Madonnas 75 bedste singler – del 4 (nr. 15-1)

   


Og her er de så – de 15 bedste Madonna-singler, som vurderet af blogholdet på Bloggers By Choice. Nyd dem inden koncerten i Parken i aften …  (tallet i parentes angiver, hvilket nummer i rækken af Madonna-singler, der er tale om ifølge Wikipedia-diskografien)

15. What it Feels Like for a Girl (59)
Sløvt simrende og groovy uddrag fra ‘Music’-albummet. Jeg hører den som en moden efterfølger til ’Papa Don’t Preach’ (nr. 2) og ’Oh Father’ (nr. 68), hvor den nuttede udstråling hos en pige kan skjule mørke mislyde og stor smerte. Den talte intro stammer fra filmen ’The Cement Garden’, og stemmen tilhører Charlotte Gainsbourg. Musikvideoen spillede på tekstens mulige grusomheder og var et af Madonnas få vellykkede kreative samarbejder med hendes daværende ægtemand, Guy Ritchie. (fez)

14. Ray of Light (51)
Titelnummeret fra Madonnas store 90’er-album, der cementerede hendes evner til at alliere sig med de helt rigtige producere. I dette tilfælde William Orbit, der bringer sin techno-inspiration videre til Madonna. Produktionen er stor og detaljeret, og Madonna selv giver den i en både spirituel, moden og speedet udgave med high pitched vokal. Jonas Åkerlund bidrager til stress-fornemmelsen med en hurtigt-klippet video – men det hele hænger sammen i en stor elektronisk popsang til dansegulvet. Og en sang, der tilmed fungerer fint til en Family Guy på Red Bull: (snab)

13. Human Nature (43)
’Human Nature’ var – 11 år efter popkongen Michael Jacksons mere uskyldige drømmerier med samme titel – popdronningens svar til kritikerne efter polemikken om hendes ’Sex’-bog og de udfordrende ekskursioner i ’Erotica’-tiden. ”Oops, I didn’t know I couldn’t talk about sex,” synger hun sarkastisk i dette sexede r&b-nummer, der smyger sig om et lækkerdovent hiphop-beat. ”Express yourself, don’t repress yourself” er budskabet, der hviskes igen og igen, og at hun stadig kan stå inde for det budskab, har hun bevist på sin igangværende MDNA Tour, hvor hun til netop dette nummer flashede sit højre bryst under koncerten i Istanbul … (snab)

12. Justify My Love (30)
Det er mere en tilstand end en traditionel popsang. Madonna hviskende, stønnende og messende, mens Lenny Kravitz nynner i baggrunden. Resultatet er en form for æterisk funk, et langt pirrende forspil uden det brag, man kunne forvente af så kropslig musik. Musikvideoen er en af Madonnas smukkeste provokationer. Lesbiske kys, kvinder i mandetøj og feminine mænd dukker på, mens stjerner tumler rundt på en hotelgang i sort/hvid. Igen Jean-Baptiste Mondino, se nr.30. Det mest kontroversielle ved ’Justify My Love’ viste sig dog at være Lenny Kravitz’ lemfældige omgang med rettigheder. Han udviklede sangen fra en tekst skrevet af Ingrid Chavez, men glemte at kreditere hende. Hun vandt senere en sag. Beatet scorede han fra Public Enemys ’Security Of The First World’ og tog selv æren. Det kom også til at koste. (fez)

11. Hung Up (65)
Abba giver så godt som aldrig lov til, at man må lege med deres sange. Det har bl.a. The KLF fået en dom for, da de i samplingens barndom klippede store stykker af ’Dancing Queen’. Men Madonna fik ok til at bruge gayklub-klassikeren ’Gimme Gimme Gimme (A Man After Midnight)’ som pumpende fremdrift til ’Hung Up’. En perfekt åbning på ‘Confessions On A Dance Floor’ og endnu et bevis på, at den dansende Madonna er den bedste. Musikvideoen havde også svensk fingeraftryk. Madonna blev filmet i pink workoutdragt af Johan Renck. Han var engang selv popstjerne under navnet Stakka Bo. (fez)

10. Music (57)
Som med ‘Hung Up’ er det Madonna i sit es på dansegulvet og på vej til London efter mødet med Guy Ritchie. Ritchie havde brugt den parisiske schweizer Mirwais’ clubhit ’Disco Science’ i sin film ’Snatch’, og electrolyden tog Mirwais med til producerarbejdet på ’Music’, der væltede dansegulve overalt. Madonnas europæiske inspiration kan også ses i Jonas Åkerlunds bling-video (spejlvendt version herunder), hvor komikeren Sacha Baron Cohen optræder som sin populære Ali G-karakter. Ali G introducerede senere på året Madonna til MTV Europe Music Awards med ordene ”she has constantly produced work that is worthy of masturbation”, før Madonna gik på scenen – iført en Kylie Minogue-t-shirt. (snab)

