomba Esteréo scorer nye fans ved at blæse en regnbyge væk over Orange med deres mavepustende og bastunge tropico-pop!

19.13, Danni: De fleste med sange så fængede som Courtney Barnett ville jage omkvædene i en koncertsammenhæng. Men hun tør trække tempoet ud og støje over sine pophooks. Effekten er slående: Endnu mere forløst energi.

19.19, Smølle: Skoletaskerne. Kommer nok aldrig til at forstå skoletaskerne. Har du lektier for til fredag?

19.32, Nykjær: ‘If you have a spare half a million, you could knock it down and start rebuilding’. Verdens bedste hookline lige i dette øjeblik. Courtney Barnett smider den uforlignelige ‘Depreston’, og sender et sug af fastlåst forstadstristesse gennem teltet.

Mange mennesker på Pavilion til Elle King. Og campingstole.

Mange mennesker på Pavilion til Elle King. Og campingstole.

19.36, Snab: Rastløsheden sætter ind til Courtney Barnett. Der er et eller andet med lyden. Men ‘Depreston’ er fandme en dejlig sang.

19.39, Danni: En nøgle til Courtney lige her. ‘Pedestrian at Best’ er langt henad vejen en simpel pubrocksang. Men hun trækker sin frasering på omkvædets sidste ord ‘fuuuu-uuuu-uuuu-uuuunny’. Og det giver det hele ekstra melodisk saft og kraft. Det minder i øvrigt om The Pretenders.

19.40, Anders: Courtney Barnetts trio tripper ud i noget hårsvingende, grungey rock. Og teltet elsker det!

19.44, Danni: Modtager sms fra normalvis ret kontrolleret ven, som vil skilles og danne et band med Courtney.

19.46, Smølle: Ikke 100% overbevist af Courtney Barnett. Tror hun er et væld af meget bedre sange, der stadig venter på at blive skrevet. Men giv tid.

20.02, Nykjær: Hvis jeg skulle have haft en storesøster, skulle det have været Courtney Barnett.

20.05, Smølle: "I've had a few box wines" ... "let's form a band, gang" ... "I love you guys so much". Elsker at læse over skulderen!

20.05, Smølle: “I’ve had a few box wines” … “let’s form a band, gang” … “I love you guys so much”. Elsker at læse over skulderen!

20.02, Danni: Får kastet en sjat udefinerbar væske i hovedet og kører den sædvanlige tankerække: Var det vand, var det øl, var det pis? Jeg går med vand. Ud fra aroma og temperatur.tis

20.02, Anders: Kan man mon tisse diskret under sit regnslag? Nej, det kan man ikke.

20.06, Fez: Det klæder Bomba Estereo med tørvejr. Elektronisk cumbia i regn er bare ikke sjovt. Nu danser folk.

20.06, Danni: Courtney Barnett er også en formidabel guitarist. Nogle gange går der næsten My Bloody Valentine i den. Hun, hendes trommeslager og bassist får det maksimale ud af trioformatet. Helt igennem herlig koncert.

20.15, Danni: Så går den vilde jagt. Over pladsen til PJ I håb om at finde et hjørne.

20.31, Danni: Får kantet mig ind i teltets yderkant. Men forventeligt pænt presset til PJ. Frygter, at hendes orkestrale sværmerier mangler styrken til at nå ned til mig.

20.37, Danni: Er bare slet ikke i humør til at blive belært om, hvor der er plads og ikke plads af en fyr iført Remee-hat.

20.39, Smølle: Wow. Der er mange til PJ Harvey. Der var også mange sidst. Samme sted. Jeg troede, man så blev forfremmet. Det burde man have været.

20.42, Nykjær: PJ Harvey ligner en kvinde, Cersei og Kahleesi ville gøre klogt i at holde øje med, hvis hun trådte ind i Game Of Thrones. Hun spiller endda selv sin sax.

20.57, Nykjær: Bakket op af sit stovte, gråsprængte band folder PJ Harvey hele sit register ud. Det er fremragende!

21.00, Danni: PJ Harvey kører den ind med koncepter. Først en klump numre fra ‘The Hope Six Demolition Project’, så en klump fra ‘Let England Shake.’ Men det er ikke stift. Tværtimod omslutter PJ og mandebandet os med liv og ånd. Teksturerne i de her sange kommer helt til deres ret. Uden at lefle for flygtige lyttere.

21.10, Danni: ‘Dollar Dollar’ bør røre alle, der har prøvet at rejse i ulande og hørt det tiggende omkvæd af børn omkring sig. Især fordi den musikalsk understreger ens lammelse og fornemmelse af at være koblet fra virkeligheden.

