Der var nok at snakke om i musikåret 2013.
Daft Punk leverede musikhistoriens mest gennemførte PR-kampagne og en forrygende sommerhitsingle, men albummet ‘Random Access Memories’ sandede desværre til i luksusmuzak og doven funk-lir. Miley Cyrus sørgede for, at selv cupcake-bagende husmødre i midtvesten fandt ud af, hvad “twerking” er, mens hendes egen personlige værdighed gradvist blev opløst i desperat halsen efter at være kontroversiel. Og herhjemme tog Allan Olsen begrebet “hjemstavnssange” bogstaveligt og udgav albummet ‘Jøwt’, som den første måned kun kunne købes nord for Limfjorden. “Omvendt globalisering”, som den inkarnerede nordjyde og altid skarpe ordsmed selv kaldte det.
Senere fik vi andre heldigvis også adgang til ‘Jøwt’, der var noget af det bedste, året bød på herhjemmefra. Men der var i det hele taget meget at glæde sig over for den nysgerrige musikfan i 2013. Nye navne som Disclosure, Savages og Jagwar Ma sprang ud med brillante debutalbums, mens velprøvede kunstnere som Arcade Fire, The National og Nick Cave & The Bad Seeds viste, at deres kreative formkurver stadig står himmelhøjt.
Min egen personlige playliste strittede i alle retninger undervejs. Fra Robin Thickes uimodståelige liderbuksehit ‘Blurred Lines’ til Veronica Maggios morgenduggede midsommermelankoli på ‘Hela Huset’. Fra Savages’ intense post-punk på ‘Husbands’ til Lulu Rouges dybthuggende dub-beats på ‘Sign Me Out’. Fra London Grammars skælvende intimitet på ‘Hey Now’ til James Murphys stort tænkte ‘Hello Steve Reich’-remix af David Bowies ‘Love Is Lost’.
At forsøge at presse det hele ned i årslister tangerer masochisme. Men her er de altså – de tyve sange og albums som fyldte mest i mine ører i 2013. Godt nytår!
1. Jagwar Ma: Howlin
Det er over tyve år siden, Primal Scream stoppede indierock og dansemusik i samme bongrør på deres mesterlige ‘Screamadelica’-album. I mellemtiden har ingen været så tæt på deres magiske blend, som Sydney-trioen Jagwar Ma kom det i år.
Deres debutalbum ‘Howlin” er en ualmindelig veloplagt opdatering af “Madchester”-lyden fra årene omkring 1990. Ikke så dubbet og psykedelisk som ‘Screamadelica’, men til gengæld med en blåøjet legesyge, der undervejs trækker lyden hele vejen fra rendyrket klub-house til Beach Boys-agtig retropop. Gabriel Winterfields lyse vokal svajer nonchalant henover house-klaverer, løftede hi-hats og svampede baslinjer, og i det hele taget lyder alt på ‘Howlin” forbløffende ubesværet. Man keder sig ikke et øjeblik på dette vildtvoksende, sværmende og djævelsk dansable album, som du ikke bør snyde dig selv for. Sørg blot for at klæde dig i noget, du kan bevæge dig i.
2. Arcade Fire: Reflektor
3. Disclosure: Settle
4. Savages: Silence Yourself
5. Nick Cave & The Bad Seeds: Push The Sky Away
6. The National: Trouble Will Find Me
7. Austra: Olympia
8. Holy Ghost: Dynamics
9. Veronica Maggio: Handen I Fickan Fast Jag Bryr Mig
10. DJ Koze: Amygdala
11. Kurt Vile: Wakin’ On A Pretty Haze
12. Matthew E. White: Big Inner
13. St. Lucia: When The Night
14. Discodeine: Swimmer
15. Moderat: II
16. Foals: Holy Fire
17. London Grammar: If You Wait
18. Wooden Shjips: Back To Land
19. Valerie June: Pushin’ Against A Stone
20. Jon Hopkins: Immunity
TOP 20 – SANGE
1. St. Lucia: Closer Than This
Du kan have alle mulige højpandede årsager til, at du synes en sang er fantastisk. Måske har den et originalt greb, der tager musikken nye steder hen. Måske rummer den en poesi, som du genkender dig selv og dit eget liv i. Eller måske indkapsler den en særlig åre i tiden og bliver til noget større end sig selv.
Men af og til er musik en langt enklere sag. Nogle gange er det bare noget så banalt som et catchy omkvæd, et energisk groove eller et skarpt keyboardtema, der sætter sig i dig. Som får dig til at trykke ‘Rewind’ og spille en sang om og om igen i samme øjeblik, den fader ud. Fordi du lige må mærke det lille kick en gang mere.
Sådan har jeg haft det i år med denne perle af en popsang fra Brooklyn-sangskriveren Jean-Philip Grobler og hans projekt St. Lucia. 2013 har budt på mange sange med højere kunstnerisk flyvehøjde, men jeg er hele tiden vendt tilbage til ‘Closer Than This’. Jeg har ganske enkelt bare knuselsket dens luftige omkvæd, lyse keyboards og opløftende, umiddelbare udtryk. Et sødt stik lige i pophjertet, der får det til at krible og kildre i præcis tre minutter og 29 sekunder. Nogle gange er den bare ikke længere.
2. Jagwar Ma: The Throw
3. Disclosure: Help Me Lose My Mind
4. The North Sea: Stand On The Horizon (Todd Terje Remix)
5. Savages: Husbands
6. Nick Cave & The Bad Seeds: Jubilee Street
7. MØ: Pilgrim
8. David Bowie: Love Is Lost (Hello Steve Reich Mix by James Murphy)
9. Arcade Fire: Reflektor
10. Robin Thicke: Blurred Lines
11. Veronica Maggio: Hela Huset
12. Arctic Monkeys: Do I Wanna Know?
13. Holy Ghost!: Dumb Disco Ideas
14. Drake: Hold On We’re Going Home
15. !!!: Slyd
16. London Grammar: Hey Now
17. Wooden Shjips: These Shadows
18. Lulu Rouge: Sign Me Out
19. Bonobo: Cirrus
20. Håkan Hellström: När Lyktorna Tänds