Langt ude på landet – syv bands, syv musikvideoer, syv pløjemarker

   


Græsmark, pløjemark, kornmark, hvedemark, brakmark – der er få ting, der signalerer down home musikalsk ægthed og folkelig fanden-i-voldskhed i så høj grad som et rockband på et par tønder øde landbrugsjord. Her er de seks bedste eksempler på, at et band på en mark altid virker. Well, syv, hvis du tæller den sidste med …

Corb Lund. Sidder ikke længere fast i mudderet

Corb Lund. Sidder ikke længere fast i mudderet

1. Brother Phelps – Let Go (1993)

Brother Phelps bestod af brødrene Ricky Lee og Doug Phelps, der begge havde en fortid i countryrock-bandet Kentucky Headhunters, der på en eller anden vis var det første egentlige alternative country-band. Det blev aldrig til mere end et par enkelte plader for Brother Phelps, for takket være Garth Brooks og de 1000 kloner, han søsatte, havde Nashville mistet interessen for grimme countrymusikere, og i 1995 gik brødrene Phelps. Og videoen til deres næststørste hit? Forestil dig, at Harley Strømeren tog en forkert afkørsel på sin motorcykel, og endte i Kansas i stedet for Californien. Plus med en sørgmodig babe med besynderligt tætsiddende øjne.

2. Corb Lund Band – The Truck Got Stuck (2006) 

Udover sine åbenlyse æstetiske kvaliteter, har marken som kulisse sjældent nogen større funktion i musikvideoerne. Sådan forholder det sig dog ikke i canadiske Corb Lunds video om en flok bonderøve, der forsøger at trække hinandens 4-hjulstrækkere ud af pløret. Og folk siger, at countrymusikken har mistet sin autencitet…

3. Drivin N’Cryin – Homeysuckle Blue (1989)

Drivin N’Cryin er et af de adskillige Georgia-bands, der er hovedsageligt er kendt for IKKE at være R.E.M. Ikke desto mindre er de plader, de udgav mellem 1986 og 1995 virkelig gode, en rodebunke af country, punk, fesen 80’er-heavy og folk. Drivin N’Cryin var dog for bløde til at være Southern Rock og for hårde til at være college rock, så det blev aldrig til den helt store rigdom og berømmelse, hvilket muligvis også kan skyldes forsanger Kevn Kinneys sært nasale stemme, der er lidt af en aquired taste. De eksisterer i øvrigt stadig – jeg hørte dem i New York for et par år siden, hvor de åbnede med Honeysuckle Blue. Hvis der nogensinde har været en sang, der har været som skabt til at blive spillet på en pløjemark i provinsen, så er det sgu denne her.

4. Creedence Clearwater Revival – Bad Moon Rising (1969)

Jaja, strengt taget er det jo ikke en kornmark, men derimod blot lidt scenepynt på scenen i The Ryman i Nashville, hvor Johnny Cash indspillede sit famøse Johnny Cash Show fra 69 til 71. Bemærk i øvrigt et besynderligt smilende orkester. Det har nok været før de allesammen begyndte at rive hovederne af hinanden.

5. Bryan Adams – Thought I’d Died And Gone To Heaven (1991)

Ah. Start-90’erne. Det var dengang, man kunne indspille musikvideoer med folk, der spillede på guitarer ude foran små præriekirker uden hverken forstærker eller guitarpedaler – eller i dette tilfælde, på en selvlysende bygmark med flyvende delfiner (!?) – og alligevel sælge 77 milliarder maxi-singler.

6. Cracker – Teen Angst (What The World Needs Now) (1992)

Cracker, der blev bygget på de daværende rester af Camper Van Beethoven, var faktisk ret store i de tidlige 90’ere. De tog på turne med bands som Uncle Tupelo og Counting Crows (vel at mærke med sidstnævnte som opvarmning) og havde alle de rigtige venner (igen – R.E.M.), men mere blev det aldrig rigtig til. I dag bruger forsanger David Lowery det meste af sin tid på at brokke sig over, at han takket være piratkopiering (som han stadig kalder det), ikke længere rager helt så mange royalites for bandets store hit, Low, til sig, som han gjorde i de gode gamle dage. Her er bandet i videoen til deres debutsingle, Teen Angst, på en græsmark. En fremagende video, om end den er omtrent så 90’er som en Malibu-brandert og en omgang halvdårlig finger.

7. Nickelback – When We Stand Together (2012)

Undskyld…

 

Kommentér indlægget