Tus Hermansburg

En repræsentant fra Tus Hermannsburg.

21.10, Smølle: Det var til grin. Stor hjerneprut at sætte PJ på grøn, igen. Må jeg rante lidt? Seriøst, at have hende dér, en vital og inspireret kunstner, samme dag som som House of 1992 indtager Orange, viser en total mangel på respekt for folks begavelse. Faktisk nærmest anti-intellektualisme. Er det så usandsynligt, at en ret højtsvungen kvinde som Harvey kan trække folk nok til Orange? Okay, så tag da i stedet nogle 40-something knuckleheads, som ellers havde været oplagte på Skive Beach Party. Eller Bomba Estereo, der er pissegode, men hvad er der galt med Grøn til dem? Det er altså håbløst. Ich habe fertig.

21.15, Danni: Vokalharmonierne i ‘The Wheel’ gør Arena til en katedral. Og hold op, hvor er der mange døde død i den her koncerts tekster.

21.24, Snab: Pigerne danser. Blood Orange er funky, superfed. ‘You’re Not Good Enough’ er en af de bedste sange, jeg har hørt på festivalen. Drengene danser i øvrigt også.

21.24, Smølle: Nå. Men vi skyndte os over til Blood Orange på dagens zigzag-rute, og det er godt. Og Cristiano er bagud!!

21.29, Nykjær: PJ Harvey spiller. ‘Down By The Water’. Publikum giver hende et bifald af den slags, man som regel giver til musikprisfester, når nogen får en Lifetime Achievement Award.

21.35, Danni: Polly Jeans vibrato i ’To Bring You My Love’ sender kuldegysninger op og ned ad min rygsøjle. Hun synger generelt som en drøm. Fra det lyst skrøbelige, til det dybt bluesede. Samtidig: Alt det uforløste fra koncerten i 2011 forløses nu.

21.42, Fez: Blood Orange er cool og funky. Man kan danse – og spotte alle de hints til New Yorks klubhistorie, som Dev Hynes lægger ind i musikken.

21.43, Fez:  Jeg hører ekkoer af Arthur Russell, Larry Levan, Chic, vogueing, Peach Boys, Prelude Records, disco. Stor koncert for krop og nørd-gen.

21.45, Danni: Okay, det var jeg slet ikke forberedt på. PJ Harveys koncert blev et værk i sig selv. Det var min tredje med hende. Og afgjort den bedste.

21.55, Anders: Blood Orange aka Dev Hynes ikke er den nye Prince. Men prøv at forklar det til et fyldt, dansende Avalon-telt!

21.55, Smølle: ‘Uncle ACE’. Helt enkelt fantastisk. Aldrig har hjemløshed lydt så elegant funky.

22.20, Danni: Kaoskø til Bisse i Gloria. Det bli’r ikke i dag.

22.34, Danni: Bruger for første gang flere sammenhængende minutter i mediehørmeren. Diskuterer Kvelertak. Der er to holdninger: Det er gøglerrock, og derfor skal man selvfølgelig se det (ikke mig). Og: Det er gøglerrock, og derfor skal man selvfølgelig ikke se det (mig).

22.57, Danni: Går forbi Macklemore & Ryan Lewis og får lige den sidste rest af halballet med, da de sætter James Browns ‘I Got You’ (I Feel Good)’ på og forlader scenen. Frugterne kan simpelthen ikke hænge lavt nok.

22.58, Nykjær: Passerer Orange netop som Macklemore & Ryan Lewis er slut. Og konstaterer, at årets ting nede i ungdommen er at forlade området i futtog, gerne en hel efterskole ad gangen.

23.27, Smølle: Kommer heller aldrig til at forstå dem der sidder ned 5 minutter inden en kæmpekoncert.

23.32, Danni: Lauren Mayberry er et es for CHVRCHES. På den ene side halvanden meter højt powerhouse, på den anden side sårbar lillepige. Det injicerer personlighed til trioens ravende bangers med Melodi Grand Prix-grandiose omkvæd. Vi danser og føler. Og danser og føler.

Take me to CHVRCHES, ville nogen måske sige...

Take me to CHVRCHES, ville nogen måske sige…

 

23.34, Nykjær: Kvelertak må være på Top 5 over verdens sejeste bandnavne nogensinde. Det er SÅ fedt at sige.

23.41, Nykjær: Ser ung fyr med kasket med dildo påmonteret foran. Hvis han kan score sådan, opkalder jeg min førstefødte efter ham.

23.42, Snab: Kvelertak er et fåkking fedt liveband! Bedre end Skagarack. Som jeg husker det.

