Sax-orgie! Hvad ville 80’erne være uden …?

   


Det er muligt, nogen vil synes, en ellers god sang bliver fuldstændig spoleret, da Steve Norman tre minutter inde i Spandau Ballet-klassikeren ’True’ lader saxofonen gjalde.

Clarence Clemons og Bruce Springsteen

Clarence Clemons og Bruce Springsteen

Men sådan gjorde man jo. Sådan var det jo … I 80’erne. Det var meget normalt at smide en sax-solo ind efter et par vers og omkvæd. Eller lade den væve sig ind over det hele. Og hvad ville 80’er-musikken være uden?

Hvad ville Foreigners ’Urgent’ være uden saxofonsoloen? Hvad ville Bossens ’Dancing in the Dark’ være uden Clarence Clemons’ saxofon, der flyder ud over hele slutningen af nummeret? Og kunne man overhovedet forestille sig ’The Best’, ’Rio’, ’Avalon’, ’Gold’ eller ’Careless Whisper’ uden saxofonen?

Hittene er mange, så værsgo at svælge lidt i det udskældte instrument. Flyd hen, grin, smil, græd. Saxofonen har trods alt akkompagneret nogle store popsange genne tiderne – men dog næppe oftere end i 80’erne.

Det giver nedenstående – meget omfattende – playliste med mere end syv timer og 100 saxofon-numre i hvert fald en indikation af …

God fornøjelse!

 

Kommentér indlægget