Tal til mig, Bobby Womack

   


Der er kun én ting galt med det nye Bobby Womack-album. Han snakker for lidt.

Soulmanden, som nogle mener, er den sidste af de store soulmænd, er fantastisk til at snakke. Han har gennem årene fået mange gode minutter til at gå på sine album med at tale om stort og småt, fortælle anekdoter og lukke det ud, som faldt ham ind. Den bedste monolog er “Facts of Life” fra 1973, hvor han taler om, at han taler meget på sine plader.

“Folk siger: Bobby, hvorfor snakker du altid før du synger? Altså, man skal ikke snakke, hvis man ikke har noget at sige, og når jeg har noget på hjerte, så siger jeg det,” og sådan fortsætter han.

Historien kommer til at handle om, at han får mange tilbud fra villige kvinder i forbindelse med sine koncerter. De sidder og venter på ham, når koncerten er overstået. Han er tit ensom på landevejen, og så en aften i Chicago er der en af disse kvinder, der vil med ham hjem til hotellet.

Men Bobby vil faktisk bare give en drink og snakke. Han skal rejse videre dagen efter, og det ved kvinden, der er ude på lidt action. Bobby snakker videre, han føler sig misforstået. Han vil ikke have sex – så ville han jo sige det – og nu vil han altså bare snakke. Det går der næsten 4 minutter med, inden han slår over i “He’ll Be There When Sun Goes Down”.

Det er sort snak med masser af soul, og Bobby Womack kan som Isaac Hayes og Barry White bevæge mig med snak og sludder.

Desværre snakker han ikke på “The Bravest Man In The Universe” – hans første egentlige soulalbum siden 1999.

Men han synger med stor kraft, og det lyder, som om kvinden, der misforstod ham, ikke er den eneste. Bobby Womack er mester i at lyde forsmået, og forsoning har aldrig været hans stærke side. Ældre titler som “If You Can’t Give Her Love, Give Her Up” og ikke mindst “If You Think You’re Lonely Now (Wait Until Tonight)” har en grov kant, man ellers sjældent hører hos en soulmand.

På “The Bravest Man In The Universe” er der igen problemer med det modsatte køn. I “Please Forgive My Heart” har han været et svin, men kan ikke få sig selv til at sige undskyld, det hjælper jo alligevel ikke på smerten. Titelsangen antyder, at han er blevet blødere: Den modigste mand i universet er ham, der kan tilgive.

Bobby Womack 2012

Det er Damon Albarn, der har iscenesat det nye album sammen med Richard Russell fra det engelske pladeselskab, XL Recordings. Se mere her.

De har valgt en diskret moderne sound med masser af elektroniske elementer, men først og fremmest lader de Bobby Womacks stemme fylde meget. Det er et godt valg. Comebackplader med ældre statsmænd fra blues og soul ender nemt som retroprojekter – her er alting i nutid, men kender man Bobby Womack, er der mange åbninger til hans historie.

Jeg tager den lige kort:

Han er 68 år, og et comeback har luret et stykke tid. Først kom interessen for hans bagkatalog, og Quentin Tarantino genbrugte temaet fra “Across The 110th Street” i “Jackie Brown”. Han sang med The Roots, og i 2010 hev Damon Albarn for alvor Bobby Womack frem i lyset igen og gjorde soulbrøleren til hovedperson på Gorillaz-hittet “Stylo”. Han var med på scenen ved med mægtige koncert på Roskilde Festival i 2010, og for os, der har fulgt ham gennem årene, var det skønt bare at se ham og vide, at han var i live.

Bobby Womack har levet hårdt, og hans karriere er brolagt med skandaler.

Det begyndte egentlig lykkeligt. Han dannede i 1950’erne sammen med sine fire brødre The Valentinos, de fik kontrakt med Sam Cookes pladeselskab og havde en række r’n’b-hits. Den mest kendte – “It’s All Over Now” – røg på hitlisten i 1964. The Rolling Stones spottede den straks og indspillede en version, der blev deres første nummer 1-hit i USA. The Valentinos nåede plads 94 og var ikke vilde med udviklingen, men Bobby Womack fik et tæt forhold til Stones, som han har været knyttet til lige siden.

Sam Cooke blev skudt på et lurvet motel i Los Angeles i 1964, og Bobby Womack flyttede ind hos hans enke, Barbara. Der var mange, der undrede sig, da de kort efter så ham i Sam Cookes tøjs, og skandalen blev ikke mindre, da han senere giftede sig med enken.

Bobby Womack hang i 1960’erne ud med ustabile typer som Sly Stone, Keith Richards og Janis Joplin, og det var ikke godt for helsen, men han fik gang i en solokarriere, der peakede i begyndelse af 1970’erne. Her f.eks. “Harry Hippie” – med snak – som blev til i samarbejde med Jim Ford, en hvid soultosset countrymusiker med en ustabil livsførelse.

Der kom også flere af de mere skarpe funky numre. “Across The 110th Street” fra filmen af samme navne har et af historiens bedste indslag af wahwah-guitar, og “Nobody Wants You When Your Down And Out” er en klassiker fra blaxploitation-perioden i 1970’erne på funky niveau med “Shaft” og “Superfly”.

Bobby Womack legede med country, var sessionmusiker i Memphis og gav den gas.

I 1980’erne skyllede han i land igen i Los Angeles og ramte en ny guldåre. Soulmusikken var blev moden og poleret, og der var ikke længere brug for rå, grovkornede soulmænd. Bobby Womack hoppede på bølgen og lavede på pladeseskabet Beverly Glen, som også lancerede Anita Baker,  med “The Poet” og “The Poet II” to voksne, elegante soulplader. Gammeldags i attitude, men sounden var opdateret og justeret til at kunne fungere ved middagsselskaber i den voksende sorte middelklasse og i radiokanalernes quiet storm-programmer.

Sjovt nok oplevede hans bror, Cecil Womack, i samme periode også et comeback sammen med sin hustru i Womack & Womack. Hustruen leverer endnu et link tilbage til begyndelsen – Linda Womack er nemlig Sam Cookes datter.

Mens Womack & Womack fik globalt hits som “Teardrops” tog Bobby Womack den ned ad skrænten. Narko, sprut, damer, sygdom. Den sædvanlige historie for soulsangere. Der udkom album, men de var slatne og uden glød.

Det er faktisk det bedste ved “The Bravest Man In The Universe”. Man kan høre Bobby brænde.

Han er stadig ikke frisk. Sukkersyge plager ham, og for nylig er han blevet behandlet for en svulst i tyktarmen og har i foråret tilbragt lang tid på et hospital i L.A..Svulsten var godartet, og han regner med at tage på turne med det nye album. Way Out West i Göteborg har booket ham i august.

Jeg tror, han har en hel del, han gerne vil snakke om.

 

Kommentér indlægget