Farewell, my summer love

   


Så lakker ferien mod enden, og vi er alle på vej indendørs, tilbage i hverdagens hamsterhjul i skolen eller på jobbet. ’Sommeren er forbi’ og ’back-to-school’ er klassiske temaer i popmusikken – så hvorfor ikke dyrke lidt sensommerspleen med 25 af de bedste sange om at sige farvel til sol, strand og sommerflirt?

Der findes generelt to slags sange i kategorien ’sommeren er forbi’:

  1. Dem, der opfyldt af energi og glade minder ser tilbage på en uforglemmelig og fuldbyrdet sommer.
  2. Og dem, der handler om alle de lyse nætters spildte muligheder – oftest med den flygtige sommer som et billede på den forfløjne ungdom.

Fælles for de bedste af dem er, at de lyrisk og musikalsk holder den delikate balance mellem gylden sommereufori og en efterårsfarvet melankoli – hvad enten sommeren har været forløsende eller forfejlet.

Så her er et par ord og anekdoter om 10 personlige ’back-to-school’-favoritter i uprioriteret rækkefølge. Og til slut en Spotify-spilleliste med 25 af de bedste sange at varme sig på, når dagene igen bliver korte.

"Nederen. Men jeg skal tilbage til skolen og øveren med mine brødre. Vil savne dig. Møs møs!

“Nederen. Jeg skal tilbage til skolen og øveren med mine brødre. Vil savne dig. Møs møs!”

1. Michael Jackson: Farewell My Summer Love

Alle sange om forfløjne sommerdage burde indledes med mågeskrig og bølgeskvulp som denne fuldendte post-sommersang fra Michael Jackson.

Nummeret blev udgivet i 1984, hvor alt, hvad Jackson rørte blev til guld – eller triple-platin – og hvor hans tidligere pladeselskab, Motown, brændende ønskede at lukrere på ’Thrillers’ globale megasucces.

Motown fandt derfor nogle ”glemte indspilninger” fra 1973, hvor en dengang 15-årig Michael med afrohår og tilsyneladende pubertetsupåvirket englestemme, sang om sin sommerflirt, der var på feriebesøg hos sin bedstemor i Jacksons nabolag.

Sangene fra ’the lost tapes’ blev støvet af og remixede, så de fik en friskere 1984-lyd med nye trommer, guitar og keyboards. Det var dog stadig den sommerfriske melodi og Michael Jacksons uskyldsrene vokal, der gjorde, at jeg ivrigt trykkede PLAY/REC på min kassettebåndoptager, når nummeret blev spillet i Hej P3 eller fredag aftens Midnatsdiskotek med Leif Wivelsted.

En klassisk ‘back-to-school‘-sang af reneste karat.

 

2. Don Henley: The Boys of Summer

Hvis ‘Farewell, My Summer Love’ er en “falsk” 80’er-sang, så er ’The Boys og Summer’ den 100 pct. ægte vare. Få numre lyder mere firser-selvhøjtideligt og yuppie-melankolsk end dette solohit fra Eagles-frontmanden Don Henley.

’The Boys of Summer’ kunne med sine programmerede trommer, ildevarslende synthesizers og malende guitarfigurer være titelmelodi til et hvilket som helst afsnit af Miami Vice – og sangens tintede stemning skaber stærke billeder af stribet lys gennem persienner, sort/hvide slow-motion optagelser af svedende, brune kroppe og solnedgange over californiske strande.

Trods al denne selvsmagende patos, der driver ud af højttalerne som fed sololie med kokosduft – trods den alt for tidstypiske sound – så er og bliver ’The Boys of Summer’ en af mine favoritsange om den forfløjne sommer/ungdom. En vaskeægte guilty pleasure. Hvem kan stå for svulstige sprogbilleder som:

“I can see you, your brown skin shining in the sun / You’ve got your hair slicked back and those Wayfarers on, baby …”

Temaet er også klassisk: Dreng er forelsket i pige. Pige forblændes af sommerens smarte feriegæster fra byen. Dreng bliver fortvivlet – og lover sig selv, at han vil tage revanche, når efteråret tager over, og al overfladisk staffage visner bort …

Nogle vil måske genkende samme tema i den helt igennem græsselige blød-mand-sang, ’Vera’s vinterven’ fra en gang i 70’erne. Sjældent har et stykke musik så slapt og ynkeligt, ydmyget sig køn.

Mens jeg vil advare mod at klikke på linket til Brdr. Vesths: ‘Veras vinterven’ – er Don Henleys sang og  Jean-Baptiste Mondinos sort/hvide video, der ryddede bordet ved MTV Music Video Awards 1985, absolut samtlige 4:46 min. værd.

