Endnu en årsliste! Igen i år er det lykkedes vores ellers ganske uproduktive bloghold at nedkomme med en tilfældigt sammensat liste over årets bedste plader. Det er meget omstændelig proces at lave sådan en liste, så det vil vi godt give et indblik i her:
Vi er ni skribenter på blogholdet, og seks af os har bidraget. Nu ved vi jo ikke, hvordan andre medier laver deres årslister, hvordan f.eks. Rolling Stone finder frem til U2 ‘Songs of Innocence’ som årets album, men vi har simpelthen hver især afleveret en top 20-liste – ja, ok, en enkelt har kun lavet en top 15, for det kan faktisk være lidt svært at enten finde 20 eller på den anden side skære ned til 20.
Nå, men vi har pointgivet fra 20 point og nedefter, men derefter blev det svært. Disse lister er nemlig blevet kopieret fra Facebook-beskeder eller mails af vores sammentællingsekspert og efterfølgende sat ind i et Excel-ark.
Så er de blevet sorteret alfabetisk, så vi forhåbentlig har opdaget alle gengangere fra de seks lister. Derefter er der blevet talt sammen med nogle af de matematiske funktioner, der findes i Excel, sorteret efter flest point og vupti, 80 forskellige plader rangeret dernedad med Damon Albarn i top. Han fik point fra fem af de seks skribenter, hvilket ingen anden formåede.
Der var dog heller ingen af os, der havde ham i top, så årets bedste album er ifølge ingen af os årets bedste album!
Til gengæld har vi hver især peget på Sharon von Etten, Sturgill Simpson, Kindness, Jack White, St. Vincent og The War On Drugs til at have lavet årets bedste album.
Nå, men for at komme videre, så er Excel-listen derefter kopieret over i Word – uden formularerne til sammentælling, for at kunne se +, (), #, =, ! og SUM har vi vurderet at være forholdsvis uinteressant for læsere af denne blog.
I Word har en søg og erstat-funktion bidraget til ensretning af skrivemåden på albumtitlerne. Nogle har afleveret med citationstegn, andre med kolon efter kunstner, og nogle med bindestreger, både lange og korte. Og det går jo ikke, så disse problemer er efter lange overvejelser blevet ryddet ad vejen, så alle titler nu står med enkelt citationstegn.
Derefter er der med punktopstillings-funktionen indsat tal foran hver kunstner, og det er faktisk lidt snyd, for mange af kunstnerne har fået samme pointtal – ofte summen af pointene fra kun en enkelt af de seks bidragsydere.
Endelig var det meget krævende at slette alle titlerne – og tallene – igen, så kunstnerne kunne kopieres (igen efter en snedig søg og erstat-funktion til at ændre linjeskift til komma og mellemrum) som en lang streng, der i WordPress med et enkelt ctrl-v-tast kunne indsættes som tags under dette indlæg.
På listen er der i øvrigt mindst et album, som udkom i 2013, men den slags har vi før dummet os med, så det går nok …
Så er der muligvis også rettet et par tastefejl hist og her, og til sidst er disse velovervejede ord skrevet i huj og hast. Var 2014 så et godt musikår? Ja, selvfølgelig. Der blev jo lavet musik. Nyd den. Nedenstående liste kan muligvis give inspiration til at lytte til lidt ny af slagsen.
- Damon Albarn ‘Everyday Robots’
- The War on Drugs ‘Lost in the Dream’
- Sturgill Simpson ‘Metamodern Sounds in Country Music’
- St. Vincent ‘St. Vincent’
- Taylor Swift ‘1989’
- Sleaford Mods ’Divide And Exit’
- Beck ‘Morning Phase’
- Spoon ‘They Want My Soul’
- Jack White ’Lazaretto’
- Lana del Rey ‘Ultraviolence’
- D’Angelo ’Black Messiah’
- Kindness ’Otherness’
- FKA Twigs ‘LP1’
- Marissa Nadler ‘July’
- Lykke Li ‘I Never Learn’
- Sharon van Etten ‘Are We There’
- Angel Olsen ‘Burn Your Fire for No Witness’
- Wade Bowen ‘Wade Bowen’
- Neneh Cherry ’Blank Project’
- Sun Kil Moon ‘Benji’
The Minds Of 99 ‘The Minds Of 99’
- Jason Eady ‘Daylight & Dark’
- King Gizzard & the Lizard Wizard ’I’m in Your Mind Fuzz’
- Blood Orange ’Cupid Deluxe’
- Stoney LaRue ‘Aviator’
- Caribou ‘Our Love’
- Run The Jewels ’Run The Jewels 2’
- Jungle ’Jungle’
- Real Estate ‘Atlas’
- First Aid Kit ‘Stay Gold’
- Timber Timbre ‘Hot Dreams’
- Leonard Cohen ’Popular Problems’
- Hamilton Leithauser ‘Black Hours’
- Dierks Bentley ‘Riser’
- The Bug ’Angels and Devils’
- Sia ’1000 Forms of Fear’
- Old Crow Medicine Show ‘Remedy’
- Marty Stuart & His Fabulous Superlatives ‘Saturday Night/Sunday Morning’
- New Pornographers ‘Brill Bruisers’
Conor Oberst ‘Upside Down Mountain ‘
- Hookworms ‘The Hum’
- Lars HUG ’10 Sekunders Stilhed’
- Eric Church ‘The Outsiders’
- Aphex Twin ‘Syro’
- Willie Nelson ‘Band of Brothers’
- Temples ’Sun Structures’
- Michael Jackson ’XSCAPE’
- Rodrigo Amarante ‘Cavalo’
- Sunny Sweeney ‘Provoked’
- Love Shop ‘Kærlighed og straf’
- Sons of Bill ‘Love & Logic’
- The Delines ‘Colfax’
- Robert Plant ’Lullaby and the Ceaseless Roar’
- Banks ‘Goddess’
- Lee Ann Womack ‘The Way I’m Livin’
- Todd Terje ’It’s Album Time’
- Future Islands ‘Singles’
- Little Big Town ‘Painkiller’
- Ibibio Sound Machine ’Ibibio Sound Machine’
Don Williams ‘Reflections’
- Thee Oh Sees ’Drop’
- Tinashe ‘Aquarius’
- AC/DC ’Rock Or Bust’
- Ought ‘More Than Any Other Day’
- Joe Purdy ‘Eagle Rock Fire’
- La Roux ‘Trouble in Paradise’
- Bette Midler ’It’s the Girls’
- Billy Joe Shaver ‘Long In The Tooth’
- Soundcarriers ’Entropicalia’
- The Hold Steady ‘Teeth Dreams’
- Tina Dickow ’Whispers’
- Goat ‘Commune’
- Zoe Muth ‘World of Strangers’
- The Juan MacLean ‘In a Dream’
- Jørgen Klubien ’Soul Cowboy’
- Rosanne Cash ‘The River & The Thread’
- Alvvays ’Alvvays’
- Kelis ’Food’
- Luluc ‘Passerby’
- Joe Henry ‘Invisible Hour’
Og en lang, lang Spotify-liste med de 80 album, minus f.eks. Taylor Swift, Robert Plant, AC/DC og flere bidrag fra McGuires countryliste, som åbenbart ikke findes på Spotify:
Find hele Spotify-listen her: Årets album 2014