Saint Etiennes sange om sange

   


Jøsses, han er gråskægget.

Sarah Cracknell ligner sig selv og er og bliver den søde engelske rose, og Bob Stanley er den popkulturgeek der har stået hele sit liv i brugtpladebutikken, men Pete Wiggs ligner en rutineret borgmester i en mellemstor landkommune disse dage.

Det skal ikke være et mål i sig selv, men der er noget vidunderligt over den måde Saint Etienne aldrig har opgivet troen og håbet på popmusikken.

De har børn, er flyttet ud af byen, og har gråsprængt skæg, og kommer så med noget så euforisk som ‘Tonight’.

En hyldest til det at blive begejstret af musik i sig selv. Og det samme er albummet, Words and Music by …, der lander om et øjeblik. (Og har årets omslag.)

Det kunne have været så selvsmagende for så mange andre, men Stanley, Wiggs og Cracknell har i virkeligheden altid gjort den slags. Så mens man sidder og vrider sig i venten på de tretten nye, er her fem gamle sange om sange.

1. ‘Join Our Club’
Sarah Cracknell var forelsket i musik, en anden blev håbløst forelsket i hende.

2. ‘London Belongs to Me’
Sommerens kys ledsages af World of Twist. Hvilket er meget 1991.

3. ‘Finisterre’
“I believe that music in the long run can straighten out most things”. Det er jo nok ikke rigtigt, men en smuk tanke.

4. ‘I Buy American Records’
Man kan nærmest se Bob Stanley sidde og dagdrømme om pigen med vinylpladerne under armen.

5. ‘Teenage Winter’
Som har den mest diplomatiske sviner til Red Hot Chili Peppers nogensinde, og rører til tårer når den når omkring Bee Gees til sidst. Kom igen, Robin!

Kommentér indlægget