9. Like a Virgin (6)
I 1984 var der en generel formodning om, at Madonna måske ikke var så langtidsholdbar endda. ‘Borderline’, ‘Lucky Star’ og ‘Holiday’ havde været kæmpehits, men mon der var mere i det? Hun kunne jo ikke rigtig synge. Og det kunne hun heller ikke rigtig på ‘Like a Virgin’, hvor hun giver sin bedste Betty Boop-efterligning, men det var en gigantisk succes. Man kunne ikke helt vide dengang, hun lå i sin seng på omslaget af albummet i en slutty brudekjole og det berømte Boy Toy-bælte, præcis hvor god Madonna var til at trykke på de rette knapper, men det er så indlysende siden da. Det havde stadig ikke fungeret uden en knivskarp produktion fra Nile Rodgers og indsats fra Chic-folkene. Vil man have teksten analyseret, gøres det stadig mest underholdende af Quentin Tarantino. (Smølle)

8. Holiday (3)
Jellybean får sjældent credit for sin rolle på New Yorks klubscene i 1980’erne. Han var en nysgerrig dj og producer, og da han mødte Madonna klikkede de to ambitiøse stjernefrø med det samme. Jellybean indspillede ’Holiday’ med et øje på dansegulvet og en smooth popfornemmelse, der gør, at sangen 29 år efter stadig lyser op i radioen. Sangen er skrevet af Lisa Stevens og Curtis Hudson. De husker situationen således: ”Jellybean sagde: ”Der en ny pige på Warner Brothers-pladeselskabet. Hun har brug for en sang. Har I én?” Så præsenterede vi ’Holiday’ for Madonna.” (fez)

7. La Isla Bonita (17)
Fez har, langt nede på listen, affærdiget ‘Bye Bye Baby’ som ‘den femte single fra Erotica’. Med rette. ‘La Isla Bonita’ er den femte single fra True Blue, og det siger meget om, hvor fremragende den plade er. For den er mesterlig, klart inspireret af tidens latinske freestyle-numre (og måske denne blog snart skulle lave en hyldest til Exposé?), et minde om en sommerromance, melankolsk og udstyret med det perfekte lille C-stykke. Sukkende kor, spanske guitarer, og en klump i halsen. (Smølle)

6. Vogue (28)
Perfektion. Madonna i intuitiv kontakt med dansegulvet, New Yorks klubmiljø og hitlisten på samme tid. Vogueing blev i slutningen af 1980’erne et fænomen på byens heftigste klubber, hvor særligt bøsser og drags poserede som påfugle og roterede med håndled og arme, mens housemusikken pumpede. ’Vogue’ er lyden af uslukkelig ekstase. Madonna er upbeat og som i ’Into The Groove’ (se nr. 4) spiller dansegulvet og musikken rollen som Frelseren. Farver og køn bliver udvisket, når alle danser. Måske er det Madonna eneste politiske sang? Bonus er hele huskelisten af cool mænd og kvinder fra underholdningshistorien: ”Greta Garbo and Monroe, Dietrich and DeMaggio” og så videre. Det er popperfektion. (fez)

5. Secret (40)
Den lød ikke af meget, da den udkom i 1994. Akustisk guitar og bluesfeeling er ikke Madonnas normale habitat, men ’Secret’ er en sniger, der stadig vokser. En elegant melodi og en cool produktion. ’Bedtime Stories’-albummet var præget af r’n’b, og her er det Dallas Austin, som hjælper med at finde en lyd i stil med den, han lavede for TLC. ’Secret’ findes også i et af mine favoritremix. Junior Vasquez sørgede for at børste bluesstøvet af Madonna og hente hende hjem til dansegulvet med et majestætisk ’Luscious Club Mix’. Vasquez var dengang resident på Sound Factory. Ja, han boede der nærmest hver weekend og spillede 12 timers sæt fra en dj-position, der mindede om en lejlighed og rummede alle hans plader. Madonna har altid samlet på den slags musiktossede fyre, og de har givet hende al deres kærlighed og sans for beats, der flytter folk. (fez)

