Kære læser – vi har været længe om det, men måske vi også har ruget lidt mere over det? Vi havde nemlig heldigvis ikke nogen deadline engang i november. Så da Beyoncé droppede sin nye plade/langfilm på Luciamorgen i december, kunne vi jo bare tage den med efter behag. Og måske endnu bedre: Vi kunne få med, hvad alle de andre havde lyttet til i år. Ikke for at kunne ligne dem mest muligt. Men for at få et vink med en vognstang over ting, vi burde have haft med.
Men nu er vi i alle fald stolte over endelig at kunne præsentere dem: Årets bedste 20 sange og årets 20 bedste albums, som valgt af d’herrer AKS, Snab, Fez, McGuire, Travn, -smølle og Nykjær på vegne af Bloggers By Choice.
Årets sang
Her er et tip til at vinde Årets Sang hos BBC: Lav en forløber til jeres album, der totalt tager fusen på alle og enhver. Og lav en spændende video med papmaché og Anton Corbijn og en discokugle. Og få David Bowie til at kigge forbi og synge to-tre linier på et par sekunders varighed. Og udgiv så et album, der er … måske bare lidt for langt og rodet og ikke så godt som singlen. Så har du en vinder!
Vampire Weekend eller Nick Cave eller Janelle Monáe havde formentlig klaret sig bedre lige her, hvis de ikke havde stænket fine ting ud over deres albums, og spredt stemmerne, men det skal ikke tage noget fra Arcade Fire. ’Reflektor’ var populær over næsten hele vores linie.
Og hvad lægger man ellers mærke til? Tjah, ikke mindst at de svenske popfolk i år har haft et meget bedre greb om os end dem her fra landet. Formentlig ikke for sidste gang. Melissa Horn og Håkan Hellström klarer sig ind i top 20, og udenfor lusker bl.a. Veronica Maggio, Jonathan Johansson og Hästpojken rundt.
Nå ja, og så bemærker man, at alle Arctic Monkeys’ bedste singler for tiden har titler formuleret som spørgsmål. Og med den laserskarpe indsigt: Vores top 20.
1. Arcade Fire: ’Reflektor’
2. Vampire Weekend: ’Step’
3. Phosphorescent: ’Song for Zula’
4. Nick Cave & the Bad Seeds: ’Mermaids’
5. John Grant: ‘GMF’
6. Robin Thicke (w/ Pharrell & T.I.): ’Blurred Lines’
7. David Bowie: ’Love Is Lost’ (Hello Steve Reich Mix by James Murphy)
8. Arctic Monkeys: ’Do I Wanna Know?’
9. Disclosure (w/ AlunaGeorge): ’White Noise’
10. James Blake: ’Retrograde’
11. Melissa Horn: ’Om du vill vara med mig’
12. Daft Punk: ‘Get Lucky’
13. Justin Timberlake: ’Mirrors’
14. Savages: ‘Husbands’
15. Arctic Monkeys: ’Why’d You Only Call Me When You’re High?’
16. Jason Isbell: ‘Songs That She Sang In The Shower’
17. St. Lucia: ‘Closer Than This’
18. Holly Williams: ‘Without You’
19. Håkan Hellström: ‘Du kan gå din egen väg’
20. Lady Gaga & R. Kelly: ‘Do What U Want’
Årets album
Det kunne ikke være meget tættere. Faktisk var det kun en fintælling, der afgjorde det. Men det er ikke en mindre værdig vinder af den grund, for som Travn bl.a. skriver i sin artikel om året 2013 (watch this space!):
For første gang stod The Bad Seeds uden dets hidtil eneste gennemgående medlem Mick Harvey, og med Blixa Bargelds exit stadig frisk i hukommelsen kunne det på papiret ligne et orkester uden tidligere tiders tyngde. Men med Push the Sky Away skabte orkestret, ført an af Warren Ellis, den spændstigste ramme, Nick Caves sange nogensinde har optrådt i. Albummet bevæger sig som en kæde af duvende sanseindtryk uden nogensinde at udmønte sig i deciderede for- eller udløsninger.
I den ramme træder Cave frem som lige præcis det, han er: En midaldrende mand som fra sit hus på den sydengelske kyst lader syner og betragtninger strømme igennem sig. Han har langt fra lynet op for liderligheden, ej heller er biblen smækket i eller det moralske kompas lagt på hylden. Men i stedet for enten at fare aggressivt frem eller læne sig ind i salmen har han fundet en rolig puls, som åbner refleksionerne op som de små gaver af tilgængelig visdom, de ofte er. Eller som han selv opsummerer det på albummets titel- og afslutningsnummer:
And some people say it’s just rock ‘n’ roll/
Aw, but it gets you right down to your soul.
Yup, det er vores vinder – Push the Sky Away med Nick Cave & the Bad Seeds fører et heat, der ikke kunne undgå at stikke i alle retninger, præcis som 2013 gjorde. Et år, der sjældent var kedeligt, og en liste, der selvfølgelig ikke kan dække alles smag, men hvor vi stadig fik alles nr. 1 med på listen, selv om ingen andre nødvendigvis måtte have lyttet – Bloggers By Choice er hvor du får Veronica Maggio og Allan Olsen sammen. Savages og Prefab Sprout. Pet Shop Boys og Brandy Clark. Ikke af andre grunde end at vi bare kan lide dem. Rigtig godt kan lide dem.
1. Nick Cave: Push the Sky Away
2. Vampire Weekend: Modern Vampires of the City
3. The National: Trouble Will Find Me
4. Matthew E. White: Big Inner
5. Savages: Silence Yourself
6. Arctic Monkeys: AM
7. Janelle Monáe: The Electric Lady
8. Disclosure: Settle
9. John Grant: Pale Green Ghosts
10. Pet Shop Boys: Electric
11. Phosphorescent: Muchacho
12. Veronica Maggio: Handen i fickan fast jag bryr mig
13. Arcade Fire: Reflektor
14. Prefab Sprout: Crimson/Red
15. Jason Isbell: Southeastern
16. Booker T. Jones: Sound the Alarm
17. Allan Olsen: Jøwt
18. David Bowie: The Next Day
19. Neko Case: The Worse Things Get, the Harder I Fight, the Harder I Fight, the More I Love You
20. Brandy Clark: 12 Stories delt med Jagwar Ma: Howlin
Er Robin Thicke og R Kelly taget til nåde?
Hej Dick,
hvis man kun måtte høre musik lavet af fornuftige mennesker, ville der ikke være mange sange at vælge i mellem.
PS – listen er et resultat af en demokratisk proces, der ikke ville have gang på jorden i Nordkorea. Det vil sige, at en bloggers douche bag sagtens kan være en andens favoritfilur. Det vil åbenbare sig, når de personlige lister kommer op.