’Hurricane Fighter plane’. Wow! Et helt igennem fantastisk Sort Sol-nummer. Som jo bare ikke er et Sort Sol-nummer, men oprindeligt et nummer fra 1966 med den lettere obskure, texanske psychrock-gruppe Red Crayola.
Det vidste jeg naturligvis ikke, da jeg første gang hørte Sort Sol-versionen, og jeg er ikke engang sikker på, at jeg vidste det dengang for 20 år siden til Sort Sol-koncerten på Magasinet i Odense, hvor jeg blev savet midt over af Peter Peter og Lars Top-Galias flænsende guitarspil, væltet rundt af Knud Oddes bas, så jeg ikke vidste, hvad der var op eller ned, og i øvrigt fik øjnene bombarderet af jagerflyene på baggrundsfilmen.
En overvældende oplevelse, og jeg vil altid forbinde det nummer med Sort sol – og omvendt. Et af de tilfælde, hvor coverversionen betyder langt mere for mig end originalen. Og sådan er det med flere af de covernumre, Sort Sol har indspillet. Ikke dem alle, men en del.
For Sort Sol er simpelthen Danmarks bedste coverband med en prisværdig evne til at gøre covernumrene til deres egne. Tjek selv – herunder er en playliste med Sort Sols covernumre og originalerne:
Kendte man ikke originalen, var der i mange tilfælde ingen grund til at tro, at det ikke var et Sort Sol-nummer. Men sådan er det ikke længere. Sort Sol hverken indspiller eller fremfører covernumre mere. Desværre. Der var således ingen covernumre på sætlisten i Portalen, hvor de tidligere punkere til gengæld for første gang spillede to nye numre. Jeg ville hellere have haft et par covernumre!
Den lange åbnings-symfoni ’Kursk’ gav ikke meget mening, og den nærmest balladeagtige ’We Are Books’ lød som noget, nogle stadionrockere ville kunne slippe afsted med. Men ok, det var en premiere, og de kan naturligvis nå at vokse og sætte sig. Hvilket da ville være fedt, for kunne man egentlig ikke godt tænke sig, at Sort Sol havde mere at byde på, end den sparsomme produktion på et par håndfulde numre gennem de seneste 15 år?
Men også mere at byde på, end det, de bød på fredag aften. For det var langt fra alt, der sad under turnepremieren foran en langt fra fyldt sal i Greve – med et i øvrigt temmelig tilbageholdende publikum. Steen Jørgensens vokal vaklede hist og her, de tre guitarer fløj indimellem i hver deres retning som et samspilsramt AOF-hold, og Tomas Ortveds trommer var til tider underligt afdæmpede. Men det er givetvis små justeringer, før Sort Sol igen vil kunne levere en magtdemonstration, for ellers vil de ikke det her nok. Der er ingen grund til at høre en slap og usammenhængende version af ’Daughter of Sad’.
Men når Sort Sol er bedst, føles de som det bedste danske rockband i verden. Når de snerrer sammenbidt, støjer tungt, river og flår i en, så selv en stædigt tørstig øldrikker har svært ved at holde på plastikkruset. Sådan var der fredag nogle passager – omkring ’Dog Star Man’ og ’Kiss the Streets’, naturligvis ’Siggimund Blue’, samt under afslutningen med ’Shaheeba Bay’, ’Abyss’ og ’Tatlin Tower’.
Nok benyttede Steen Jørgensen afslutningen til en pudsig avislæsnings-seance siddende foran trommerne, men det var her, Sort Sol løftede sig med en ondt angribende hær af sønderrivende guitarer. I det hele taget er det en fornøjelse at se guitaristerne Adam Olsson og Manoj Ramdas leve sig ind i Sort Sol-universet og bidrage med deres egen spontane energi.
Men det endte som en noget uforløst aften – der blot giver lyst til at se dem igen hurtigst muligt. For det bør de kunne gøre bedre. Og så er jeg sgu egentlig ligeglad med, at de ikke spiller ’Hurricane …’ længere.
———-Collector’s Corner———–
Nå, musiksamleren i mig skulle naturligvis også tjekke merchandise-boden for at se, om Sort Sol havde fået nosset sig færdig til at udgive de efter sigende tre nye numre, de har indspillet. Det havde de ikke. Øv. Forestiller mig ellers, at der sagtens kunne brygges en fin lille 10”-vinyl med de nye numre …
Men til gengæld lå der en anden ting til samlerne – en limiteret dvd med performancegruppen Værst og kunstnerne Christian Lemmerz og Michael Kviums musikvideo-kunstfilm til numrene fra ’Flow My Firetear’, inkl. en remastereret version af pladen.
Den udgives kun i 333 nummererede eksemplarer – men kostede også 500 kr. Aha! Den lod vi ligge …
Sort Sol er ellers et af de største samlerbands herhjemme med en stribe sjældne og værdifulde udgivelser bag sig. Især 7”, 10” og 12”-singlerne – men alene deres cd-singler kan være et par hundrede kroner værd per styk, ligesom især Sods-debuten ’Minutes to Go’ og 90’er-pladen ’Unspoiled Monsters’ er sjældne lp’er.
For en del år siden efterhånden interviewede jeg Knud Odde, som jeg bl.a. spurgte, om han eller de andre stadig havde alle deres egne udgivelser.
– Nej jeg tror sgu ikke, at der er nogen, der har så meget af det mere, lød svaret.
– Du ved, så står man lige og mangler 200 kroner, ik’, og så går man da ned og sælger de her ting, som man ved, er de 200 kroner værd. Så nej, de er røget til husleje, sagde gruppens oprindelige bassist.
Ærgerligt!
Sætlisten fredag i Portalen, Greve, ca. 100 minutter:
- Kursk
- Angelus Novus
- Midget Finger
- Dog Star Man
- Kiss the Streets
- Popcorn
- A Knife for the Ladies
- Daughter of Sad
- Shapes of Summer
- Erlkönig
- We Are Books
- Siggimund Blue
- Who’s Afraid of Virginia Woolf
- Next Century
- —–
- Let Your Fingers Do the Walking
- Shaheeba Bay
- Abyss
- Tatlin Tower
