I dag er det Black Friday. Den her dag, hvor nogle amerikanere har fundet ud af, at alle andre amerikanere skal gå ud og bruge en masse penge. Forbruge. Dagen efter at have været taknemmelige.
Det gælder også i pladebranchen, hvor Black Friday er blevet en slags lillebror til Record Store Day med flere specielle udgivelser målrettet udgivelse netop på Black Friday – hvor ordet Black jo giver ganske god mening, rent vinylmæssigt betragtet.
Men det er godt nok også blevet en dag, hvor det ikke går ud på så meget andet end at trække penge op af lommerne på pladekøberne. Hvad skal man f.eks. med den fjerde vinyludgave af årets Queens Of The Stone Age-album – hvor glimrende det end er …
Et af de mere interessante udgivelser på fredag er et box sæt fra pladeselskabet Stiff Records; ’Ten Big Stiffs – a journey in 7” singles through the history and legacy of Stiff Records’.
Boksen indeholder ti 7”-singler, hvoraf den ene – angiveligt ved en fejl – aldrig tidligere er blevet udgivet, nemlig Mint Juleps ’Docklands’.
Stiff Records er et af de store og banebrydende britiske indie-selskaber (før indie blev en gængs betegnelse, og mens britisk rock var tegnet af f.eks. Pink Floyd, Yes, Genesis og Rolling Stones) og var oprindeligt aktivt og succesrigt i perioden 1976-1985 med en masse ærkebritiske new wave-, pubrock-, ska-, pop- og punknavne som Elvis Costello, Nick Lowe, Madness, Tracy Ullman, The Damned, The Pogues og Ian Dury på artistlisten, indtil det i 1987 gik ned med en gæld på 1,4 mio. pund, for siden at blive genoplivet i 2007. Historien om pladeselskabets første æra kan man bl.a. fornøje sig med i denne glimrende BBC-dokumentar:
http://www.youtube.com/watch?v=-iSzS9lGBbo&list=PLslkGzpPv_bTwAGRLusZgEZCcJZm-ubnX
Udover de mange fremragende udgivelser var Stiff Records også leverandør i en anden ting, der har glædet både samlere og musikelskere – slogans. Selskabet slog sig op på sjove vendinger og ordlege, der spiller på både ’noget stift’ – en ting eller person – og på det engelske ord for ’et lig’.
Det gælder f.eks. de mest berømte af dem, ’If it ain’t Stiff – it ain’t worth a fuck’ og ’Stiff – the world’s most flexible record label’, men også mere sort i f.eks. ’We came, we saw, we left’, ’When you kill time, you murder success’, ’If they’re dead, we’ll sign them’ og ’Undertakers to the industry’ eller syret, kløgtigt og legesygt som i ’In ’78 everyone born in ’45 will be 33 1/3’, ’Where the fun never sets’, ’Elvis joins the FBI’, ’A man can be a wimp but a wimp can’t be a man’, ’Beethoven was a tiger too’ og ’Sex change band’.
Disse små ordlege var noget, der kendetegnede selskabet og var med til at gøre Stiff til et af de selskaber, som man kunne samle på i modsætning til mere normalt at samle på udgivelser med en yndlingskunstner. Mange har det som mål at erhverve sig alle singler fra selskabet, og for mange er det, at en plade blev udgivet på Stiff, et kvalitetsstempel i sig selv.
Slogansene bliver også erindret i bl.a. denne muntre, lille teaser for den kommende boksudgivelse – som naturligvis er både limiteret og nummereret:
Andre Stiff-slogans:
’Keep up if you can’
’Round records for square people’
’If it doesn’t smell, it’ll never sell’
’Money talks, people mumble’
’Even our socks smell of success’
’Surfing on the New Wave’
’The shape of things that win’
’Hit records for missing people’
’Upstairs for thinking, downstairs for dancing’
’Trivia for the collector’
Ordlegene blev ikke bare lanceret i markedsførings-øjemed, men også leveret som små budskaber på matrixnumrene inderst på selve vinylskiverne og i mindre omfang på innersleeves, hvor et af dem f.eks. blev lanceret som noget helt nyt og spændende: ’Artistic breakthrough – double B side!’
Den første single var Nick Lowes ’So it Goes’, der fik det geniale pladenummer BUY 1 – ’køb en’ – og i matrixnummeret fik budskabet ’Earthlings awake’. Og i øvrigt kostede mindre end 50 pund at indspille.
På en single med punkbandet The Damned stod der ’Neighbour annoyer’, på Madness-singlen ’Our House’ står der ’All the haters play a part’, mens den fantastiske ’Blank Generation EP’ med Richard Hell & The Voidoids blev udstyret med matrix-ordene ’Chinese Rocks’, der var en henvisning til et lige så fantastisk nummer med Hells tidligere band, The Heartbreakers, som han blev smidt ud af.
http://www.youtube.com/watch?v=hLlTnvepqQ4
Elvis Costellos var den 11. udgivelse, der udgav en plade på selskabet – men han var den første med en decideret kontrakt. Indtil da havde selskabet klaret tingene med mundtlige aftaler.
Historier om alle de ti plader i det kommende box sæt kan ses i denne YouTube-playliste fra selskabet selv:
Og så må man jo håbe, at Stiff kan leve på til deres eget motto på denne Black Friday – if it ain’t Stiff, it ain’t worth a fuck.