 

3. Boo Radleys: Wake Up, Boo!

Sangen blev et i 1995 et kæmpehit for Liverpoolbandet, The Boo Radleys, der indtil da var mest kendt for deres krøllede og psykedeliske indierock. Pludselig udgav de dette uimodståelige sommerhit, og straks blev de blegfede, gindrikkende, narkosniffende scousers inviteret med på alle Storbritanniens morgen-tv-shows, hvor de spillede deres sang omgivet af klappende børn og dansende jordbær.

I dag er sangen kanoniseret som en glad sommerklassiker – på trods af, at den handler om, at sommeren er slut, og at tekstens protagonist hader den varme, lyse årstid.

”I fuckin’ hate summer – but when I’d pinned it, we ordered the limos straight away, ’cause we knew this was a hit”, afslørede sangskriver Martin Carr, da jeg interviewede det altid underholdende band i 1998.

Sangens fineste moment: Efter 2.06 min., et solbeskinnet breakdown – ”But you can’t blame me now for the death of summer … / But you’ve gonna say, what you wanna say / You have to put the death in everythi-iiiing” – og det efterfølgende, medrivende build-up med tre guitarhug og et omkvæd, der kan få voksne mænd til at klappe i deres store hænder og danse som små, sommerglade jordbærdrenge …

 

4. Pulp: David’s Last Summer

Et andet af 90’ernes helt store britiske orkestre, Pulp, leverede på deres gennembrudsalbum His ‘n’ Hers fra 1994 en næsten kvintessentiel ‘sommeren-er-forbi-sang i form af den episke ‘David’s Last Summer’.

Jarvis Cocker spænder en dynamisk bue over sangen ved at levere alle de narrative vers i fortællertone, mens musikken blæser forførende i forvejen som en lun sommerbrise. Her finder Cocker for alvor sin stemme – i en fremragende tekst om at gå til fester, mens det stadig er lyst, og om at lægge en flaske cider på køl i rindende bæk, vel vidende at man ikke har tålmodigheden til at lade den få en rette temperatur … Og ja, så er der alle de andre nydelser, som sommeren ødsler af og tester vores tålmod med:

”The room smells faintly of sun tan lotion in the evening sunlight / and when you take off your clothes, you’re still wearing a small pale skin bikini / The sound of children playing in the park comes from faraway, and time slows down to the speed of the specks of dust floating in the light from the window”.

Pure bliss! Lige indtil det hele alt for hurtigt er forbi:

And as we came out of the water, we both sensed a certain movement in the air /and we both shivered slightly and we ran to collect our clothes / And as we walked home, we could hear the leaves curling and turning brown on the trees / and the birds deciding where to go for the winter / And the whole sound, the whole sound of summer packing its bags and preparing to leave town”.

 

5. ABBA: Our Last Summer

Hvis ikke ABBA med deres nordiske spleen skulle kunne ramme den blå tone midt mellem sommerhittet og efterårstristessen, den frie flirt og det forpligtende parforhold, hvem skulle så? I denne smægtende post-disko-slager fra 1980 genoplever Björn Ulvaeus en ungdomsromance i Paris – men fra en kvindelig synsvinkel, via Fridas rene vokal:

”Those crazy years, that was the time / Of the flower-power / But underneath we had a fear of flying / Of getting old / a fear of slowly dying”.

Og døde – det gjorde førsteelskeren i den fantastiske one-liner:

”And now you’re working in a bank / The family man, the football fan / And your name is Harry”.

Trivia: Den britiske skuespiller Colin Firth gav sangen sit oprindelige maskuline (og meget følsomme) udgangspunkt, da han sang den i filmen Mamma Mia.

 

6. TV-2: Sommeren slut

Det er lykkedes Steffen Brandt & Co. at holde deres sange ude af Youtube, men dette blogindlæg bør ikke være foruden århusianernes næsten lakoniske bidrag til den store ’sommeren er slut’-kanon.

Sangens luftige og kølige arrangement er perfekt afstemt til Brandts haiku-lignede vers om overgangen fra lys sommer til gryende, mørk vinter:

”Sommeren slut / elske højt hvert langt minut / lyset væk / gadelygte, cykeldæk”

Den kendeste version af nummeret, som også indgår i dette indlægs Spotify-spilleliste, stammer fra TV-2’s Greatest – De unge år. Her har originalen, der stammer fra Verden er vidunderlig (1982), fået ny vokal (ud med Brandts ungdommeligt gutterale knækstemme) og et nyt mix.

Triva: Den afsluttende strygersekvens er et uddrag af Vivaldi’s De fire årstider (Vinter).

Verden er vidunderlig hedder sangen i øvrigt ’Husker du, så glemmer jeg’ … Og den version findes på YouTube!

