10 årsager til at Mike Love er en ond fætter

   


I min begrebsverden består den oprindelige kerne af The Beach Boys af Al Jardine, brødrene Carl, Dennis og Brian Wilson og ’den onde fætter’. Navnet Mike Love er nærmest gledet ud af musikhistorien. Nogle vil hævde, det er uretfærdigt, for hans selvsikre baryton er med til at give eksempelvis ’California Girls’ dens uopslidelige fernis, ligesom han regnes som medforfatter på numre som ’I Get Around’ og ’I’m Waiting for the Day’.

Men listen af dumheder er længere end listen af hits. Derfor er Mike Love-bashing efterhånden blevet en yndlingssport blandt popnørder i almindelighed og Beach Boys-aficionados i særdeleshed. Den overordnede fortælling har altid været, at det var Love, som bevidst gjorde The Beach Boys til et røvballe- og oldiesband, efterhånden som Brian Wilson mistede styringen til depression og stoffer. Kronen på det værk var Loves livløse single ’Kokomo’, som blev et gigantisk hit i 1988, men ofte citeres som det bedste eksempel på hans utilstrækkelighed. Jeg vil gerne tilgive ham for ’Kokomo’. For, hey, den kunne jeg meget godt li’ som 7-årig, og så har han en hel del andet i bagagen, som er langt, langt værre.

Som det alle dage har været i Beach Boys-land, er der en masse myter, rygter og spekulationer – dem bidrager vi ikke til. Listen her er håndfaste eksempler på, at Mike Love er en ond fætter.

10 – I den officielle pressemeddelelse i forbindelse med gruppens gendannelse lader han sig citere for følgende: ’Brian paid me a compliment saying, ‘How can a guy sound that great so many years later?’

9 – Han har gjort til sin fritidssyssel at sagsøge sine bandmates i tide og utide. Senest i 2005, hvor han anklagede Brian Wilson for at misbruge Beach Boys’ navn i forbindelse med en promotion-plade, som blev udgivet sammen med avisen Mail On Sunday. Han krævede adskillige millioner dollars. Sagen blev pure afvist af retten to år senere.

8 –’The reasons that I didn’t release SMiLE: One: Mike didn’t like it … he hated it. He hated it.’ – Brian Wilson i dokumentarfilmen ’Beautiful Dreamer’.

7 – På livealbummet ’The Beach Boys ’69’ laver han en joke om, at nu skal de synge et nummer a cpapella ’which means in the nude’. Samme joke fik publikum i Horsens i 2004. Mon den kommer i Aarhus?

6 – Han fletter ustandseligt sangtitler i kække oneliners, når han giver interviews. Sådan noget i retning af: ’Yes, we’re back feeling the good vibrations getting around in this endless summer’.

5 – Han går med mindst lige så mange guldringe som Ringo Starr … Det lægger man især mærke til, fordi han altid peger på publikum.

4 – Han er suverænt den popstjerne, som kom mest uheldigt ud af sin guru- og østlig-mystik-fase. Galleriet her giver flere fugleskræmseleksempler. Der er ikke et gran George Harrison-coolness at spore, men en masse skæg og hvide pjalter. (Og så dokumenterer galleriet også hans årelange uvane med at gå med en baseballkasket med teksten ’Love’.)

3 – Han skrev ’Student Demonstration Time’.

2 – Han skabte et længere samarbejde med John Stamos, ja, ham fra ’Hænderne fulde’. Ikke i eget navn, men i Beach Boys’ navn. Et af resultaterne var den her smagfulde sag, som hverken Michael Jackson eller Jesus selv kan toppe.

1 – I 1988 deltog han i præsidentkampagnen for George Bush. Til anledningen lavede han teksten til ’Good Vibrations’ om, så den gik ’I’m picking up Bush vibrations/he’s the best guy to lead the nation’.

Kommentér indlægget