Bingo Hand Job og andre spøjse navne, der gemmer på kendte musikere

   


Af Peter Elsnab

Record Store Day nærmer sig, og en af de udgivelser, jeg selv skal have fingrene i 13. april, er med Bingo Hand Job.

Jeps, Bingo Hand Job.

Eller rettere sagt R.E.M. De kaldte sig blot for Bingo Hand Job i forbindelse med to halvhemmelige koncerter på det fine spillested Borderline i London i marts 1991. Optagelserne er efterhånden udgivet som bootlegs en del gange siden, men nu bliver de udgivet officielt til pladebutikkernes årlige festdag.

R.E.M. promoverede på det tidspunkt ’Out of Time’-albummet og spillede begge aftener en række covernumre som f.eks. en løssluppen human beatbox-udgave af Suzanne Vegas ’Tom’s Diner’ – en udgave, der kort tid efter udkom som B-side på ’Near Wild Heaven’.

R.E.M. har også optrådt hemmeligt under pseudonymerne The Mystery Twins, It Crawled from the South og Hornets Attack Victor Manure, og sanger Michael Stipe har også en enkelt aften kaldt sig selv for det helt vidunderlige 1066 Gaggle O’Sound. 1066, fordi det var/er hans historiske yndlingsår. Han optrådte i øvrigt alene med et farfisa-orgel denne aften.

R.E.M. er naturligvis ikke de eneste, der har optrådt under pseudonym, og heller ikke de eneste, der har ladet fantasien råde, når de skulle finde på et spøjst navn til de hemmelige koncerter – som man drømmer om at have været til – eller indspilninger.

I efteråret var jeg heldig og hurtig nok til at få billetter til koncerten med Las Rebecas i Lund, hvilket dækkede over en opvarmningskoncert med The Cardigans inden en forestående turne. Las Rebecas er ganske ordinært The Cardigans på spansk.

Men andre har været mere opfindsomme, så her er en række andre udenlandske eksempler og til sidst nogle danske aliasser:

Gums and Noses og Spaniel, Spaniel, Lombard and Razzcocks (The Libertines)

– To helt vidunderlige navne på det engelske garagerockband, der ofte spillede guerilla gigs – på små steder, i andre folks lejligheder eller endda i egen lejlighed. Det første alias dækker over et tributeband til et coverband … Det andet er et pragtfuldt navn til et advokatfirma.

Black Hand (Franz Ferdinand)

– Navnet på den hemmelige gruppe serbiske nationalister, der forsøgte at likvidere den østrigske hertug Franz Ferdinand. Også et virkelig godkendt alias!

Tax Exiles og The S.P.O.T.S. (The Sex Pistols)

– Sidstnævnte star for Sex Pistols On Tour Secretly. Smart fundet på i en periode, hvor mange spillesteder ikke turde lukke bandet ind. Førstnævnte er bare en stærk kommentar.

The Entire Population of Hackney (Iron Maiden)

– Eddermame et sjovt navn!

Nils Sjøberg (Taylor Swift)

– Jeps, det alias optræder hun under som medsangskriver på sangen ’This Is What You Came For’ med ekskæresten Calvin Harris og Rihanna. Et hint til den svenske hitfabrik. Og samtidig navnet på en svensk gymnast født i 1925 og en svensk officer og poet født i 1754, oplyser Wikipedia mig om.

Lee Rude and the Velcro Underpants (The Las)

– Ja, hvorfor ikke lave en hemmelig koncert under det navn.

The Lash (The Clash)

– Læs historien om dengang, The Clash optrådte som backingband for en bordelmutter her:

Punkrockerne og den syngende bordelmutter

Eller hvad med disse:

  • Kreayshawn of Moody (Lana Del Rey)
  • Iron Fist & the Hordes of Hell (Motörhead)
  • The Four Skins (Mötley Crüe)
  • Queef Latina (Scissor Sisters)
  • The Garden Wall (Genesis)
  • The Cockroaches (Rolling Stones)
  • l’Angelo Misterioso (George Harrison)
  • Bernard Webb og Percy Thrills Thrillington (Paul MCCartney)
  • The Holy Shits (Foo Fighters)
  • MC Honky og Sir Rock-A-Lot (Eels)
  • Alexander Nevermind (Prince)
  • Melvin Giganticus and the Turd Burglars (Led Zeppelin)

Nogle danske eksempler:

