Madonnas 75 bedste singler – del 3 (nr. 33-16)

   


Bloggers By Choice fortsætter nedtællingen til Madonnas koncert i Parken i morgen med tredje del af ‘MADONNAS 75 BEDSTE SINGLER!’ 

Blogholdet har hver især vurderet alle singler, og den samlede vurdering følger ganske enkelt gennemsnittet af de otte vurderinger. Listen er taget fra Wikipedias single-diskografi, hvor der figurerer 75 officielt udgivne singler.

Vi indledte med de 22 svageste (nr. 75-54) i fredags, fortsatte med de næste 20 (nr. 53-34) i går, og i dag fortsætter vi med 18 mere, nr. 33-16 (tallet i parentes angiver, hvilket nummer i rækken af singler, der er tale om):

33. The Power of Good-Bye (53)
Madonna ved om nogen, at popmusik handler om timing og indpakning. Hun indspillede voksne ballader allerede tidligt i karrieren, men det var sjældent, de fungerede. Da hun rundede 30 år og udgav ’Ray Of Light’, hang udtryk og indhold bedre sammen. ’The Power of Goodbye’ nyder godt af William Orbits rummelige produktion, der gør sangen til mere end en powerballade. (fez)

32. Deeper and Deeper (34)
Vi har vendt ‘Erotica’-problematikken før, og jeg melder mig på holdet, der ikke var specielt overbevist af hele den omgang, inkl ‘Sex’-bogen. Jeg fik den i gave af betænksomme venner og har ikke bladet meget i den over årene. Gør man det, får man ganske vist Naomi Campbell nøgen. Men også Vanilla Ice. Væk fra hele den palaver har vi dog den anden single efter ‘Erotica’, ‘Deeper and Deeper’, der er disco med klasse, og med kilometers afstand det bedste på albummet. Den er utroligt nok siet fra blandt de 36 udvalgte på hendes ‘Celebration’-opsamling, men vi ved meget bedre. (Smølle)

31. This Used to Be My Playground (32)
‘A League Of Their Own’ var en rigtig Madonna-film. Fortællingen om et kvindeligt baseballhold, der underholder amerikanerne under Anden Verdenskrig havde stærke damer på rollelisten – Geena Davis, Rosie O’Donnell – og Madonna spillede den friske centerfield, Mae Mordabito, der gav træneren (Tom Hanks) klar besked. Hendes sang til filmen er mindre livlig og med voksenradiokanaler som målgruppe. (fez)

30. Open Your Heart (16)
Et mægtigt stykke powerpop, der blev ledsaget af en af 1980’ernes centrale musikvideoer, når det handler om styling. Gennemført med den engelske ‘Buffalo’-bevægelse som forbillede er de blåtonede billeder som taget ud af stilmagasinet The Face. Jean-Baptiste Mondino placerede Madonna i et peepshow, og barnemodellen Felix Howard havde stjernerollen som nysgerrig dreng i jakkesæt. Klasse. (fez)

29. Live to Tell (13)
Der skete noget dramatisk for Madonna lige her. Først og fremmest hvad angik hendes image. Hun var efterhånden 27 og kunne ikke blive ved med at rende rundt i tilfældigt lingerie med et ton trashy smykker, så ud med det og ind med det helt ikoniske korte, blonde hår. Kristus, hun så godt ud. Og ‘Live to Tell’, første single fra ‘True Blue’-albummet, var også et skift af de større. Arrangementet kunne ikke være mere 80’er-agtigt, men det er en smuk, dramatisk bekendelse, og første gang man begyndte at tage et kig på de unge år i familien Ciccone. Naturligvis kun en flig ad gangen. Ellers havde det ikke været Madonna. Sangen skulle vise sig at være noget af en red herring for resten af pladen, der var skummende pop, men står der endnu som et højdepunkt midt på hendes første fine album. (Smølle)

28. Crazy for You (8)
Madonnas første store ballade udkom i 1984 stort set samtidig med, at ’Like A Virgin’ breakede. Indspillet til B-filmen ’Vision Quest’ (se nr. 70), hvor Madonna dukker op og synger den i en scene på en natklub. En af de store karrieredefinerende sange fra den tidlige karriere, som viste, at poppigen ville mere end danse. PS – det er da helt galt, at den kun er nummer 28! (fez)

27. Don’t Tell Me (58)
Pink cowboyhatte. De var overalt, da jeg så ‘Drowned World Tour’ i Berlin i 2001. Det var sjovt. Kvinderne havde dem stadig på i Horsens i 2006 og endda i Parken i 2009, og så var den joke slidt. Pink cowboyhatte var en del af indpakningen af ’Music’-albummet. Madonna som glam cowgirl og lidt country i guitarerne som modvægt til Mirwais’ heftige brug af filtre og Auto-Tune.  Medkomponist på ’Don’t Tell Me’ er Joe Henry, en brillant producer af soulplader med gamle legender som Solomon Burke og egne rootsy udgivelser. Han er desuden Madonnas svoger. (fez)

26. Bedtime Story (42)
Der er et par måder at se ‘Bedtime Story’ på. Den ene er som et fraklip fra Björks debut ‘Debut’, der kom året inden. Den er skrevet af hende, og det kan høres: “Words are useless, especically sentences” er umiskendeligt Björk. Og Nellee Hooper, der stod for lyden på ‘Debut’, er også producer her. Den lød også lidt fejlcastet til det mere r&b-inspirerede ‘Bedtime Stories’-album, og dengang virkede det mest som et ekstremt transparent forsøg på at lyde som tidens varmeste navn og være lidt weird som hende, som ikke mindst set i videoen. Men den anden måde at se den på er via bakspejlet. Da først hun var færdig med Evita og en lang strøm af ballader, vendte Madonna tilbage med ‘Ray of Light’, og siden har det efterhånden været meget tydeligt, at hun står inde for sin elektroniske lyd og godt kunne se, at dette var, hvor hun hørte hjemme. Ser man ‘Bedtime Story’ som premieren på alt det mest vellykkede fra de seneste 15 år, så er den helt rigtig. (Smølle)