4. Into the Groove (10)
Havde rockglade amerikanere virkelig troet, at disco kunne slås ihjel, viste Madonna dem, at dans og eskapisme altid overlever.“Only when I’m dancing, can I feel this free,” synger hun. Det er Madonnas karriere i én sætning. Den hakkende, skubbende synthbas tigger om at blive danset til, og fortællingen om pigen, der lukker døren og danser med sig selv, er et popeventyr. Hun finder selvfølgelig en dansepartner, musikken sætter dem fri, og kroppe bevæger sig i takt. Det er popkunst af den slags, man troede døde ud, da The Brill Building lukkede, og de store amerikanske sangskrivere blev overhalet af albumrock. (fez)

3. Frozen (50)
Den modne Madonnas mesterværk, en slags ’Gucci goes Goa’ med triphop-elementer og diskrete spor af trance præsenteret af en 40-årig mor klædt i Tom Fords skinnede, sofistikerede tøj. Hvis den unge Madonna var fræk, og den ældre er overgearet i sin skandalejagt, viste ’Frozen’ i lyd og image en kvinde i harmoni. De lange rolige keyboardflader, det listige beat, det nærmest nynnede omkvæd. Det er stadig en harmonisk perle. Virkeligheden har sikkert været en anden, da der sjældent er roligt på Team Madonna. (fez)

2. Papa Don’t Preach (14)
Med en tekst om teenage-graviditet og en komplet make-over som kortklippet, platinblond tomboy lagde Madonna sig ud med både Paven og Sean Penn (han kunne ikke lide frisuren). Sangens syleskarpe hook, Vivaldi-strygerne og den kantede, barokinspirerede rytmestruktur gør ’Papa Don’t Preach’ til en af Ciccones bedste singler – ever! (AKS)

1. Like a Prayer (22)
Opløftet, ekstatisk, euforisk: For denne blogger er det helt rigtigt at ‘Like a Prayer’ lander her på førstepladsen. Og jeg kan ikke give den retfærdighed i ord, til alle de løft, der kommer undervejs, så hør den – og skru helt op. På overfladen er det jo en gospelhymne, en pige, der henvender sig til sin himmelske skaber, men selvfølgelig var det ikke hele historien. Kendte man Madonna, vidste man, at der simrede et oprør mod den katolske kirke, og her gik oprøret over i åben krig. Tag ikke fejl af en linie som “I’m down on my knees, I wanna take you there” – det er selvfølgelig så dobbelttydigt, som det lyder, det handler også om sex, og det er ordene fra en engang god katolsk pige, der prøver at smide al skyldfølelsen fra sig over de syndige følelser – som hun selv sagde: “No matter how you try to get away from it, the sin is within you all the time. It was this fear that haunted me; it taunted and pained me every moment.” Men selv uden den kontekst, og selv hvis man bare regner det for en hyldest til den der leverer lys i ens liv, mand, kvinde, ven eller gud, så er det en ekstatisk, begejstrende sang. Selv Patrick Bateman i American Psycho brugte den til at finde lidt menneskelighed frem, for pokker.

Hvis sangen var et subtilt opgør med kirken, var videoen, der findes hernede i en spejlvendt udgave, en ren krigserklæring. Den er vidunderligt blasfemisk. Hvis det var lykkedes nogen at tro, at ‘Like a Prayer’ bare var en hyldestsang til Gud, så vågnede de her. Vold! Racisme! Den tabubelagte kærlighed mellem sort og hvid! Stigmata! Gospel! Flammende kors! Og Madonna, der er godt i gang med at forføre en helgen, med nyt mørkt hår og en bemærkelsesværdig barm! Det var rigeligt til at få en reaktion fra stribevis af gustne religiøse personer og organisationer. De bed da også på krogen med manér, anført af pave Johannes Paul, der bandlyste hende fra Italien. Vilde protester, trusler om boykot af Pepsi (som havde tegnet sponsorkontrakt med hende uden at vide præcis, hvad de havde rodet sig ud i – de endte med at droppe hende, men hun fik lov at beholde alle $5 mio) og ufattelige mængder presseomtale. Samtidig blev ‘Like a Prayer’-albummet en enorm succes. På grund af kontroverserne. Og fordi det var blændende. (Smølle)

Læs om nr. 33-16 i del 3 af nedtællingen her, om nr. 53-34 i del 2 her og de 22 dårligste madonna-singler i del 1 om nr. 75-54 her.

Top 15-sangene kan høres i denne Spotify-playliste:

Alle 75 Madonna-singler er desuden samlet i denne Spotify-playliste, dog uden ‘Gambler’ og ‘Rescue Me’, der ikke findes på Spotify. De er rangeret efter blogholdets vurdering:

 

 

 

Kommentér indlægget