Lyt lige her før du jubler over X Factor …

‘X Factor er den ubekendte faktor – den lille ting, der gør den store forskel. X Factor er forskellen mellem den talentfulde sanger og den helt store stjerne.’

Sådan står der rent faktisk på DR’s hjemmeside om det tv-program, der fra i aften igen skal samle en masse danskere foran skærmen fredag aften.

Eva Harlou er ny vært for X Factor. (Foto: DR)
Eva Harlou er ny vært for X Factor. (Foto: DR)

Men man kan da godt spørge sig selv, hvorfor programmet så egentlig har den titel. For har den danske version af programmet ikke netop budt på en masse talentfulde sangere og ingen af de helt store stjerner?? Jeg mindes i hvert fald ingen af den sidste kategori.

Men jeg kan ikke have noget imod programmet og hopper ikke på vognen med, at DR burde sende en hel masse andet musikrelateret, for det gør de jo. Bare tjek DRK, DR2 og DR3. Der er stribevis af fremragende musikprogrammer. X Factor er bare underholdning, og fred være med det.

Thomas Blachman, Lina Rafn og Remee er igen dommerne, mens det er Eva Harlou, der skal fungere som vært, og det kommer de givetvis alle til at gøre med stor dygtighed.

Eva Harlou har været en fremragende vært på arkitektur-programmer, og hun besidder noget særligt. Ja, man fristes næsten til at sige, at hun har X Factor – ligesom de tre dommere vel også har, som musikere eller som tv-personligheder.

Så lidt X Factor er der da over programmet, som jo ellers får folk til at juble over enhver ‘talentfuld sanger’, der kan synge rent og holde en tone. Men, seriøst, dem findes der altså mange af. Der findes færre af dem, der har det, de helt store stjerner kan.

Bare hør nedenstående eksempler på nogle store sangere, der synger uden akkompagnement. Men lad være med at sammenligne dem med X Factor-deltagerne, der skal overbevise om deres sangkvaliteter, for man kan nemlig lige præcis godt høre, hvad der adskiller den talentfulde sanger fra den helt store stjerne.

Det kunne givetvis have været svært underholdende  at se en ung Neil Young i X Factor indlede sig på en diskussion med Blachman, Rafn og Remee.
Det kunne givetvis have været svært underholdende at se en ung Neil Young i X Factor indlede sig på en diskussion med Blachman, Rafn og Remee.

Og noget andet er, at en masse store sangere næppe ville slippe gennem nåleøjet i X Factor. Ville f.eks. Johnny Rotten, Bob Dylan, Joe Strummer, Neil Young, Håkan Hellström eller Nina Persson kunne overbevise både tv-seerne og dommerne og vinde X Factor? Eller måske mere relevant for Danmark – CV Jørgensen? Næppe.

Men de har vist alligevel præsteret mere end de fleste X Factor-deltagere. Og det er jo det – X Factor er næppe vejen til at blive stjerne herhjemme, det er ren underholdning. De nedenstående ville forhåbentlig alligevel kunne vinde hvorsomhelst.  

PS! Der er risiko for gåsehud …

PPS! Der er faktisk en masse briter, der har slået igennem i X Factor.

Adele:

Marvin Gaye:

Whitney Houston:

Michael Jackson:

Elvis Presley:

Robert Plant:

Nirvana:

Rolling Stones:

George Michael:

http://www.youtube.com/watch?v=M76DaMO3ayQ

Queen & David Bowie:

Queen:

Barbra Streisand & Donna Summer:

Velkommen til den syvende sæson af X Factor. Nyd det. Jeg smutter ud og hører noget musik.

About the author

Skriv et svar