Too country? Otte ting du skal vide om Brad Paisley

På mandag udgiver Brad Paisley sit ottende album Wheelhouse. Det er eddermaneme big news her i Brad Paisley Land, så vi hylder Nashvilles største, sjoveste og flinkeste stjerne med en otte uundværlige Brad Paisley facts. Klip ud og gem

Brad Paisley (med hat) og fan
Brad Paisley (med hat) og fan

1. Brad Paisley ved, at der er en verden uden for USA.

Det er sjældent, at de store amerikanske countrystjerner bevæger sig længere østpå end Manhattan, men for et par år siden fandt Brad Paisley ud af, at han gerne ville se lidt af verden før det blev for sent. Så han pakkede bandet, konen og ungerne ned og tog på Europa-turne, der bragte ham forbi et pinligt tomt Forum en lun søndag aften i slutningen af august 2011. Det (altså turneen, ikke det tomme Forum) har inspireret ham til at skrive sangen Southern Comfort Zone, der handler om at turde at lade pick-up trucken, den halvautomatiske riffel og Jesus-retorikken blive i trailerparken og rykke røven ud over kommunegrænsen.

2. Brad Paisley har en masse kendte venner

Nogle af dem synger og spiller på hans plader – som fx Dolly Parton, Alabama, Carrie Underwood, Alison Krauss, William Shatner, Marty Stuart og Clint Eastwood – mens andre bare medvirker i hans videoer. Sidstnævnte gruppe tæller hovedsageligt en ung (well, yngre) Taylor Swift samt selvfølgelig George fra Seinfeld, der er for Brad Paisley, hvad Scarlett Johansson er for Woody Allen. Nå ja, og LL Cool J er med på den nye plade. Det er fandme country.

(Med William Shatner og George Costanza)

(Med Dolly Parton og Johnny Cashs søn)

(Med Carrie Underwood)

(Med Alabama)


3. Brad Paisley har indspillet den sørgeligste countrysang nogensinde

Det er simpelt country-stof, det her. Dreng møder pige, pige forelsker sig i dreng, dreng drager i krig, pige bliver ensom, dreng kommer hjem fra krig, pige knalder udenom, dreng drikker sig ihjel, pige drikker sig ihjel, dreng og pige bliver begravet under samme hængepil. Du finder ikke en smukkere eller sørgeligere countrysang på denne side af “A Good Year For The Roses”…

 

BP2

 

4. Brad Paisley har vundet countrymusikkens Oscar. Det fik ham til at tude.

Selv om Brad Paisley blev kåret til Country Music Associations Male Vocalist Of The Year tre år lige i rap, faldt appelsinen først ned i Stetson-hatten i 2010, da han vandt Entertainer of the Year prisen i 2010.

5. Brad Paisley har det til gengæld også med at udgive mere eller mindre åndssvage novelty-songs

For hver sørgelig ballade, Brad Paisley udgiver – og tro mig, der er en del i kataloget – laver han to fjollede sange. Som for eksempel den, der handler om at male sin bil camouflage-farvet, og den, der handler om at fræse rundt i en mudderpøl. Eller den, der bare handler om vand, men endte med at blive så stort et hit, at han opkaldt en hel verdensturne efter den. Der er også den, der handler om at være en krukket celebrity, den om cigarer, den om internettet, eller “Ticks”, der handler om at fjerne skovflåter fra hende pigen, man har slæbt hele vejen med ud i skoven for at knalde. Nå ja, og så har Brad Paisley også en hel bunke sange, der bare handler om at fiske. Hank ville sgu vende sig i graven, hva’?

(Vand!)

(Skovflåter!)

(Mudder!)

(Internet! Bemærk også en dansende Taylor Swift)

6. Brad Paisley er Demokrat

Der findes to slags countrystjerner i Nashville. De reaktionære tosser, der plejer en eller anden form for  ideologisk, romantisk eller karrieremæssig belejlig tilknytning til den amerikanske højrefløj – eksempelvis den indædte Obama-hadende Hank Williams Jr, Toby Keith, Lee Ann Womack, Darryl Worley, den ene tredjedel af Alabama osv – og så dem, der egentlig helst afholder sig fra at tale om partipolitik. Og det er som regel blandt disse, vi finder de mere liberale indslag.