 

7. A-ha: Summer Moved On

Den uimodståelige patos i førnævnte  ‘The Boys of Summer’ matches tilnærmelsesvis af det opulente omkvæd i A-has ’Summer Moved On’.

Denne single fra 2000 var A-has første hit i seks år, og den er ikke blandt den norske trios mest folkekære. Men den er smukt skruet sammen – ikke mindst ved hjælp af de musikalske jernbolte, som omkvædets stålsatte strygere hæfter sangen sammen med.

Hos A-ha er sommeren et billede på alt det, der er flygtigt og midlertidigt: forholdet til kvinden og livet som sådan. Intet tema er for stort til Morten Harkets høje register – og endnu en gang hiver han stikket hjem med en knægt i falset.

Trivia: Sangen har givet Morten Harket europarekorden for at have holdt en tone længst i en Top 40 popsang. 20,2 sekunder!

 

8. C.V. Jørgensen: Sæsonen er slut + Mig & Charly

En dansk klassiker i den skyggefyldte underkategori er af ’sommeren-er-slut’-sange, der handler om den tabte sommertid og de mange spildte muligheder, er CV Jørgensens ’Sæsonen er slut’ fra 1980-albummet ’Tidens Tern’.

Teksten er fuld af klassiske, CV-skarpe oneliners om den forfløjne sommer. Alene omkvædet:

Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted / Tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med”… Ikke just den mest oplivende start på vinterhalvåret.

CV & Co.’s genistreg er dog, at bandet fremfører sangen med så meget melodisk overskud og legende lethed, at man tager den til sig som en varm sommersang – med små briser af liflig aftenkulde. Som et nummer, man har lyst til at kramme under den varme trøje en sen, kølig midsommeraften.

Denne balance fandt Lars H.U.G. slet ikke, da han i 1989 indspillede sin underligt livløse version af sangen til ’Kopy’-albummet.

CV Jørgensen står også – sammen med bl.a. Kasper Winding og Sanne Salomonsen – bag en af kategoriens outsidere; om en tilsyneladende øjenåbnende og helt uforglemmlig sommer-‘bromance’ mellem ’Mig & Charly’ fra filmen af samme navn. 27 år før Brokeback Mountain.

 

9. Buffalo Tom: Summer

Endnu mere syrlig bitterhed end Carsten Valentin selv på en dårlig dag kan udspy driver ned af guitarakkorderne på de amerikanske collegerockfavoritter Buffalo Toms smældende sommerafskedssang fra 1995:

Summer’s gone / a summer song / You’ve wa-a-asted / every day!”.

Som rocknummer er ’Summer’ dog eminent. Feedback og rene toner, konstant haltende, energifyldt og stærkt melodisk – med modstemmer i omkvædet og det hele!

 

10. Ash: Oh Yeah

I samme musikalske genre – men med et helt andet tematisk greb på sommerminderne – befinder nordirske Ash sig med deres forførende ’Oh Yeah’ fra debutalbummet ’1977’.

Her er der tale om et klassisk ’back-to-school’- tema om pigen fra sommerferien. En kortvarig flirt, der var lidt mindre platonisk end Jacksons ’Summer Love’ – men ikke mindre oprigtig og hjertevarm i dette musikalske minde:

On warm June evenings / She would come to my house / Still in her school skirt and her summer blouse / Talking too long as the night came on / It was the best time of my life”.

Det var vist ikke bare sommerens begyndelse for den dengang kun 19-årige Tim Wheeler – men også en af de første vigtige, og smertefulde, forelskelser. Og det markerer han fornemt med et svulstigt rockomkvæd, strygere og episke omkvæd med henholdt åndedræt og respektfulde beskrivelser a la:

Her eyes were making silent demands / As her hair came undone in my hands …”

Oh yeah!

 

Bobleren: Yellowbellies: Daylight Savings

Københavnske Yellowbellies bruger i deres comebacksingle, ‘Daylight Savings’ fra 2012, den næsten alt for oplagte metafor, sommertiden, som et billede på ønsket om forlænge sommeren ind i vinterhalvåret. Og hvor kan man bedre lagre lyset og varmen end i en kvindekrop?

Det modne orkester, der hittede stort for 18 år siden – dengang radioerne grovspillede ‘Curly Kiss’ og ‘Milkman’, og Yellowbellies spillede for Bill Clinton på Nytorv i København – vendte tilbage i 2012. Og dette håndspillede poprocknummer med Søren Esbens fyldige baryton i front passede som sand i ballesprække ind i P4’s playliste, der  grovspillede sangen hele den sommer.

 

Og her er så den fulde spilleliste med det perfekte soundtrack til sensommerens første arbejdsdage – eller turen hjem fra sommerhuset.

Kommentér indlægget