Blondie bringer New York og død til London

   


De har godt nok set deres del af sygdom og død blandt deres venner, bekendte og kolleger i New Yorks musikverden.

Chris Stein bogDet er indtrykket efter at have besøgt en fotoudstilling med billeder af Chris Stein fra Blondie i Somerset House i London for nylig.

Den 64-årige guitarist og sangskriver fra den populære new wave-gruppe har sideløbende med musikkarrieren taget tusindvis af billeder, som både er og har været med til at dokumentere punk- og new wave-scenen i New York.

Han udgav i efteråret fotobogen ’Chris Stein/Negative: Me, Blondie, and the Advent of Punk’ med bl.a. en stribe hidtil aldrig offentliggjorte billeder, og det er herfra, han har udvalgt billeder til denne fine, lille fotoudstilling, som i øvrigt blev ledsaget af musik fra de portrætterede musikere.

Så mens jeg kiggede på fotos af David Bowie, Ramones, The Dead Boys, David Byrne m.fl., kunne jeg også høre musikken fra flere af dem i de pæne udstillingslokaler med velplejede træplanker på gulvet og hvide vægge.

Udstillingen viser en stribe billeder af musikere og andre kunstnere fra miljøet omkring punk- og new wave-rocken i de alternative miljøer på Manhattan, ofte i private situationer, og mange af dem er selvfølgelig af hans eget band og især hans tidligere partner, sangerinden Debbie Harry.

Alle billederne er ledsaget af en lille fortælling, og det er her, man kan konstatere, at mange af de portrætterede musikere og kunstnere ikke længere er iblandt os.

Det var forbudt at tage billeder, så jeg tog kun et enkelt snigfoto, hvor man på billedet til venstre kan se Debbie Harry lege, at hun laver mad i deres nedbrændte lejlighed på 17th Street …

Blondie

Det er ikoniske billeder, det er musikhistorie, og det er nogle interessante karakterer at studere.

Samtidig giver det indtrykket af en scene på Manhattan, som det er svært at finde tilsvarende med så mange store musikere, kunstnere og bands samlet omkring primært East Village og Lower East Side i en periode i 70’erne og 80’erne, da det ikke nødvendigvis var det sundeste sted at opholde sig. Mange af de portrætterede er siden døde af aids, kræft, narkoproblemer og lignende ondskabsfuldheder.

Der er f.eks. billeder af kunstnerne Andy Warhol og Jean-Michel Basquiat, som Blondies veje krydsede .

Basquiat optræder f.eks. som disc jockey i videoen til Blondie-nummeret ’Rapture’ med flere andre af bandets venner, og hvor Debbie Harry også disker op med en tidlig hvid rap:

Andy Warhol kan man se arbejde på et digitalt billede af Debbie Harry lige her:

Både Warhol og Basquiat er naturligvis døde. Også forfatteren Williams S. Burroughs og den surrealistiske maler m.m. H.R. Giger, der bl.a. har designet Alien-monsteret, er blevet portrætteret af Chris Stein. Beatpoeten m.m. Burroughs hang ud med newyorker-rockslænget med Lou Reed og Patti Smith i slutningen af 70’erne, mens Giger er manden bag coveret til Debbie Harrys ’KooKoo’-album, og han har også instrueret videoerne til numrene ’Backfired’ og ’Now I Know You Know’. Begge disse kunstnere er døde.

Der var også billeder af flere andre fra miljøet, som heller ikke nødvendigvis var musikere. En enkelt af dem lever endda endnu, men han er så også fra Los Angeles, nemlig den legendariske dj Rodney Bingenheimer.

Så var der også Arturo Vega, grafiker og manden bag Ramones-logoet. Han gik kun glip af to af 226 mulige Ramones-koncerter – fordi han var i spjældet de pågældende dage, får man oplyst. Han døde i fjor.

Manageren, mode- og nattelivspersonligheden Anya Phillips er også at finde på et foto sammen med veninden Debbie Harry, og begge kan man også se i No Wave-filmen ’The Foreigner’. Anya Phillips døde i 1981 af kræft.

Nå, men så er der musikerne, som Chris Stein og Blondie havde mange venner iblandt. The Ramones, f.eks., hvoraf alle de fire oprindelige medlemmer er døde. Men de ser naturligvis fantastiske ud på Chris Steins billeder. Kædt i sneaks, jeans og sort læderjakke? Ja, naturligvis.

Flere fra Johnny Thunders & the Heartbreakers, hvis påklædning ikke var meget anderledes, er ligeledes døde, Ricky Wilson fra B-52’s døde i 1985, Miki Zone fra The Fast året efter, Stiv Bators fra Dead Boys stod af i 1990, Jeffrey Lee Pierce fra The Gun Club døde i 1996, Bob Casale fra Devo døde i år. Puha!

Joan Jett

Joan Jett i sit soveværelse.

En ond liste, så derfor bliver man også glad, når man kan konstatere, at billederne med David Bowie, Iggy Pop, Suicide, Robert Fripp, Sting, David Byrne, Richard Hell og punkbandet The Avengers forestiller nulevende personer … Langt de fleste i The Runaways har også overlevet, men trommeslager Sandy West døde dog i 2006 af kræft.

De ser fantastiske ud på billederne, og især et af Joan Jett er sjovt, hvor hun ligger på en seng i sit lille soveværelse i Los Angeles. Der er blomstrede betræk på hovedpuderne, og på væggen hænger der pisk, læder og håndjern.

Clem og Debbie

Clem Burke og Debbie Harry på 14th Street.

Og så er der billederne af Blondie og naturligvis især Debbie Harry. Hun ser fantastisk ud på alle billeder. Hun er næppe i stand til andet. Der er blandt andet det pudsige foto af stramt velklædte Clem Burke og Debbie Harry, der går rundt i sort tøj på 14th Street og vækker en vis opmærksomhed.

Der er også billedet af Debbie Harry, som læser The Sun under en Englands-turne. Meget meta-agtigt har The Sun for nylig taget et foto af Debbie Harry, der kigger på billedet af Debbie Harry, der læser The Sun … Og så er alle medlemmer af Blondie i øvrigt stadig i live.

Udstillingen løber til 25. januar i Somerset House ved The Strand ved Themsen, og det er dejligt roligt afbræk fra Londons konstante larm, tempo og snavs. Der er i øvrigt gratis entre. Man kan se en del af billederne her og en stribe af Debbie Harry-billederne her.

Limiterede originaltryk af billederne kan vist nok fås for ‘helt ned til’ 220 pund, men jeg synes også, kustoden snakkede om noget med 4000 pund … Fotobogen ‘Chris Stein/Negative: Me, Blondie, and the Advent of Punk’kan bl.a. købes til 30 pund på Amazon.

Til sidst en lille playliste med de fleste af de portrætterede musikere. For det er jo hovedsagen. Musikken. Og den var god!

 

 

 

Kommentér indlægget