Der er meget at takke Sub Pop for.
Nirvana, grunge, udbredelsen af skovmandsskjorter og for at udgive nogle af de plader, der var med til at ændre verden i begyndelsen af 90’erne, da grungerocken med store beskidte støvler sparkede sminken af puddelhunderockerne og rettede krøllerne ud. Og så i øvrigt ovenstående tiltalesvar til ansøgere, der ikke fik det søgte job.
Men der er også mange andre Sub Pop-godter, der intet har med grunge eller grove tiltalefaconer at gøre.
Personligt kan jeg f.eks takke selskabet for en årelang kærlighed til bandet The Walkabouts, der fik en hjælpende hånd i begyndelsen af 90’erne, da det i forbindelse med europæiske turneer blev oplyst, at bandet stammede fra Seattle og udkom på det selskab, der havde fostret bl.a. Nirvana, Mudhoney og Soundgarden.
At Walkabouts så ellers intet har med grunge at gøre og nærmere retter sig mod Tindersticks-publikummet, er en anden sag. For de er gode! Det er en lang stribe af andre kunstnere fra selskabet også, og i aften fejrer selskabet sig selv med en gratis festival i hjembyen Seattle i anledning af 25 års jubilæet for … et eller andet!
For selskabet er reelt noget ældre, og den første pladeudgivelse kom i 1986 – så jubilæet er vist snarere en slags markering af den tid, da Sub Pop blev en rigtig forretning med eget kontor og hele molevitten.
Ældre kunstnere som Mudhoney, J Mascis, Built To Spill og Greg Dulli, samt yngre som de Roskilde Festival-aktuelle Metz og Pissed Jeans, samt Shearwater, Shabazz Palaces og Father John Misty er med til fejringen i Georgetown-området i Seattle, som man kan se lidt af i denne muntre promovideo:
Hele lineup’et kan ses her.
Sub Pop var ganske banebrydende på grungefronten, men de største bands som Nirvana og Soundgarden forsvandt også ret hurtigt til andre selskaber, og når jeg kigger på mine plader fra Sub Pop, er det mere nyere navne som Postal Service, Fleet Foxes, Iron & Wine, Band Of Horses, Mark Lanegan, Beach House eller The Shins, der dominerer. Så for mig er det nærmest mere et selskab fra dette årtusinde end det foregående.
Og det er sgu da skønt, at et uafhængigt selskab kan blive ved med at udsende kvalitetsplader – eller måske nærmere genfinde sig selv efter nogle år med problemer.
Selskabet var i begyndelsen på mange måder foregangsmænd for andre indieselskaber ved bl.a. at lave bevidst små oplag for at skabe efterspørgsel, ved hurtigt at søge mod udlandet (Storbritannien), lave en abonnements-klub og sælge plader på, at kunstnerne kom fra netop det selskab og i øvrigt havde den bestemte ’Seattle Sound’, som ofte skyldtes produceren Jack Endino.
Selskabet blev reelt set dannet i begyndelsen af 80’erne af Bruce Pavitt, da han som college-studerende i Olympia begyndte at udgive fanmagasinet Subterranean Pop, som han i 1982 lod følge af et kassettebånd, Sub Pop #5, der i dag er blevet lidt af et samlerobjekt.
I 1983 flyttede Pavitt til Seattle, og i juli 1986 udgav han sin første plade – en opsamlingsplade med titlen ’Sub Pop 100’ med bl.a. Sonic Youth blandt kunstnerne:
Han skulle omtrent samtidig have udgivet en EP med et band ved navn Green River, men han havde ikke råd, så først et år senere blev ’Dry As a Bone’ udgivet. Green River er selvfølgelig en af forgængerne til både Pearl Jam og Mudhoney og talte både Stone Gossard og Jeff Ament (PJ), samt Mark Arm og Steve Turner (Mudhoney).
Ind kom Jonathan Poneman, der blev Pavitts partner efter at have skaffet kapitalen til udgivelsen af Soundgardens debutsingle og -EP, og fra 1988 fulgte udgivelserne i en lind strøm.
