Hvor er det dog smukt, at man stadig kan opdage en glimrende plade fra 1968 ved at høre radio i 2022.
Netop nu er jeg i gang med andet gennemlyt af albummet ’Things’ med et band, der bærer det skønne navn Merrell Fankhauser and H.M.S. Bounty – og det er jeg, fordi jeg har lyttet til radioprogrammet ’Peel Acres – The Collection’ på BBC 6 Music.
The Collection går ganske enkelt ud på at grave i den afdøde engelske radiovært John Peels pladesamling, hvorfra nogle enkelte sjældenheder netop er blevet annonceret til en auktion.
Og den pladesamling er jo nærmest mytisk, fordi han har været så tidligt ude med at spille ny musik og tilsvarende har de tidlige udgivelser med disse kunstnere. Samtidig var hans smag enormt bred, og der er anslået 120.000 plader, så der er nok at grave i.
Der står et testpres af ’Anarchy in the U.K.’, to eksemplarer af ’Love Buzz’ med Nirvana og en masse psych og reggae, som er formuer værd. ”The holy grail”, som nogle af os ynder at kalde den slags plader.
Der er i alt 10 episoder af ’Peel Acres – The Collection’, hvor musikere har været på besøg i pladesamlingen – altså rent fysisk i det hus på landet, hvor pladerne står i flere forskellige rum og skur – sammen med værten Tom Ravenscroft, der er John Peels søn. Gæsterne har været så forskellige som Damon Albarn, Nabihah Iqbal, Four Tet, Nubya Garcia og Erol Alkan.
De finder plader frem, de kunne tænke sig at lytte til, vi lytter, og så går den begejstrede snak ellers om den musik og om gæsterne selv. Indimellem tages der også en afstikker til for eksempel som i Erol Alkan-udsendelsen at ringe en coverdesigner fra firmaet Hipgnosis op (tænk f.eks. Pink Floyd- og Led Zeppelin-omslag). Det er musiksnak, det er nørdet, det er skønt.
Erol Alkan fortæller i udsendelsen om, hvordan han begyndte som DJ i en klub på Leicester Square i London, hvor han bl.a. spillede musik optaget på kassettebånd.
Senere åbnede han så klubaftenen Trash, en af de kendte London-klubaftener, der kørte fra 1997 til 2007. Stilen var vel primært indie, glam og electroclash, og der var masser af udklædning og mode involveret. Det var så London-indiesmart, som det overhovedet kunne blive. Og fedt. Det kan anbefales at læse denne lille artikel.
Alkans smag er som John Peels både bred og dyb, og han er fortsat nysgerrig, så det er sjovt at høre, hvorfor han lige vælger de plader, han gør.
– Den her er taget frem på grund af en skræmmende mand på omslaget, siger han om Merrell Fankhauser-pladen. Det er så faktisk bagsiden af ’brystvorte’-originalen fra 1968 og ikke det engelske genoptryk fra 1985 med en ellers småskræmmende tegning på frontcoveret, der står i Peels samling, kan jeg finde frem til.
De spiller titelnummeret ’Things’ og snakker om det. Det er en fremragende sang, og de undres over, at de ikke kender den. Samme her!
Og der er flere af tilsvarende slags på albummet, bl.a. ’Girl’ og ’Drivin’ Sideways (on a One Way Street)’.
Damon Albarn fortæller nogle fine røverhistorier, Four Tet går helt bagover, da han kigger efter sjældne plader i samlingen og finder dem, Nubya Garcia finder en reggaesang med Al Campbell, hun har ledt efter i årevis. Alle gæster er generelt vidunderligt selskab og finder både særpræget og udfordrende musik frem. En masse af det er ny musik for mig. Men det er heldigvis aldrig for sent at opdage ny gammel musik. ’Peel Acres – The Collection’ er herlig musikradio.
Lyt til udsendelsen med Erol Alkan her
– og tjek hele serien her – man kan stadig nå at lytte til det første, skønne afsnit med Damon Albarn.
Lyt til Merrell Fankhauser-albummet her.