La Orquesta Ritmica Freida En Grasa De Pablo (Malk De Koijn)

– Udsendt som en promosingle op til ’Sneglzilla’. Dyr! Og Tue Track har naturligvis skrevet en underfundig historie om den her:

View this post on Instagram

Historien om "Den mystiske 7 tommer plade" som jeg kender den. Tilsyneladende forsvandt alle kopier på mystisk vis, (!?) fra det Sydamerikanske land den, muligvis, blev indspillet i, for så at dukke op igen i 2002. På det tidspunkt, var snart større korporationer, tegnestuer med dyrere opgaver og fancy reklamefirmaer allerede godt igang med at plante deres flag på facaderne af havnefrontens historiske bygninger – aka. Overgaden Neden vandet -("Havnen", that is). Der hvor de gamle shipping kontorer og købmandsbygninger, med den obligatoriske træ-hejse-kram, lå, og som nu måtte gøre plads for fremtiden. I eet af de flotte, gamle huse – nærmere bestemt nummer 17 – havde et pladeselskab også fået sit domicil. Det var et miskmask af fusionerede musikudgivelsesselskaber – RCA, BMG, Genlyd, Replay osv osv, der nu bare hed BMG Denmark, hvor vi i Malk De Koijn, frekvent dukkede op, for at holde musikmøder og at fråde fra den gode Fredagsbuffet. Da vi nok mest var tilhængere af det vi kaldte "Olsen Bandens København", yndede vi at kravle rundt på de gamle, forladte lofter, der trods alt stadig fandtes, inden de skulle give plads til behandlede skibsplankegulve, glasindfattede kontorbure og foyerer med dyre designmøbler.. og det var på en af de dage, at vi inde bag gamle sække og store trækasser, fandt en lille trækasse, indeholdende: et par hundrede af disse gamle vinyler. Vi bar kassen forsigtigt ned til vores gode team på pladeselskabet og forhørte os, om der var nogen der kendte til deres eksistens eller ophav. Ingen kunne give os svar og ville egentlig meget hellere koncentrere sig om deres gode arbejde med os som artister, så vi fik grønt lys til at tage dem med.. Men hvad ved vi egentlig om dette fonogram? Meget lidt – udover hvad vi kan læse os til på dets inner sleeve: at den er fra 1972. At produceren hed Snake Davis (og ifølge gamle vinyl-Preben fra Eriksgade – der havde mødt ham et par gange på Freddys bar tilbage i dagen), var fra USA, men efter en kort afstikker til Sydamerika, vist strandede i DK en kort periode, for så, eftersigende, at forsvinde – sammen med pladen). (Tekst fortsætter i kommentarfeltet nedenfor)

A post shared by Tue Track (@tuetrack72) on

 

T Wuzznip (Thomas Helmig)

– Det alias gemmer Thomas Helmig sig bag i et par tilfælde – som korsanger på et par Sanne Salomonsen-plader og som sangskriver på en Ray Dee Ohh-sang:

 

Igor Mortis (Jacob Binzer)

– D.A.D.-guitaristen gemmer sig bag dette spil på rigor mortis (dødsstivhed) som sangskriver. Sammen med Elisabeth står han bag denne Søs Fenger-klassiker:

 

Spooky Matterss (D.A.D.)

– Under det navn optrådte D.A.D. på Gimle i april 2016, da de varmede op til det års turne. (Tak til Roy Fogde!)

Bert Graves og Frank Bjørn (Bent Fabricius Bjerre aka Bent Fabric). Nå ja og pianist-aliasset Frank Barcley

– Der var penge i det, men Bent Fabricius-Bjerre var trods alt ikke meget for at sætte sit eget sangskrivernavn på ting som ’Chicken Feet’ og ’The Happy Puppy’. At det samme så gælder ’Alley Cat (Frank Bjørn) og sange til Nina & Frederik er en anden sag …

 

The Beautifuls (TV-2)

– Aarhusianerne udgav et helt album under det navn.

 

Blogbroder Fez fortæller også, at det skete meget ofte i dansktoppen, at sangskriveren kaldte sig noget andet, så det ikke virkede som om, det var de samme få personer, der skrev/oversatte hele lortet. Men det var det! Thøger Olesen kaldte sig f.eks. for Peter Mynthe, og Victor Skaarup kaldte sig Peter Spar.

 

 

Kommentér indlægget