Bl.a. debuten med Mudhoney http://www.youtube.com/watch?v=_nGsT_qFMBs , og i november 1988 udgav selskabet noget af en milepæl i Sub Pop-historien, nemlig Nirvanas debutsingle ’Love Buzz’. En beskidt coverversion af et gammelt Shocking Blue-nummer (dem, der også lavede ’Venus’).
http://www.youtube.com/watch?v=ZLthJDXbq6Y
Det var den første single i den Sub Pop Singles Club, som Pavitt og Poneman startede, hvor man tegnede abonnement og modtog en ny 7” single med posten hver måned. ’Love Buzz’ står typisk i omkring 10-15.000 kr. for den oprindelige 7” single i 1000 nummererede eksemplarer, mens man skal op med 20-25.000 kr. for at erhverve sig promotrykket i 200 eksemplarer …
Flere andre udgivelser i single-klubben med mange kulørte skiver er kostbare – men slet ikke i nærheden af Nirvana-singlen. Klubben kørte indtil 1993, før den i 1998 blev genoptaget og kørte i yderligere fire år, hvor udgivelserne bl.a. talte en White Stripes-single med coverversioner af Captain Beefheart-numre. Jack White og hans Third Man Records virker i øvrigt vældigt inspirerede af Sub Pops metoder.
Efter de spændende opstartsår gik det, som det ofte går – de bedste bands rykkede til større selskaber, selskabet indgik samarbejdsaftaler med større selskaber, og de to partnere blev uvenner, så stifteren Pavitt forlod selskabet i 1996. Helt klassisk!
Men efter en del år på lavt blus begyndte der igen at komme spændende – og mere bredt funderede – ting ud fra Sub Pop. Tænk bare Postal Service, The Shins, Fleet Foxes, Beach House – og økonomisk ikke mindst Flight Of The Conchords. I dag udkommer endda hiphop-plader!
Listen over bands med udgivelser på Sub Pop er lang – især når man kigger på singlerne, og udover de allerede nævnte kan man da nævne Tad, Flaming Youth, Afghan Whigs, Screaming Trees, Fugazi, L7, Dinosaur Jr., Rollins Band, Beat Happening, Smashing Pumpkins, Jon Spencer, Dwarves, Sebadoh, Ween, Royal Trux, Stereolab, Pond, Codeine, Nick Cave & Shane MacGowan, House Of Pain, Avi Buffalo, Foals, Wolf Parade, No Age, Beachwood Sparks, Bright Eyes, Built To Spill, Bonnie Prince Billy, Red House Painters, The Rapture, Thee Oh Sees, Death Cab For Cutie, CocoRosie, Spiritualized, Blitzen Trapper, Macklemore & Ryan Lewis, Slayer, Dum Dum Girls, Thee Satisfaction, Twilight Singers, Vetiver, The Go! Team, Handsome Furs, Moby, Earth, Hellacopters, Hole, The Thermals, Hot Hot Heat, Saint Etienne, S*M*A*S*H, Deerhunter, Modest Mouse, Jesus and Mary Chain, Ron Sexsmith, Mogwai, Low, Daughn Gibson, Spoek Mathambo, Niki and the Dove, The Vaselines …
Det er sgu ikke særlig taberagtigt!
Her er 15 nyere favoritter fra Sub Pop:
Avi Buffalo ‘What’s in it For’
http://www.youtube.com/watch?v=evu_MqAZpC0
The Shins ‘New Sang’
Beach House ‘Zebra’
Fleet Foxes ‘Mykinos’
Father John Misty ‘Hollywood Cemetery Forever’
Band Of Horses ‘Is There a Ghost’
THEESatisfaction ‘QueenS’
Iron & Wine ‘Woman King’
(Mark Lanegan og Greg Dullis) Gutter Twins ‘Idle Hands’
CSS ‘Let’s Make Love and Listen to Death from Above’
Postal Service ‘The District Sleeps Alone Tonight’
CocoRosie ‘Lemonade’
Low ‘Monkey’
http://www.youtube.com/watch?v=2B1BrLiKMss
The Vaselines ‘Sex with an X’
Beachwood Sparks ‘By Your Side’
God fest!
Tak for at give mig svaret til aftenens playliste…cool.
Fed gennemgang, Peter. Anede ikke at Tristessa var udgivet på Sub Pop. Har du selv den single?
Nej, jeg har den desværre ikke:) Det er en dyr, lille satan!
Stort tillykke til Sub Pop! Tænkt at de har stået bag så mange fede artister. Lækkert at det ikke altid er Virgin, Sony osv.