23.45, Anders: Lige så meget som jeg hader bands med påtvungne stavemåder, lige så meget elsker jeg at danse midnatstimen ind til CHVURCHES her på Arena.

23.57, Danni: Har tanket Irish coffee og er klar til Scottish synthpop. CHVRCHES.

0.07, Smølle: Elsker, hvordan synthbloke #1 fra Chvrches elsker at tage over som sanger. Han laver pirouetter!!

00.13 ‘Most people in the uk are acting like fucking assholes right now’ siger Lauren Mayberry med henvisning til Brexit og siger, at hun nærmest føler behov for at sige undskyld. Når man nu tilfældigvis er enig, giver det da en sej kant til popshowet.

0.17, Snab: Man kan ikke gå i seng, når der spiller et black metal-band med et medlem, der hedder Anti-Christian. Regel nummer 1. Sig det på dansk – Anti-Christian.

00.23, Danni: Bare tynd synthflade og vokal som intro til ‘The Mother We Share’. Fornem måde lige at bryde skabelonen og tilbageholde noget energi.

00.29, Danni: Alle er blevet danset clean til CHVRCHES. Nu: Savages eller hjem og spare energi til en lang fredag? Bliver Savages så gode som på Pavilion i 2013? Måske. Bliver de bedre? Umuligt. Hjem it is.

0.46, Snab: Orange Feeling. Er det, hvis man taber sin spritnye iPhone ned i tønden og alligevel forlader toilettet med et smil og siger, “det er fandme en god festival?”

1.11, Snab: Tsjuder. Black metal: Aner ikke, om det er godt, men Jeppe siger, det måske godt kunne være godt. Det er sikkert godt. Men hvorfor er der så ikke flere mennesker på Pavilion?

1.12, Nykjær: Savages får 80’ernes post-punk til at lyde så frisk, som var den lige blevet opfundet. Mørkt, intenst, kraftfuldt. Og forsanger Jehnny Beth er lige så cool, som hun er dramatisk. God start i Avalon.

1.17, Smølle: Ok, rant back on. Nu jeg huskede at Tenacious D var på Orange, fordi endnu en tur gik forbi. Det dér jeg sagde om anti-intellektualisme? Well, det står jeg ved. Og så redobler jeg det. Jøsses. Hvad retfærdiggør Tenacious D på Orange? INTET. En Roben & Knud Memorial-scene, måske. Fordi det er den værdi de har som kunst. Orange? Aldrig. Skidt torsdag på den scene. Ich habe fertig.

1.24, Snab: Kæft, Tenacious D er noget lort.

1.29, Nykjær: “Put me on my knees like a dirty little dog”, synger benhårde Jehnny Beth på ‘Hit Me’. En opgave, jeg ikke en gang vil foregive, at jeg ville være voksen.

1.40, Smølle: Troede der stod COUGAR på Fay fra Savages’ T-shirt. Der står selvfølgelig COURAGE. Jeg bebrejder Tenacious D.

01.55, Danni: To amagerdrenge med endagsarmbånd omkring håndleddene harker og spytter på gulvet i bus 2A. De taler om at være ved at komme op at slås med vagterne på festivalen. Min fordomsstemme fortæller mig, at de har været af sted for at høre Macklemore & Ryan Lewis.

2.27, Snab: Man kunne vel egentlig også bare gå i seng.

2.38, Nykjær: Lyden af regn på en teltdug er ret magisk. Det er lyden af folk, der overvejer morgenfest uden for ens telt ikke. Og dér bliver regnen måske alligevel ens ven. Vi ses i morgen.

2.39, Smølle: Savages insisterer på at man ikke tager billeder, så det kunne jeg ikke drømme om. #dengse. De var nu gode. Også de. Det første album var så stramt, så dogmatisk, så sort/hvidt, at det knap kunne følges op. Men nu ser de ud til at kunne alt muligt. Og Gemma Thompson er en af de bedste guitarister vi har. Kaskader af indestængt aggression. Elsker det.

2.46, Smølle: Og nu: post-punk på Gloria. For et b-menneske er det en tragedie, at klokken snart er fire og musikken er forbi. Vi er kun ved at begynde! Gloria er halvfyldt af de nysgerrige, de stive, de søvnløse og dem der bare ikke vil i teltet endnu. Mine typer.

3.19, Smølle: 45 minutters fuld pede uden stop med Blood Sport. De lever ikke for de billige bifald. Men pisker en storm op.

3.20, Smølle: “Sorry ‘bout Brexit”, mumler sangeren. Næppe hans skyld. Ét sidste nummer. Varer det også 45 minutter?

Nighty nighty...

Nighty nighty…

 

Kommentér indlægget