25. Take a Bow (41)
En af Madonnas mest vellykkede ballader til dato. Sangen fra ’Bedtime Stories’-albummet er co-skrevet med Babyface, hvilket forklarer den soulcremede lyd, som betød, at Madonna fik sin første amerikanske chart-topper i næsten tre år. Musikvideoens latinske tyrefægtertema var efter sigende Madonnas idé – som en slags offentlig audition til rollen som Evita i Alan Parkers film. Videoen, der bl.a. viser en veldrejet Madonna have sex med et 12” fjernsyn, var særdeles stærk kost for enhver ung mand dengang i 1994, før internettets udbredelse … (AKS)

24. Love Profusion (64)
En neo-folk’et single med et lækkert, opklippet guitarriff, trippede beats og en tilhørende special effects-overdænget Luc Besson-video. Pæn, reklameglat og vellydende – men også en temmelig forglemmelig og hook-forladt single fra et af Madonnas tyndeste albums (‘American Life’). Dog udmærket som fyld mellem live stadionreportagerne i ’Sport på 3’eren’. (AKS)

23. Miles Away (71)
En Timbaland-Timerlake produktion med digitale beats og et skarpt, spansk guitarriff under Madonnas sødmefulde vokal. ’Miles Away’ handler om problematisk langdistancekærlighed og tematiserer udfordringerne i forholdet til filminstruktøren Guy Ritchie. Ægteskabet sluttede blot to måneder senere, men sangen er stadig blandt Madonnas 25 bedste. (AKS)

22. 4 Minutes (69)
Fra samme album (’Hard Candy’) kom denne uptempo-duet mellem Justin Timberlake og Madonna. De 23 år, der er mellem de to superstjerner, fordampede som fitness-sved i den energiske video, hvor idolerne besynger verdens miljøproblemer i en kulisse af biler, computergrafik og 1000 watt spots. Det originale messing-riff, Timbalands breakbeats, det perfekt sammenskruede refræn og Madonnas ”tick-tock, tick-tock” gør singlen til en effektiv dansegulvsklassiker. (AKS)

21. Beautiful Stranger (55)
Igen flirter Madonna med et neo-folk/hippie udtryk. Denne gang med syntetiske tværfløjter, cembalo og sitarer, genskabt af co-writer og producer William Orbit. Sangen blev indspillet til 60’er-pastichefilmen ’Austin Powers: The Spy Who Shagged Me’ og minder i mistænkelig grad om Loves 1966-klassiker, ’She Comes in Colors’. (AKS)

20. Lucky Star (4)
Madonna i sit mest skingre, high-pitched hjørne med masser af synth-bass og håndklap – men også med fuld pangfarve på den drillende post-teenage seksualitet. Ikke den bedste af fem singler fra Madonnas debutalbum, men god nok til at klemme sig ind på pop-ikonets alltime Top 20. (AKS)

19. Jump (68)
Egentlig en aparte komposition; skrevet sammen med bl.a. folkrock/americana-helten Joe Henry (der er gift med Madonnas søster) og produceret i et pulserende pop-techno arrangement, der minder om Pet Shop Boys med et storladent carpe-diem omkvæd. Men det fungerer. På videoen introducerede Madonna en ny, platinblond, pageparyk og 2006-hippe parkour-springende ninjaer. (AKS)

18. Express Yourself (23)
Dette 1989-hit fra ’Like A Prayer’-albummet deler samme ’grib-dagen-og-find-en-ny-mand’-tema som ’Jump’. Det 17 år yngre nummer trækker dog i vid udstrækning på tidens eurodance-toneklang med saxofoner, koklokker og diskant-hvislende breakbeats. I sin selviscenesættelse som femi-boss i oversize jakkesæt med hånden plantet i bukseskridtet og veltrænede arbejdsmænd/elskere placeret i et Fritz Lang-lignende maskineri, varslede Madonna med vanlig trendsættende forspring samtidig 90’ernes Girl Power. ”Don’t go for second best, baby / put your love to the test”. (AKS)

17. Borderline (5)
Latin-disco møder Elton John. Det femte singleudspil fra debutalbummet folder sig ud som en sødmefuld midtempo-popsang med et omkvæd, der emmer af sommeraftener, strandpromenader og ferieflirt. ’Borderline’ som et sprogligt billede på forelskelsens grænsepsykotiske tilstand er godt tænkt – og sammen med refrænet og det lille, uafrystelige synth-tema opvejer det nemt Madonnas spage stemme. Især når hun legende fader sangen ud med et piget ”nah-na-na-nah …” (AKS)

16. Material Girl (7)
Anden hitsingle fra ’Like A Virgin’-albummet – med masser af tung backbeat, pigerobotstemme og kantede synths. 26-årige Madonna spillede op til tidens yuppier med et tongue-in-cheek budskab om, at der skal lægges penge til huslejen, førend de får lov at pille ved snørekorsettet og løsne de neonfarvede hårelastikker. En markant signatursang, der balancerer på kanten af det elegante og det enerverende. (AKS)

Del 1 i nedtællingen kan ses her, og del 2 kan læses her. Vi afslutter nedtællingen mandag med Madonnas 15 bedste singler. Del 3 kan høres i denne Spotify-playliste:

 

Kommentér indlægget