Superstjernen Tim McGraw var i 2008 med til at stifte bevægelsen Music Row Democrats, både i protest mod krigen i Irak og folks opfattelse af Nashville som en konservativ højborg. Men efter Obamas indsættelse i 2008 er bevægelsen mere eller mindre gået i sig selv igen. De fleste stjerner afholder sig stadig fra at vælge side – halvdelen af deres publikum løber måske skrigende bort – og ikke siden Garth Brooks med ordene “I love him to death” udtalte sin uforbeholdne (og for mange, uventede) støtte til Obama, har en countrystjerne været så tæt tilknyttet den Demokratiske præsident.

Lige med undtagelse af Brad Paisley, that is. I 2012 optrådte han for Obama i det Hvide Hus, og det burde være klart for de fleste, at Brads lille introduktion til sangen Welcome To The Future, der i sig selv kunne være en valgvideo for enhver liberal præsidentkandidat, er meget mere end blot høflighedsfraser.

7. Brad Paisley spiller altid på grimme guitarer. Til gengæld er han fandme god til at spille på dem

Det er de færreste stjerner i Nashville, der både kan synge, spille og se godt ud på samme tid – men det kan Brad. Han er en af de få sangere, der selv spiller lead guitar på alle sine sange, og selv om han gennem tiderne har gjort det på selvlysende, mudderfarvede, camouflagefarvede, vandfarvede og andre grimme guitarer, er det som at høre Steve Vai spille røvballe. Bare uden det åndssvage guitar-fjæs.

8. Brad Paisley er ikke nogen one-trick pony

Da Brad Paisley udgav sit debutalbum, Who Needs Pictures, var der ikke sådan lige umiddelbart noget, der tydede på, at manden på coveret, med sine slidte jeans trukket helt op under hagen, skulle blive en af 00’ernes vigtigste stjerner. Sangene – han skrev selv de fleste af dem – var gode, og også bedre end de fleste andre på markedet,  men det var hovedsageligt bare fra honky tonk til ballader og tilbage igen. Men på en scene, hvor de mange mandlige sangere har en tendens til stikke hovedet så langt op i deres egen selvhøjtidelige røv, at Stetson-hatten kommer i klemme mellem ribbenene, havde Brad Paisley både humor, selvironi og tilpas med musikalsk finesse til at få selv session-musikerne til at måbe. At han så også halvvejs gennem karrieren giftede sig med skuespilleren Kimberly Williams (hende den irriterende søster fra According To Jim), gjorde ham kun endnu mere populær. Også selv om han i følge nogle stadig er Too Country…

http://youtu.be/UwUPMQjdPZg

 

About the author

Comments

  1. Hej Søren, sikke nogle fremragende countryindlæg du bedriver. Undertegnede har længe kunne lide Whiskeytown, CSN, Dylan, Wilco, Son Volt, Drive-by Truckers og slige folk/Americana/alt country navne, men har aldrig rigtig, well, turdet give mig i kast med rigtig country. Så det er vældig inspirerende at få en (undskyld formuleringen) blid indføring i en ellers lidt ugleset genre. Paisley er jo en ren fornøjelse, intet under at han er en superstjerne derovre.

    Bliv endelig ved med at skrive!

  2. Hej Kåre.

    Tak for de pæne ord. Og fedt, at du læser med.

    Et godt sted at begynde, hvis du gerne vil “lære” at høre country-country, er folk som Waylon Jennings, Merle Haggard, Brad Paisley, Dierks Bentley, Miranda Lambert og Tim McGraw. De spiller alle country uden så hulens meget “alt.” foran, men samtidig holder de også redneck-retorikken på nogenlunde sikker afstand. Håber det får dig godt i gang

Comments are closed.